- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4723,4724,4725

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

udvandring

Ugglas

udvandring, varig bortrejse fra et land
til et andet. 1830-1900 udvandrede ca.
30 mill. mennesker fra Eur. til Amer.
(overv. til USA), 1900-1930 ca. 20 mill.,
hvoraf langt størstedelen før 1914. Indtil
1893 skete u overv. fra V- og N-Eur., i de
flg. årtier mest fra S- og Ø-Eur. Foruden
til USA gik u især til de brit. besiddelser
(Dominions), Sydamer. og Sibirien (fra
Rusl.). 1924 indledte USA en
indvan-dringsbegrænsn., som i forb. med krisen
fra 1929 praktisk talt har standset u til
USA. Også det meste af den øvr. u er
næsten indstillet siden 1930. - u var særlig
stor fra IrL, Tyskl., Ital., og Engl. Fra
Danm. var u størst 1870-1914 (årlig
7-8000) og gik overv. til USA. 1930
levede ca. 180 000 danskfødte i USA,
omkr. 60 000 i andre lande, u fra Danm.
admin. siden u-loven af 1. 5. 1934 af
Statens Udvandringskontor,
udvandringsagent, person, der påtager
sig oversøisk befordring af udvandrere.
Tilladelse til at virke som u meddeles af
socialministeren.
Udvandringskontor, Statens, oprettet
ved udvandringsloven 1. 5. 1934; har til
opgave at bistå og vejlede da. udvandrere,
herunder evt. ved at søge at skaffe dem
arbejde i Danm. samt ved at kontrollere
udvandringsagenters virksomhed m. m.
Kontoret sorterer under Socialministeriet
og står i nært samarbejde m.
Udenrigsministeriet,
udveksling, 1) bygningstekn., det at
afskære en bjælke (spær) og optage denne
på en kort tværbjælke, der er forbundet
med de 2 nabobjælker: udføres i
bjælkelag ei. tagværk, hvor trappe, skorsten o. 1.
føres igennem; 2) tekn., mekanisk
anordning til ændring af hastighed, især v. hj.
af tandhjul (gear),
udvidelse ei. dilatation ei. ekspansion ved
opvarmning finder sted i de fleste
legemer og er som regel proportional med
temp.-forøgelsen, og kan måles med
dila-tometer. For faste stoffer gælder for
længde-u, at /|=/0(/ + o’l), hvor //og/0
er længderne af en stang af stoffet ved t°
og 0° og a er
længdeudvidelseskoefficien-ten. For rumfangs-u af et isotropt fast
legeme, der udvider sig ens i alle
retninger, gælder Vf = v0 (/ + ß/), hvor vt og v0
er rumfangene ved t° og 0° og ß er
rum-udvidelseskoefficienten, som er ß — 3a.
a er af størrelsesordenen 10~6, men for
kvarts og invar kun ca. 10"’. For
vædsker tales kun om rum-u, for hvilken også
gælder Vf = v0 (/ + ß-t), hvor ß er af
størrelsesordenen 10-4. u for vand er
unormal, idet det ml. 0° og 4° trækker sig
sammen (ß negativ) for atter at udvide sig
ved temp. over 4°. Luftarter udvider sig
mest, idet ß er 0,00366 = 1/273 og ens for
alle luftarter, når de er langt fra
fortætningspunktet, hvilket betinger
lufttermometret og dets anv. til fastlæggelse af
temp.-skalaen, u af vædsker udnyttes i
termometre, u af luft og vand betinger
varmestrømning,
udvidelseskoefficient defineres for
længde-u som den udvidelse, en stang
af længden 1 cm får ved opvarmning fra
0°til 1° og for rum-u som den udvidelse
et legeme med rumfanget 1 cm3 får ved
samme opvarmning,
udvidet højskoleundervisning,
flerårigt kursus på en folkehøjskole, begyndt
på Askov 1878 som et tovintres
højskoleophold, fra 1913 også trevintres. Bl.
mange undervisningsfag kan også
fremmede sprog vælges. 3. år samles om et
hovedfag. 1916 fik Haslev højskole u.
udvikling betegner i biol. fl. ting. Man
taler om et organ-anlægs u (vækst og
dannelse), et individs u (ontogenese), en
plante- ei. dyreslægts u (fylogenese) og om
den stedfundne u (evolution fra lavere til
højere trin) inden for plante- og dyrerigets
grænser. Også inden for en art sker der en
u, når dens racer opnår tilpasning
(adaption) til kårene ei. når der opdrættes
stammer med større avlsværdi
(forædling).

udviklingslæren ei. evolutionsteorien,
læren om de levende organismers udvikling
fra et trin til et andet, u kaldes også
nedstamningslæren ei. descendensteorien,

der, i mods. til skabelseslæren, siger, at de
nulevende arter nedstammer fra tidligere
jordperioder, u er hovedsagelig fremført af
Lamarck (1809) og Darwin (1859). Selve
evolutionstanken og descendens tanken
finder støtte i palæontologiens fund, i den
sammenlign, anatomi, både zool. og bot.,
og i embryologien; en udvikling har
sikkert fundet sted, men de veje, som
naturen har fulgt og følger, altså selve
arts-dannelsesmekanismerne, er endnu kun
delvis klarlagt. Den ofte iagttagne
tilpasning, et dyr ei. en plante udviserover for
kårene, førte Lamarck ind på tanken om
arternes gradvise forandring ved, at øget
ei. mindsket brug af organerne skulle føre
til varige og arvelige ændringer. Darwin
fremhævede derimod naturens udvalg af
de til kampen for tilværelsen bedst egnede
og arternes forandring som følge heraf og
tillige deres udvandring til nye egne. Hugo
de Vries fremhævede 1903 mutationers
bet. for nye formers fremkomst, medens
Winge o. a. fremhævede bastardering og
kromosomfordobling som processer, der
kunne føre til nye arters fremkomst. I
nyeste tid har bl. a. Dobzhansky
fremhævet, at de tilf. forskydninger i mindre
gruppers genhyppigheder som følge af
gen-tab, kan føre til dannelsen af racer,
i hvilke der sekundært sker en tilpasning
til kårene ved masseudvalg,
udvintring, fællesbetegn. for den skade,
de overvintrede afgrøder lider p. gr. af
streng frost, opfrysning, snedække,
sneskimmel m. v.
udvisning kan kun anvendes over for
personer, der ikke er statsborgere i det påg.
land og kan f. eks. ske af politimæssige
grunde ei. hvor vedk. er dømt for en
forbrydelse. Udlændinge, som ikke har
for-sørgelsesret og ikke har tilstrækkelige
subsistensmidler, skal udvises,
udvælgelse, d. s. s. selektion.
udødelighed, tanken om et evigt
hinsidigt liv opstår først efter den antikke
epoke i de individualistiske kulturer,
båret frem af kravet om en personlig u.
udøvende magt ei. udøvende myndighed,
den ene af de tre statsmagter som man i
statsretten, efter Montesquieu, skelner
ml.; if. hans lære skal den dømmende,
den lovgivende og den udøvende magt
tilkomme forsk, statsorganer. I Danm. er
u if. grundlovens § 2 hos kongen, d. v. s.
hos regeringen; reg.s afhængighed af
rigsdagen medfører dog at også rigsdagen
har en vis indflydelse på u.
’ueffen, bet. egl. ulige, findes i udtrykket
ikke så ueffent, d. v. s., det er ikke
så dårligt, så galt o. 1. Hører sammen
med effen.

Ueland [’u:lan], Ole Gabriel (1799-1870),
no. bondepolitiker. Lærer, gårdmand;
1833-69 stortingsmand (Stavanger Amt).
Leder for voksende bondegruppe, m.
krav om lokalt selvstyre,
sparsommelighed, næringsfrihed, nævningesystem.
Modstander af skandinavisme; for No.s
ligestilling i unionen,
uelektrisk kaldes et legeme, der
indeholder lige meget positiv og negativ elektr.
uendelig, 1) filos., hvad der ikke er nogen
ende på ei. grænse for, ei. hvad der
overskrider enhver grænse, ei. hvad der er
ækvivalent med en (ægte) del afsig selv;
2) mat., a) En mængde kaldes u, dersom
antallet af dens elementer er større end
ethvert nok så stort tal (f. eks. mængden
af hele tal ei. af punkter på en linie);
b) u lille ei. u stor størrelse er en ukorrekt
udtryksmåde for, at en variabel størrelse
nærmer sig ubegrænset til nul (går mod
nul) ei. vokser over alle grænser (går mod
u). c) I geometrien har man indført den
vedtægt at sige, at parallelle linier har et
u fjernt punkt fælles,
u-endelig dom’(ikke-endelig dom), i
ældre sprog en dom, som ikke indeholder
nogen klar afgørelse af retstvisten, idet
den f. eks. henviser til resultatet af en
bevisførelse, som skal finde sted efter
dommens afsigelse,
uendelighed, filos., uendelig størrelse ei.
mængde, f. eks. talrækken. Ligeså rum
og tid, hvis udstrækning ofte anses for
uendelig stor, mens deres uendelighed,
delelighed (kontinuitet) ofte antages at

forudsætte uendeligt små dele som deres
elementer.

uensdobbelt, da. betegn, f. heterozygotisk.

U’fa, hovedstad i Basjkirien, Sovj.
V f. S-Ural; 246 000 indb. (1939).
Banecentrum med stor industri (olie S f. U).

UFA (fork. f. Universum-Film A. G.), ty.
filmselskab, stiftet 1917 ved
sammenslutning af fl. ty. selskaber. 1937 overtaget af
den ty. ståt. Det nydannede statsselskab
»Deutsches Film-Theater« overtog 1942
alle UFA-biografer.

Ufaglærte Ungdom, Ungdomsskolen
for den, frivillig skole for unge ml. 15 og
18 år; der undervises i arbejds- og
er-hvervskundskab. Skal oprettes i byer og
på landet, hvor mindst 12 elever melder
sig. Ståt og kommune deler udgifterne.
Oprettet 1942.

ufejlbarhed, pavens.
Vatikanerkon-ciliet 1870 fastslog som troslære, at paven
er ufejlbar, når han på hele kirkens vegne
(ex cathedra) taler om tro og moral.

Uffe (den Spage), da. sagnhelt; besejrede
(if. Sakse) med sværdet Skræp to
sach-sere i tvekamp på en holm i Ejderen;
U-sagnet er formentlig da. omdannelse
af beretn. om en angelsk helts kamp mod
sydlige naboer.

Uffizierne [-’fits-], ital. Galleria degli
Uffizi, i Firenze, et af verdens fineste
kunstmuseer, hvis grundstamme er
Me-diceernes samlinger. Især florentinsk
malerkunst, men tillige fremragende værker
af nederl. og ty. mestre, samt en samling
af fremtrædende eur. kunstneres
selvportrætter. Navn efter sit hjemsted, Palazzo
degli Uffizi, opført 1560-74.

uforskyldt frihedsberøvelse kan
medføre adgang til erstatn. for formueskade,
lidelse og tort. Ved afgørelsen af, om
frihedsberøvelsen (anholdelse, fængsling ei.
strafudståelse) har været uforskyldt,
lægges særlig vægt på, om den påg. selv ved
sit forhold har givet anledn. til denne.
Ved uforskyldt strafudståelse indtræder
retten til erstatning uden videre, når
straffen bortfalder ved anke ei. genoptagelse
af sagen.

ufri, opr. trællene (slaverne) mods. de
fribårne. I middelalderen og senere de
uprivilegerede mods. de privilegerede
(skattefri) stænder.

ufrugtbarhed, d. s. s. sterilitet1).

Ufuldendte Symfoni, Den, symfoni
nr. 8 i h af Franz Schubert.

Uganda (eng. [(j)u:’gånd3j), brit.
protektorat i Midtafr. NV f. Victoria-søen;
244 000 km8, 4 041 000 indb. (1948),
deraf 37 000 indere og 3600 eur.
Hovedstad: Entebbe ved Victoria-søen. U
begrænses mod 0 og V af høje bjerge, der
indeslutter et højt plateau, som
gennemstrømmes af Nilen. Klimaet er tropisk,
men på gr. af højden ret behageligt.
Nedbøren rigelig, plantevæksten regnskov ei.
frodig savanne. Hovedfolket baganda er
bantunegre, der i vid udstrækning har
antaget moderne civilisation.
Landbruget er på afrikanske hænder. Til
eksport produceres navnlig bomuld;
desuden kaffe, sukker, te, huder m.
m. - Historie. 1890 fik Tyskl.
indflydelse ovei U, men afstod s. å.
(Helgolandtraktaten) sine krav t. Engl., der fra 1894
organiserede fast protektorat over U-s
indfødte fyrster.

Uga’rit, oldtidsby, som er udgravet på
ruinhøjen Ras Shamra.

Ugarte [u’gartæ], Manuel (f. 1874),
argentinsk forfatter, en af foregangsmændene
for modernismen i argentinsk litt.

uge, tidsrum på 7 dage, fra jøderne
overtaget i den kristne kalender.

ugedagsberegning, beregning af hvilken
ugedag, der svarer til en given dato v.
hj. af søndagsbogstav.

Ugens Nyheder, da. folkeligt ugeskrift
(kristeligt betonet) grl. 1882. Oplag 1948:
20 000.

Ugeskrift for Læger, grundl. 1839,
organ for Den Alm. Da. Lægeforening fra
1883, dens medlemsblad fra 1908.

Ugeskrift for Retsvæsen, da. tidsskrift,
grl. 1867. Indeholder domssamling, jur.
afhandlinger m. m., samt lovsamling.

Ugglas [’üg:las], Carl Ramsell af (f. 1884),
sv. kunsthistoriker og museumsmand;

4723

4724

4725

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1749.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free