- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4759,4760,4761

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Uralsk ... - Uruguay

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Uriel

Uruguay

hvor han faldt. Heraf udtrykket
urias-p ost.

’U’riel, en af de 7 ærkeengle i jød. teol.
urigtig erklæring er i visse tilf. strafbar,
f. eks. i retsforhold, der vedrører det
offentl., når erklæringen er skriftlig. Også
mundtlige u er undertiden strafbare,
f. eks. når vedk. er pligtig at afgive
forklaring for ei. til offentl. myndighed, ei.
det sker under tilbud om ed, på tro og
love ei. lign. højtidelig måde, hvor sådan
form er påbudt ei. tilladt. Særlige regler
gælder om falsk forklaring for retten og
visse myndigheder,
u’rim og tum’mim, de israelit,
orakellodder; gemtes i senere tid i
ypperstepræstens brystskjold,
u’ri’n (gr. üron), vædske, der udskilles af
nyrerne, ca. 1,5 1 pr. døgn, varierende
med vædskeindtagelsen. u indeholder
urinstof, 2-3%, stammende fra de
nedbrudte æggehvidestoffer, urinsyre ei. salt
af denne, samt salte og andre stoffer i
mængder, der retter sig efter tilførslen.
Farven skyldes urobilin (galdefarvestof),
uri’nale (af urin), en beholder, som fæstes
om urinrøret til at opfange urinen ved
ufrivillig urinafgang,
urinblære, den udvidelige, muskuløse
blære, der tjener som midiert.
opsamlingssted for urinen. Modtager tilløb fra
urinlederne og har afløb i urinrøret,
urindrivende midler, stoffer, der
forøger urinudskillelsen, dels ved at frigøre
vand fra vævene, dels ved at øge nyrens
arbejdsevne,
urinledere, de to 30 cm 1., griffeltykke

forb. ml. nyrer og urinblære,
urinorganerne omfatter nyrerne, der
producerer urinen, og de fraførende urinveje:
nyrebækken (pelvis renis), urinleder
(uréter), urinblære (vesica urinaria) og
urinrør (urethra). Fra nyrerne tømmes
urinen ud i nyrebækkenet, der er
tragtformet og omslutter papilspidserne i
nyren. Nyrebakkenet går nedadtil over i
urinlederen, der munder ind i urinblæren.
Når fyldningen af blæren hat nået en vis
grad, føles vandladnings trang, og
blærens muskulatur trækker sig sammen og
driver urinen ud gnm. urinrøret.
Vand-ladningstrangen kan for en tid
undertrykkes ved en viljesakt. På overgangen
ml. blæren og urinrøret findes
lukkemu-skulaturen, der afslappes under
vandladningen.

urinrøret (urethra) danner afløbet for
urinen fra blæren. Hos manden 25-30 cm,
forløbende gnm. blærehalskirtelen og
videre gnm. det mandlige kønslem (penis),
på hvis spids det munder. Hos kvinden
er u ganske kort (3-4 cm) og munder ml.
de små skamlæber foran skedeindgangen,
urinrørsbetændelse, d. s. s. urethritis.
’urinsekter, d. s. s. Apterygota.
urinsten, sten dannet i urinvejene,
bestående af oksalsur kalk, fosforsur kalk
ei. urinsyre - ofte en blanding af disse,
urinstof, CO(NH2)i, karbamid, findes i
urinen. Mennesker udskiller daglig
20-30 g u. Fremstilles ved opvarmning af
ammoniak, kuldioksyd og vand til
130-140° C i autoklave (100 atm.). Hvide
krystaller, smp. 133°. Letopløselig i
vand. Anv. som kunstgødning og i den
kem. industri, u anv. i nyere tid ved
fremst, af formstoffer (plastics),
urinstofclearance [-’klirans] (eng. clear
-ance bortryddelse), nyrefunktionsprøve.
Man måler, hvor meget blod nyrerne
fuldstændig kan rense for urinstof pr.
min. Normalværdi: ca. 50-100 ml.
urinstofgæring, bakteriologisk proces,
hvorved urinstof under indvirkning af
enzymet urease nedbrydes til
ammoniumkarbonat. u er især af bet. for
kvælstofomsætningen i stald, ajlekumme og
mødding, hvor u kan give anledn. til en meget
kraftig ammoniakfordampning og deraf
følgende kvælstoftab.
urinsyre, C^HiOaN,, trioksypurin,
forekommer i ringe mængde i pattedyrs urin
• (ca. 1 g pr. døgn), medens fugle- og
krybdyrekskrementer i det væs. består af u.
u og dens salte er tungtopløselige. Visse
gigtlidelser, endv. blære- og nyresten,
skyldes udskillelse af u.,
urinsyregigt, (ægte) gigt.

ioo*

4759

urinsyreinfarkt (urinsyre + infarkt),
udfældning af urinsur ammoniak i
nyrekanalerne hos spædbørn,
urinundersøgelser anv. ofte i med. De
vigtigste er: 1) æggehvide undersøgelse,
oftest Hellers prøve, hvorved man
forsigtigt hælder lidt urin oven på
salpetersyre. Hvis urinen indeholder æggehvide,
fremkommer der på grænselinien ml. de
to vædsker en hvid ring; 2)
sukkerunder-søgelse, hyppigst Fehlings prøve (eftei
den ty. kemiker H. v. F. (1811-1885)),
hvorved sukkerholdig urin ved kogning
med en alkalisk kobberopløsn. giver et
rødt bundfald; 3) blodundersøgelse,
ben-zidinprøven, hvorved der ved
tilstedeværelse af blod kommer en stærk blå
farve; 4) pusprøve. Urin, der indeholder
pus (materie), giver en gelé ved tilsætn.
af kaliumhydroksyd; 5) acetoneprøve
(Legals prøve, efter den tyske læge
Emmo L. (1859-1922)). Der fremkommer
farve ved tilsætn. af
natriumnitroprus-sid, natronlud og eddikesyre; 6)
acet-eddikesyreprøve (Gerhardts prøve, efter
den fr. kemiker Frédéric G. (1816-56)).
Dybrød farve ved tilsætn. af ferriklorid.
urkantoner, de schw. kantoner Uri,
Schwyz og Unterwalden, der 1291
indgik forbund og derved grl. Schweiz,
urkorrektion, astron., d. s. s. stand,
urkristendom, den apostolske og
efter-apostolske tid indtil ca. år 150. Mens
jødekristendommen sygnede hen, bredte
kristendommen sig hastigt på hedensk
grund, antagelig helt fra Spanien til
Mesopotamien. Kristenforfølgelser mærkes,
men er endnu spredte, og formerne for
lære og kult er endnu flydende.
’Urmia, pers. Urümiyeh [oru:me’jæh],
tidl. navn på byen Rizåiyeh i V-Iran.
Urmia-søen, tidl. navn på Rizåiyeh-søen
i V-Iran.

Urmston p3:mst3n], stærkt voksende
sydvestl. industriforstad til Manchester,
Engl.; 39 000 indb. (1948).
urmund, med., indgangen til det først

anlagte tarmrør hos fosteret,
urne (lat. urna krukke), beholder til det
brændte ligs rester
efter en
ligbrænding. I bronze- og
jernalder brugtes
u alm. af brændt
ler (husurner,
an-sigtsurner), sjældnere metalkar,brugt
tidl. til andet
formål.

Urne, Lage (1467—
1529), da. lærd og
dygtig biskop i
Roskilde fra 1512; reformivrig,
bekæmpede Reformationen,
urnehal, rum til opbevaring af gravurner;

oftest ved krematorier,
urnehave, del af kirkegård, spec. indr.
til urnebegravelse med dertil svarende
små gravsteder.
Urnehoved, i middelalderen Sønderjyll.s

landsting, lå SV f. Åbenrå,
urnemarker, gravpladser med urner
nedsat under flad mark.
’Urner Alperne, andet navn på Damma-

stock Massivet.
Urnersee [’urnarze:], den sydl. del af’

Vierwaldstättersee.
Urnes-stilen [ürne:s] ei. runestenstilen
fra beg. af 11. årh. karakteriseres af tynde
firfodede dyrefigurer omgivet af
bånd-slyngninger. Stilen er opkaldt efter
Urnes’ stavkirke, 0 f. Lysterfjord, No.s
ældste 3-skibede stavkirke (ca. 1100) med
hjørnestolper, gavltrekanter og portaler
fra eenskibet stavkirke fra ca. 1050.
urnordisk, nordisk sprog i tidsrummet

ca. 200 til 750-800.
urnyrerne, ekskretionsorganer, der
anlægges i fostertilstanden og fungerer her
som nyrer indtil de egl. nyrer er
uddannede. u tilbagedannes derefter for
størstedelen, medens en mindre del hos
manden omdannes til en del af bitestiklen,
uro, 1) gl. prydelse ei. legetøj, lavet som
husflidsarbejde af løst forbundne stykker
strå, blik, glas ei. metal i fl. etager, u
bevæges og klinger ved mindste
lufttræk. 2) regulator i ure. u består af et

4760

svinghjul m. en spiralfjeder, der svinge
om sin ligevægtsstilling. (111. se ur),
uro- (af urin), urin-,
urogeni’ta’lorganerne (uro- +
genitalier + organ), fællesnavn for urin- og
kønsorganer,
’urokse (Bos primi’genius), nu uddød vild

Urne fra yngre
bronzealder.

Urokse (efter maleri fra 16. årh.).

okse, stamform til tamkvæg. Indtil 2 m.
høj. I stenalderen alm. i Eur., også i
Danm. Levede i Polen til beg. af 17. årh.
uroli’thiasis (uro- + lithiasis),
stenforekomst i urinvejene,
urolo’gi’ (uro- + -logi), læren om
sygdomme i urinvejene,
uro’me’ter (uro- + -meter), aræometer til

bestemmelse af urins vægtfylde,
urosko’pi’ (uro- + -skopi),
urinundersøgelse.

urotro’pi’n (uro- + tropin), heksametyl-

entetramin, urinvejsdesinf. middel,
urpadder, uddød gruppe primitive
salamander- ei. krokodilagtige padder med
benplader og skæl i huden og panser af
dækknogler på hovedet. Sumpbeboere;
ældste former fra Ø-Grønl.s de von;
uddøde i trias,
urrovdyr, da. navn for creodonter.
’Ursa ’major (lat: Storebjørn) og ’Ursa
’minor (lat: Lillebjørn), stjernebilleder,
se Bjørnen,
urskov, af mennesker uberørt skov (mods.
kulturskov). I Eur. væs. kun i
Böhmer-wald (fredet). I dagl. tale menes med u
oftest trop. regnskov, som dog ingenlunde
altid er uberørt,
urslim, ældre betegn, for protoplasma.
’Ursulaskrinet, gotisk helgenskrin i
Johanneshospitalet i Brugge med
malerier af Hans Memling; scener af den heil.
Ursulas hist.; indviet 1489.
ursuler’inder, kat. nonneorden, stiftet
1535, opkaldt efter den hellige ’Ursula
(blev if. legenden dræbt af hunner ved
JCöln på vej til Rom s. m. 11 000
jomfruer). Tager sig af undervisning og
sygepleje.

Ur svenska h järtans djup [ür ... *jü:p],
første linie af den sv. kongesang, forf. af
C. V. A. Strandberg (1844).
urt, en plante, hvis overjordiske dele er
bløde og saftige og derfor ikke kan
overvintre. u kan være een- ei. flerårig,
urt, ved ølfabrikationen den ekstrakt, der
fremst, ved at mæske malt med varmt
vand, hvorved maltstivelsen af de i malten
tilstedeværende enzymer omdannes til
maltose og dekstriner; se bryggeri,
urtegård, ældre betegn, for have.
urti’caria (lat.), nældefeber,
urtid, geol., ældste geol. tidsalder, hvori

den arkæiske gruppe dannedes,
urtima [’ü:r-] (sy. ur uden for + oldsv.
tima tid), forekommende på anden tid
end den sædvanlige; bruges i Sv. navnlig
om ekstraordinær rigsdagssamling; mods.
lagtima.
urtjære, d. s. s. svietjære,
uru’bu (tupisprog urü fugl + vü æde),

d. s. s. ravnegrib.
’Uruguay (sp. [-’gwai]), off. Repüblica
Oriental del U, republik i Sydamer.;
187 000 km2; 2 300 000 indb. (1947),
12,3 pr. kma. Hovedstad: Montevideo.
Grænserne er Atlanterhavet, Rio de la
Plata, mod Argentina Rio Uruguay, mod
Brasilien forsk, mindre vandløb og
højdedrag samt Lago Merin. Kysten er mod
0 en havnefattig klitkyst, men mod S
klippefuld med en udmærket naturhavn
ved Montevideo. U danner en naturlig
fortsættelse af Argentinas pampas, men
er mere bakket; højeste punkt 621 m.
Terrænet afvandes overvejende mod V
af bifloder til Rio Uruguay. - Klimaet er

476X

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1761.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free