- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4744,4745,4746

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Undervandsbådsprotokollen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ungarske Mellembjerge

Ungermann

erobredes Kroatien og en del af
Dalmatien. En hastigt opvoksende adel
tvang 1222 Andreas 2. til ved Den Gyldne
Bulle at give adel og gejstlighed den
væsentlige magt. Efter mongolernes
hærgninger indkaldte Béla 4. (1235-70)
ty. kolonister. Efter Arpadernes uddøen
herskede de ital. Anjou er 1309-82;
derefter havde U snart kongefællesskab med
Tyskl., snart med Böhmen, 1458-90 var
en indfødt adelsmand, Matthias
Corvi-nus, konge. Ved Ludvig 2.s død i slaget
ved Mohåcs 1526 mod tyrkerne kom det
meste af U under disse, mens
Habsbur-gerne fik NV-U m. Bratislava. Efter lange
kampe ml. tyrkerne og Habsburg afstod
Tyrkiet U i Karlowitzfreden 1699, undt.
banatet Ternes vår, som Habsburg fik
1718. Trods oprørsforsøg hævdede
Habsburg stærk fyrstemagt i U, selv om U
bevarede sin rigsdag og nationale
særstilling. Magnaterne støttede Marie
The-resia under østr. arvefølgekrig 1740-48,
bekæmpede Josef 2.s forsøg på
landboreform og ty. centralisation, men bøjede
sig i øvr. for voksende østr. indflydelse.
Efter 1820 voksede gradvis liberal
nationalbevægelse frem, 1847 fik dens
radikale fløj under Kossuth flertal på
rigsdagen, 1848 søgte den at gennemføre
mere uafh. stilling for U, samtidig med,
at livegenskabet ophævedes. Da Kossuth
mødte modstand i Wien, gennemførte
han uafhængighedserklæring, men
revolutionen blev 1849 knækket af østr. og
russ. tropper. Østr. gjorde U til østr.
provins, men måtte vige efter
nederlagene 1859 og 1866. 1867 blev U særligt
kongerige i en union med Østr., hvor U
fik selvstændig og stærk stilling. Bortset
fra kroaterne, som magyarerne havde
god forståelse med, holdt ung.
godsejer-regeringer de nationale mindretal i U
(slovakker, rumæner) nede med hård
hånd; trods stærk industrialisering
bevarede de gl. adelsslægter polit,
førerstilling. 1914 gik U ind i 1. Verdenskrig,
brød sammen 1918, blev republik; svagt
forsøg på demokrati (Mihåly Kårolyi,
nov. 1918-marts 1919) afløstes af
kommunistisk revolution (Béla Kun, til aug.),
der knækkedes af rum. tropper og kons.
magyarer under admiral Horthys ledelse.
U erklæredes for kongerige, men tronen
forblev ubesat; Horthy blev
rigsforstander. Ved Trianonfreden 4. 6. 1920 afstod
U ’/« af sit tidl. areal: Kroatien og
Sla-vonien til Jugoslavien, Slovakiet til
Cechoslovakiet, Transsilvanien til
Rumænien, Burgenland til Østrig. U-s
hæf-tige krav om grænserevision drev
Cecho-slovakiet, Rumænien og Jugoslavien
sammen i »Lille Entente«; U fandt
sympati i Ital. (1927) og støttede sig i
1930rne til Tyskl. Gömbös, førstemin.
1932-36, øgede det autoritære styre,
nationalsocialistisk-antisemitiske
grupper (Imrédy) vandt frem. Ved
Cecho-slovakiets opløsning fik U 1938-39 dele
af Slovakiet og Karpato-Ukraine, 1940
ved ty. mægling nordl. Transsilvanien,
1941 dele af Jugoslavien, men købte
udvidelserne med vasalforh. til Tyskl.
Tilsluttedes 1940 Tremagtspagten, gik
juni 1941 i krig mod Sovj. Da sovj.
styrker sept. 1944 trængte ind i U, søgte
Horthy okt. 1944 kontakt m. De Allierede,
men styrtedes af ty. tropper, der indsatte
en skyggeregering under det nazistiske
Pilekorspartis leder Szålasi. Dec.-febr.
erobredes Budapest. Ved Tyskl.s
sammenbrud maj 1945 forblev U under sovj.
besættelse; grænserne af 1937
genoprettedes (bekræftet v. fred i Paris 10. 2.
1947, der tillige pålagde U
erstatnings-ydelser og nedrustning). Magnatgodserne
udstykkedes, pengesedlerne mistede al
værdi. Valg nov. 1945 gav absolut flertal til
Husmandspartiet, hvis leder Zoltån Tildy
1946-48 var præsident for republikken
U; maj 1947 afgik førstemin. Nagy, der
siden fra udi. rettede skarpe angreb på
Kommunisterne. Kommun.
valgfremgang sept. 1947 m. store tab for
Husmandspartiet. 1948 gav Sovj. afkald på
halvdelen af de resterende erstatninger.
1949 dømtes den kat. kirkes leder, kar-

4744

dinal Mindszenty, til livsvarigt fængsel
for højforræderi. Sept. 1949 dødsdømtes
d. tidl. komm udenrigsmin. Låszlé Rajk
m. fl. for højforræderisk forb. m. Tito
og Vestmagterne.
Ungarske Mellembjerge, ung. Felföld
ei. Måtravidék, ung. bjergstrøg NØ f.
Budapest, højeste punkt: Må trå (1011 m).
ungarsk litteratur. Efter
kristendommens indførelse blev latin det off. sprog,
og først 1844 blev ungarsk statssprog.
Fra middelalderen kendes kun få ung.
sprogmindesmærker, men med
reformationen kom et nat. opsving; 1533 tryktes
den første ung. bog, 1564 kom det første
ung. drama, men hovedsagelig var litt. af
rel. art, bibelovers, og stridsskrifter ml.
protestanter og katolikker. Af verdslige
digtere kan nævnes Gyöngyösi
(1625-1705), der skrev fortællinger i
alexandrinere. I slutn. af det 18. årh. rejste der
sig en reaktion mod benyttelsen af latin
og germaniseringsbestræbelserne, og først
nu opstod en egl. ung. litt. 1825 stiftedes
det ung. akademi, og omtrent samtidig
brød nationalromantikken ind i den ung.
litt. med Vörösmarty og Kåroly
Kis-faiüdy. I 1840rne trængte den fr.
romantiks revolutionære ideer frem: Petöfi var
frihedens sanger, og Arany skrev
berømte ballader, Jökai var den store folkelige
romanforfatter, La jos Tolnai
(1837-1902), Zoltån Ambrus (f. 1861) og
Kål-mån Mikszåth (1847-1910) skrev romaner
i mere realistisk tone, men som helhed fik
naturalismen og nyromantikken ikke stor
betydning for den ung. litt.; dog skrev
Csiky naturalistiske dramaer. I beg. af
det 20. årh. fremkom en radikal, stærkt
kosmopolitisk bevægelse bl. en række
yngre digtere med Ady som leder, der
samlede sig om tidsskriftet »Nyugat«,
medens modstanderne havde deres forum
i tidsskriftet »Budapest Szemle«. Efter
1920 antog litt. en mere og mere nat.
karakter; i de afståede områder, især
Transsilvanien, opblomstrede en ung.
digtning. 1 selve Ungarn fremstod en
række fremragende romanforfattere
(Kör-mendi, Desider Szabö (1879), Zilahy),
medens lyrikken dyrkedes af Babits.
Mange ung. dramatikere er verdenskendt,
således Molnar, Birö og Lengyel.
ungarsk musik. En ungarsk kunstmusik
før 1800 kendes ikke, derimod fandtes en
umådelig skat af folkeviser, der i nyere
t id er indsamlet af bl. a. Béla Bartok.
En væsentlig stilimpuls for 19. årh.s ung.
musik var sigøjnermusikken. I spidsen
for den nat. rejsning for ung. musik stod i
19. årh.s midte Franz Liszt, Ferene Erkel
(1810-93) og Mihåly Mosonyi (1814-70).
Denne retning førtes videre af bl. a.
Jenö von Hubay, Béla Szabados
(1867-1936) o. a. Større bet. fik generationen
der kom frem omkr. århundredskiftet og
som arbejdede efter slagordet »et
europæiseret Ungarn«. Den tæller navne som
Erwin Lendvai (f. 1882) Jenö Zådor (f.
1894), Tivadar Szåntö (1877-1934). De
mest fremtrædende repr. for den nyere
tid er E. Dohnånyi, Leo Weiner (f. 1885)
og de to store, internat, kendte Béla
Bartok og Zoltån Kodåly.
ungarsk sprog ei. magyarisk,
hovedsproget i den ugriske gruppe af de fi.-ugriske
sprog. Kun ringe dialektforskelligheder.
Fra omkr. 1400 har magyarisk været
skriftsprog, skrevet med lat. alfabet.
Ungdom og Galskab, syngestykke af
Dupuy. Tekst: N. T. Bruun efter Bouilly
(Det Kgl. Teater 1806).
Ungdomsforeninger, De Danske,
sammenslutning af ungdomsforeninger;
stiftet 1903 for at fremme
fællesskabsfølelsen ml. de unge gnm. folkelig og
kristelig oplysning. 1948: 581 foreninger med
59 275 medl.
ungdomsfængsel (på Søbysøgård; alene
for mænd), indført ved. straffeloven af
1930. Anv. over for unge forbrydere
(15-21 år), der har gjort sig skyldige til straf
af fængsel for en forbrydelse, der må anses
som udslag af forbryderiske
tilbøjeligheder ei. af hang til lediggang ei. til at søge
slet selskab. Det er dog en forudsætning
for anv., at retten finder varige
opdragende og uddannende foranstaltninger for-

4745

målstjenlige. Straffuldbyrdelsen lægger
særlig vægt på fangernes åndelige og
legemlige udvikl, og deres uddannelse til
et erhverv, hvorved de efter løsladelsen
kan ernære sig. Anbringelsen i U sker på
ubestemt tid; normalt skal den påg. dog
løslades senest efter 3 års forløb.

ungdomshjem, opdragelsesanstalter for
børn over 14 år med særlig vanskelig
karakter. Opholdet kan forlænges til det
21. år. Der gives lidt alm. undervisning.
Hovedvægten lægges på oplæring i
praktisk arbejde. Der findes 6 u for drenge, 9
for piger. De er dels statsanstalter, dels
private.

Ungdomskommissionen, nedsat 17. 10.
1945, består af repræs. for polit, og upolit.
ungdomsorg., ministerierne m. v.
Formand prof. Hal Koch. U behandler alle
den 15-25-årige ungdoms alm. problemer.

ungdomslejre, arbejds- og
uddannelseslejre for unge arbejdsløse. Afløst 1947 af
arbejdstekn. ungdomsskoler.

Ungdomsorganisationernes
Fællesråd, organisation omfattende repr. f. de
da. polit, partiers ungdomsorganisationer,
hjemmeværnsforeningerne, FDF, KFUM,
KFUK, Da. Vandrelaug, Da. Studerendes
Fællesråd, Faglig Ungdom, DUI m. fl.
Grl. 21.9. 1945 til videreførelse af arb.
m. de fællesopgaver, som under 2.
Verdenskrig var søgt løst af Dansk
Ungdoms-samvirke (opløst 1946); U overtog efter
ungdomssamv. udgivelse af
»Lederbladet«; i en række kommuner er oprettet
lokale fællesråd. Brud m. kommunisterne
1948, efter at flertal i U havde fordømt
den kommunistiske politik.

Ungdomssamvirke, Dansk, samlende
organisation f. da. ungdomsforeninger
grl. 25. 6. 1940 for under besættelsen at
virke f. da. kultur, nationalbevidsthed og
frihedsfølelse. Tilslutn. fra DSU, Venstres
Ungdom, KU, Radikal Ungdom, DKU,
Da. Samlings Ungdomsgrupper, Danm.s
Retsforbunds Ungdom; Da.-Nordisk
Ungdomsforbund; De Da.
Gymnastikforeninger, m. fl. sportsorganisationer, De Da.
Ungdomsforeninger, KFUM og KFUK,
studenterorganisationer, spejderkorps,
FDF. Til de ledende i de tilsluttede
foreninger tilsendtes månedlig »Lederbladet«
Ophævet apr. 1946, idet foreningernes
fællesopgaver og udgiv, af »Lederbladet«
overgik til Ungdomsorganisationernes
Fællesråd.

ungdomsskoler omfatter folkehøjskoler,
landbrugssk., husholdningssk., eftersk.,
aftensk. og ungdomssk. for den
ufaglærte ungdom, hviler på
ungdomsskolelovene af 4.7. 1948 og er under tilsyn af
en statskonsulent (dog ikke
husholdningsskoler).

ungdomssløvsind, forældet betegn, for
schizofreni.

ungdomsudvalg, kommunale, nedsat
siden 1945 i en række kommuner som
rådgivende i ungdomsspørgsmål. Består af
repræs. for kommunalbestyrelse og lokale
ungdomsfællesråd.

Ungdomsudvalget, nedsat 1933, nuv.
skikkelse fra 1938, består af repræs.for de
i finansudvalget repræs. partier.
Medvirker ved Arbejdsmin. admin. af loven om
arbejdstekniske ungdomsskoler.

Unge England, benævnelse for en gruppe
af kons. eng. adelige, ledet af Disraeli.
Indledede 1843-45 torydemokratiet.

Unge Grænseværn, Det, indtil 1940
navn på Dansk-Nordisk Ungdomsforb.

Unge Italien (ital. La Giovine [’d30vinej
Italia), hemmelig ital. republikansk
forening, stiftet afMazzini 1831, arbejdede
for demokrati og national enhed.

Unge Polen, benævn, for den unge
digter-generation, som trådte frem i po. litt.
omkr. 1900 og proklamerede nye idealer
(Przybyszewski, Wyspianski,
Kaspro-wicz, Tetmajer, Zeromski o. a.).

’Unger, Max(1854-1918), ty. billedhugger.
Har udført marmorstatuer til Siegesallee
i Berlin og en kolossalstatue af sagnhelten
Frithjof, der skænkedes No.

’Ungerman’n, Arne (f. 1902), da. tegner;
medl. af »Grønningen« fra 1935; bogill.,
medarb. v. Politiken (111. sp. 4747, se endv.
tavle Plakatkunst.).

’Ungerman’n, Ella (1891-1921), da. skue-

4746

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1756.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free