- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4741,4742,4743

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Undervandsbådsprotokollen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Undervandsbådsprotokollen

Ungarn

rat -ei. reddes v. hj. af spec.
dykkerklok-ker fra bjergningsskib. Ved hjælp af
telefonbøjer, der er udløselige fra alle rum i
u, kan besætningen sætte sig i forb. m.
overfladeskibe, ligesom assistance kan
påkaldes ved opsendelse af spec. bøjer,
der farver vandet, ved at der blæses
trykluft ud af båden, lukkes olie ud o. 1. Til
alle rum kan udefra normalt tilrigges
lufttilførsels- og luftafgangsslanger, ligesom
tankene udefra kan blæses ud
(påskru-ningsstederne benævnes i Danm.
Svitzer-studse). (111. se tavle Krigsskibe).
Undervandsbådsprotokollen, en i
London 6. 11. 1936 undertegnet internat,
overenskomst if. hvilken u-både ikke må
sænke handelsskibe uden at have givet
varsel og sørget for mandskabs og
passagerers sikkerhed. Var ved krigsudbruddet
1939 tiltrådt af 48 stater, deribl. de
krigsførende, men tilsidesattes allerede i
krigens første måneder. Ved
Nürnberg-dom-men 1946 er Tyskl.s tilsidesættelse af den
til dels kendt berettiget, bl. a. som følge
af brit. handelsskibes bevæbning og
inddragning i kampen mod u-bådene.
undervandslytning og
undervands-signalering, søv., d. s. s. støjlytning,
beror på den omstændighed, at enhver
støj i vand (signallyde, skibsskruers eller
torpedoskruers omdrejende bevægelse o.
1.) forplanter sig som lydbølger. Støjen
kan ad akustisk vej v. hj. af
lytteapparater (perifoner, asdic ni. v.) retnings-,
evt. afstandsbestemmes, ligesom man
-når afsendelsen af støjen reguleres til
bestemte signalsystemer (morse) - er i stand
til at signalere indbyrdes under
vandoverfladen,
underverden, dødsriget, spec. efter
antikke bondekulturers opfattelse, idet de døde
tænkes at bo under jorden, hvor også
frugtbarhedens magter har hjemme. Der
bliver et nært sammenspil ml. de døde og
livets skabende kræfter, et motiv der
udtrykkes i det rel. kultiske drama,
undervisningsinspektør, i Danm. titel
for 1) den tilsynsførende med mellem- og
realskolerne; 2) den tilsynsførende med
gymnasieskolerne.
Undervisningsministeriet, oprettet
1916 ved deling af Kirke- og U (som var
oprettet 1848). Forestår bl. a. folkeskolen
og den højere undervisn. Under U
sorterer desuden bl. a. biblioteksvæsenet, Det
Kgl. Teater, Nationalmuseet,
Rigshospitalet og Statsradiofonien,
undervisningspligt, forældres og
værgers pligt til at sørge for, at børn ml. 7 og
14 år fär undervisning enten privat ei. i
offentl. skoler. 1 Danm. indført 1814.
underøvrighed, politimestrene som de
alm. forvaltningsmyndigheders 1. instans,
undfangelse, med., befrugtning,
un’diner (lat. unda -.bølge), i folketroen
kvindelige elementarånder, der
behersker vandets element,
undladelsesdom, dom, hvorved det
pålægges domfældte at afholde sig fra en vis
handlemåde, f. eks. at udøve en vis
servitut.

undladelsesforbrydelse foreligger, hvor
en person undlader at opfylde en ham
under strafansvar påhvilende handlepligt,
f. eks. til at komme et menneske, der
befinder sig i øjensynlig livsfare, til hjælp,
uagtet det var muligt uden særlig fare ei.
opofrelse for ham selv ei. andre.

Undset [’ünsæt], Ingvald Martin
(1853–93), no. arkæolog. Grundlæggende studier
inden for jernalderen: Jernalderens
Begyndelse i Nordeuropa
(1881).

Undset [’ünsæt], Sigrid (1882–1949), no.
forf. Datter af I. M. U. Nobelprisen 1928.
Repr. reaktionen mod radikalismens
kvindefrigørelse. Debut med Fru Marta Oulie
(1907); milieu i denne og flg. romaner
Jenny (1911), Våren (1914) er moderne
storbyungdom, det centrale emne
ægteskabet. Moralen forkyndes direkte i
brochuren Et kvindesynspunkt (1919).
Tiltagende sympati for katolicismen
præger de store hist. romaner, hovedværket
Kristin Lavransdatter 1–3 (1920–22; da.
1940) og Olav Audunssøn 1–2 (1925–27),
begge skildr, fra det 14de årh.s No., og
udtrykkes i propagandaens form i den
moderne omvendelseshist. Gymnadenia,
Den brændende busk
(1929–30); i 1932
fulgte ægteskabsromanen Ida Elisabeth,
i 1934 det selvbiogr. værk Elleve aar. 1940
lykkedes det U at flygte til Sverige og
videre til USA, hvor hurt opholdt sig
under 2. Verdenskrig. (Portr. sp. 4737).

undsigelse, trusel om overfald. Den, der
truer med at foretage en strafbar handling,
således at truslen er egnet til hos den
truede at fremkalde alvorlig frygt for
eget ei. andres liv, helbred ei. velfærd,
straffes m. bøde, hæfte ei. fængsel indtil

2 år. Undsiger nogen en anden ei. truer
med brand ei. a. ulykke, kan man, hvor
straf enten er udelukket ei. ikke findes at
give tilstrækkelig sikkerhed, få den, der
har fremsat truslen, dømt til at foretage,
hvad der er nødv. til at sikre mod
truslens udførelse. Evt. kan han dømmes til
anbringelse i en anstalt.

undtagelsestilstand, 1) militær u,
særlig retstilstand karakteriseret ved
ikrafttræden af de i krigstid gæld.
skærpede straffebestemmelser, stærk
indskrænkning i borgernes bevægelses- og
handlefrihed, og mil. myndigheders
overtagelse af magten. I Danm. gentagne
gange indført under den ty. okkupation
1940-45, men findes ikke i da. ret; 2)
politimæssig u, særl. regler for
borgernes bevægelsesfrihed, som tidl. lukketid
for forretn., spærretid, forbud mod
færdsel på gaden i bestemt tidsrum m. v.,
håndhævet af politi ei. politisoldater;
overtrædelser straffes hovedsageligt
ad-min. (v. bøder). - Militær u
proklameredes for hele Danm. af v. Hanneken
29. 8. 1943 m. ty. mil.s overtagelse af
lovgivn. og admin., med udgangsforbud,
efter mørkets frembrud, og forbud mod
sammenstimlinger, trusel om hensynsløs
anv. af våben og standretsdom mod
overtrædere. 6. 10. 1943 ophævedes den
mil. u, men spærretid genindførtes i Kbh.
28. 10. s. å., og for andre dele af landet
senere, med skiftende varighed, som
gengældelse for
modstandsbevægelsens indsats. Efter overfaldet på
da. politi 19. 9. 1944
proklameredes politimæssig u, der
erklæredes ophævet 15. 10. s. å.

undtagelsesværneting,
domstol, hvor sag kan anlægges mod
en person, uagtet han ikke har
bopæl i vedk. retskreds.
Retsplejeloven opregner de forsk. u.

undu’la’t (lat. unda bølge, efter
fjerenes bølgeformede
tværstriber) (Melo’psittacus undu’latus).
stærkt farvede, små, langhalede
austr. papegøjer. Meget anv. I
som stuefugle.

undulation (lat. unda bølge),
bølgebevægelse.

undu’lator (lat. unda bølge), skriveap-

parat, der skriver telegrafisk
slangeskrift ei. bølgeskr. på en papirstrimmel.

u’ne’rede (lat. unire forene) ei.
græsk-ka-tolske, de ortodokse ei. orientalske
kristne, der står i union med Rom, men
har beholdt enkelte særrettigheder (til
1946 navnlig de ortodokse i Galicien).

U’NESCO (fork. f. eng. l/nited Nations
£ducational, Scientific and Cultural
Organization), FNs organisation for
undervisnings-, vidensk.og kulturelle
spørgsmål, stiftet 1945 (ratificeret af Danm.
1946) til fremme af folkenes indbyrdes
forståelse og gensidige kendskab gnm.
tilskyndelser til folkelig undervisning og
distribution af kulturelt materiale.
Medlemsskab af 44 nationer (deribl. ikke
Sovj.); (1948) et forretningsudv. på 18
medl. valgt bl. generalforsamlingens
delegerede, mødes hvert kvartal.
Hovedsæde i Paris.

unfair [’änfæaj (eng.), illoyal; ufin;
urimelig.

Unfederated Malay States
[’änfæds-ræitid ma’læi ’stæitsj (eng:
ikke-fødere-rede malajstater), 1909-46 betegn, for de
under brit protektorat stående
malajstater Johore, Kedah, Perlis, Kelantanog
Trengganu, som fra 1946 indgår iMalaja.
(Jfr. Federated Malay States).

4742

Ungarn, ung. Magyarorszdg [-[’mDdjoror-sa:g],-] {+[’mDdjoror-
sa:g],+} mellemeur. ståt (rep.), begrænset’af
Cechoslov., Østrig, Jugoslav., Rumænien
og Sovj. (Ukraine). 93 073 km2; 9 165 000
indb. (1948). (Kort se Mellemeuropa
under Tyskl.). Største byer: Budapest
(hovedstad), Szeged, Debrecen og
Mis-kolc. - Terræn. U er overvejende
lavland, gennemstrømmet af Donau med
dens biflod Tisza. 0 f. Donau ligger den
nedreung,, slçtte (Alföld), V f. Donau
det ung. bakkeland med bjergstrøgene
Mecsek og Bakony Bjergene, der mod N
sænker sig ned mod den øvre-ung. slette
med søen Fertö på grænsen til Østr.
S f. Bakony ligger søen Balaton. Langs
U-s NV-grænse strækker sig de ung.
mellembjerge, der danner en fortsættelse
af Bakony Bjergene. - Geologi. U var
i mesozoisk tid hav, hvori kalkaflejring
fandt sted, i tertiærtiden sænkedes U
yderligere, samtidig med at Alperne
dannedes, og først i kvartærtiden hævedes
landet op over havet og forvandledes til
en indsø, hvis bund udfyldtes af
flodaflejringer. - Klimaet er strengt
kontinentalt, ringe nedbør (Debrecen: Jan. -4-3,8°,
juli 21,6°; årl. nedbør 63 cm). Den
naturlige vegetation er græssteppen (Pusztaen),
der dog nu de fleste steder opdyrkes ved
hjælp af kunstvanding. På bjergene
træffes løvskov. - Hovedparten af
befolkningen er magyarer (1930: 92%);
desuden fandtes tidl. ca. 500 000 tyskere,
især i Tolna, Moson og Sopron, men
efter lov af dec. 1946 er disse udvist.
Sproget er ungarsk (magyarisk). Langs
grænserne små mindretal af slovakker,
kroater og rumænere. - Mønt (fra’ 1946):
1 forint = 100 fillér. - Mål og vægt:
Metersystemet. - Erhverv. Landbrug. U
er et udpræget landbrugsland; 53% af
befolkn. er beskæftiget ved landbrug,
23% ved håndværk og industri, 9% ved
handel og samfærdsel. De vigtigste
kornsorter er hvede og majs, desuden dyrkes
kartofler, sukkerroer og tobak, bet.
vinavl findes omkr. Balaton og ved Tokaj.
Udbyttet pr. ha er relativt lavt.
Kvægavlen er bet., den drives mest intensivt

1 V-U. 1940 fandtes 989 000 heste,

2 605 500 stk. kvæg, 1 750 000 får og
4650000 svin. Minedriften omfatter
stenkul (i Mecsek plateauet), brunkul,
jernmalm (i Sajö-dalen) og bauxit (1946:
400 000 t). Olieprod. (1947): 0,5 mill. t.
Industrien er baseret på forædling
af landbrugsprodukter, og findes især
i Budapest. Der eksporteres korn,
mel, kvæg og elektr. artikler, og
importeres træ, olie, papir, bomuld og
maskiner. - Forfatning. 1. 2. 1946
proklamerede folkevalgt nationalforsamling U
som republik; indtil forfatn. er givet,
fungerer nationalforsaml. som lovgivende
forsamling, mens udøvende magt ligger
hos en af forsaml, valgt præsident. Aug.
1947 foretoges nye valg til
forsamlingen. 1949 vedtoges ny, folkedemokratisk
forfatning.-//ære/». Almindelig værnepligt.
Efter fredstraktat af 1947 er værnets
størrelse: Hæren 65 000 mand;
flyve-vaabnet 5200 mand med 90 fly.
-Kirken. 1941: Ca. 65 % er rom.kat., ca.
28 % protestanter, flest calvinister. Før
krigen 0,4 mill. jøder og 200 000
ortodokse. - Skolevæsen. Skolepligt siden
1868 for 6.-12. år. 3-årig (faglig)
fort-sættelsesskole. 4-årig mellemskole
bygger, ligesom det 8-årige gymnasium, på
4 års folkeskole. 4 fuldstændige univ.
-Historie. Den ungarske slette har altid
tiltrukket erobrere: først skyther og
siden kelter har i forhist. tid fortrængt
de opr. indb. I rom. kejsertid var U en
del af provinserne Pannonien og Dacien.
257 indvandrede goterne, 375 hunnerne,
453 gepiderne, 567 avarerne, der 796
blev afgørende slået af Karl d. Store.
Ca. 895 trængte endelig magyarerne ind
i U under høvdingen Årpåd, fra hvem
Arpadernes dynasti, som herskede til
1301, stammede. Geisa 1. (972-97) åbnede
for kristen mission, Stefan d. Hellige
(997-1038) tog kongenavn år 1000,
oprettede ærkebispesædet i Esztergom og
delte U i ca. 70 grevskaber. Ca. 1100

4743

Undulat.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1755.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free