- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4726,4727,4728

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - uglebjælke ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

uglebjælke

uldhåndskrabbe

grundlæggende studier af sv.
middelalderlig billedkunsts hist.
uglebjælke, den øverste hanebjælke i
spærfag med fl. hanebjælker over
hinanden.

uglegylp, de af ugler opgylpede,
ufordøjelige’ føderester, bestående af skeletdele,
hår osv. Også andre fugle som måger,
krager, rovfugle danner gylp.
uglepapegøje, d. s. s. kakapo.
ugler, l)fugleorden(5tr/gej).
Fremadrettede øjne, omgivet af en fjerkrans (sløret);
stærkt kroget næb, kraftige kløer,
ydertåen vendetå, fjerdragten blød, ofte
brunspættet. Natdyr, lever af smågnavere,
flagermus osv. Ledes delvis af hørelsen.
Ruger i træhuller, klipperevner,
kirketårne o. 1., enkelte på jorden, u ansås
tidl. for beslægtet m. rovfuglene, men
betragtes nu som en selvstændig orden.
Af da. u kan nævnes natu, sløru, hornu
ogkirkeu; 2) fam. af natsommerfugle
(Noctuidae), møike, plumpe, smalle
forvinger. Larverne nøgne (knoporme),
lever i jorden, æder rødder o. a.
underjordiske plantedele. Meget skadelige. Hertil
foruden smutu, kålu, aksu m. fl.,
blåhoved og ordensbånd.
Uglspil, Till (nederty. Ulenspegel, høj ty.
Eule ns piegel), Folkebog om den snu U,
afspejler bondens had til borgeren. Om
en hist. person (14. årh.) er en række
van-dreanekdoter blevet samlet, opr. nederty.
bevaret i højty. overs., kendt også i
Danm. I Decosters romån La legende de
Thyl Uylenspiel et de Lamme Goedzak er
U symbolet på det flamske folk.
Ugo’lino ’della Gherar’desca [ge-] (d.
1289), magthaver i Pisa. Efter nederlag
overfor Genua blev han af sine
modstandere sultet ihjel i fængsel s. m. sine
to sønner og to sønnesønner. Skildret af
Dante.

’u’griske sprog, en gruppe af de
finskugriske sprog.
Uhde [’u:d3|, Fritz von (1848-1911), ty.
maler. Elev af Makart og Piloty. Har
malet portrætter, figurbill. med rel.
emner og skildringer af børnenes verden.
Hovedværker: Lader De Små Børn
Komme Til Mig (1884) og Bordbønnen.
Uhland [’u:lant], Ludwig (1787-1862), ty.
forfatter, central skikkelse -i den
schwa-biske digterkreds; vandt stor popularitet
på ballader og folkeviseprægede digte,
Des Sängers Flueh, Der Wirtin Töchterlein.
’Uhrskov’,Anders (f.1881), da. bibliotekar;
forf. af folkloristiske værker, bl. a.
Nordsjællandsk Folkeliv (1921-27) og Da.
Folkevid (1935-42).
U. I. C., fork. f. t/nion /nternationale des

Chemins de Fer.
Uinta’therium (Uinta Mountains + gr.
thérion pattedyr), eocænt hovdyr d. s. s.
Dinoceras.

Uist [’u(:)ist], to øer bl. de ydre Hebrider:

North-U og South-U.
uitlanders [’öytlandars], eng. [’æitländsz]
(holl: udlændinge), boernes navn for de
fremmede, især englænderne, der
indvandrede efter guldfundene i Transvaal
(Wit-watersrand, 1886). Boerreg. nægtede u
borgerret og udnyttede dem hårdhændet,
bl. a. • skattemæssigt. Striden om u-s
stilling blev en af grundene til Boerkrigen.
Uivfaq [u’if:aq], grønl. navn på Blåfjeld,
Disko.

U-jern, valset blødt stål med U-formet
profil.

Ujiji [u’d3i:d3i], by ved Tanganyika-søen.
^ Her mødtes Stanley og Livingstone 1871.
tJjpest [’u:jpælt], nordl. forstad til
Buda-pest; 76 000 indb. (1941).
tJjvidék [’u:jvide:k], ung. navn på byen

Novi Sad i Jugoslavien.
U. K. (eng. [’ju: ’kæi]), fork. f. l/nited
Afingdom (of Great Britain and Northern
Ireland).

ukaz [u’kas], det russ. ord for forordning,
ukendtes grave, områder på kirkegårde,
hvor de, der ønsker deres grave ukendte,
kan blive nedsat; sædv. en græsslette
uden gravmæler, hegn o. 1. Findes bl. a.
på Bispebjerg, Søndermark m. fl.
kirkegårde. Kan kun anv. efter ligbrænding.
Ukendte Soldats Grav. Efter 1.
Verdenskrig lod en række af de krigsførende
lande en ukendt falden soldat gravlægge

under højtidelige former som et minde
om nationens ofre. I Frankrig under den
store triumfbue i Paris, i Engl. i
West-minster Abbey, i USA på kirkegård i
Washington, ligeledes i Polen, Ital., Belg.
m. fl. lande. I Berlin rejstes en symbolsk
æresgrav.

U. K. f. o. (fork. for t/nited Å"ingdom/or
order til det Forenede Kongedømme for
at få ordre), eng.
certeparti-destinations-bestemmelse.

Ukiyoe-skolen [-jojæ-], jap. malerskole,
som fortrinsvis tog sine motiver fra den
borgerlige hverdag; nåede sit højdepunkt
i 18. årh., repr. bl. a. v. Harunobu og
Utamaro.

Ukkel [’økst], flamsk navn på den belg. by
Uccle.

Ukra’ine (da. ofte [-’krai-]), ukr. Ukra’ina
(grænseland), unionsrepublik i Sovj., N
f. Sortehavet; 587 120 km2; 40 548 000
indb. (1939), deraf 4/s ukrainere.
Hovedstad: Kijev. Andre bet. byer: Harkov,
Odessa og Dnjepropetrovsk. U, der er
Sovj.s tættest befolkede og frugtbareste
område, er overvejende et bølget
sletteland. Nedbørsmængden aftager mod SØ,
og plantevæksten fra løvskov mod NV
over frodig græssteppe til busksteppe
visse steder N og NØ f. Krim. U er
vel-dyrket (27 mill. ha opdyrket) med hvede,
majs, byg, rug, sukkerroer (l.mill. ha),
hamp, tobak, kartofler og bomuld.
Minedriften leverer en meget stor del af
Sovj.s kul (Donbass; 90 mill. t 1940),
jernmalm (Krivoj Rog; 16,1 mill. t 1938)
og manganmalm (Nikopol; 1 mill. t 1938).
Dnjeprs vandkraft udnyttes ved
Zapo-rozje siden 1932, industrien er bet. og
prod. jern, stål (18 mill. 1 1938), maskiner,
skibe, sukker, mel, tekstiler. 1940
producerede U 61,6% af Sovj.s råjern og
47,3 % af dens stål. -

Historie. U var opr. det russ.
grænseland mod mongoler og tatarer, efterh.
organiseret som selvstændige
kosak-stater under selvvalgte høvdinge
(het-maner). 1569’kom U under Polen, men
undertrykkelse af selvstændigheden
(het-manerne) bevirkede oprør, og 1667
af-stodes halvdelen til Rusl., som 1764
omdannede det til provins (Lillerusl.).
Ved Polens deling 1793 kom hovedparten
af resten til Rusl. Nov. 1917 dannedes
en ukr. sovj.rep., som dog modvirkedes
af en nationalreg. (Rada), støttet af ty.
tropper, der 1918 gjorde U til en
selvstændig ståt under en hetman
(Skoro-padskyj). Efter Tyskl.s nederlag
dannedes jan. 1919 en kortvarig ukr.
folke-rep., som afløstes af sovj.reg. marts s. å.
Ø-Galicien (hidtil østr.) kom dog under
Polen (forenet med U 1939), Karpato-U
under Cechoslov. (marts 1939 under
Ungarn, juni 1945 forenet med U). Fra
okt. 1941 erobredes hele U af Tyskl.
Dele af Syd-U var 1941-44 rum. prov.
(Transnistrien) m. Odessa som
hovedstad, det øvrige under ty. rigskommissær
i Kijev. U rømmedes 1943—44, men
produktionsapparatet var ødelagt. Fra 1944
har U eget forsvars- og
udenrigskommissariat og repræs. som selvstændig ståt i
i FN. (Manuilskij).

ukra’i’nske skole, benævnelse for en
gruppe forf., der trådte frem i den pol.
litt. med udpræget ukrainske motiver
og forberedte den po. romantik
(Malczewski, Goszczynski, Zaleski).

ukra’i’nsk sprog og litteratur.
U-krainsk, tidl. også kaldet lillerussisk ei.
(i Galicien) ruthensk, er et østslavisk
sprog, der mest adskiller sig fra
storrussisk i fonetisk henseende og iøvr. har
fl. berøringspunkter med polsk og
öe-chisk. Det moderne litt.-sprog
udformedes først i 19. årh.- Den ukr. litt. var
opr. skolastisk præget, men udviklede
sig i 19. årh. til en mere folkelig digtn:
Ivan Kotljarevskyj (1769-1838), P. P.
Artemovskyj-Hulak (1790-1865), G. P.
Kvitka (1778-1843) og Taras Sjevtjenko
(1814-61).

ukrudt, betegn, for enhver vildtvoksende
plante i en dyrket afgrøde. Efter
planternes formeringsmåde skelnes ml.
rod-og frøukrudt.

uku’lele, d. s. s. hawaiian-guitar.

ukønnet forplantning, d. s. s. vegetativ
forplantning, se forplantning og
formering.

’Ulan ’Bator Hoto [fo’to] (mongolsk:
røde helts by), til 1924 Urga, hovedstad
i Den Mongolske Folkerep.; ca. 70 000
indb. Handelsby og vejcentrum for den
nordl. del af Mongoliet. Nær byen
brunkulslejer (100 000 t; 1937).
u’la’ner (po. ulan fra tatarisk, egl: tapper)
lansevæbnet, let rytteri efter tatarisk
forbillede; indført i Eur. (Polen) 16. årh.
u’lanka (po.), ulanfrakke.
U’lan U’de (tidl. Verhne-Udinsk),
hovedstad i Burjat-Mongoliet i RSFSR, Sovj.,
SØ f. Bajkal-søen ved den transsib. bane;
129 000 indb. (1939). Udgangspunkt for
handelsvejen til Ulan Bator Hoto i Den
Mongolske Folkerep.
Ulborg (Ulfborg), da. stationsby
(Skern-Struer). Ringkøbing amt; 1195 indb.
(1945).

ulceration [-se-] (lat. ulcus byld), med.,
kronisk sårdannelse; ulce’rø’s,
vedrørende u.
’ulcus (lat.), med., et kronisk fladeformet
substanstab. u ven’triculi, mavesår;
u cruris, skinnebenssår,
’ulcus molle (lat. blødt sår), smitsom
kønssygdom, fremkaldt af
Ducrey-Kref-tings bacil (efter italieneren Augusto
Ducrey (1860-1940), og nordmanden
Rudolf Krefting (1860-1942)).
Symptomerne er et smertefuldt sår på kønsdelen
og ledsagende betændelse af lymfeknuder
i lysken.

’ulcus ’rodens, overfladisk, sårdannende

hud-carcinom.
uld, animalsk tekstilmateriale, i første
række fårets hårbeklædning; dog fås u
også fra andre dyr: geder (angora-u,
kashmir-u), kamel, angorakanin o. a.
Bl. fårene er flg. racer de vigtigste: de
eng. cheviot, leicester o. a., der leverer
lang, kraftig og glansfuld u, det fra Sp.
stammende merinofår, der leverer fint
kruset u, crossbredfår, en krydsning ml.
de nævnte og forsk, andre racer. Den
bedste u sidder på skuldre og ryg, og
fås ved klipning af det levende dyr
(klipuld), u-håret har cirkulært tværsnit
på 0,015-0,06 mm, kun af fint u-hår kan
man spinde de finere garner; længden
varierer fra 25-550 mm. Kort, kruset
u anv. til strøggarn, glat u til kamgarn,
u-hår består af proteinstof (u-keratin),
der er modstandsdygtigt over for syrer,
men ikke tåler alkalier; det er
hygroskopisk og kan optage 40 % vand uden at
føles fugtigt og er en god varmeisolator.
- Før spindingen bliver u vasket og
wolfet, d. v. s. knuder og klumper, evt.
burrer, fjernes. For at undgå
sammen-filtring af taverne, bliver ulden indfedtet.
Efter wolfningen bliver ulden kartet og
taverne ordnet nogenlunde parallelt, u
til kamgarn underkastes desuden en
kæmmeproces. - Verdensproduktionen af
u udgjorde 1947 1,68 mill. t. De vigtigste
producenter var: 1000 t 1000 t

1947 1939

Australien........... 410 512

Argentina........... 230 176

New Zealand........ 159 141

USA................ 116 204

Sovj................ ? 136

Sydafr.............. 85 119

Over 90% af u-eksporten kommer fra
lande på den sydl. halvkugle. (Jfr. kort
sp. 4729-30).
uldaber (La’gothrix), sydamer.,
langlemmede, uldhårede aber m. gribehale.
’Ulda’ll, Frits (1839-1921), da. arkitekt og
arkæolog. Bl. a. opf. kirker i Jylland.
Stort arb. vedr. da. kirkers
bygnings-hist. Hovedværk Danm.s Middelalderlige
Kirkeklokker (1906).
uldfedt, d. s. s. lanolin,
uldfår, fåreracer, der er særlig gode
uldproducenter,
uldhåndskrabbe (Erio’cheir si’nensis),
opr. østasiatisk krabbeart, lign. meget
strandkrabben. Hannens klosakse lodne.
Yngler i havet v. flodmundinger;
foretager uden for yngletiden lange
vandringer op ad floderne. Indslæbt til
NV-Tyskl. ca. 1910, har bredt sig over store

4726

4727

4728

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1750.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free