- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4705,4706,4707

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyssedal ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tæppe

tømmerhugning

tæppe, gulv- ei. vægbeklædning, vævet,
knyttet ei. flettet. Som materiale
benyttes alle slags tekstilfaser. De vævede t
tilvirkes af stærke garner; fladvævede t er
mest dobbelt- og tredobbeltvævede. Alle
ikke glatte t (med luv) har et stærkt
grund væv, hvori den tætte luv (nopperne)
fæstnes på forsk. måde. Ved mønstrede
t består luven af forsk, farvede
trådstykker, ofte uld, der er slidstærk og
varmeisolerende. Hertil hører
Brysseler-og Bouclé-t. Tournai- og Wilton-t er
fløjlsvævede, d. v. s. nopperne er
opskårne. Ved Axminster-t består luven af
en sammenhængende tråd. Knyttede t,
de egl. klassiske t, består af et grundvæv
af langs- og tværløbende bundtråde.
Floret består af farverige
uldgarnsstyk-ker, der knyttes til længstrådene i
passende afstand. Ved håndknyttede t er
der ubegrænset mulighed for variation
af mønstret. De orient, håndknyttede t
bærer oftest navn efter
tilvirkningsste-det: tyrk. (Smyrna), kaukasiske
(Der-bent, Sjirvan), pers. (Sarabånd, Shiräz,
Kerman), turkmeniske (Buhara,
Afghanistan).

tæppefejemaskine, maskine til
børst-ning af tæpper v. hj. af en roterende
børste; nu i reglen afløst af støvsuger,
tæppegræs (Cata’brosa), topgræs. Kun een
art, dynd-t (C. aquatica); i Danm.
forekommer den hist og her ved kildevæld,
tæppespindere (Retite’lariae), gruppe af
edderkopper. Svagt behårede, ægformet
bagkrop. Spinder et tæppeagtigt fangnet.
En art alm. i Danm.
■tærbe (’Rafa radi’ata), lille rokkeart. Ret

alm. i da. farvande.
’Tärendö älv, 50 km 1. sv. elv, Torne
älvs bifurkation, fører ca. halvdelen af
Torne älvs vand til Kalix älv.
tæring, 1) forældet betegn, for
tuberkulose; 2) gl. udtryk for korrosion af
metaller.

tærskel, psyk., 1) bevidsthedens t er
den intensitet, som en sansepåvirkning
skal have for netop at kunne mærkes;
2) forskelst er den mindste
påvirk-ningsforskel, der muliggør en oplevelse
af forskel ml. sansepåvirkninger,
tærskeldybde, den mindste dybde i en
sejlrende ei. den største dybde på en
barre ei. undersøisk tærskel. Er t mindre
end 12-14 m, bliver den bestemmende
for, hvor dybtgående skibe der kan
passere det påg. farvand; f. eks. er t i
Drogden 8 m.
Tærskelen, flere da. grunde, bl. a. i
mundingen af Isefjord og i Drogden,
tærskelværdi, 1) fot., den mindste
belysning, der giver sværtning ud over
sløret på den fot. plade; 2) med., ørets t,
den mindste intensitet, som gør en tone
hørbar.

tærskemaskine, maskine, der løsner
kerner og frø fra akset. Kornet passerer ml
en hurtigt roterende tromle m. slagliste.
ei. pigge og en kappe, der delvis omslutter
tromlen, hvorefter halmen fraskilles v.
hj. af forsk. sold. Kernerne føres derpå
af en elevator til en kørner, der bl. a. kan

Mejetærsker, formet som en selvbinder med
overbygget tærskeværk.

fjerne stakken, et støvsold og en
sortere-tromle, der sorterer kernerne efter
størrelse. Dette såk. tærskeværk er i regi.
forbundet med en halmpresser ei.
halm-transportør, ligesom det kan forsynes m.
avneblæser - og evt. med støvsugeranlæg.
De mindre t drives med elektr., de større
med motor (traktor) ei. damplokomobil.

tærskning, behandling af korn- og frø
afgrøder, hvorved kerner ei. frø skilles fra
akset. Tidl. udførtes t med plejl, nu altid
med tærskemaskine.
Tæl-ø, da. ø i Ulvsund; 1,7 km2; 17 indb.
(1945).

tætføring, mus., en instrumentalfuga
(J. S. Bach), som afsluttes med, at
temaindsatserne følger umiddelbart efter
hinanden i de forsk, stemmer,
tæthed, 1) fys., anden betegn, for et
legemes vægtfylde; 2) tekn., t af et porøst
legeme betyder ofte en tæthedsgrad og
udregnes da som forholdet ml. rumfanget
af den del af legemet, der ikke er porer,
og hele rumfanget,
tætning 1) af vinduer og døre kan
foretages med voks, filt, fjedrende
kobberlister ei. gummilister; 2) maskintekn.,
d. s. s. pakning,
tæve, d. s. s. hunhund.
Tödi [’tørdi:], bjergparti iGlarner Alperne,

Schw. (3623 m).
tøffel, sko uden bagkappe, undertiden
med hæl.

tøffelblomst (Calceo’laria), slægt af
ma-skeblomstfam. Urter ei. buske fra
S-Amer. Kronens
læber, især
underlæben er meget
oppustet, så blomsten
ligner en tøffel. Fl.
arter er
prydplanter. Een art (C.
hybrida) er
stueplante,
tøffeldyr
(Para’mae-cium), infusionsdyr.
Langstrakte, jævn
fimrebeklædning.
-Alm. i rådnende vand o. 1. (111. se
infusionsdyr).

tøffelhelt, skæmtenavn på en ægtemand,
der er »under tøflen«. Udtrykket skal if.
middelalderforf. stamme fra den
bryllupsskik, at brudgommen tog sin ene sko
af og satte den på brudens fod.
tøjhus (ty. Zeug tøj, skyts), opr. hus til
skyts med tilhør, senere også sted for
tilvirkn. af våben og udrustning. Nu tit
våbenmuseum. -1 i Kbh. er opf. afChr. 4.
(grl. 1598), nederste etage m. 34 hvælv i
2 rækker, på midtpiller (kanonsal),
øverste opr. udelt, m. bjælkeloft
(rustkammer). Nu våbenhist. museum (T-mus.).
Tøjhusmuseet i Kbh., grl. 1830, åbnet

Tøffel blomst.

99

4705

Tøjhusmuseet. Kanonsalen.

1838 som Den Hist. Våbensamling,
navnet ændredes 1928 til T samtidig med
overtagelsen af hele Chr. 4.s
tøjhuskompleks på Slotsholmen. Statsinstitution
under Krigsministeriet,
tøjle, hos fugle striben fra næbroden til
øjet.

tøjle, den rem, alm. af læder, der fra
biddets ringe går op om hestens hals og
gnm. rytterens hånd og ved hvilken
rytteren bevarer en smidig føling med
hestens mund. Til væddeløb og ved
springning foretrækkes læderet på det stykke,
rytteren holder t, omgivet med
gummibelægning.

tøjmester, tilsynsofficer ved et tøjhus,

officer under felttøjmesteren.
tøjtrykning, trykning af kulørte mønstre
på hvidt ei. ensfarvet tekstilstof. Hertil
anv. lign. farvestoffer som i et farveri,
men i form af en pasta, for at farven ikke
skal løbe ud. Håndtrykning udføres med
træblokke med ophøjet præg; dette gl.
kunsthåndværk har i vore dage ikke

4706

Kattuntryk. Ca. 1800.

mindst i Skand. fået stor udbredelse og
vist smukke resultater. Massefabrikation
foretages med cylindertrykkemaskiner
efter rotationspresseprincippet i
dyb-tryksteknik. Hvide mønstre i kulørt tøj
opnås ved ætstryk, idet man påtrykker
midler, der fjerner farven. Efter
trykningen fikseres farverne ved en
dampning. Filmstryk er en mod.
kunstindustriel t, der giver større produktion end
bloktryk. Der benyttes rammer, der
spænder over stoffets hele bredde.
Mønstret tegnes i tusch på hvidt papir og
affotogr. på en film, negativet monteres
på et silke- ei. metaltrådsnet, der er
udspændt inden for rammen og de steder,
der ikke skal farves i det underliggende
stof, gøres uigennemtrængelige for
farven, der presses gnm. de åbne partier.
Mønstret gentages enten ved, at man
flytter rammen ei. ved, at stoffet
vandrer hen under den faststående ramme.
Tølløse, 1) hovedgård S f. Holbæk; til
Reformationen under Roskilde bispestol;
tilhørte 1558-75 Peder Oxe, der opførte
hovedbygn. bestående af to med
langsiden sammenbyggede huse, nedbrændt
1942; 2) da. stationsby
(Roskilde-Holbæk og Høng-T) nær 1); 1223 indb.
(1945).

tømmer, handelsbetegn. for træ til
bygningsbrug. Verdensprod. af t var 1947:
205 mill. m3 (1937: 200 mill. ms). Ca.
80% var nåletræsarter (gran og fyr),
navnlig fra den nordl. temp. zone.
Hovedparten af resten leveredes af de temp.
egnes løvskove (især eg). I
mellemkrigsårene begyndte man ät udnytte de store
trop. træforråd.
De vigtigste producenter var 1947:
mill. ms

USA ......... 89 »/« af USA er skov.

Prod. er størst i
Washington,
Oregon og
Golf-staterne!

Sovj.......... ? Godt V. af Sovj.

er skov. Prod. er
størst mod NV.
De sibiriske skove
udnyttes kun lidt
p. gr. af de dårlige
besejlingsforhold.

Canada....... 14,3 ’/. af Canada er

skov. Prod. er
størst i Brit.
Co-lumbia, Quebec og
Ontario.

Japan........ 8

Tyskl. (V-zone) 6 (hele Tyskl. 1937:
14 mill. m3).

Sv............ 5 57% af Sv. er

skov. Eksport ov.
Sundsvall og
Här-nösand.

Frankr........ 4,9

techoslov..... 4

Fini.......... 3,5 ’/« af Fini. er skov.

Eksport over
Kot-ka og Vaasa.
Hovedeksportørerne var i 1947 Canada
(netto 6,7 mill. m3), Fini. (netto 2,1 mill.
m’( og Sv. (netto 1,8 mill. m3). De største
importører var s. å. Engl. (netto 6,2 mill.
m3), Holl. (netto 1 mill. m3) og Danm.
(netto 0,5 mill. m3).
tømmerbier (Xy’locopa), humlebilign.

bier. Rederne i træ. Tropiske,
tømmerflådning, d. s. s. flådning.
tømmerhugning ei. slingning, tildannelse
af gran og fyr til husbygningstømmer
o. a. ved økse. Den afkortede træstamme
fastholdes ved tømmerhager til
underlaget; tømmerets tværsnit indtegnes på

4707

..*.„- lOyfO

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1743.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free