- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4717,4718,4719

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

udartning

udladningslampe

komedie Ralph Roister Doister (ca. 1533),
en efterligning af Plautus’ »Stortalende
Soldat«.

udartning, bot., det forhold, at
kulturplanterne i større ei. mindre grad mister
de gode egenskaber, som er opnået gnm.
deres kultivering,
udarvinger, arveberettigede slægtninge,

der ikke er livsarvinger,
udavl ei. panmixis, biol., avl ml. individer,
der ikke er indbyrdes beslægtede, u
kendetegner f. eks. plantebestanden i en
rugmark, hvor støvet blandes i luften og alle
planter har en chance for at få støv fra
alle. 1 alm. er der u i et ikke for snævert
menneskesamfund. Gnm. u bevares
populationens blandede sammensætning ens
gnm. generationerne (konstansloven),
udblæsning, 1) tekn., udstødning af
forbrændingsprodukterne fra
forbrændingsmotorers cylindre; 2) mil., ved
skydevåben affyring af en løs ei. skarp patron
for at bringe løbet i normal tilstand,
udbud, i økon. teori tilbud af varer ei.
ydelser.

udbulning ei. imbibition, den
rumfangsfor-øgelse, der sker, når tørre kolloider, f. eks.
træ, æggehvide, optager vand; mods.
skrumpning.
Udby, landsby 8 km NNV f. Vordingborg.
Udby’høj’, færgested ved mundingen af

Randers Fjord,
udbyttedeling, et generelt tillæg til
lønnen, bestemt som en andel af
virksomhedens nettofortjeneste,
udbyttereguleringsfond, reservefond i
aktieselskab, hvortil der i år med stort
overskud foretages henlæggelser, hvoraf
aktionærernes udbytte kan suppleres i
dårlige år.
udbødning, vet., d. s. s. kastration,
udcementering, udfældning af et ædlere
metal af dettes saltopløsning v. hj. af et
uædlere metal. f. eks. udvindes
cement-kobber af kobbersaltopl. med jern.
Jernet går derved i opløsning.
Uddevalla [’üda-], sv. købstad (fra 1498),
Bohuslån; 24 000 indb. (1949). Industri:
tekstil, tændstikker. God havn. Bet.
handel.

uddybnings maskiner eX.muddermaskiner,
fartøjer, der er forsynet med grave- ei.
sugeredskaber. Efter graveredskabet
inddeles u i skemaskiner, ekskavatorer (grab),
spandkædemaskiner
(paternostermaskiner), pumpemaskiner (sandpumpere).
Det opgravede materiale
borttransporteres oftest i pramme,
udeblivelsesdom, dom, der afsiges, når
sagsøgte udebliver trods lovlig
indstævning, p. grundl. af sagsøgerens fremstilling,
idet retten dog undersøger, om
fremstillingen berettiger den fremsatte påstand.
Uden [’y :da(n)], Lucas van (1595-1672),
flamsk maler; virksom i Antwerpen.
Rubens’ medhjælper. Landskaber,
uden forbindende ei. uden forbindtlighed,
en tilføjelse til et tilbud, hvorefter
tilbudgiveren frit kan bestemme om han vil stå
v. tilbudet ei. ej, når modpartens accept
kommer.

uden for nummer, ude af aktiv tjeneste
i kortere ei. længere tid med
genind-trædelsesret.
uden portefeuille, uden fagministerpost,
udenretstilståelse, indrømmelse ei.
tilståelse afgivet uden for et retsmøde.
Udenrigsministeriet, oprettet af
Struensee 1771 som Dept. for de
Udenlandske Affærer; nuv. navn fra 1848. U er
delt i den økon.-polit. afd., den polit.-jur.
afd., pressebureauet, admin.kontoret og
arkivet.

Udenrigsministeriets
Erhvervskon-tor, det da. udenrigsmin.s økon.-polit.
afd.s 2. kontor. U har til opgave at skaffe
oplysn. om økon. og kommercielle forhold
i udlandet af interesse for da.
erhvervsdrivende, spec. afsætningsmuligheder for
da. varer og indkøbsmuligheder. U
bringer da. og udenl. firmaer i forb. med
hinanden og udgiver, foruden
fremmedsprogede propagandaskrifter,
»Udenrigsministeriets Tidsskrift«, der
udkommer 2 gange om måneden.
Udenrigsministeriets Pressebureau,
afd. under Udenrigsmin., grl. 1916, med
den opgave at informere da. og udenl.

presse, spec. vedr. forhold af bet. for den
offentl. mening om Danm.
Udenrigspolitiske Nævn, Det, udvalg,
som den da. rigsdag i h. t. lov af 13. 4.
1923 nedsætter v. beg. af hver ordentlig
rigsdagssamling til drøftelse af
udenrigske anliggender s. m. regeringen. Består
af 16 medl., der vælges ved forholdstal af
begge ting.
udenrigstjenesten, den gren af
statsfor-valtn., som beskæftiger sig med statens
forhold til udlandet. Består dels af
Udenrigsministeriet, dels af gesandtskabs- og
konsulatspersonale i udlandet,
udenværker, mil., fællesnavn for værker
ml. ældre fæstningers hovedvold og
glacis.

Udet [’u:dætj, Ernst (1896-1941), ty. flyver.
Fremragende jagerflyver under 1.
Verdenskrig; efter 1933 chef for det ty.
luftvåbens tekn. tjeneste. Omkom if. officiel,
medd. under prøveflyvning af en ny
flyvemaskinetype,
udfaldsprøve. Kan der ved
kontraktafslutningen ikke forevises prøve af selve
det vareparti, der er solgt, f. eks. fordi
det først skal fabrikeres, udtages ofte
umiddelbart før leveringen en u, for at
køberen kan sammenligne med
købs-prøven. Lov om køb af 6. 4. 1906 giver i
§ 51 ff. regler om u. >.

ud fl od [-floö] 1) med., d. s. s. flod; 2) bot.,
»blødninger« fra sår hos træer. Det kan
være gummiflod (stenfrugttræer),
harpiksflod (nåle-træer), mælkeflod
(kaut-sjuktræer). Årsagerne kan være
bakterie-og svampeangreb ei. mek. beskadigelser,
udflyttergård, gård, hvis bygninger ved ’
udskiftningen blev flyttet ud fra
landsbyen til brugerens jorder,
udfoldelig flade, mat., en flade med den
egenskab, at den, med bevarelse af
længder af og vinkler ml. kurver på den,
kan udfoldes i en plan. Cylinder- og
kegleflader er u, en kugle er ikke en u.
udfyldningsvalg, d. s. s. suppleringsvalg,
udfældning, kem., betegn, dels for
bundfald, dels for den proces, hvorved
bundfaldet udskilles,
udførsel ei. eksport, afsætning af varer t.
udlandet. Den samlede u (general-u)
omfatter dels varer fremstillet i indlandet
(special-u), dels varer der tidl. er indført
fra udlandet (gen-u). Som den vigtigste
indtægtspost på betalingsbalancen er
størrelsen af et lands u oftest afgørende
for, hvilken mængde udenlandske varer
landet kan importere,
udgangsforbud, forbud, som
tvangsmiddel ei. straf, mod færdsel på offentlige
steder på bestemte tider af døgnet
(spærretid). Anv. kollektivt (over for
civilbe-folkn.) i Danm. under den ty. besættelse,
udgave, i boghandelen det samlede antal
eksemplarer af en bog, der trykkes (evt. i
flere oplag) med samme tekst og udstyr.
Bruges undertiden i samme bet. som
oplag.

udgiftstal, et særligt budgettal, 1931-46
anv. til beregning af reguleringstillæg til
tjenestemænd,
udgiver, efter presseloven (13.4. 1938)
den, for hvis regning et periodisk skrift
udgives. I andre tilf. den, der beslutter og
foranstalter skriftets udgivelse.
Udgård, i nord. rel. udgårdsmarken,
mørket, jættehjem. I No. fjeldmarken, i
Danmark skove, sumpe og moser,
udhug, i skovbrug fældede, unge stammer
under ca. 10 cm tykkelse med påsiddende
grene.

udhugning (gennemhugning ei. tynding)
udføres i en skov med nogle få års
mellemrum, hyppigst i urige bevoksninger. Ved
u gives der de værdifuldeste træer rigelig
plads, men dog ikke mere end at
nabotræernes sideskygge bevirker dannelsen
af grenfri stammer af passende længde,
udhæng, del af tagflade, som ved gesims-

løse huse når udçn for muren,
udhængsark, rentrykte ark, som før
trykarbejdets fuldendelse leveres forf. og
forlægger.

udhævning, i bogtryk 1) satsens flytning
fra vinkelhage til skib; 2) satsens
udtagning af maskinen efter endt trykning.
’Udine, ital. by i Veneto, 100 km NØ f.
Venezia; 63 000 indb. (1936). Silke- og

sukkerindustri. Handel med hør, hamp
o. a. landbrugsprodukter.
’Udine, Giovanni da (1487-1564), ital.
maler. Opr. dyre- og landskabsmaler.
Raffaels medhjælper under udførelsen af
dekorationer i Vatikanets loggier.
udjævning (statistik). Dersom man ved
måling har fundet nogle størrelser, som
man ved skal tilfredsstille visse givne
betingelser, vil de fundne værdier p. gr. af
målefejl i alm. ikke tilfredsstille
betingelserne. Ved u søger man da at erstatte de
målte størrelser med nærliggende værdier,
således at betingelserne bliver opfyldt.
De vigtigste metoder til u er grafisk u og
u efter mindste kvadraters metode.
udjævning, grafisk, af en række
iagttagelser kan foretages, såfremt disse kan
tænkes fremstillet ved en jævn kurve.

Grafisk udjævning af dødssandsynligheden
hos danske mænd 1941-45.

Har mart indtegnet iagttagelserne på et
stykke millimeterpapir som en række
punkter, foretager man u ved at tegne en
jævn kurve på en rimelig måde, således at
dens afstand til den samlede mængde af
punkter bliver så lille som mulig,
udjævning efter mindste kvadraters
metode, betegn, for en af Gauss udarb.
metode til fastlæggelse af de rimeligste
værdier for observerede størrelser, der
evt. er underkastet forsk, betingelser.
Simpel middeltaldannelse er et spec. og
særligt simpelt eks. på u af gentagne
observationer af en og samme størrelse. —
Astron.-geod. u af et lands geod. net
betegner et eks. på en meget kompliceret u
med hyppigt fl. hundrede
betingelseslig-ninger. Disse er dels ligninger, der
udtrykker de ved triangulationen
fremkomne vinklers og siders rent geom.
afhængighed af hinanden, dels evt.
Laplace-lig-ninger, indeholdende astr. observationer:
længde og azimuth.
udkaster, mil., ved skyts den del af
bag-lademekanismen, der kaster det tomme
patronhylster ud, når
baglademekanis-men åbnes efter skuddets afgang,
udklarere, d. s. s. klarere,
udklipsyning, syning, der er
karakteristisk ved sine mange huller i forsk, form

og størrelse, udfyldt m. kniplingsagtige
grunde i knaphulssting. Almuesyning fra
Hedeboegnen efter 1850.

udkragning, arkit., et fra en mur
fremspringende led, der støtter bjælke,
gesims, balkon o. 1.

udladning, 1) arkit., fremspring fra mur,
f. eks. u af en gesims; 2) fys., betegn, for
elektr. strøm i luft, stammende fra, at
man tidligere som strømkilde hertil anv.
en leidnerflaske, som derved udladedes.

udladningslampe, elektr. lampe, hvori

man udnytter det lys, som opstår, når
elektriciteten ledes gnm. fortyndede
luftarter ei. også lyset fra lign. udladninger
under meget højt tryk. Eks. på sådanne
lamper er neonrør, natriumlamper,
kviksølvlamper, glimlamper o. a.

4717

4718

4719

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1747.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free