Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - uglebjælke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
uldhår
ulnaris
Kort over Verdensproduktionen af uld 1940, som er det sidste år, for hvilket
der ved leksikonnets udgivelse kunne skaffes pålidelig og fuldstændig statistik.
Udarbejdelse: J. Humlum.
dele af N-Tyskl., hvor den gør megen
skade ved at gennembore dæmninger
og ødelægge fiskeredskaber. Forekommer
spredt i Danm. og Sv., men her uden
større bet.
uldhår fine hår, der findes på
størstedelen af huden; hos de fleste pattedyr
skjult af dækhårene.
uldklokke, uldent underskørt, som var i
brug fl. steder, især på landet, til omkring
1900.
uldlus (Pseudo’coccus), skjoldlus. Ryggen
dækket af hvide vokstråde. Skadelig på
potteplanter.
uldmus, d. s. s. chinchilla.
uldsækken, da. overs, af the woolsack.
Uldum, da. stationsby
(Horsens-Tyre-god), 658 indb. (1945).
Ulefoss [’ü:la-], no. vandfald i Telemark,
dannet af Eidselv nær dennes udløb i
Nordsjø. Jernværk og savværk.
Ule’ma (tyrk.), kollegium af
muhamedanske teologer i Istanbul, der skulle
udtale sig om religiøst-juridiske sager;
lærd muhamedaner.
Ule träsk [’ü:l»], sv. navn på Oulujärvi,
Fini.
Ule älv [’ü:la-], sv. navn påOulujoki, Fini.
Uleåborg [ürlaå’bårj], sv. navn på Oulu,
Fini.
Ulf ei. Ulv (oldn. Ulfr), nord. mandsnavn.
Ulfborg, anden stavemåde for Ulborg.
’Ulfel’dt, da.
adelsslægt, hvis våben
kendes fra 13. årh.
Fremtræd,
godsejere og rigsråder,
uddøde i Danm. 1762;
rigshofmester
Corfitz U-s
efterkommere blev
katolikker og kejserlige
rigsgrever, uddøde i
Østr. 1769.
Ulfeldt, Corfitz (1609
-64), da. adelspoli- Corfitz Ulfeldt.
tiker. Søn af rigens kansler Jakob U,
tilegnede sig på udl.-rejser fr. kultur,
1636 g. m. Leonora Christine, datter af
Chr. 4. og Kirsten Munk. 1637 statholder
i Kbh.; 1643-51 rigshofmester,
misbrugte sin stilling v. forbindelser m.
statsleverandørerne i Kbh.,
medansvarlig f. flådens dårlige udrustn. under
Torstenssonkrigen. Svingede i Chr. 4.s
sidste år over til rigsrådsoppositionen,
følte sig ved kongens død som
magthaver, men næppe afgørende ved Fred.
3.s håndfæstning. Dipl. rejse til Holl.
1646-47, 1649, sluttede da.-holl.
defen-sivforb. Uven m. Fred. 3.; 1650-51
rokkedes U-s stilling ved Dina Vinhofers
urigtige beskyldninger; da konge og
rigsråd enedes om undersøgelse af U-s
embedsførelse, flygtede han 1651 til Sv.,
mens hans enorme godser beslaglagdes.
Støttet til Karl Gustav deltog U i
forhandl. om Roskildefreden 1658, der gav
ham oprejsning og erstatning; skuffedes,
da Karl Gustav ikke anv. ham som
guvernør i Skåne, beskyldt for forræderi
mod Sv., flygtede sommer 1660 til Kbh.
Fange på Hammershus, måtte dec. 1661
slutte forlig m. Fred. 3., afstod halvdelen
af sit gods. Synes efterh. at have udviklet
sindssyge; på baderejse i Tyskl. vendte
U sig til kurfyrst Frederik Vilhelm af
Brandenburg og tilbød ham d. da. krone.
Da. højesteret dømte U for
majestæts-forbrydelse og lod 1663 foretage
henrettelse in effigie; U-s gård på
Gråbrødre-torv nedreves og en skamstøtte rejstes
på tomten. Forfulgt af Fred. 3.s folk og
nedbøjet over hustruens fængsling døde
U ukendt i en båd på Rhinen.
Ulfeldt, Ebbe (1616-82), da.-sv.
adelsmand. 1642 g. m. Hedevig, datter af
Chr. 4. og Kirsten Munk, knyttet til
sin fjerne slægtn. Corfitz U; 1645-51
lensmand på Bornholm, styrtet p. gr. af
regnskabsrestancer og bondeplageri. 1652
sv. generalmajor; fik fra 1661 som skånsk
godsejer sæde på sv. rigsdag, svækket
som skånsk adelsleder v. dårlige finanser
og brutalitet.
Ulfeldt, Jakob (d. 1593), da. godsejer
(Selsø, Holckenhavn), rigsråd. Faldt efter
gesandtskabsrejse til Rusl. i unåde, da
han under vanskelige forhold ikke havde
fulgt sin instruks; søgte forgæves
oprejsning efter Fred. 2.s død. Måtte trække
sig tilbage til sine godser. Udg.
skildring af Ruslandsrejsen.
Ulfeldt, Jakob (1567-1630), da. rigsråd,
rigens kansler 1609-30. Diplomat, mæg-
lende ml. Chr. 4. og rigsrådsopposition;
litt. interesseret; ejede bl. a. Egeskov.
’Ulfila, gr. Ulfilås, got. 1 Wulfila (ca.
310-383), vestgoternes apostel; arianer.
Oversatte Bibelen til gotisk med et af ham
dannet alfabet. Manuskriptet Codex Argenteus
i Uppsala indeholder de 4 evangelier.
Ulf Jarl (f. 1026), da. stormand, g. m.
Knud den Stores søster Estrid, efter
sagnet dræbt i Roskilde Kirke af svogeren.
Ulfljötr [’ulvljo:tr] (d. ca. 930), isl.
landnamsmand; tog initiativet til Altingets
oprettelse. De af U foreslåede love er
kendt som »U-s love«.
Ulfstand, Jens Holgersen (d. 1523), da.
admiral. Lensmand på Gotland
1487-1509, dygtig søkriger under kong Hans,
opførte Glimmingehus.
uligefinnet, bot., kaldes et fjerstrenget,
sammensat blad, der ender med et
småblad.
ulige tal, mat., kaldes de hele tal, der
ikke er delelige med 2, altså 1, 3, 5, ...
-1, -3, -5.....
ulighed, mat., formel, der udtrykker, at
en størrelse er større end (betegnes >)
ei. mindre end (betegnes <) en anden
størrelse, ei. også blot, at to størrelser er
forskellige (betegnes zt).
Uli’ro’n, N-sulfanilylsulfanildimetylamid,
alm. anv. sulfonamid.
U’ljanovsk [-ofsk], til 1924 Simbirsk, by
i RSFSR, Sovj.; ved Volga neden for
Kazan; 102 000 indb. (1939). Flodhavn;
jernbanebro over Volga; industri.
Opkaldt efter Lenin (opr. Uljanov), der
fødtes her.
ulkefisk (’Cottidae), fam. af benfisk af de
panserkindedes orden. Nøgen, ofte tornet
hud, brede brystfinner. I Danm. den
Almindelig ulk. (♀ = hun)
alm. ulk (Myoxocephalus scorpius),
storhovedet, brunligt broget, alm. v. da.
kyster. Hertil iøvrigt langtornet ulk,
hornulk, flodulk, bjergulk og
panserulk.
Ull, i nord. rel. en kultgud, den rituelle
skjoldbærer.
Ullerup, landsby NV f. Dybbøl; da. sejr
over tyskerne 6. 4. 1849.
Ullevål [’ül:3vå:l], nordl. forstad til Oslo
med Oslos kommunale hospital og Oslos
stadion. Hospitalets ældste del opf.
1887. Er Nordens største hosp. og
rummer med sine 1960 sengepladser og talr.
afd. og poliklinikker den overvejende del
af Oslos egl. hospitalspladser.
Ullman [’ül-j, Gustaf (1881-1945), sv.
forfatter. Udg. lyrik, hovedsageligt
naturbeskrivende, Västkust (1913), og psyk.
romaner og noveller, Präster (1907).
’Ullstein A-G. [-Jtain], ty. forlag og
trykkeri, Berlin, grl. 1877. Udgav
dagblade (bl. a. Vossische Zeitung),
tidsskrifter (bl. a. Berliner Illustrierte) og
skønlitt. i billige udg. 1938 omdannet til
Deutscher Verlag.
Ullswater [’älzwå:t3], næststørste sø i
Engl. (efter Windermere), 8,9 km2, i
Lake District, NV-Engl.
Ulm, ty. by ved Illers udløb i Donau,
Württemberg-Baden; 74 000 indb. (1939).
Talrige gl. bygninger, stor gotisk
domkirke (Munster). Bet. handel; alsidig
industri. I middelald. bl. største ty. byer,
1155-1802 rigsstad; fra 1842 stærk
fæstning. Ca. 60 % ødelagt i 2. Verdenskrig.
’Ulmanis, Karlis (f. 1877), lettisk
diktator. Leder f. bondeparti, førstemin.
1919-21, 1925-26, 1931-32, 1934-36;
præsident 1936-40 m. diktatorisk magt.
Deporteredes 1940 til Sovj.
’Ul’mer, Axel (f. 1884), da. maler; bl. a.
landskabs- og figurbilleder.
’Ulmus (lat.), bot., elm.
’ulna (lat.), albuebenet.
ul’naris, ’nervus (lat.), en af armens 3
store nerver, forsyner håndens yderste
4729
4730
4731
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
