- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4708,4709,4710

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyssedal ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tømmerkiste

tørring

endefladerne, og med en kridtsnor
afsættes en linie, efter hvilken behugningen
foretages.

tømmer kiste, sænkekasse, udført af
tømmer. t anv. især tidl. til bygning af
havnemoler o. 1.

tømmermand (Acan’thocinus ’aedilis),
træbuk. Hannen m. enormt lange
følehorn. Larven i bark af fyr og gran.
tømmerstok, fældet stamme, som skal

tildannes til tømmer,
tømmersvamp, betegn, for 1) hussvamp.
2) gul t.

tømmersvampens borebille
(Tripo-’pitus car’pini), lille bille. Borer i
svampeangrebet træ, øger svampeskaden,
tømrer, håndværker, der laver
bjælkeværker, gulve, ru skillerum, trapper,
porte, plankeværk o. 1.
tønde, gl. da. korn-, kul-, tjære- og ølmål,
henh. 139,2, 170,04, 115,93 og 131,39 1.
1 t smør = 112 kg. 1 t land = 14 000
kvadratalen = 0,55162 ha og 1 t
hartkorn (beskatningsenhed), begge = 8
skæpper å 4 fjerdingkar å 3 album.
Tøndebinder, Claus Mortensen (ca.
1499-ca. 1575), da. reformator, hovedmanden
for Malmös Reformation, udg. her 1528
den første da. salmebog. Virkede siden
1541 som landsbypræst i Skåne,
tøndebinding, fremstilling af tønder; sker
i stigende grad maskinelt. Staverne
samles og presses i facon i en form, hvori de
omgives af tøndebåndene, hvorpå
endebundene indsættes i noter ved enderne
af staverne. Cementtønder, der udføres
af savskåret gran, udfores m. papir for
at blive tætte ei. samles af pløjede
staver, mods. tønder, der samles v.
håndarbejde. Tøndebåndene er af båndjern,
v. håndarbejde også af flækkede vidier.
tønde guld, tidl. betegn, for en værdi

på 200 000 kr.
tøndehjelm, heraldisk betegn, for en

hjelmtype fra 13. årh.
tøndepuppe, hos fluerne
den sidste, tøndeformede
larvehud, i hvilken
puppen er indesluttet,
’tøn’der (beslægtet med
tænde), letfængeligt
materiale, ofte trøske, i gl. tiders fyrtøj.
’Tøn’der, da. købstad ved Vidå, 4kmNf.
rigsgrænsen; 6854 indb. (1948).
Kirke fra 1591 (sengotisk tårn)
m. rigt inventar; museum i det
gl.slot Tønderhus’ porthus;
rådhus (1581, ombygget 1864-67);
amtmandsbolig (1768); stiftelsen
Hellig-åndshospitalet (1729-31), mange
gavlhuse med karnapper, ældste privathus
(på torvet) fra ca. 1550; seminarium, grl.
1786. Nogen industri, handel; markeder.
Station på Sønderborg-T,
Bramminge-T og T-Sønder-Løgum Banen. - T er
opvokset ved et bekvemt overgangssted
over åen. 1243 lybsk stadsret. Havde i
middelalderen et slot, drev livlig handel
(især med kvæg) med Holl. og nordty.

stæder. I 17.-18. årh. var
kniplingsindu-strien en vigtig indtægtskilde. Skønt
overvejende da.talende ty.sindet i 19.
årh.; v. afstemn. 1920 2504 ty., 761 da.
stemmer (uden tilrejsende: 1654 og 597).
Ved valg i mellemkrigstiden da. flertal,
da. byrådsflertal fra 1933. Ved
folketingsvalget 1947 var der 689 ty. stemmer af
ialt 3152.

Tønder amt, vestl. del af Sønderjyll. m.
Rømø; 1309 km«; 41 946 indb. (1948),
heraf i Tønder, Løgumkloster og Højer
10 024. Overfladen er marsk, bakkeøer
og hedesletter. Nuv. omfang 1920.

Tønder-kniplinger. Danm. har kun haft

kniplingsindustri i Sønderjyll., især i
Tønder og omegn. De ældste T var
båndkniplinger efter ital. og flamsk mønster,
de kendes fra Chr. 4.s klæder. I 18. årh.
tog industrien et mægtigt opsving og
nåede sit højdepunkt i beg. af 19. årh.,
da 12 000 mennesker beskæftigedes ved

Tønder. Uldgade.

4708

knipling. Forbill. var i 18. årh. især
ma-lines-og binchknipl., i tiden 1800-50 Lille
og eng. kniplinger. Industrien
beskyttedes ved forsk, love, sål. var det
kniplerskerne forbudt at drage udenlands.
Konkurrencen fra maskinfremstillede
kniplinger bragte også for T en
katastrofal nedgangsperiode; først siden slutn.
af 1920erne har den stigende interesse for
det hjemlige kunsthåndværk igen bragt
fremgang. Mønstrene var hoveds,
stiliserede blomster og ornamenter på
tyls-bund med sekskantede masker. Senere
udvikledes en mere selvst. stil, en mere
fri komposition, gennemført med sikker
dekorativ sans.
’tøn’dersvamp ei. fyrsvamp (Po’lyporus
fomen’tarius), art af poresvampe, som
vokser på løvtræer, især bøg. Dens store,
hovformede, træagtige frugtlegeme er
gulligt til askegråt. Frugtlegemets »kød«
anv. til tønder i fyrtøj og som
blodstillende middel på ’Sår.
tøndesnegl (’Dolium), forgællesnegl.
Oppustet, tøndeformet, tynd, længderiflet
skal. Rovdyr. Spytkirtlerne udsondrer et
syreholdigt sekret, der kan opløse fødens
kalkpartikler.
Tönnies [’tönjas], Ferdinand (1855-1936),
ty. filosof og sociolog; hovedværk
Ge-meinschaft und Gesellschaft (1887), i
hvilket han hævder, at det mod. samfund
trues af en individualistisk
opløsningsproces, og fremhæver det organisk
fremvoksende og sammenhængende soc.
fællesskab mods. de vilkårligt dannede
»mekaniske« soc. sammenslutninger.
’Tønning, by i Sydslesvig ved Ejderens
udløb i Nordsøen; 6000 indb. (1946;
1939: 3700). Fiskeri; kvæg- og
hestehandel. - Ved hertugdømmernes deling 1544
tilfaldt T Gottorp, der 1644 lod den
befæste. 1675 erobrede Chr. 5. forbigående
T. 1713 søgte en sv. hær under Stenbock
ly i T, men måtte efter en hård
belejring overgive sig s. å., hvorefter de
gottorpske styrker kapitulerede 1714.
Herefter blev fæstningen nedlagt.
Smughandelscentrum under Napoleonskrigene
(trods fastlandsspærringen). Skønt T
ligger på gl. ty.-frisisk område, oprettedes
der 1935 da. skole (1948: 484 elever).
Tønsberg [’tönsbär(g)], no. by, hovedstad
i Vestfold, inderst i T-fjorden (farvandet
ml. fastlandet og Nøtterøy-Tjørne);
11 000 indb. (1946). Sjømannsskole.
Industri (trævarer, papir). 12% af No.s
hvalfangerflåde (1940) er hjemmehørende
i T. Station på Vestfoldbanen. Regnes
for No.s ældste by (menes grl. 871).
Toepffer [töp’fæir], Rodolphe (1797-1846),
fr.-schw. forfatter og tegner; har skrevet
humorfyldte hjemstavnsnoveller og
-romaner.

tørbejdsning, afsvampning ved
tørbehandling.

tørdestillation. Destillation af faste
stofler, der ophedes og derved afgiver
luftform. bestanddele, hvoraf nogle kan
fortættes; vigtige eksempler på t er
gasfremstilling og trædestillation,
tørdok, søv., bassin, hvori skibe sejles ind
og tørsættes efter lukning af dokport og
udpumpning af vand.
’Töreboda, sv. köping, NØ-Västergötland;

3700 indb. (1948).
tørelement, galvanisk element bestående
af en kul- og en zinkelektrode i en elektro-

4709

lyt, der er gjort tyktflydende ved
tilsætning af gelatine o. 1. Elektromotorisk
kraft ca. 1,5 voit.
tørensretter, ensretter, hvor
ventilvirkningen fremkommer ved, at der i
overgangen ml. en halvleder (kobberforilte ei.
selen) og et metal (kobber ei. jern) er et
spærrelag, der hovedsagelig kun tillader
strømmen at passere den ene vej.
tørforrådnelse, betegn, for forsk,
sygdomme hos roer og kartofler, t hos
kartofler skyldes angreb af svampe
(kartoffelskimmel og slimskimmel), hos kålroer
angreb af en svamp og hos bederoer
bor-mangel.

tørgær, proteinrigt tilskudsfoder, der fås
som biprodukt ved ølfremst., bruges mest
til smågrise og fjerkræ,
tøris ei kulsyreis, fast kuldioksyd,
fremstilles ved frysning af kuldioksyd ved
- 57° og 5 atm. tryk, hvorved dannes en
blanding af kulsyresne og flydende
kuldioksyd, der ved ekspansion til
atmosfæretryk fryser sammen til en massiv
masse. Anv. som kølemiddel, t har ved
atmosfæretryk temperaturen -78°.
tørkeplanter, d. s. s. xerofytter.
tørklæbning, opklæbning af fot. uden
anv. af fugtig klister, v. hj. af en
mellem-lagt tynd hinde (af harpiks) der bliver
klæbende ved varme og pres.
tørkopiering, fot. kopieringsmetode,
hvor våd fremkalder og fiksering er
unødv. Anv. især v. lystryk,
tørlægning, 1) sammenfattende betegn,
for dræning og afvanding; 2) d. s. s.
spiritusforbud,
tørmælk ei. mælkepulver, produkt
fremstillet ved inddampning af sødmælk,
skummetmælk ei. kernemælk. Ved
processen sænkes vandindholdet til under
8%, hvorved der opnås bet. holdbarhed,
t finder udstrakt anv. i troperne, ved
skibsproviantering samt i flødeis- og.
chokoladeindus t rien.
tørn (eng. turn omdrejning; tur), søv.,
handling, hvorved et tov een ei. fl. gange
føres rundt om en genstand (rundt);
have t, være på post (udkig, ved roret),
tørne til (eng. turn to tage fat) begynde;
tørne ud, stå op.
’Törnebohm, Alfred Elis (1838-1911), sv.
geolog. Vigtige undersøgelser over Sv.s
grundfjældogover den kaledoniske
bjergkæde i Skandinavien, hvori han påviste
overskydningernes betydning.
’Törneman, Axel (1880-1925), sv. maler;
har skildret arbejdernes liv og malet
portrætter. Fresker, bl. a. i Sthlm.s rådhus
(1920-22) og rigsdag (1913-26, fuldført
af G. Pauli).
’Torngren, Pehr Henrik (f. 1908), sv. læge
og psykolog .Hævder i Moralsjukdommen
(1940), at gængs moralsk bevidsthed beror
på en ved fejlopdragelse opstået
neurotisk indstilling.
Tørning’går’d, hovedgård V f.
Haderslev, i nærheden voldsted af vigtig gl.
borg fra 16. årh.
tørrede jyder, vindtørrede småflyndere,

navnlig isinger,
tørrelse, d. s. s. sikkativ,
tørrende olier, fede, især vegetabilske
olier, der har den egenskab under
indvirkning af lys og luft at optage ilt og
danne en hård film. Vigtigst er linolie.
Anv. til fernis, lak og oliefarver, .hvor
olien alm. tilsættes et sikkativ til
fremskyndelse af tørringsprocessen, der
består i en oksydation og en polymerisation
af umættede bindinger i olien,
tørring, fjernelse af vædske, især vand. t
kan foregå: 1) mekanisk ved afdrypning,
vridning, centrifugering o. 1.; 2) ved
fordampning, især ved opvarmning, f. eks. i
tørreskabe, ei. ventilation, f. eks. tørring
af tøj, tørv og frisk formede mursten i fri
luft, ei. ved både opvarmning og
ventilation ved gennemblæsning af varm luft,
f. eks. i tørretromier til tørring af
grøntsager, malt m. m. Ved t af frugt,
grønsager o. a. fødemidler udsættes
produkterne for luft-, sol- ei. kunstig t, indtil
vandindholdet er nedsat til under 15 %,
for frugtens vedk. dog kun til sukkerindh.
i frugten overstiger 50%; 3) v. hj. af

vandsugende stoffer, f. eks. fjernelse af
vand fra vædsker, hvilket kan foregå med

47IO

Tøndehjelm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1744.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free