- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4756,4757,4758

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Uralsk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Uralsk

Urias

U’ralsk, by i NV-Kazahstan, Sovj., ved

floden Ural; 66 000 indb. (1939).
u’ra’n ei. u’ra’nium, radioaktivt
grundstof, opdaget 1789, kem. tegn U, atomnr.
92, bestående af isotoperne U 238 og
U 235 i mængdeforholdet 140 : 1. U 238
har halveringstid 4,4 • 108 år og er
modersubstans for uran-radium-familien,
hvorfor radium kan udvindes af
uranmineraler. U 235 er modersubstans for
actini-umfamilien. Begge uranisotoperne, men
især U 235 kan undergå fission, hvorfor
u er råmaterialet for atombomben og for
udvinding af atomenergien, u hører til
metallerne, findes i forsk, mineraler, bl. a.
cleveit, begblende, men er ret sjældent.
Alle u-forb. er giftige. Foruden ved
udnyttelsen af atomenergien har u været
anv. i den keram. industri, som katalysator
i den kem. industri og til visse stålsorter,
ura’na’ter, salte af uransyren H2UOi.
Natriumsaltet, natriumdiuranat Atø;. C/jO,,
anv. ved fremstillingen af gult-grønt
fluorescerende glas.
uranbegmalm (uraninit, begblende),
sort, begglinsende, tæt mineral, der
væsentl. består af uranoksyder med lidt
radium, bly og diverse urenheder.
Hårdhed 5,5, vf. »ca. 9. Vigtigste uran- og
radiummalm. (111. se farvetavle Mineraler
og Ædelsten),
uranforekomster. Uran findes i ringe
mængde (gnstl. 4 g/t) i jordskorpen,
særlig i graniter o. 1. bjergarter. Der
kendes mange uranholdige mineraler, hvoraf
det vigtigste er uranbegmalm (uraninit).
Det er i små mængder ret udbredt i
granitpegmatiter, og det udgør
hovedbestanddelen af de store tekn. vigtige
forekomster på malmgange (Jåchymöv
(Joachimsthal) i Cechoslovakiet, Katanga
i Belg. Kongo, og arkt. Canada). I de
fattigere sedimentære forekomster findes
uranet i mineralet carnotit (sandsten i
Colorado, kalksten i Fergana i Sovj.).
Forekomsterne havde opr. betydning
som radiummalm, idet der findes 1
del radium på 3 mill. dele uran. Opr.
havde Jåchymov førerstillingen som
radiumproducent, men da produktionen
af radium i Colorado begyndte 1913 blev
USA snart førende, indtil de store fund
i Belg. Congo gjorde Belgien
dominerende. 1930 opdagedes store forekomster
ved Store Bjørne Sø (Canada). Mindre
mængder er blevet brudt i Cornwall,
Portugal, Sovj. og Australien. Nyere fund af
u er gjort i Peru og Venezuela. Råolie og
adskillige bituminøse skifre er
forholdsvis rige på uran, og det er planlagt at
udvinde uran af skiferaffaldet fra
Kinne-kulles skiferolie værk.
uranforstærker (uranylnitrat), alm. anv.

fot. forstærker,
uranglas, glas, der er tilsat
natrium-diuranat NatUiO,. Farver glasset gult
med grøn fluorescens,
uranglimmer, da. og ty. navn på uranit.
urang utan, anden stavemåde for
orang-utan.

U’rania (gr., egl: den himmelske), i gr.

rel. astronomiens muse.
U’ra’nia
Observatoriet,offentl.tilgænge-ligt, astron. privat-observatorium i Kbh.,
grl. 1897 af V. Nielsen, nuv. ejer C.
Luplau Janssen.
U’ra’nienborg, en af Tyge Brahe i 1576
på Ven opført bygning, der tjente som
Tyge Brahes bolig og sæde for hans
vi-densk. arbejde. Efter at Tyge Brahe
forlod Ven i 1597, forfaldt U hurtigt,
urani’nit, d. s. s. uranbegmalm, men navnet
bruges særlig om krystallinske varieteter
(cleveit, bröggerit), der i mods. til den
tætte uranbegmalm indeh. væsentl.
mængder af thorium, cerium o. a. sjældne
grundstoffer,
ura’nit, uranmineraler med 1 udpræget
spalteretning, særlig fosfater og
ar-senater. De vigtigste er dit
smaragdgrønne kobber-u Cu(U0^tP%0», 12H20
og det gule kalk-u Ca(UO,)2P2Os, 8HtO.
uranmile ei. reaktionssøjle, indretning til
kontrollerbar udvinding af atomenergien
ved fission af uran, samt til fremstilling

af plutonium og af radioisotoper.

urano- (af Uranös), vedr. 1)
himmelrummet ei. 2) den hårde gane.

uranogra’fi’ (urano- + -grafi), beskrivelse
af himlen.

’Uranos (gr: uranös himmel), i gr. rel.

himmelen personificeret som guddom,
uranspaltning, fission af uran.
’Uranus (lat. af gr. Uranös) (astron. tegn
§), den tredieyderste af planeterne,
opdaget i 1781 af W. Herschel. U er i alm.
kun synlig i kikkert, men kan under
gunstige omstændigheder skimtes af et
lysfølsomt øje. U-s diameter er ca. 4 gange
Jordens, massen ca. 15 gange Jordens og
den gnstl. vf. 1,3 gange vands vf. ei.
knap Vi af Jordens gnstl. vf. U-s
gen-nemsnitsafstand fra Solen er 19,2 gange
Jordens ei. ca. 3 milliarder km.
Omløbs-tid ca. 84 år. Den synlige del af U er
luftformig. Atmosfæren indeholder
ammoniak og metan. Overfladetemp. er ca.
4-200° C. U roterer omkr. en akse med
en rotationstid på ca. 11 timer. U
omkredses af 4 måner.
Ur’artu, oldtidsrige omkr. Van-søen
(Armenien); i G. T. Ararat; en anden betegn.,
efter landets hovedgud, er Chaldia. U
stod kulturelt under indflydelse fra
As-syrien, men modsatte sig hårdnakket
assyr. overherredømme. Et kongerige U
dannedes i 9. årh. f. Kr. og bestod, under
stadige angreb fra Assyrien, til det i
7. årh. smuldrede hen under
kimmerier-nes fremtrængen. De assyr. kongers
byttelister viser U i besiddelse af en rig
materiel civilisation; i det klippefulde
land har den sin forudsætning i
udnyttelsen af de muligheder, dale og sletter
afgav for agerbrug og plantagedrift. U-s
folk var kyndigt i arbejde med metal og
(især) sten, hvorom talr. vidnesbyrd er
bevaret (terrassering, fæstningsbygning,
vandingsanlæg, skulptur); indskrifter i
kileskrift findes indhugget på sten,
affattede dels med assyr., dels med
van-nisk sprog. (Kort se orient, arkæologi),
u’ra’t (af urin), salt af urinsyren.
’Urban, navn på 8 paver. - Urban 2.
(pave 1088-99), gav 1095 på synoden i
Clermont stødet til korstogene. - Urban
6. (pave 1378-89); hans valg gav anledn.
til det store skisma. - Urban 8. (pave
1623-44), støttede i 30-årskrigen Frankr.
mod Habsburg.
ur’ba’n (lat. urbs by), bymæssig; dannet,
høflig.

’urbi’er (’Prosopis), primitive bier,
mangler kurv ei. andet indsamlingsapparat.
’urbi et ’orbi (lat: for byen (Rom) og
verden (være dette kundgjort)), betegn,
for pavens velsignelse ved højtidelige
lejligheder.

Ur’bino, ital. by 75 km VNV f. Ancona;
22 000 indb. (1936). Univ. (grl. 1564).

Urbino. Domkirken.

Domkirke og hertugeligt slot. Grevskab
under Montefeltro-slægten til 1508; derpå
til Julius 2.s slægt, 1631 til Kirkestaten.
Vigtigt kulturcentr. under Renæssancen,
urb jerg, geo/., ældre navn for den arkæiske
gruppe.

urbs æ’terna (lat.), den evige stad,
betegn. for Rom; første gang hos Tibul(lus).
Urd, i nord. rel. en af de tre norner; U-s
brønd findesif. myten ved Yggdrasils rod,
må opfattes som et kultisk symbol, anv.
til orakeltagning.
’urdü, d. s. s. hindüstäni.
’urdy’r, d. s. s. protozoer,
ure’ase (gr. üron urin), enzym, der
spalter urinstof til kuldioksyd og ammoniak.
Frembringes af bakterier, findes i visse

planter (bl. a. sojabønne). Fremstillet
krystallinsk.

uregelmæssig, bot., kaldes en blomst,
hvis blade i de enkelte kredse ikke har
samme form ei. størrelse,
uregelmæssighedsgraden, tekn., et
udtryk for svingninger i en maskines
omløbstal.

ureid [ure’i’ö], amidagtigt derivat af
urinstof med syre, f. eks. barbitursyre.
urenhed, rel.hist., en tilstand af rel.
besmittelse, kendt fra jødedommen (3. Mos.
11-16). u er udgået fra forestillinger ana
-loge med polynesiernes tabu, men af
den senere jødedom udelukkende
opfattet som en negativ kraft, medens det opr.
lige så vel kunne være en positiv kraft,
der gjorde den deraf berørte uskikket til
alm. omgangsformer,
-u’rese (af urin), vandladning,
ure’ta’ner (af urin), karbaminsyrens
estere. Alm. u er ætylesteren, anv. som
sovemiddel.

u’reter (af urin), anat., urinlederen,
u’rethra (af urin), anat., urinrøret,
urethritis [-’tri-] (urethra + -itis),
betændelse af urinrøret, ofte gonorreisk.
urethropla’stik (urethra 4- plastik),
operation til udbedring af misdannelser i
urinrøret, hyppigst hypospadi.
urethro’sko’p (urethra + -skop),
rørformet instrument med optik og belysning
til undersøgelse af urinrøret,
uretmæssig konkurrence og
varebetegnelse. De vigtigste regler herom
findes i lovbekendtg. af 31. 3. 1937; bl. a.
forbud mod udbydelse af varer til salg
under urigtige ei. vildledende angivelser
til påvirkning af efterspørgslen, mod
uretmæssig anv. af Genferkors, da. ei. udenl.
statsvåben, mod afholdelse af
sæsonudsalg mere end to gange om året,
fremsættelse ei. udbredelse af urigtige
meddelelser i konkurrenceøjemed f. s. v. de
er egnede til at skade en andens
erhvervsvirksomhed. Tilgift forbydes,
medmindre den er af ganske ubetydelig værdi,
og loven foreskriver i alm., at
handlinger, der selv om de ikke omfattes af dens
øvrige bestemmelser, strider mod
hæderlig forretningsskik, medfører
erstatningsansvar og kan forbydes ved dom.
Urey [’jurij, Harold C. (f. 1893), amer.
fysiker. Opdagede den tunge brintisotop
(deuterium) 1932. Ledede 1940-45
atombombeprojektets adskillelsesforsøg for
uranisotoperne ved diffusion. Nobelpris
i kemi 1934.
Ur’fa, siden 1516 tyrk. navn på Edessa.
Urfaust (ur- + Faust), Goethes »Faust«
i ældste form (i Sturm- und Drang-stil),
fundet og offentliggjort 1887.
d’Urfé [dyr’fe], Honoré (1568-1624), fr.
forfatter; kendt for den i samtiden meget
yndede hyrderoman L’Astrée (1607-27;
da. Dend Hyrdinde Astrea 1645-48), der
havde stor bet. for barokdigtningen,
’urfugl (Ly’rurus Hetrix), hønsefugl.
Hannen sort,
metalskinnende, ly-reformet hale;
hunnen
brunspættet. I
Danmark i nord-og
vestjyske
hedemoser, i øvrigt
knyttet til åbne
skove og
skovmoser. Lever af
bær. Standfugl.
’Urga, mong. ’Örgö, til 1924 navn på

Ulan Bator Hoto.
ur’ge’re (lat: trænge på), lægge vægt på,

insistere; haste, trænge,
-ur’gi’ (gr. -urgia), gr. substantivisk
sammensætningsled med bet. værk, arbejde,
urgnejs, ældste arkæiske gnejs.
’Uri, schw. kanton omkr. Reuss-dalen;
1074 km2; 27 000 indb. (1941).
Befolkningen er ty.talende og kat. Vigtigste
erhverv er kvægavl og industri.
Hovedstad: Altdorf. U er en af de 3
»urkan-toner«, hvis forbund 1291 var beg. til
det schw. edsforbund.
-u’ri’ (af urin), udskillelse i urinen af det
stof, der anførtes i sammensætningens
første led.

’U’rias, en af Davids krigsmænd. For at

kunne gifte sig med hans hustru Batseba
beordrede David ham på en farlig post,

4756

4757

4758

Urhane.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1760.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free