- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4768,4769,4770

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - USA

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

USA

USA

stort torskefiskeri; desuden fanges
makrel, sild, østers; ved Floridas kyst
fiskes havsvampe. Mod NV verdens
største laksefiskeri. - Minedrift. U har
væsentlig kun mangel på nikkel, tin og
krom; alle andre mineraler findes i
store mængder. Produktionen og dennes
andel i verdensprod. 1938 ses af den
følgende oversigt:

U-s prod. 1947 Prod. 1947 i % af
verdensprod. 4- Sovj.

Stenkul____ 613 260 000 t 48

Olie....... 266 495 000 t 65

Stål....... 76 920 000 t 63

Kobber ... 886 000 t 38

Zink....... 769 000 t 44

Bly....... 529 000 t 35

Sølv..............1 200 t ca. 10

Guld............67 t ca. 8

Svovl (1946) ca. 5 000 000 t ca. 80
Fosfat(1946) 7 280 000 t ca. 60

Kul: Vigtigste felt i Appalacherne, især
i Pennsylvania og West Virginia,
næstvigtigst Illinoisfeltet; store reserver i
prærien og i Rocky Mountains. Olie:
Vigtigste felt er
Texas-Oklahoma-Loui-siana, dernæst California og Illinois.
1944 fandtes 179 626 km pipe lines.
Jernmalm: Vigtigste lejer ved Øvre Sø;
malmen sendes fra Duluth-Superior
gnm. Soo-kanalen til højovne i South
Chicago-Gary, Pittsburgh, Detroit og
byer ved Erie-søens sydkyst. Øvrige
metaller kommer især fra vestl. bjergstater,
bauxit dog fra Arkansas, svovl og fosfat
fra Florida. - Industri. U er verdens
førende industrination.
Industriproduktionens indeks var 1948 (1937 = 100)
170. Vigtigst er jern-metalindustrien og
tekstilindustrien. Vigtige
jernindustribyer er Pittsburgh, Birmingham,
Chicago, Detroit. Bomuldsind. er lokaliseret
mod NØ i Massachusetts og mod SØ
i byer ved fall line. Uldindustri mod
NØ, især i Philadelphia. Skotøj i Boston,
kautsjuk i Akron. - Handel. 1947 androg
eksporten 15 372 mill. $, en firedobling
smlign. med førkrigstid. Færdige
industrivarer udgjorde 3/« af eksp. Importen
var 1947 5726 mill. $. - Samfærdsel.
1939 havde U 12 mill. af verdensflådens
69,4 mill. t. Under 2. Verdenskrig øgedes
handelsflåden trods sænkninger enormt
og udgjorde 1948 29,2 mill. BRT.
= 36,3 % af verdenstonnagen. 1944
fandtes 366 000 km jernbaner. Flod-,
sø- og kanaltrafik spiller en uhyre rolle
til transport af tunge massevarer.
Vigtigst er Soo-kanalen ml. Øvre Sø og
Huron Sø (jernmalm, hvede, træ);
næstvigtigst kanalen langs kysten af Golfen
fra Corpus Christi i Texas til Carrabelle
i Florida (olie, svovl, stål). Lufttrafik
1947: 8 mill. passagerer.

Forfatning. If. forfatn. af 1787, trådt
i kraft 1789, er U en forbundsrepublik,
nu bestående af 48 stater.
Unionsanlig-gender er udenrigspolitik, militærvæsen,
told og skatter, mønt, post, indvandring.
Lovgivende magt i unionsanliggender er
hos Kongressen, bestående af Senatet
(2 medl. fra hver ståt; ’/s afgår hvert
2. år) og Repræsentanternes Hus (valgt
af befolkn. efter de i hver enkelt ståt
gældende valgregler; 435 medl., toårig
valgperiode). Præsidenten har den
udøvende magt; vælges for 4 år (valg i nov.,
tiltræden efterflg. 20. jan.) ved indirekte
valg, idet hver ståt vælger lige så mange
valgmænd, som den har senatorer og
medl. i Repr.s Hus. Genvalg tilladt; kun
Franklin D. Roosevelt genvalgt mere end
1 gang. Samtidig vælges vicepræsident,
der ved præs.s event, død automatisk
tager hans plads. Præsidenten kan ikke
opløse Kongressen ei. foreslå love
(derimod sende budskaber til Kongressen);
et af Kongressen vedtaget lovforslag kan
tilbagesendes af præsidenten m. han:
ønsker om ændring. Præs. er reg.s leder,
ikke bundet af parlamentarisk regel,
heller ikke af ministres kontrasignatur.
I ledelsen af U-s udenrigspolit. har
Senatets udenrigspolit. udvalg stærk
indflydelse; traktater skal godkendes af
Senatet med ’/,s flertal, krigserklæring kræver
Kongressens samtykke. Ministrene kan

4768

ikke være Kongresmedl. ei. møde i
Kongressen. Forfatningsændring kræver */«s
flertal i Kongressen og tilslutn. fra */« af
de enkelte stater. Unionens højesteret
(9 medl.) kan ugyldiggøre love ved at
erklære dem for forfatningsstridige.
-Enkeltstaterne styres af folkevalgt
guvernør i samarb. m. lovgivende forsaml.
(Senat, Repræsentanters Hus).
Valgretten er fl. steder begrænset v. krav om
læsefærdighed (negerproblemet) ei. krav
om skattebetaling.

Retsplejen udøves dels gnm.
unions-domstole, dels gnm. domstole i de
enkelte stater (state courts).
Unions-domstolene er i første instans de såk.
district courts, i alt ca. 100.
Højeste unionsdomstol er the Supreme Court
i Washington. Unionsdomstolene
påkender navnlig overtrædelser af unionens
straffelovgivning samt civile sager over
en vis størrelse, hvor parterne tilhører
forsk, stater. Domstolene i den enkelte
ståt er i første instans i reglen
fredsdommere (justices of the peace). Desuden
findes appeldomstole, i sidste instans en
supreme court for hver enkelt ståt. I
visse stater findes særlige
ungdomssdom-stole (juvenile courts).

Væbnede styrker. Alm. værnepligt
genindførtes 1940 for mænd fra 19. til 44.
leveår med tjenestetid under fanerne
1 år; genindkaldelser til videre
uddannelse kan ske. Hæren talte under 1.
Verdenskrig ca. 4 000 000, under 2.
Verdenskrig ca. 7 700 000 mand hvoraf 41 % var
kamptropper på jorden, 30% i
luftvåbnet, 23% i forsyningstjenesten og
6% ved højere stabe. Fra 1947 er U-s
hær, flåde og luftvåben forenet under en
fælles forsvarsminister (secretary of
national defence). Atomvåbnet
kontrolleres fra 1947 af en civil 5-mands Atomic
Energy Commission. 1948 talte de
væbnede styrker 1 552 000 mand, deraf i
hæren 635 000, i flåden 413 000 og i
luftvåbenet 406 000. Flåden bestod 1947
af 729 skibe på i alt 3,8 mill. t; heraf
var 19 slagskibe og slagkrydsere, 21
svære og 43 lette krydsere.

Kirken. Ingen statskirke, men
kristendommen opfattes som nationalreligion.
Af 60 mill. kirkemedl. over 13 år var i
1944 17,5 mill. kat. og ca. 38 mill.
protestanter i over 200 samfund, af hvilke
baptister (ca. 12,5 mill.), metodister (ca.
9 mill.) og lutheranere (ca. 3 mill.), delt
i fl. kirker, er størst. De protestant,
kirkers fællesorgan er »Federal Council of
Churches ofChrist in America« (grl. 1908).
Teol. er kirkerne præget af eur.
problemstillinger med en udpræget social
forkyndelse; en aktiv og frivillig virksomhed
er karakteristisk. Statsskolen er
konfes-sionsløs, men der er en mængde
konfessionelle skoler. Kirkernes indfl. på den
offentl. mening er meget bet.; i
missionen og i det økumeniske arbejde er de
førende i verden.

Skolevæsenet sorterer under de
enkelte stater. Skolepligt overalt. Det
normale er en enhedsskole:
Børnehave (4-6 år), Elementary School
(Grundskole) (6-14), High School (højere
skole) (14-18), College (18-22) og univ.
Mange skoler (hvoraf fl. private) er
præget af nye skoletanker (progressive
schools): Winnetka- ei. Dalton-planen.
Mange univ., berømtest: Harvard og
Princeton, Columbia.

Historie. Nordamer.s Ø-kyst besejledes
efter 1497 af Giovanni Caboto; i 16. årh.
opdagede span. Florida, trængte frem til
Mississippi og søgte at hindre andre
nationer i at kolonisere. Eng.
kolonisation 1587 (Raleigh) mislykkedes; først
fra 1607 fik eng. nybyggere fast fod i
Jamestown, Virginia, hvor slavedrevne
tobaks- og bomuldsplantager anlagdes
(negerslaveindførsel fra 1619). 1620
ankom de første puritanske eng.
emigranter (pilgrimsfædrene på »Mayflower«) til
Massachusetts, hvor demokratiske
småkolonier voksede op som bondesamfund.
I 17. årh. blev Engl. herre over hele kyst-

strækn. fra Canada (fr.) til Florida (sp.);
sv. kolonisationsforsøg v. Delaware fra
1637 gik 1655 over til holl., der fra 1604

4769

havde bosat sig v. Hudsonfloden; men
1664 gik holl.s kolonier til Engl. Under
skiftende kampe fortrængte de eng.
kolonister indianerne fra Ø-kysten i 17.-18.
årh.; Frankr. hævdede Canada og slog
ved opdagelse og erobring af
Mississippiegnene fra 1660erne en ring om de eng.
kolonier; Span. hævdede retten til Texas
og sydvestl. egne over til California.
Efter 150 års skiftende krigstilstand
måtte Frankr. efter den store kolonikrig
1755-63 afstå sine besiddelser til Engl.,
idet dog Span. fik landet V f. Mississippi.
De amer. kolonier var hidtil styret hver
for sig af eng. guvernører i samarb. m.
folkevalgte lovgivende forsaml. Efter
sejren 1763 krævede Engl. øgede skatter
p. gr. af de store udgifter under krigen,
men kolonisterne hævdede ret til selv at
bevilge skatterne. Engl. fastholdt at have
ret til at påligne kolonierne skat,
kolonisterne svarede med at boycotte de
toldpligtige varer (te) og ødelagde 1773
kostbar teladning i Boston; skarpe eng.
modforholdsregler førte 1775 til væbnet
konflikt (Lexington), og 4. 7. 1776
erklærede kongres i Philadelphia Amerikas
Forenede Stater for uafhængige. I
Nordamer. Frihedskrig 1776-83 sejrede
kolonimilitsen, ledet af Washington, og da
Engl. fik krig m. Frankrig, Span. og Holl.,
opgav det kampen og anerkendte ved
fred i Versailles 1783 USAs uafhængighed.
Efter nogle års brydninger vedtog et
Nationalkonvent en forfatn. 1789; U blev
forbundsrepublik m. forholdsvis kraftig
centralmagt.

1789-1861. Præsidenter:
Washington 1789-97, John Adams -1801,
Jefferson -1809, Madison -17, Monroe
-25, J. Quincy Adams -29, Andrew
Jackson -37, Van Buren -41, Harrison
-41, Tyler -45, Polk -49, Taylor -50,
Fillmore -53, Franklin Pierce -57,
Buchanan -61. I U-s første år brødes
ønsker om stærk centralmagt og
begrænset valgret (Alex. Hamilton) med krav
om demokrati og vidtgående
selvstændighed f. enkeltstaterne (Jefferson). 1803
købtes Mississippiområdet af Frankr.,
der havde overtaget-det fra Span.; 1819
købtes Florida fra Span. U støttede
latinsk Amer. i rejsning mod Span. og
vendte sig ved Monroe-doktrinen 1823
mod udvidelse af eur. magters
koloniområder i Amer. Efth. udformedes klar
partimodsætn. ml. Sydstaternes mænd,
der ifl. plantageejernes behov krævede
frihandel og selvbestemmelse for
enkeltstaterne (særlig i slavespørgsmålet), mens
det efth. industriprægede norden
ønskede toldbeskyttelse; Nordstatfolkene
kaldtes en tid Whigs, blev fra ca. 1840 i
stigende grad modstandere af slaveriet,
organiseredes i 1850erne som
»Republikanere«, mens Sydstatfolkene var
»Demokrater« uanset deres lidet
demokratiske politik. Mens indianerne gradvis
fortrængtes fra prærien, opbyggedes nye
unionsstater; México måtte efter krig
opgive landet til Rio Grande samt
California, Arizona, New México (1848).
Guldfund i California 1848 førte til øget
vandring vestover, og da pacificbanen
var færdig 1869, havde man reelt erobret
landet ml. Atlanterhavet og Stillehavet;
hvad indianerne herefter ydede af
modstand, var af ringe bet. Optagelsen af
nye stater i unionen førte til skarp
parti-konfliki, da Republikanerne ville hindre
dannelse af nye slavestater.

1861-1920. Præsidenter: Lincoln
(Republikaner) 1861-65, A. Johnson -69,
Grant (R) -77, R. Hayes (R) -81,
Gar-field (R) -81, Arthur (R) -85, Cleveland
(Demokrat) -89, Harrison (R) -93,
Cleveland (D) -97, McKinley (R) -1901, Th.
Roosevelt (R) -1909, Taft (R) -13, Wilson
(D) -21. Siden Andrew Jacksons tid
havde Demokraterne behersket
præsidentvalget, men 1860 valgtes Republikaneren
Abraham Lincoln. Konflikten ml. nord
og syd tilspidsedes til en strid om den
enkelte stats ret til at udtræde af
unionen; dec. 1860 udtrådte South Carolina.

De øvr. Sydstater sluttede sig til,
dannede 1861 en konføderation, og apr. s. å.
udbrød Den Amer. Borgerkrig, der 1865

4770

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1764.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free