Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Undervandsbådsprotokollen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ungern- S ternberg
United Kingdom
spillerinde. Deb. 1909, 1909-11 v. Odense
Teater. 1911-14 på det Ny Teater; fra
1914 til sin død (selvmord) ved Det Kgl.
Teater hvor hun indtog en betydningsfuld
plads ved sit lyrisk betonede talent
(lysalf i »Vølund Smed«, »Betty« o. a.).
U ngern-Sternberg [’urçsrn ’Jtærnbærk],
Roman, Freiherr von (1885-1921),
russ.-balt. kontrarevolutionær leder 1918-20 i
Sibirien. Indtog 1921 Urga i Mongoliet m.
kavalleriafd. S. å. fanget og henrettet.
Unge Serbien ei. O’mladina (serb:
ungdom), en i Østrig-Ung. opstået, først legal,
senere illegal serbokroatisk organisation,
der satte sig kulturelle og nat.-polit,
formål, og som i 1870erne beherskede
åndslivet i de serb. og kroat, landsdele.
Unge Tonekunstnerselskab, Det,
da. musikselskab for ny musik, stiftet
1920. Har eget orkester og udg. »Dansk
Musiktidsskrift«.
Unge Tyskland, ty. Junges
Deutseh-land, en gruppe unge demokrat,
vest-eur. indstillede skribenter (Karl Gutzkow
(1811-78), Heinrich Laube (1806-84),
Theodor Mundt (1808-61), Ludolf
Wienbarg (1802-72)), der, påvirket af Borne og
Heine, kæmpede for større polit, og
moralsk frihed. 1835 ramt af censuren.
Ungfinner, fi. nationalt parti, dannet 1894
i opposition t. ældre Fennomankredse,
gik ind for demokrati, arbejderlovgivning,
passiv modstand mod russerne. Splittet
1918 på konflikt om monarki
(Svinhuf-vud) ei. demokratisk republik (Ståhlberg).
unggotik, gotikkens 1. periode, i stilens
hjemland, Frankrig, ca. 1150-1250, i
Danm. 100 år senere,
unggrammatikerne, da. navn for jung-
grammatikerne.
Unghögern fii^hø:gs(r)n] (sv: det unge
Højre), ca. 1900 fløj af sv. højreparti,
ønskede aktiv socialpolitik og nationalistisk
linie; bl. a. R. Kjellén. Anv. lejlighedsvis
om nuvær. kons. ungdomsbevæg.
ungkarleskat, skat på ugifte (spec.
mænd), begrundet i disses større
skatteevne i forh. t. forsørgere ei. som led i
en aktiv befolkningspolitik,
ungkvæg, alm. betegn, for store kalve,
kvier og unge tyre (ca. 1-3 år), u kaldes
også kvægopdræt,
ungmand ei. jungmand, sømand på 2.
uddannelsesår,
ungskuet, årligt jysk fællesskue, hvor
unge elitedyr under 3 år samles fra hele
Jylland.
Ungsvenskerne, sv.
ungdomsorganisation (Højre), stiftet 1934. Også tidl. anv.
om kons. sv. ungdomsbevægelse.
Ungtyrker, tyrk. nationalistbevægelse,
der fra 1870erne søgte at genrejse tyrk.
stormagt ved vesteur. reformarbejde og
fri forfatning. Styrtede Abdul Hamid 2.
1908-09, vendte sig skarpt mod de kristne
balkanfolk; sluttede sig under En ver
Pasa til Tyskl., mistede indflydelse med
nederlaget,
unguis [’uTjgvis] (lat.), negl.
Ungvår [’ui)va:r], ungarsk navn på Uzjgo-
rod i V-Ukraine, SSSR.
un’gventum (lat.), salve.
Arne Ungermann: Sjællisten. 1935.
4747
uni- (lat. unus een), een-, ens.
UNICEF [’junisæf], fork. f. C/nited Actions
/nternationalChildren’s ßnergency Fund.
unierede, anden ordform for unerede.
U’NIFO (t/m’versitets Folkeoplysning),
startet 1945 efter sv. forbillede af
studenterrådet i samarbejde med Kbh.s
Kommunes Fortsættelseskursus. Siden 1946
selvstændig organisation. Fra 1949 i nært
samarbejde med
Folkeuniversitetsfore-ningen i Kbh. under navnet
Folkeuniversitetet. UNIFO afholder hvert
semester ca. 20 forelæsningsrækker (6
dobbelttimer) og nogle studiekredse (10
dobbelttimer) med emner fra alle videnskaber.
Ledere er yngre videnskabsmænd; ca.
11000 deltagere årlig,
uni’for’m (lar. uniformis ensartet),
klædning af særlig snit ei. façon, som bæres af
personer hørende til samme tjenesteafd.,
f. eks. hær, politi, jernbaneetat. Opstået i
17. årh. ved indførelsen af stående hære.
-unifor’me’re, gøre ensartet, skabe
(særlig ydre) lighed; klæde i uniform,
uniformi’te’t (lat. uni- + lat. formå
form), ensartethed; lighed,
uniformitetsakter, de love, hvorved
man 1549, 1552, 1559 og 1662 befalede
Common Prayer Book indført overalt i
England.
uniformsforbud indførtes i Danm. 1934
og forlængedes siden. Den gæld. lov om
forbud mod at bære uniform er af 30. 3.
1940. Gælder ikke for personer, der er
ansat i private erhverv m. h. t. uniformer,
der er udleveret dem til brug under deres
arbejde, kostskoleelever, spejdere, medl.
af Frivilligt’Drenge-Forbund samt lederne
af idrætsforeninger o. 1. for børn under 16
år, ligesom medl. af disse også er undtaget
fra u.
’u nikum (lat.), hvad der er enestående;
eneste eksemplar,
’unilatera’l (uni- + lateral), eensidig.
Unilever [’ju:nili:v3], kort betegn, for den
internat, fedtstof-trust Lever Brothers and
U Ltd., London, og Lever Brothers and U
N.V. (= naamloze vennootschap, d. v. s.
a/s), Rotterdam-, de to moderselsk. har
fælles ledelse m. v. U er dannet 1927-29
v. sammenslutn. af den eng.
sæbe-koncern Lever Br. med de holl.
margarineselskaber Jürgens og van den Bergh m fl.
og er (1949) den største trust med
hjemsted uden for USA. Hovedprod. er sæbe,
toiletartikler, margarine og foderstoffer.
Lever Br., Ltd., London, blev grl. 1887
af den eng. fabrikant W. H. Lever,
senere viscount Leverhulme [’li:v3hju:m]
(1851-1925), som derved anlagde
mønsterbyen Port Sunlight. Vaskemidlet
»Sunlight« blev verdenskendt, bl. a. gnm.
dygtig reklame; senere optoges mange
andre prod. Verdensmarkedet er delt således,
at moderselskabet i London leder
koncernens virksomhed i Storbrit., brit.
besiddelser, Kina, Siam m. m. og har
overle-delsen over United Africa Co., der driver
omfattende prod. af vegetab. olier m. v.
og som importør og forhandler af næsten
alle slags varer til Afrika, er verdens
største handelskompagni; mens virksomh.
på det eur. kontinent, i USA, Sydamerika
og Ostindien ledes fra moderselskabet i
Rotterdam. U ejer og driver (1948) over
500 selsk. (m. en saml. kap. på over 4
milliarder kr.) i 44 forsk, lande og
beskæft. derved over 200 000 arb. og funkt.;
desuden behersker trusten en lang rk.
selsk. På det da. marked optræder U
som sælger af talr. sæbe- og toiletart. m.
v. og som deltager (m. ca. */s af kap.) i
det 1947 dannede Margarine-Compagniet.
uni’o’n (lat. unio), sammenslutning;
betegn. for 1) visse statsforbindelser
(perso-nalu, real-u), 2) visse internat,
forvalt-ningsorganisationer (internat, unioner),
uni’o’n, tekn., rør-muffekobling, anv. til
samling af metalrør, der let skal kunne
adskilles igen.
Unio’na’len (af union), skandinavisk
kunstnersammenslutn., stiftet 1926 med
det formål at afholde udst. i skand.
hovedstæder; sidste udstilling Kbh. 1931.
Union City [’jumjsn ’sitij, vestl. forstad til
New York, i New Jersey, USA; 56 000
indb. (1940).
Unionen af Socialistiske Sov jetrepu-
4748
blikker, fork: USSR, off. da. navn på
Sovjetunionen.
l’Union française [ly’njä frä’sæ:z] (fr.)
Den Franske Union.
Union Internationale desChemins de
Fer [y’njäætærnasjo’nalde ’Smæ ds ’fæ:r]
(fork. UIC), en i 1922 dannet internat,
sammenslutning af
jernbaneadministrationer, som skal arbejde for jernbanernes
videreudvikling i tekn., trafikal og
økonomisk henseende for at fremme den
internat, jernbanetrafik. Arbejdet sker
ved afholdelse af regelmæssige møder i
U-s 5 fagsektioner, ved en stor internat,
konference hvert 5. år samt ved udgivelse
af et månedsskrift.
Unio’nister, brit. polit, gruppe, dannet
1886 af Liberale modstandere af
Glad-stones Home-Rule-forslag. Anv. senere
om både lib. og kons. modstandereheraf.
Fra 1895 indgik lib. U i kons. reg.,
hvorved koalitionen blev definitiv. Nu ofte
d. s. s. de Konservative (i Engl.).
Union Jack [’ju:njsn ’d3äk], alm. eng.
betegn, for det britiske nationalflag, der
er en forening af det eng., skotske og
irske flag. U-s nuv. form er fra 1801. (111. se
farvetavle Flag),
union label [’ju:njsn ’læibl] (eng:
fore-ningsmærke), mærke på en vare, som
angiver, at den er udført af organiserede
arbejdere, især anv. i USA.
Union of South Africa [’ju:njan sv ’sau/>
’åfrika], eng. navn på Sydafr. Union.
Union Pacific Railroad [’ju:njan pa’sifik
’ræ:lro:d](amer: Den forenede
Stillehavs-jernbane), et af USAs store
jernbaneselskaber, i området ml. Missouri og
Stillehavet. Hovedlinien går fra Omaha over
Ogden til Los Angeles. Samlet længde
16 740 km.
Union postale universelle [y’njä
po’stal ynivær’sæl], fr. og off. navn på
Verdenspostforeningen.
unionsmærke, det mærke i forsk, landes
flag, der betegner to ei. fl. landes
sammenslutning, f. eks. det no.-sv. flag
1844-1905.
unionstiden, i Nordens historie tiden
1389-1523, da da. konger var konger i
No. og ofte (1389-1448, 1457-64,
1497-1501 og 1520-22) i Sv.
unionsrepublik, hver af de (siden 1940
16) republikker, som tilsammen danner
Sovjetunionen. Hver u har sin egen
forfatning i overensstemmelse med
unionens; fra 1944 har hver u sine egne
troppeformationer og ret til at træde i
direkte forbindelse med udenlandske
stater (denne ret er til 1949 realiseret af
U-kraine og Hviderusland).
Union Øerne [’ju:njan], ældre navn på
Tokelau Øerne,
unipo’la’rmaskine, en særlig type
jævnstrømmaskine uden kommutator u, der
kun kan frembringe små spændinger,
men stærke strømme, har aldrig haft
større betydning,
uni’so’n (uni- + lat. sonus lyd),
enslydende, enstemmigt; mus., betegn, for at fl.
vokale ei. instrumentale stemmer udfører
samme toner, enten i enklang ei. i oktaver,
uni’ta’rer (lat. unitas enhed), rel. sekt,
som forkaster treenighedslæren og Kristi
guddom, u har især udviklet sig under
Reformationskampene (socinianerne) i Ml.
eur. (Polen, senere Transsilvanien), Holl.
og Engl.; de har gjort en stor indsats i
den rel. tolerances hist. I Danm. 1900
organiseret som Det Fri Kirkesamfund.
United Artists [ju’naitid ’artists] (eng:
forenede kunstnere), amer.’filmsselsskab
oprettet 1919 af Mary Pickford, Douglas
Fairbanks, Chaplin og Griffith som
ud-lejningsselskab for disses film. Senere
udvidet til alm. produktionsselskab og
som sådan stadig virksomt.
United Fruit Company [ju’naitid ’fru:t
’kåmpani), USA-trust med sæde i Boston.
U behersker bananavlen ved Det
Caraibiske Hav, hvor det ejer plantager,
jernbaner, havne og skibsruter.
United Kingdom of Great Britain
and Northern Ireland [ju:’naitid
’kirj-dam 3v ’græit ’britan 3(n) ’nå:ösn
’aistand] (Det Forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland), off. betegn, for
den politiske enhed, der er repræsenteret i
4749
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
