- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4750,4751,4752

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Undervandsbådsprotokollen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

United Nations

Upmark

parlamentet i London (England med
Wales, Skotland og Nordirland (ofte
medregnes Man og Kanaløerne, som ikke er
repræsenteret i parlamentet)).
United Nations [ju(:)’naitid ’næijsnz],
fork. UN, eng. navn på Forenede Nationer.
United Nations International
Chil-dren’s Emergency Fund [ju:’naitid
’næilanz inta’näjnl ’tjildranz !’m3:d33nsi
■fänd], fork. UNICEF: FNs internat,
børnehjælpsfond, oprettet af
plenarfor-saml. 11. 12. 1946. Formål: at yde hjælp
til nødlidende børn og unge, fortrinsvis
fra lande i Eur. og Asien, der blev
angrebet under 2. Verdenskrig. Indtil 1. 6. 1948
var der til U privat indsamlet 14 000 000 $
United Press Ltd. [ju:’naitid ’præs [-’limi-tid]-] {+’limi-
tid]+} (eng: forenede presseselskab) (fork:
UP), amer. telegrambureau, grl. 1907 af
Edward Wyllis Scripps (1854-1926).
United Provinces (of Agra and Oudh)
[ju:’naitid ’pråvinsiz av ’a :grsn’daud]
(eng: de forenede prov. A. og O.), prov. i
Hindustän i den øvre del afGangessletten;
290 463 km2; 55 021 000 indb. (1941).
Hovedstad: Allahäbäd.
United States of America [ju:’naitid
’stæ:ts sv s’mæraka], fork: USA, det off.
eng. navn på Amerikas Forenede Stater;
se USA.

United States Steel Corporation [ju-:
’naitid ’stæ:ts ’sti:lkårp3’ræ:j3n](eng:De
Forenede Staters stålselskab),
sammenslutning af amer. jern- og stålværker, grl.
1901 af bl. a. A.Carnegieog J. P.Morgan
sen. Aktiekap. 1947: 1013 mill. $;
286 000 arbejdere og funktionærer. U
beherskede 1947 selskaber med en samlet
kapacitet på en ca. 30 mill. t stål, vistnok
verdens største industriforetagende;
finansielt er U knyttet til Morgan-trusten
(First National Bank). For de amer. og
tildels de internat, stålpriser er U i alm.
prisbes temmende.
uni’vers (lat. universum altet, d. v. s.
verdensrummet), verden; i astron. hele det
rum, der er (evt. kan blive) tilgængeligt
for iagttagelser og alle de himmellegemer,
der befinder sig deri. Grænsen for det
kendte u er givet ved afstanden til de
lyssvageste galakser, der kan fot. med
den største eksisterende kikkert.
Grænseafstanden er ca. 1 milliard lysår,
univer’sa’l (lat. universus hel),
altomfattende, almindelig, almen.
Universal [juna’vsrsl], amer. filmselskab.
Stiftet 1912 af Carl Laemmle (1867-1939),
dets leder til 1936.
universalarving, den, der arver hele ei.
den væsentligste del af arveladerens efter
ladte formue,
univer’sa’l-diopter, en til
højdevinkel-måling indrettet kikkertlineal til brug ved
topografisk bordmåling,
univer’sa’lia (lat. universus hel, samtlig),
almenbegreber; siden middelalderen har
hersket divergerende meninger om deres
objektive eksistens (»universaliestriden«),
universalinstrument, et i astron. og
geodæsien benyttet instrument til
måling af højde og azimut, u består af en
sigtekikkert, der kan drejes om en lodret
og en vandret akse. Størrelsen af
drejningerne aflæses på inddelte kredse,
universa’lisme (lat.). filos., etisk
opfattelse, if. hvilken individerne kun
eksisterer og kun har værdi som led i
helheder, hvis velfærd bør være deres formål.
Mods. individualisme,
universaljern ei. kantvalset plade, bredt
fladjern, der er udvalset på
universalvalseværk.

universalkobling, bevægelig kobling ml.
aksler, der dannet en vinkel med
hinanden.

universalmodtager, radiomodtager, der
uden ændring kan anv. ved jævn- ei.
vekselstrøm,
universalprincippet, i strafferetten
grundsætn. om, at alle forbrydelser
straffes uden hensyn til, af hvem ei. hvor
de er begået,
universalstat, en ståt, som skal omfatte
hele verden, ei. hvad der anses for hele
verden, som f. eks. Romerriget. I
middelalderen var den tanke levende at samle

hele kristenheden i eet kejserrige som u.
universalstød er sådanne stød i en jern-

konstruktion ei. lign., hvor alle
tværsnits-dele er stødte (afbrudte),
universalsuccession, indtrædelse i en
persons rettigheder og forpligtelser som
helhed. Mods. singulærsuccession,
universaltid ei. verdenstid middelsoltid,
for Greenwich meridian. I astron.
benyttes i en række problemer u til angivelse af
tidspunktet. Dansk normaltid
(mellem-eur. tid) er lig u + 1 time.
universalvalseværk anv. til udvalsning
af bredt fladjern og bredflangede bjælker,
u har et lodret og et vandret valsepar og
valser emnet samtidig på 4 sider,
univer’sel’ (fr.), d. s. s. universal,
universelle domme,filos., almene udsagn
i hvilke prædikatet tilskrives subjektet
som helhed. Mods. partikulære domme,
universets udvidelse kaldes det
fænomen, at de indbyrdes afstande ml.
galakserne øges med tiden,
universi’te’t (lat. universitas helhed),
institut for højere undervisning i de fleste
videnskaber, især i form af forelæsninger
og øvelser forestået af professorer,
docenter og lektorer, u-undervisningen har dels
bestemte embeder (virksomheder) dels
alm. fri forskning som formål. Sin nuv.
form skylder u 12. årh.s vidensk. skoler i
Italien (især lægeskolen i Salerno og
rets-skolen i Bologna). Senere fulgte Sorbonne
i Paris m. fl. fakulteter (grl. 1256), u i
Oxford og Cambridge i Engl., Praha
(1348), Wien (1365), Leipzig (1409),
Uppsala (1477) og Kbh. (1479). u var
overvejende teologskoler med lat.
undervisningssprog, indtil i 18. årh. et mod.
filologisk og naturvidensk. studium brød
igennem. Først i 19. årh. fik u den
organisation, der præger dem i nutiden;
som oftest består et u af 5 fakulteter
(teol., jur., med., mat.-naturvidensk. og
filosofisk).

universitetsadjunkt, yngre
videnskabsmand (som regel med doktorgrad) ansat
for 3 (evt. 6) år ved Kbh.s (20 stillinger)
ei. Århus Univ. (4 stillinger). Stillingen
som u medfører kun begrænset
undervisningspligt, da den skal muliggøre
fortsat vidensk. arbejde.
Universitetsbiblioteket i Kbh., grl.
1482 kort efter universitetets stiftelse.
Fik snart med sin hurtige vækst karakter
af nationalbibl. og flyttedes 1657 til
Trinitatis kirkeloft, hvor det brændte
1728. Rige gaver genrejste det hurtigt.

Bogtårnet til Universitetsbibliotekets 2. afd.

1861 flyttet til den bygning, der nu
rummer dets 1. afd., et humanistisk
oriente-ringsbibl., medens dets 2.. afd., der er
hovedbibl. for læge- og naturvidenskab,
har til huse i moderne bibl.-bygning (opf.
1937) med bogtårn og smukt udstyrede
læsesale. Bogbestand 1949: ca. 533 000
bd. (heraf 283 000 bd. i afd. 1 og 250 000
bd. samt et Ign. antal disputatser i afd. 2).

Unmack Larsen, Svend (f. 1893), da.
socialdemokrat. Dommerfuldmægtig i
Århus 1919, medl. af Århus byråd
1933-37; justitsmin. (efter Steincke) sept. 1939
-juli 1940, derpå civildommer i Århus;
fra 1945 borgmester smst.

UNO, fork. f. t/nited NationsOrganization,
d. s. s. Forenede Nationer.

un poco f-’poko] (ital.), mus., lidt; un

poco piü, lidt mere.
’UNRRA, fork. for t/nited JVations Relief
and Rehabilitation Administration (eng:
FNs hjælpe- og genopbygningsadmin.),
midlertidig organisation oprettet 1943 til
afhjælpning af levnedsmiddelmangel m.
v. i nødstedte lande, opløst ult. 1946.
Hjælpen (2973 mill. doll.), hvoraf ca. s/5
ydedes af USA, tilfaldt især syd- og
øst-eur. lande samt Kina.
Unruh [’unru:], Fritz von (f. 1885), ty.
forfatter, officer; talte i allegorisk
ekspressionist. dramaer EinGeschlecht(l9l$),
pacifismens sag. Emigrant i Frankrig og
USA. Europa erwache (1936, kampskr.).
’unse (unce, unze, eng. ounce) (lat. uncia */,»
(pund), ældre eur. vægt, bl. a. da.
handels-, guld- og sølv- samt medicinalvægt
= henh. 31,3 29,4 og 31,3 g (efter 1858).
’Un’sgaar’d, /ver /ohan (1798-1872), da.
embedsm. Deputeret i Rentekammeret
1840-48, stiftamtmand i Odense 1848-56,
1860-69; indenrigsmin. 1856, 1858-59,
min. f. monarkiets fælles indre
anliggender 1856-58. Min. f. Holsten og
Lauen-borg T857-59. Formand for
Landbokommissionen af 1849.
Unstrut [’unltru:t], 187 km 1. biflod til

Saale; udspringer på Eichsfeld.
Unter den ’Linden, berlinsk boulevard,

til Brandenburger Tor.
Untermeyer [’äntarmaisr], Louis (i. 1885),
amer. lyriker og kritiker, kendt for sine
antologier af amer. digtn.
’Untersberg [-bærk], 1974 m h. bjergtop
på den ty.-østr. grænse S. f. Salzburg.
’Unterwalden [-valdan], schw. kanton
SV f. Vierwaldstättersee; delt i to
halvkantoner: U nid dem Wald (Nidwalden)
275 km2; 17 000 indb. (1941) og U ob
dem Wald (Obwalden); 493 km2; 20 000
indb. Befolkn. er tysktalende og kat.
Det vigtigste erhverv er kvægavl. U er
en af de 3 »urkantoner« fra 1291, hvis
forbund var beg. til det schw. edsforbund.
Unwin [’änwin], Stanley (f. 1884), eng.
forlægger, leder af forlaget George Allen
& Unwin Ltd., et af Englands største.
U er den førende personlighed i den eng.
forlagsverden. Har bl. a. skrevet The
Truth about Publishing (1926; da. Om
Forlagsvirksomhed 1945).
unødig trætte. Har en person anlagt ei.
påanket retssag uden rimelig grund, ei.
uden sådan grund sat sin modpart i den
nødvendighed at anlægge ei. påanke en
retssag, kan han (evt. også hans sagfører)
af retten idømmes bøde for u.
uorganisk kemi omhandler forbindelser
af alle andre grundstoffer end kulstof,
samt salte af kulsyre med metaller og
ammoniak. Desuden henregnes enkelte
andre kulstofforb. (kulilte,
metalkarbo-nyler) hertil.
UP, fork. for t/nited Press,
u. p., fork. f. uden portefeuille.
upanishader [-’Ja:-] (sanskrit upa-ni-shad
at sætte sig ned hos en, d. v. s. hos en
lærer for at søge rel. belæring), i ind. rel.
betegn, for en gruppe skrifter i
tilknytning til den gl. Veda, andagtsbøger i
individualistisk mystik,
’upastræ (malajisk pohon upas gifttræ),
Anti’aris, slægt af morbærfam. fra
Ostindien. u (A. toxicaria) har giftig
mælkesaft, der virker som hjertegift. Bruges
som pilegift.
Upernavik [u’parnaßik] (grønl:
forårs-stedet), koloni i NV-Grønl., på en lille ø i
barske omgivelser. Anlagt 1771. 347 indb.
(1946). U distrikt omfatter landet fra
75° n. br. til Svartenhuk; 1437 indb.
(1946). (111. se tavle Grønland II).
Upernaviks Isfjord, stærkt
isfjeldprodu-cerende isfjord ØNØ for kolonien
Upernavik, Vestgrønland,
upersonligt verbum, gramm., verbum
uden noget (udtrykt ei. tænkt) subjekt,
som lat. pluit: det regner; på da. bruges
som gramm. subjekt småord som der,
her o. 1: det regner, her rulles,
up ewig ungedeelt [up’e:vix ’ung3’de:lt]
(mnty: til evig tid uadskilt),
slesvig-h o 1« tener nes devise, der bygger på
Christian l.s løfte 1460, at Slesvig og Holsten
evigt skulle forblive sammen.
Upmark [’üp-], Gustaf (1844-1900), sv.

4750

4751

4752

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1758.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free