- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4777,4778,4779

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Uspenskij ... - V ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

utugt

vaccination

utugt, jur., samleje uden for ægteskab,
utugtige skrifter, billeder og
genstande . Offentliggørelse, udbredelse,
forfærdigelse og indførelse af u for
vindings skyld straffes med bøde, hæfte ei.
fængsel indtil 6 måneder. Den, der
tilbyder ei. overlader en person under 18 år
u, straffes på samme måde.
Utzon-Frank, Einar (f. 1888), da.
billedhugger; medl. af »Den Frie Udst.« fra
1916, prof. v. kunstakad. fra 1918.
Værker: Afrodite (1915, kunstmus.),
Slange-draber (1924, Politigården, Kbh.),
Beatrice (1924, foran glypt.), sarkofag for
Fr. 8. (Roskilde domkirke),
rekonstruktion af »Hesten«• (1940-41) på Kgs.
Nytorv m. m. (111. sp. 4776).
Utö [’ü:tø:]( 0 i Sthlm.s skærgård; 23 km*;

ca. 200 indb. Badested.
Uusikaarlepyy [’u:si’ka:rlæpy:], fi. navn

på Nykarleby.
Uusikaupunki [’u:si’kaupur)ki], sv.
Ny-stad, fi. by, NV f.Turku, 3900 finsktalende
indb. (1947). Grl. 1616.
Uusimaa [’u:sima:], sv. Nyland, 1) fi.
landskab, langs Finske Bugt, delt ml.
lenene U og Kymi; 2) fi. len, vestl. og
største del af 1) og en mindre del af
Hämeenmaa; 12 232 km2; 668 000 indb.
(1947). 5 købstæder: Helsinki, Lo visa,
Borgå, Ekenäs og Hangö.
Uusi Suomi [’u:si ’suomi] (fi: nye
Finland), finsksproget dagblad,
Samlings-partiets organ. U efterfulgte 1919 »Uusi
Suometar«, som siden 1869 udgaves som
forts, på »Suometar« (Finl.s datter)

(1847-66). Oplag 1948: 102 000, søndage
112 000.

uvejrscentrum, det centrale parti af et
lavtryksområde, der omkredses af stærke
vinde (storme).

’uvil’dig (gl. da. wild partiskhed), gl.
rets-udtryk for upartisk.

uvi’o’lglas (af ultra + violet), glassort, der
er særlig gennemtrængelig for ultraviolet
lys.

uvirksom retshandel, i retsvidenskaben
en retshandel, der ikke får den tilsigtede
virkning. Dette kan skyldes, at selve
retshandelen er ugyldig p. gr. af tvang,
svig ei. lign. ei. at tredjemands ret er til
hinder for dens gennemførelse.

Uvkusigssat [uku’sisät] (grønl: vegsten),
udsted ved Umanaqfjord, N f.
Agpat-øen. U-fjord, 67 km 1., smal fjord, der
fra Karrat-fjord går mod nord 0 f.
Svartenhuk.

Uxbridge t’äksbrid3], by i S-Engl. V f.
London; 52 000 indb. (1948). Bryggerier,
teglværker, gartnerier.

Uxmal [us’mol], ruinby på Yucatån.
Mexico. Grl. omkr. 1000 e. Kr. i
mayafolkets blomstringstid.

Uzbeki’stan [uz-], unionsrep. i Sovj., i
Turan, ved floderne Amu-Darja og
Syr-Darja; 410 500 km2; 6 282 000 indb.
(1939), heraf »/< usbeker. Til U hører
ASSR Karakalpakien. Hovedstad:
Tasjkent. Agerbrug er kun muligt i oaserne,
hvor der dyrkes hvede, ris, majs,
sukkerroer, bomuld, meloner, frugter, vin.
Sovj.s vigtigste bomuldsområde. De

største oaser er Tasjkent, Buhara,
Samarkand samt Fergana-bækkenet mod
0. Uden for oaserne holdes får.
Minedriften leverer kul, olie, jern- o. a. malme.
Industrien er ret stor, især i Tasjkent;
der fremstilles bomuld- og uld, hermetik,
bomuldsolie, råjern, landbrugsmaskiner,
cement, papir og læder. Unionsrepublik
1924; hovedsalig dannet på grundlag af
det tidl. emirat Buhara.
Uzjgorod [’u3gärat], 6ech. Uzhorod
[’u3orat], hovedby i Karpato-Ukraine,
Sovj.; ca. 40 000 indb.
’Uznam, po. navn på øen Usedom.
Uz’zija ei. A’zarja, judæisk konge (ca.
764-740 f. Kr.), befæstede havnebyen
Elat i Edom; var spedalsk. I hans dødsår
kaldedes Esajas til profet,
uædle metaller, metaller der mods. de
ædle metaller ikke er modstandsdygtige
mod kem. påvirkninger,
uægte akacie (Ro’binia pseuda’cacia),
træ fra N-Amer. med uligefinnede blade
og hvide blomsterklaser. Allé- og havetræ.
uægte børn, børn uden for ægteskab, var
i ældre tid i adsk. hens. undergivet andre
regler end ægtebørn; men efter lov af 7. 5.
1937 om børn uden for ægteskab gælder
nu som hovedregel, at de indtager samme
retsstilling i forhold til deres forældre som
ægtebørn. Forsåvidt angår arveretten, er
det dog en betingelse, at faderskabet er
fastslået enten ved faderens anerkendelse
ei. ved dom.
uærlig sag, i ældre da. ret en forbrydelse
der medførte vanære for den domfældte.

V

V, v (W, w), det 22. bogstav i det da.
alfabet. Det gr. Y ei. V, som i den ældste tid
betegnede u, optog romerne i formen V
som tegn for u og v. Tegnet w er af
middelalderlig opr., opstået ved
sammenslyngning af uu, vu, vv. - V har i de fleste
sprog lydværdien [v], i ty. dog [f]. W, der
ikke findes i det da. alfabet, har i de fleste
sprog lyd værdien [w], i bl. a. ty. og po.
dog [v],

V, rom. taltegn for 5.

V, fys., fork. for voit.

V, kem. tegn for vanadin.

V, automobil-kendingsmærke for Randers
amt.

W, kem. tegn for wolfram.

W, fys.,. fork. for watt.

v, fork. for lat. versus imod; især i eng.
retssprog.

v., fork. for von ei. van i navne.

V i (da. [ve’’et] ty. [fau ains]) (fork. for ty.
Kergel tungs waffe 1, gengældelses våben
nr. 1), betegn, for de flyvende bomber,
tyskerne under 2. Verdenskrig brugte
mod Engl. V i var udformet som en
ubemandet, fjernstyret flyvemaskine af ra-

kettypen, fortil med en stor
sprængladning, der antændtes i nedslaget. V i
bekæmpedes ved nedskydning fra jagere og
luftværnsskyts. Den første V i
affyredes 15. 6. 1944; de anv. til efteråret 1944,
da de afløstes af V 2-bomberne. Ca. 3000
(ca. halvdelen af de affyrede) nåede frem
til London.

V 2 (da. [ve’’to’], ty. [fau ’tsvai] (fork. f. ty.
Kergel tungs waffe 2, gengældelses våben
nr. 2), betegn, for de meget svære
raketbomber, tyskerne brugte mod Engl.
under 2. Verdenskrig. Bomben tilbagelagde
det meste af sin over 200 km lange bane

i så stor højde (tynd luft), at dens
nedslagshastighed var større end lydens, så
man ikke kunne høre den komme. Den

krumme bane og store hastighed gjorde
det vanskeligt at bekæmpe den. Den første
V 2 affyredes 15. 10. 1944, de sidste
i slutn. af marts 1945. Ca. 1000 V 2
affyredes mod London.

VA, fork. for volt-ampere, produktet af
voit og ampere.

Va., off. fork. f. Virginia, USA.

Waadt [va:t], ty. navn på kanton Vaud
i Schw.

WAAF, off. eng. fork. f. H/omen’s
Auxilia-ry Air Force, dannet juni 1939 for i krig
at udføre hjælpearb. inden for R. A. F.
Aldersgrænser 171/, til 44-49 år. Fik 1941
fuld militær status. 1943: 180 000 medl.
Navnet ændredes febr. 1948 til Women’s
Royal Air Force (WRAF).

Waag [va:k], ty. navn på floden Våh,
Cechoslov.

Vaal [va:l] kapholl. [fa:l], 680 km 1. biflod
til Oranje (Sydafr.).

Waal [va:l], den sydligste og vigtigste af
Rhinens to hovedarme gnm. Holl.

Waals [va:ls], Johannes Diderik van der
(1837-1923), holl. fysiker. Opstillede
1873 en tilstandsligning, der angiver
sammenhængen ml. tryk, temp. og rumfang
for et stof i såvel luftformig som flydende
tilstandsform. Nobelpris 1910.

Waas, Land van [lant fan ’va:s], fr.
Pays de Waes, frugtbart og tæt befolket
landskab i belg. prov. Ø-Flandern ml.
Gent og Antwerpen.

Vaasa [’va:sa], sv. Vasa, 1) fi. len, ml.
Turku-Pori og Oulu; 41 468 km2; 604 000
indb. (1947). 7 købstæder: V, Kasko,
Kristinestad, Nykarleby, Jakobstad,

Kokkola og Jyväskylä. 2) Hovedst. i 1);
33 000 indb. (1947), hvoraf ca. »/,
finsktalende. Industri: tekstil, jern varer,
skibe. Skibsfart. Købstad 1606. Hed
1855-1917 Nikolaistad. Under
frihedskrigen 1918 var V hovedkvarter for De
Hvide.

va banque [va ’bö:k] (fr.)det gælder
banken, udtryk fra hasardspil. Spille v:
sætte alt på eet bræt.

Wabash River [’wå:bäl ’rivar], 764 km 1.
nordl. Ohiobiflod; grænseflod ml. Indiana
og Illinois, USA.

WAC, fork. f. Women’s Army Corps (eng:
kvindernes militærkorps), stiftet 1943 i
USA med det formål at erstatte og afløse
soldater, der har kontortjeneste ei. andre
civile hverv bag fronten. Afløste det 1942
stiftede Women’s Auxiliary Army Corps
(kvindernes mil. hjælpekorps). WAC
skulle opr. opløses senest 6 måneder efter
krigens ophør, men fortsatte og blev 1946
en del af USA-s stående hær, dog må det
kun udgøre 2% af de mandl. styrker.
Under 2. Verdenskrig var W-s
maksimalstyrke begrænset til 200 000.

Våc [’va:ts], ty. Waitzen, ung. by ved
Donau N f. Budapest; 22 000 indb.
(1941).

vaccination [vaksi-] (lat. vacca ko; variola
vaccina kokopper), kunstig fremkaldelse
af uimodtagelighed (immunitet) mod
bestemt sygdom ved indpodning i ei.
under huden af den pågældende sygdoms
spec. smitstof i svækket ei. dræbt form
(vaccine). Den vaccinerede kan få lette og
forbigående ulemper, men bliver ikke egl.
syg. og organismen danner antistoffer,
der betinger større ei. mindre
uimodtagelighed overfor det naturligt
forekommende smitstof. Den første egl. v (mod
kopper) udførtes 1796 af Edward Jenner
ud fra den iagttagelse, at de hos køer
optrædende kokopper var en afsvækket
. form af menneskekopper. Han indpodede
da kokoppevirus på sunde med godt
resultat. v mod kopper er tvungen i mangç
lande, siden 1810 i Danm. Kokoppe
vaccinen fås fra kalve. Børn må ikke
modtages i skolen, før de er vaccinerede mod
kopper, v er gratis, når den udføres af

4777

4778

4779

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1769.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free