- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4762,4763,4764

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Uruguay - Uruguay, Río - Uruk - Urumchi - Urundi - Urvaçi - urværksrør - urzon - uræmi - Uræus - US - USA

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Uruguay, Rio

USA

subtropisk med helårsregn: Montevideo
har 10,4° i koldeste og 22,1° i varmeste
måned; 98 cm årsnedbør. - Vegetationen
er subtropisk græssteppe, kun 2’/i% er
skov. - Befolkningen er af ren sp.-portug.
afstamning uden noget indianer- ei.
negerelement af bet. Det off. sprog er
spansk. - Mønt: 1 peso = 100 centavos.

- Mål og vægt: Metersystemet og gl. sp.
enheder. - Erhverv: U er et af verdens
mest udprægede kvægavierlande (1945:
6,3 mill. stk. hornkvæg, 20,1 mill. får).
Mod.SV er en del af landet opdyrket,
’/i af eksporten består af uld og 1/1 af
kød (i kølerum ei. som konserves og
kødekstrakt), og store fryserier og
kødeks-traktfabrikker er anlagt i Montevideo og
langs Uruguays nedre sejlbare løb: Fray
Bentos, Paysandü og Salto. Handelen er
rettet mod England og USA. -
Forfatning. Præsidenten vælges if. forfatn. af
1934 af parlamentet, der består af senat
(30 medl.) og Repræsentanternes Hus
(99 medl.). Alm. og tvungen
stemmeaf-givn. for læsekyndige mænd og kvinder.

- Flertallet af befolkn. er katolikker;
ståt og kirke er adskilt.
Undervisningspligt, gratis skoler. - Historie. Efter
konflikt ml. Portug. og Span. kom U 1776
under Span., løsrev sig 1811 og hævdede
v. eng. hjælp uafhængighed af Brasilien.
Ved stærk indvandring fra Eur. blev U
den mest eur. prægede ståt i Sydamer.
(Kort se Sydamerika).

Uruguay, Rio
’gwaij, 1600 km 1.
grænseflod ml. Brasilien, Argentina og
Uruguay. Udmunder i Rio de la Plata.
Afvandingsområde 350 000 km2.

’Uruk, i G. T. Erech, nu Warka, sumerisk
oldtidsby i S-Babylonien. Berømt [-dobbelttempel (E-anna »himmelhuset«) for
Anu og Ishtar. Ty. udgravn. Keramikken
(udekoreret i modsætning til
Tell-el-Ubaids) har givet navn til en af de ældste
perioder i Mesopotamiens kulturhist.;
bevaret er ruiner af templer, højt
beliggende på terrasser (d. v. s. sikkurrater),
og lertavler med den ældste form for
kileskrift.

Urumchi [urum’tii], kin: Ti-hwa,
hovedstad i d. kin. prov. Sin-kiang ved
N-foden af Tien-shan; ca. 50 000 indb.

U’rundi, fr. Ouroundi [urun’di], landskab
i Østafr. ved Tanganyika-søens NØ-kyst.
Mandat under Belg. Congo sammen med
Ruanda.

Ur’vaçi [-li:], i ind. mytol. en apsaras, der
blev gift med kong Purüravas, motiv i
Kalidäsa’s drama Vikramorvaçi.

urværksrør, form for brandrør.

ur’zo’n (Eri’thizon), nordamer,
gnaver-pindsvin. Korthalet, piggene skjult i
pelsen.

ur ae’mi’ (gr. itron urin + -æmi),
sygdomstilstand med forøgelse af
urinstofmængden i blodet forårsaget af svigtende
nyrefunktion. Der opstår da en forgiftning af
blodet. Symptomerne er ofte snigende:
kvalme, opkastninger, medtaget
almentilstand. Behandles ved fjernelse af
årsagen - hvis muligt.

U’ræus (gr.), den ægypt. brilleslange (Naja
haje) i dens egenskab af skytsguddom
for kongemagten i oldtidens Ægypten;
guder og konger fremstilledes gerne med
en U på panden.

US, autom.-kendingsm. f. USA.

USA (amer. [ju: æs ’æ:), fork. f. United
States of America [ju’naitid ’stæ:ts sv
a’mæraka] (da. Amer.s Forenede Stater),
republik i N-Amer. (48 Stater); 7 827 680
km2; 1940 131 669 000 indb. (17 indb.
pr. km2), 1948: 146 571 000 indb.
Hovedstad: Washington. Bilande: Alaska,
Hawaii, Guam- og Samoa-Øerne, Puerto
Rico, Virgin Islands, Panama CanalZone.
(Kort se farvekortet Nordamerika,
hosstående oversigtskort samt de enkelte
stater).

Grænser. U begrænses mod N af
Canada, mod S af México, mod 0 af
Atlanterhavet, mod V af Stillehavet.
Nordgrænsen går fra Stillehavet langs 49.
breddegrad tiL midten af fastlandet,
derpå mod SØ til Øvre Sø og gnm. Huron,
Erie- og Ontario-søen, følger St.
Lawrence-floden til 45° bredde og går i en
stor bue ud til Fundy Bay ved Atlanter-

4762

havet. Sydgrænsen går fra
México-golfen langs Rio Grande til byen EI Paso
og herfra mod V til Stillehavet.

Kysten. Stillehavskysten er en
havnefattig længdekyst med indgangsportene
Puget Sound til havnene Seattle og
Tacoma, Columbia River til byen
Portland og tværbruddet Golden Gate til
San Francisco og Oakland.
Atlanterhavskysten er N f. Cape Hatteras en havnerig
fjordkyst med druknede floddale, vigtigst
er New York, Delaware og
Chesapeake-bugterne. S f. Cape Hatteras findes en
havnefattig lagunekyst, der fortsætter
rundt om halvøen Florida og ind i
Mé xico-golfen.

Terrænet falder naturligt i 3 dele:
Appa-lacherne mod 0, Cordillererne mod V og
derimellem Mississippi-sletterne.
Appa-lacherne (højeste punkt: 2045 m)
fremtræder som et antal låve, parallelle rygge,
der strækker sig fra Newfoundland i N
til det sydl. Alabama, furet af floddale,
der danner de naturlige samfærdselsveje.
0 f. Appalacherne ligger
Piedmont-plateauet og den Atlantiske Kystslette.
Cordillererne består mod 0 af et antal
høje kæder, Rocky Mountains
(Klippebjergene), mod V af Cascade Mountains
og Sierra Nevada (Mt. Whitney 4540 m).
Ml. kæderne ligger højsletter:
Colorado-plateauet, Great Basin og
Columbia-plateauet. Længst mod V langs
Stillehavskysten findes den låve Coast Range
(Kystkæden), og indenfor denne Den
Californiske Dal. Mississippi-sletterne er
mod N dækket af istidens moræner og
smeltevandsaflejringer, mod S af løss og
flod- og havaflejringer.
Missouri-Mississippi er verdens længste flod, 6600 km.
Området ved de store søer afvandes til
St. Lawrence; bjergene mod V afvandes
foruden af Mississippi-bifloderne, af Rio
Grande til Mé xico-golfen, af Colorado {+-+}
floden til Californiske Bugt, og af
Sacramento og Columbia til Stillehavet; dele
af Great Basin er afløbsløse.
Appalacherne afvandes foruden af Ohio af fl. mindre
floder til Atlanterhavet; vigtigst er
Hudson, Delaware, Susquehanna og
Potomac.

Klima. [-koldeste-] {+kolde- ste+} md. [-varmeste-] {+varme- ste+} md. nedbør i cm
1. Key West 4- 20,4 + 28,8 93,7
2. New
Orléans + 11,7 + 27,4 160,1
3. San Franc. + 9,7 + 15,2 52,9
4. New York -i- 1,0 + 23,1 101,8
5. Chicago 4 4,6 + 22,4 78,3
6. Salt Lake C. 4- 1,7 + 24,6 40
7. Seattle + 4,3 + 17,7 94

Sydspidsen af Florida (1) ligger i det
trop. bælte; den sydl. Atlanterhavskyst,
Golfkysten og California (2 og 3) i det
subtrop, bælte; resten (4-7) har
tempereret klima, præget af store
temperatursvingninger. Klimamæssigt kan U
desuden deles i tre områder: 1) landet 0
f. Rocky Mountains (4 og 5) har
fastlandsklima med streng vinter, hvor kolde
nordenvinde undertiden kan nå helt ned
til Golfkysten og ødelægge frugttræer
der; sommeren er hed med søndenvinde,
der giver rigelig regn, dog aftager
nedbøren mod V. 2) landet ml. Rocky
Mountains og Cascade Mountains- Sierra
Nevada (6) har tørt klima med
nordenvinde hele året; nedbør stedvis under
10 cm årl. 3) ved Stillehavskysten (3 og
7) hersker kystklima med en mild regnrig
vinter og en solrig, tør og kølig sommer,
nedbøren aftagende mod S.

Plantevækst. I det tempererede bælte
findes 0 f. 95° v. 1. løvfældende skove
med et stort antal træarter (mod N især
bøg og ahorn, mod S navnlig eg; desuden
bl. a. hickory, magnolia, tulipantræ). V
f. 95" v. 1. findes kun skovstriber langs
vandløbene, ellers breder græsstepperne,
prærierne, sig lige til Rocky Mountains,
der er dækkede af skove af douglasgran
og gul fyr. I Great Basin findes
tempereret busksteppe med bynke og
salturter; i Cascade Mountains og Coast
Range findes nåleskove med
douglasgran, gul fyr, sitkagran og cypresser. I
det subtrop, bælte findes langs Atlanter-

4763

havskysten og Golfkysten udstrakte
fyrreskove med underskov af
stedsegrønne ege, stedvis findes skove af
sumpcypres. I California findes maki af
stedsegrønne ege, i bjergene afløses
makien af skov (i det sydl. Sierra Nevada
den 100 m h. californiske kæmpefyr). På
Sacramentosletten er der subtropisk
græssteppe, og i det sydl. California
findes subtropisk busksteppe med kaktus
og agave. I Sydfloridas tropiske område
er der mangrove ved kysten, det indre
er dækket af skove af fyr og sumpcypres
eller er sumpe med halvgræsser
(Ever-glades).

Af befolkningen var 1940 89,8% hvide;
12 866 000 (9,8%) var negre, 334 000
(0,3%) indianere, 127 000 (0,1%)
japanere, 78 000 (0,1%) kinesere.
Fødselshyppigheden 1944 var 20,2%,,
dødeligheden 10,6%o. Den opr. befolkn. af
indianere udgjorde ca. ’/4 million, men er nu
halveret i antal og anbragt i reservater
i de vestl. stater. Negrene er
efterkommere af indførte negerslaver; de er
fortrinsvis landarbejdere og ®/4 bor mod
SØ; de udgør således hen ved halvdelen
af befolkningen i staterne Mississippi,
South Carolina og Alabama. Under 2.
Verdenskrig er mange negre vandret
nordpå til storbyernes industrikvarterer.
Kineserne og japanerne findes især mod
V, og yderligere indvandring er praktisk
talt standset. Det hvide element stammer
især fra NV-Eur., særlig fra De Brit.
Øer. 1940 var af den hvide befolkn.
11,5 mill. født udenfor U. I alt stammede
78,6% af de hvide fra De Brit. Øer,
4,2% fra Tyskl., 3,2% fra Ital., 2% fra
Polen, 1,6% fra Spanien, østeur. jøder
udgjorde 1,5%, svenskere 0,7%,
nordmænd 0,6% og danske 0,2% ei. 226 740,
hvoraf 138 175 var født i Danm. De
danske bor især i California, Iowa,
Minnesota, Illinois og New York.
-1840 var indb.tallet kun 17 069 000.
1820-1946 indvandrede 38,5 mill.
Indvandr. fra NV-Eur. var særlig stor
1880-1900 og fra Øst-og Sydeuropa 1900-1914.
1901-10 indvandrede 8 795 000, men
indvandr, er nu begrænset stærkt:
1931-40 indvandrede 528 000, 1946 109 000.
56,5% boede 1940 i bymæssig bebyggelse
og 43,5% på landet. 1940 havde 92 byer
over 100 000 indb., deraf 5 over 1 mill.,
størst er New York og Chicago.

Sproget i U er et særpræget,
dialekt-frit engelsk, der bl. a. kendetegnes ved
tilbøjelighed til nasalering, udtale af r
efter vokaler med tilbagebøjet tunge
([kor] mod [ka:] i Engl.), [ä] i st. f. [a] i
ord som ask ([ä:sk] mod [a:sk] i Engl.),
d i st. f. / i ord som letter ([’lædsr] mod
[’læta] i Engl.) osv.; også m. h. t.
ordforråd (f. eks. fall i st. f. autumn, sick
i st. f. ill) og retskrivning (harbor i st. f.
harbour) adskiller U-s engelsk sig fra det
i Engl. talte.

Mønt: 1 dollar = 100 cents. Mål og
vægt: Det eng. system, med enkelte
afvigelser. Metersystemet er tilladt.

Erhverv. 1940 beskæftigedes ved
landbrug, skovbrug og fiskeri 9,1 mill.
(17,6%), ved minedrift 1,1 mill. (2,1%),
ved industri 15,4 mill. (29,5%), ved
transport 3,4 mill. (6,6%), og ved handel
8,2 mill. (15,8%). Inden for næsten alle
erhverv indtager U en førerplads, kun
få produkter f. eks. kautsjuk, kaffe, tin
og nikkel kan ikke fremstilles indenfor
U-s grænser. - Agerbrug. Efter 1920 er
arealet af hvede, bomuld og tobak
aftaget til fordel for fremstillling af
vegetabilske olier og mejeriprodukter, kød
og æg. Flg. oversigt viser U-s produktion
og ændringen under 2. Verdenskrig:

Produktion Prod. 1946 i %
1946 af verdensprod.

Majs ... 82 198 000 t 61
Hvede.. 30 955 000 t 20,3

Havre .. 21 569 000 t 38,2

Byg____ 5 643 000 t 12,6

Ris..... 1 431 000 t 1

Rug.... 467 000 t 1,4

Tobak . . 1 019 000 t 30

Bomuld. 2 60.5 000 t (1947) 50 (1947)
18% af U-s areal er opdyrket. Vigtigst

4764

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1762.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free