- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4774,4775,4776

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Uspenskij ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Uspenskij

Utterslev

U’spenskij, Gleb (1840-1902), russ.
forfatter, som i skitser og fortællinger
skildrede landsbysamfundet og
byproleta-riatet.

Uspenskij, P. £>., se Ouspenski.
Uspu’lu’n, klorfenolkviksølv, bruges til
jorddesinfektion og afsvampning af korn.
Usserød, villaby i Nordsjæll. Militær
klædefabrik (anlagt 1791, under staten
fra 1802).

Ussing, Carl (1857-1934), da. dommer
og finanspolitiker. 1914-24 dir. i
Nationalbanken. 1910-20 formand for den
faste voldgiftsret.
Ussing, Henrik (1877-1946), lektor og
folkemindeforsker, har bl. a. udg. Minder
fra Erritsø (1915), Årets og Livets
Højtider (1925) og Det Gl. Als (1926).
Ussing, Henry (1865-1943), da. teolog;
teol. og missionshist. forf. Søn af J. L. U.
1891 præst ved Jesuskirken, 1915
stiftsprovst i Kbh. Fremragende prædikant,
medstifter af og siden formand for
Kirkefondet, kirkepolitiker af kons. type.
Ussing, Henry (f. 1886), da. jurist; 1918
prof. i retsvidenskab v. Kbh.s Univ.
Har ydet betydningsfuld medvirken ved
udarb. af vigtige love. Bl. hans værker
må fremhæves: Skyld og Skade (1914),
Kaution (1928), Dansk Obligationsret,
Alm. del (2. udgave 1942), Aftaler (2.
udg. 1945).
Ussing, Johan Louis (1820-1905), da.
klassisk filolog og arkæolog. Prof.
1850-95. Filol. hovedværker: Kommenterede
udg. af Plautus (1875-87) og Theofrast
(1868); arkæol. arb. bl. a. De Parthenone
(1849), Om Tiryns (1886), Den Gr.
Søjle-bygnings Udvikling (1894). U har bidraget
væsentligt til organiseringen af d.
klass.-arkæol. studium i Danm.
Ussing,. Mels Kiggo (1864-1911), da.
mineralog og geolog, prof. i Kbh.
1895-1911. Adskillige ekspeditioner til
Grønlands vestkyst; mineral, og petrograf.
arb. om Grønl: nefelinsyenitter o. a.;
vigtige arb. om isafsmeltningen i Jylland.
Ussings Isfjord (efter N. V. Ussing),
stærkt isfjeldproducerende vestgrønl.
is-fjord, 73° 57’ n. br.
USSR, 1) da. fork. f. C/nionen af
Socialistiske Sovjetrepubliker = Sovjetunionen;
2) russ. fork. f. Den t/krainske
Socialistiske Sovjetrepublik.
U. S. Steel Corporation, fork. f. t/nited

States Steel Corporation.
Us’suri, 900 km 1. biflod til Amur i
Øst-sibirien, Sovj., munder i Amur ved
Ha-barovsk; sejlbar.
U’stasa [-Ja] (kroat, ’ustati gøre opstand),
kroatisk nationalistbevægelse, stiftet af
Pavelic til kamp mod Serbien. Ved
oprettelsen af den kroatiske ståt 1941
nationalt enhedsparti. 1945 henrettedes en
række U-ledere, bl. a. Pavelic.
ustemte lyd,fonet., lyd, hvis artikulation
ikke ledsages af svingninger af
stemme-_ båndene.

üsti nad Labem [’u:stji: nad ’labæm]
(Cech. nad Labem ved Elben), ty. Aussig,
öech. by; 56 000 indb. (1947). Vigtig
flodhavn ved Elben. Maskinindustri.
Ust-Urt, busksteppedækket plateau i
Turan, Sovj. ml. Aral-søen og Kaspihavet.
Usumacinta, Rio [-’sin-], ca. 1000 km 1.
flod i det sydl. México, afvander
kyststaterne ved Campeche-bugten.
usur’pe’re (lat. usus brug + rapere gribe),
bemægtige sig ulovligt, tilrane sig;
usur-’pator, en som tilraner sig magten ved
at fortrænge den lovlige hersker,
usus’fructus (lat. usus brug + fructus
frugt, afkastning), frugtnydelsesret,
retten til at bruge en ting (ei. ejendom) og
oppebære indtægterne af den.
usym., kem., fork. for usymmetrisk,
’usymme’trisk, som ikke frembyder
symmetri; uoverensstemmende; kem., betegn,
for 1, 2, 4-substituerede benzolderivater,
usymmetrisk flyvemaskine, en
mislykket ty. forsøgstype bygget under 2.
Verdenskrig. Kroppen og motorgondolen,
der tillige bar halefladerne, var anbragt
på hver sin side af bæreplanets midte,
ut, i de romanske sprog navn for tonen c,

nu ofte kaldet do.
Utah [’ju:tå:, ’ju:ta:] (fork. Ut.), ståt i
østl. USA; 219 924 km’; 550 000 indb.

(1940); 1947 : 640 000 ; 2,9 pr. km2;
55,5 % boede i byer. Hovedstad: Sal t Lake
City. SØ-U tilhører Colorado-plateauet,
NV-U Great Basin; disse højsletter
adskilles af Wasatch Mountains, en vestl.
udløber af Rocky Mountains, der ved
grænsen til Wyoming når 4093 m. I
Great Basin er der fl. saltsøer, størst er
Great Salt Lake, der modtager tilløbet
Jordan River fra U-søen. Bjergene
dækkes af nåleskov, højsletterne af
busksteppe. - Erhverv. Landbruget anvender
kunstvanding; vigtigst er lucerne og hø.
Kvægavl: vigtigst er fåreavl (1947
fandtes 1 646 000 får). Minedriften er meget
vigtig: produktionen 1944 og dennes
andel i % af USA-s prod. var bl.a.: Kobber:
274 000 t = 30,1%, bly: 48 000 t =
12,6%, guld: 11 t = 34,6% og sølv: 252
t = 22,8%. - Historie. 1848 afstod
México området til USA. 1847
indvandrede de første mormoner. Territorium
1850; ståt 1896. (Kort se USA og
N-Amerika).

Utah, Lake [iæ:k’ju:tå:], da. U-søen, 360
km2, ferskvandssø i staten Utah, USA.
Afløbet er Jordan River til Great Salt
Lake.

Utamaro, Kitagawa (1753-1806), jap.

Kitagawa Utamaro: Kærlighedslængsler.

maler. Tilh. Ukioye-skolen. Virksom i
Tökyö. Har i sine træsnit skildret
forfinede kvinder, især kurtisaner.
Utansjö [’ü:tanjø:], 34 m h. sv. vandfald
i Utansjöåns udløb N f. Härnösand.
Vandkraftstation. Sulfitfabrik.
’Utenhof [-ho:f], Wolfgang von (ca.
1495-1542), ty.-da. politiker. Af sachsisk
adelsslægt; 1518 knyttet til Frederik af
Gottorp (Fred. 1. af Danm.), hvis kansler U
blev ca. 1522, diplomat og ledende
uden-rigspolit. rådgiver. Ivrig for stærk
fyrstemagt, ildeset af ridderskabet; da.
lensmand fra 1526. Køligere forhold til Chr.
3., fra 1540 bosat i Sachsen, men stadig
diplomatisk knyttet til da. politik,
uten’si’lier (lat. uti bruge),
brugsgenstande, redskaber,
ute’ri’n (lat.), hvad der vedrører uterus,

livmoderen,
u’te’rlighed (af te opføre sig), kønsusæde-

ligt forhold,
’uterus (lat.), livmoderen.
■Utica, fønikisk koloni i Tunis, senere afh.

af Karthago, fra 146 f. Kr. under Rom.
Utica [’ju:tika], industriby i staten New
York, USA ved Erie-kanalen; 101 000
indb. (1940).
utilita’risme (utilitaria’nisme) (lat. utilis
nyttig), nytte-, velfærds- ei. lykkemoral,
if. hvilken handlingers etiske værdi beror
på deres konsekvenser, nemlig om de
tjener til at øge summen af lyst ei. velfærd i
menneskeheden (ei. i verden),
utilregnelig er den, der ikke opfylder
betingelserne for tilregnelighed,
ut ’infra (lat.), som nedenfor.
Ut-napishtim [-’pil-], tidl. læsemåde for

Um-napishtim.
’uto-az’te’ker, vidt udbredt nordamer

Einar Utzon-Frank: Telemachos.
(Bronze, 1932).

sproggruppe bestående af sprogætterne
shoshone, pima og nahua. De fleste af de
nordl. stammer var jægere og fiskere, bl.
de sydl. nahua fandtes fl. af Amer.s højest
kultiverede folk, f. eks. azteker,
uto’pi’ (gr: intet-sted), Th. Mores betegn,
for det i hans »Utopia« (1516) skildrede
idealsamfund. Senere brugt alment om
blot tænkte idealsamfund ei. -stater,
utra’kvister (lat: Sub u’traque ’specie
(nadver) under begge skikkelser), d. s. s.
calixtinere.
Utrecht [’y:treft], 1) prov. i Holl. ml.
Lek og Zuidersøen; 1363 km2; 556 000
indb. (1948). Østl. del sandet, vestl. del
frugtbar marsk; 2) hovedstad i 1) ved
gl. Rhin; 187 000 indb. (1948). Vigtigt
jernbaneknudepunkt med store
værksteder. Tekstil-, tobaks-, møbel- og kem.
industri. Rom.-kat. ærkebispesæde. Univ.
(grl. 1636). Gotisk domkirke (opf.
1254-1517). I U sluttedes unionen ml. de 7
nordl. prov. (1579), og med freden i U
endte den sp. arvefølgekrig 1713.
Utrecht [’y:traft], Adrian van
(1599-1652), flamsk maler. Stilleben-billeder.
Repr. på kunstmuseet i Kbh. med
Frugter og Dødt Vildt.
Utrecht, Unionen i, 1579, et »evigt
forbund«, sluttet ml. de 7 nordl.
nederlandske provinser, skabt af Vilhelm af
Oranien. Grundlag for Nederl. Republik
indtil 1795.
utrecht-kirken, holl. kat. kirke af
jan-senistisk teol., opstået 1702. Har
apostolsk succession og har videregivet denne
til den efter 1870 oprettede gammelkat.
kirke.

U’trera, sp. by 30 km SØ f. Sevilla;

30 000 indb. (1940).
utriculus pro’staticus (lat.), hos
manden det uudviklede anlæg til livmoderen.
Ligger i den del af urinrøret, der går gnm.
blærehalskirtelen.
Utrillo (fr. [utri’lo], sp. [u’triljo]),
Maurice (f. 1883), fr. maler. Har bl. a. malet
gadepartier, ofte på Montmartre, i en
mærkelig gusten, men fint aftonet
kolorit; repr. på kunstmus., Kbh.
utriusque ’juris (lat.), vedr. begge
retssystemer, d. v. s. rom. og kanonisk ret.
utroskab ei. hor, gift persons samleje med
en anden end sin ægtefælle, foretaget med
vidende og vilje, og uden den anden
ægtefælles samtykke.
Utsire [’ü:t-], no. 0 i Nordsøen, Rogaland
SV f. Haugesund; 6 km2; ca. 400 indb.
(1946). Fyr.
Utsond [>ü:tsån:], Gunnar (f. 1864), no.
billedhugger; hovedværker: Helfærden
og Welhavenmonumentet (1906, Oslo),
ut ’supra (lat.), som ovenfor.
’Uttenrei’tter, Poul (f. 1886), da.
kunsthistoriker, medred. af Klingen 1917; har
udg. adskillige monografier vedr. nyere
da. kunst, bl. a. Frits Syberg (1935), Olaf
Rude (1946).
’Utterslev, kvarter i nord vestl. Kbh.;
10 679 indb. (1945). Tidl. landsby,
hvoraf nogle bygn. bevaret, indl. i Kbh. 1901,
overv. moderne bebyggelse. N f. U den
den store Utterslev Natur- og Folkepark
(den tidl. Utterslev Mose), anlagt
1937-43 af Kbh. kommune; 240 ha, hvoraf 90
ha vandarealer.

4774

4775

4776

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1766.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free