- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4711,4712,4713

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tørring ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tørring

tåresækken

vandfrit natriumsulfat, kalciumklorid
osv. I ekssikator sker t ved fordampning
af vandet, der optages af det vandsugende
stof. Luftarter tørres ved at ledes
gennem et vandsugende stof, der ikke
reagerer med luftarten, f. eks. kone.
svovlsyre, fosforpentoksyd, natrium- ei.
kali-umhydroksydopløsning, vandfrit
kalciumklorid, alt efter luftartens
beskaffenhed.

Tørring, da. stationsby (Horsens-Tyre-

god), 849 indb. (1945).
tørserum, serum, som ved indtørring
fremstilles som et pulver, der før brugen
opløses i sterilt vand. I form af t anv.
især det normale menneskeserum til
blodtransfusion. Fordelen ved t er
holdbarheden og det forholdsvis lille rumfang.
’Tørsleff [-leu], August (f. 1884), da. maler;
navnlig portrætter bl. a. af kong Frederik
9. (1949).

tørspinding, tråddannelse ved
kunstsilke ei. celluldfremstilling. Spindemassen
presses gnm. spindedysens fine åbninger
og mødes af en varm luftstrøm, hvorved
opløsningsmidlet, acetonen, fordamper,
tørsprit, fast brændstof (ofte metaldehyd).
Fremst, beror i nogle præparater på at
visse forb. (sæber, acetylcellulose o. a.)
danner en gel med alkohol. 1 handelen i
små terninger,
tørst, almenfornemmelse, der opstår, når
organismen mangler vand. t udløses, når
mundhulens slimhinder bliver tørre, f.
eks. s. flg. af nedsat spytsekretion,
tørstetræ (’Frangula ’alnus), busk af
vrietornsfam. med
spredte, helrandede blade, uden ’
torne. Bloms.ter
tvekønnede og 5-tallige,
stenfrugt med fl. sten. Vokser
i Danm. i fugtige
kratskove. Barken har med.
anv. (afførende), veddet bruges til
krudt-fremstilling,
tørstof, den rest der bliver tilbage af et
stof, når man fjerner indholdet af vand
ved tørring. En undersøgelse af
t-mæng-den har stor analytisk betydning i talrige
tilfælde, f. eks. ved undersøgelse af
levnedsmidlers, foderstoffers og
brændsels-stoffers værdi, men i øvrigt i mange
andre praktiske og vidensk.
undersøgelser. t-indholdet bestemmes alm. ved
tørring af stoffet ved opvarmning, der dog
ikke må være så kraftig, at der indtræder
destruktion, ei. i vakuum i ekssikator i
nærværelse af et vandsugende middel,
evt. under samtidig opvarmning.

Tørstofprocenten i rodfrugter
benyttes til beregning af de påg.
rodfrugters erstatningstal, idet 1,1 kg tørstof
regnes = 1 FE.
tørstøbning, støbning med mørtel ei.
beton, hvis konsistens er så stiv, at meget
kraftig stampning er nødv. Formen kan
fjernes straks efter stampningens
afslutning,
tørsubstans, d. s. s. tørstof,
tørv, sedimentbjergart opstået ved delvis
nedbrydning af døde planter under
dannelse af amorfe brune humusstoffer,
t dannes væs. i moser, hvor den
fuldstændige iltning af bestanddelene hindres.
Mange forsk, planter indgår i t (mosser,
tagrør, star, grene af skovtræer osv.).
Beregnet af askefri, tørret substans er
kulindholdet omkr. 60%. I jordfugtig
tilstand er t blød og meget vandholdig; ved
tørring skrumper den og bliver hård. t
forekommer i kvartære aflejringer. Tilsv. men
stærkt omdannede aflejringer fra ældre
perioder er brunkul og stenkul. Anv. som
brændsel. - I Danm. produceredes 1948
3,6 mill. tons t, heraf 2,3 mill. tons i Jyll.;
juli 1947 beskæftigedes 45 000 personer
ved t-produktionen i Danm.
tørvebriketter, briketter presset af
pulveriseret og tørret tørvemasse, t er lettere at
håndtere og transportere samt har bet.
større varmeværdi end skæretørv af
samme tørvemasse,
tørvefyring. Ved forbrænding af tørv må
tilføres rigelig sekundær luft, idet de
mange gasser ellers går uforbrændte i
skorstenen, hvorved der dels sker et
stort brændselstab og dels opstår fare for
dannelsen af løbesod.
99*

4711

Tørvemos.

tørvegas, 1) gas vundet ved
tørdestillation af tørv; 2) gas vundet ved
ufuldstændig forbrænding af tørv (generatorgas), t
har kun lokal betydning på selve
tørveproduktionsstedet,
tørvekul og tørvekoks fremstilles af
maskintørv i miler ei. skaktovne. t er
dyre og anv. derfor kun til særlige formål
såsom i metallurgien ei., især under
brændselsknaphed, til opfyring af
generatorer (gengas til automobiler),
tørvemose, mose, der anvendes til
fremstilling af tørv.
tørvemosser (Sphag’nacece), mosfamilie
med ca. 350 arter, i Danm.
30. t vokser på fugtig,
humussur bund ei. i
kalkfattigt ferskvand. Ved deres
stærke formering kan de
danne udstrakte tæpper’
på voksestedet, t kan
fastholde vand med stor
kraft. Danner højmoser,
tørvestrøelse, tørret,
findelt tørvemasse fra
højmose.

tørvetjære fås som
biprodukt ved fremstillingen af
tørvekul; har under 2.
Verdenskrig haft nogen bet., idet man
ved destillation af t har kunnet vinde
dieselolie.

tørvevarer, tørvestrøelse, tørvesmuld,
tørveplader brugt som byggemateriale, t
er brændbart og vandsugende,
tåbeparagraffen, populær betegn, for en
paragraf (§ 39) i straffelov af 1866,
hvorefter åndssvaghed betingede bortfald ei.
nedsættelse af straffen for begåede
forbrydelser. I straffeloven af 1930 er t
bortfaldet.

tåge, 1) meteor., sky ved Jordens overflade,
bestående af vanddråber, der er så små
(nogle tusindedele mm) at de holder sig
svævende, t dannes, når luften afkøles
ned under dugpunktet. I byer fremmes
tågedannelser af luftens indhold af
små-partikler (røgpartikler). 2) astron., d. s. s.
galakse og galaktisk tåge.
tågebøje, søv., beholder til kunstig
tågeudvikling ved
forbrænding. En tændingsme- j
kanisme udløses og
bevirker gnm. tændsnore ■
(stopiner) antændelse af
en tågesats. Af hensyn
til flammedannelsen er t 4
beregnet på at kunne
kastes over bord efter
antændelsen,
tågedækning, mil.,
tå-gelignende røgslør brugt
for at narre fjenden. *
tågehorn 1) horn, der af 5
sejlskibe bruges til
signalisering i tåge; 2) si-7
rene i fyr ei. fyrskib; 3)
person, der udtrykk;
sig uklart, tåget,
tågekammer, apparat
opfundet af C. T. R.
Wilson til synliggørelse
af elektr. ladede
atomare partiklers baner, t
består af en cylinder,
hvori luften pludselig
kan fortyndes ved et
stempel, så at der frembringes en
afkøling. t indeholder tillige mættet
vanddamp, som bliver overmættet ved
afkølingen og derfor vil fortættes til
vanddråber, hvilket fortrinsvis finder sted
omkr. luftioner, der virker som
kondensa-tionskerner. Sendes en a-partikel gnm. t,
vil fortætningen finde sted omkring de
ioner, a-partiklen har frembragt langs
sin bane, som derved bliver stående
synlig som en tågestribe, der kan
fotograferes ved passende belysning. Ved
stemplet kan luften atter sammenpresses og
opvarmes, så tågestriberne forsvinder og t
er klar til ny optagelse, t anv. til
undersøgelse af sammenstød ml. atomare
partikler, til måling af partikelhastigheder,
ved måling af banernes krumning i et
magnetfelt og til undersøgelse af kosmisk
stråling. Neutronen, positronen og
mesonen er opdaget ved t.

4712

Tågebøje. 1.
beholder, 2.
tæn-dingsmekanis-me, 3.
slag-dornsrør, 4.
stopin,5.stopin,
6. tågesats, 7.
cementballast,
8. smelteprop.

tågesignal, 1) lovpligtigt signal fra skib i
tåge efter internat, regler; 2) fra land ei.
fyrskib udsendt advarselssignal for
søfarende under tåge (sirene ei. radiofyr
m. m.).

tågesyrebeholder anv. til kunstig
tågeudvikling. t indeholder klorsulfonsyre,
oleum ei. lign. og står gnm. et stigerør i

Tågesyrebeholder, 1. beholder, 2. stigerør,
3. stopventil m. filter, 4.
fjernbetjeningsven-til, 5. gaffelrør m. forstøv ni ngsdyser, 6.
trykluftflaske, 7. stopventil, 8.
reduktionsventil og trykmålere, 9. afspærringsventil,
10. armeret slange.

forb. med en forstøvningsanordning; v. hj.
af trykluft presses tågesyren over en
e-lektr. reguleret fjernbetjeningsventil ud
gnm. denne,
tågeudvikling, kunstig, søv., foregår
ved forbrænding (tågebøje) ei. v.
forstøvning (tågesyrebeholder). Anv. bl. a. ved

Tågeudvikl ing.

artillerikamp, torpedoangreb,
mineudlægning, invasionsforetagender o. 1. t
vil formentlig trods radars fremkomst
stadig have betydn., især under
invasions-foretagender,
tågængere ei. digitigrade, pattedyr, der
under gangen kun træder på tæerne og
den nedre ende af mellemfoden, f. eks.
hunden.

’Tåkern, sv. sø (44 km2), Östergötland,
skiltfra Vattern vedOmberg; rigtfugleliv.
’Tåning, Åge Vedel (f. 1890), da.
fiskeribiolog og ornitolog. Leder af da.
fiskeri-undersøg. i Nordsøen, v. Færøerne og
Island. Deltager i fl. eksped.
Tårbæk, villaby i Lyngby-T kommune,
ved Øresund, ml. Klampenborg og
Mølle-åen; 2850 indb. (1949).
Tårbæk Rev, sandflak i Øresund ud for
Tårbæk.

tåreflod (epiphora) optræder især ved
tilstopning af tåre-næsekanalen. Den
stadige fugtighed af nedre øjenlåg kan i
længden irritere og fremkalde
hudsygdom her.

tåregas, gruppe af kem. kampstoffer
(krigsgasser), der især virker irriterende
på øjnenes slimhinder, t har oftest en
stikkende ei. sødlig lugt. Specielle t er
f. eks. xylylbromid CH,C,tf4C//2ßr,
bromacetone CH„
COCH2Brogkloraceto-fenon (fenacylklorid) CtHåCOCH2Cl, men
i øvrigt virker mange andre kemiske
kampstoffer, hvis hovedvirkning er en
anden, tillige som t.
tårekanal, forbindelsen ml. indre øjekrog
og næsehulen; danner afløb for tåre
vædsken.

tårekarunkel, det lille vortelignende

fremspring i indre øjenkrog,
tårekirtel, kirtel der findes i øjenhulen;

afsondrer tårerne,
tårer, salt vædske, der fugter øjnene,
tåresækken, ligger ved indvendige
øjenkrog og modtager tårevædske fra tåre-

4713

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1745.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free