- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4753,4754,4755

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Undervandsbådsprotokollen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Upolu

Ural-Kuznetsk kombinatet

kunsthistoriker. Hovedværk: Svensk
byggnadskonst 1530-1760 (1904).
Upolu [u’po:lu:], en af Samoa Øerne, med

hovedstaden Apia. 1113 km2.
Uppdal [’üp-], Kristofer (f. 1878), no.
forfatter. Indførte den soc. roman i no.
litt. m. Dansen gjennem Skuggeheimen
1-10 (1911-24), en løstkomponeret
beretning om jernbanearbejdere og deres
ledere. Har endv. udg. fl. digtsaml., bl. a.
Kvad (1905), Altarelden (1920),
væsentligt naturskildringer,
uppercut [’äpakät] (eng., egl: højere stød,
ovenstød), boksestød, ført nedefra med
bøjet arm mod hage ei. mellemgulv,
upper ten, the [di ’äpa ’tæn] (eng., egl.
the upper ten thousand [^auznd], de
øverste 10 000), overklassen; den fine verden.
Uppland [’üplan(d)], sv. landskab, ml.
Målaren og Den Bottniske Bugt; 12 952
km2; 799 000 indb. (1946). Kysterne er
stærkt indskåret. Overfladen er svagt
kuperet lavland el.sletteland,
modNskovklædt, iøvrigt opdyrket. Kystlandet
hedder Roslagen. U er fra ældgl. tid det
sv. hovedlandskab.
Uppsala [’üpsa:kj], sv. købstad,
hovedstad i U län, ved Fyrisån. 65 km NNV f.
Sthlm; 60 000 indb. (1948). På vestsiden
af åen ligger domkirken (13.-15. årh.);
univ. (1879-87) med tilh. bygn., bl. a.
Carolina rediviva (1817-41), der rummer
univ.-bibl.; Gustavianum (arkæol. og
kunsthist. samlinger; 17. årh.); slottet
(påbeg. 1548, nedbrændt 1702, genopf.
1744-1820); Ärkebiskopshuset. På
østsiden af åen ligger Tekniska skoian,
Arbe-tareinstitutet, Linneanum (den gl. bot.
have) og rådhuset. Bet. industri.
Garnison. - U var opr. havneplads for det nuv.
Gamla U (ældgl. hedensk tempelplads,
markedsby, første sv. ærkebispesæde);
blomstrede op efter kristendommens
indførelse. Ærkebispesæde 1273, da
ærkebispen flyttede til U fra det nuv. Gamla
U, hvor ærkebispestolen var oprettet
1164. Univ. grl. 1477.
Uppsala domkirke, de sv. ærkebispers

Uppsala domkirke. I forgrunden
Gustavianum.

katedral, rummende nationalhelgenen
St. Eriks skrin, endnu Sv.s hovedkirke
og, v. siden af Sthlm. Slot, landets
betydeligste ældre bygning, er påbeg. ca. 1270.
Grundplanen er fr.-præget, minder en del
om domkirken i Amiens. Den 117 m 1.
kirke er 3-skibet, har tværskib, kapeller
ml. langsidernes stræbepiller og
kapelkrans om det 3-sidet sluttede kor.
Opførelsen trak i langdrag (V-tårnene er fra
ca. 1430), skiftende ideer har derfor
udvandet det opr. projekt. Kunstnerisk
dødbringende f. det ydre, og også
teknisk mindre heldig, var restaureringen
1885-93.

Uppsalafilosofien, en af Hägerström og
Phalén grl. sv. filos. retning, if. hvilken
filos.s opgave er at analysere dagliglivets
og videnskabernes begreber. Hævder bl.
a., at værdiudsagn blot er udtryk for
følelser ei. indstillinger (værdinihilisme).

Uppsala kæmpehøje består af tre
kongshøje, østligst Odinshøj (udgravet
1847—48), Fröshøj (udgr. s. å.), vestligst

Thorshøj (udgr. 1874) samt en tinghøj
med flad top. De dækkede brandgrave
fra 6. årh. Sandsynligvis opført over
kongerne Aun, Egil og Adils.

Uppsala län, sv. län, omfatter mellemste
Uppland; 5324 km2; 150 000indb. (1948).
Land- og skovbrug (30% agerland, 55%
skov). Industri, handel og samfærdsel.

Uppsala universitetet, grl. 1477. 257

lærere (heraf 90 professorer) fordelt på 4
fakulteter; 4643 studenter, deraf 1225
kvinder (1949).
Uppsala ärkestift, sv. stift, omfatter
Uppsala og Gävleborgs län samt dele af
Sthlm.s og Västmanlands län; 513 000
indb. (1946).
up-to-date [’äpts’dæit] (eng: op til dato),

moderne, å jour.
ur (no.), de ved foden af bjerge og klinter

ophobede, nedstyrtede stenmasser,
ur, instrument til tidsmåling. Et moderne
ur består af drivmiddel (lodder, fjeder),
hjulværket, der overfører bevægelsen fra
drivmiddel til visere, gangen, der
skiftevis udløser og standser bevægelsen, og
regulatoren (pendul ei. uro), som ved sine
ligetidige svingninger sikrer tidsmålingens
nøjagtighed. Gangmekanismen har et
tandhjul, stighjulet, der for hver
svingning af regulatoren drejes en tand frem;
herved får regulatoren en impuls, der
holder den i gang. Uroen er et svinghjul
m. en spiralfjeder, der svinger om sin
ligevægtsstilling. Ved brug af
kompen-sationspendul og -uro, som er
sammensatte af materialer m. forsk,
varmeudvidelse gøres urets gang uafhængig af
temperaturændringer. Elektriske uré
drives af en synkronmotor ei. af impulser
fra et centralur ei. har elektrisk optræk.
-Urene udsmykkedes fra begyndelsen
gerne kunstnerisk og fik ofte fantastiske
former. De blev ciseleret, reliefferet og
fra 1680 også emailleret. Der udfoldedes
stor luksus i lommeure, stand-, hænge- og
taffelure. Kunsturene i kirker (f. eks. i
Lund) fik bevægelige fig. og klokkespil.

Skematisk fremst, af et lommeur, a. uro,
b. spiralfjeder, c. gangmekanisme best. af
J. anker og g. stighjul, d. hjulværk, e.
indbygget fjeder, h. skrue, der regulerer uroen.

4754

Ur, oldtidsby i S-Mesopotamien, efter G.T
Abrahams hjemsted’ eng. og eng.-amer.
udgravn. siden 1922 (Woölley).
Sikkurra-ten, opført i sumerisk og restaureret i

Ur. Sikkurrafen.

senbabylonsk tid, er den bedst bevarede i
landet. Kongegravene rummer mængder
af gravgods i pragtfuld udførelse (guld);
i nogle fandtes den døde omgivet af en
hel hofstat, der fulgte ham (hende) i
graven. v.

ur-, forstavelse, lånt fra ty.; betegner at
det efterstillede er gammelt, oprindeligt
(urgammel osv.), men findes også med
alm. forstærkende bet. (urkomisk).

’urachus [-k-] (lat. fra gr. ura hale), anat.,
en kanal, der hos fostret går fra
urinblæren til den uden for fosteret liggende
allantois. Efter fødselen omdannes den
til en bindevævsstreng, der går fra blæren
til navlen.

urafstemning, afstemning om et
overenskomstforslag bl. samtl. enkelte medl.
af de pågæld. fagl. organisationer.

U’ral, 1) bjergkæde i Sovj. ml. dens eur.
og asiat, del, langs ca. 60° ø. 1. fra N f.
Aral-søen til Ishavet, fortsat på Novaja
Zemlja. U danner Eur.s grænse mod
Asien. Mod S er højden i Jaman Tau
1710 m og mod N i Gora Narodnaja 1885
m, medens det mellemste parti er ganske
lavt (250-300 m) og krydses af mange
baner. U er en gl. foldekæde, der efter at
være nedslidt er genopstået ved brud.
Bjergene er rige på jernmalm; endv.
udvindes brunkul, olie, kobber og de fleste
andre metaller, salt, asbest, salpeter m. v.
Skovene leverer tømmer og træmasse til
papir og cellulose. U rummer Sovj.s
næststørste industriområde (jernindustri med
kul fra Karaganda i Kazahstan og
Kuz-bass i Sibirien). De største byer er
Sverdlovsk, Tjeljabinsk, Nizjnij Tagil og
Mag-nitogorsk samt, V f. U, Molotov og Ufa;
-2) 2380 km 1. flod i Sovj. fra de sydl.
U-bjerge til Kaspi-havet. Sejlbar.

u’ra’laltai’ske sprog, nu lidet brugt
fællesbetegn. for de finsk-ugriske og de
altaiske sprog. (Man antog tidl., at de
havde fælles opr.).

•Ura-’Linda kronik, en fremstilling af
germanernes hist. lige fra 2193 f. Kr.,
gået i arv i den frisiske familie Over de
Linden (Ura-Linda), udg. 1862; af
fagvidenskaben afsløret som dristigt falsum
fra 19. årh.

Ural-Kuz’netsk kombinatet,
fællesnavn for de samarbejdende
industriforetagender i Ural (malm) og
Kuznetsk-om-rådet (kul), der er forb. ved den
transsibiriske bane.

4755

Engelsk sølvlommeur fra ca. 1700. Yderkapslen
af skildpadde med indlagt sølv, urskiven af sølv
med champlevé.

Til trvls centømher IOAO

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1759.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free