Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - vaccine ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wagner
vakuum-lampe
min. W-s operaer er Die Feen (München
1833), Das Liebesverbot (Magdeburg
1836), Rienzi (Dresden 1842, Kbh. 1879),
Den Flyvende Hollænder (Dresden 1843,
Kbh. 1884), Tannhäuser (Dresden 1845,
Kbh. 1875), Lohengrin (Weimar 1850,
Kbh. 1870). Nibelungens Ring
(Rhingul-de/(München 1869, Kbh. 1908), Valkyrien
(München 1870, Kbh. 1891), Siegfried
(Bayreuth 1876, Kbh. 1903) og Ragnarok
(Bayreuth 1876, Kbh. 1905)), (samlet opf.
Bayreuth 1876, Kbh. 1908), Tristan og
Isolde (München 1865, Kbh. 1914),
Mestersangerne i Nürnberg (München 1868,
Kbh. 1872) og Parsifal (Bayreuth 1882,
Kbh. 1915). Det kompositoriske princip i
W-s operaer er ledemotivet. W udfoldede
en stor litt. virksomhed. Foruden tekster
til sine operaer skrev han digte, polemiske
indlæg o. a., herimellem Die Kunst und
die Revolution (1849), Das Kunstwerk
der Zukunft (1850) og Oper und Drama
(1851).
Wagner [’va:gnar], Siegfried (1869-1930),
ty. komponist. Søn af Richard og Cosima
W. Komp. romantiske operaer,
herimellem Der Bärenhäuter (1899), Der Kobold
(1904) og Bruder Lustig (1905).
Wagner [’vay’nar], Siegfried (S. 1874), da.
billedhugger, medl. af »Den Frie Udst.«
fra 1914. Lurblæserne (Rådhuspl. 1914),
buste af Niels Skovgård (1920 kunstmus.).
Wagner [’vay’nar], Svend (f. 1895), da.
frihedskæmper. Opr. arbejdsmand, under
kommunistrazziaerne 1941 arresteret af
da. politi, flygtede 29. 8. 1943 fra
Horserød. Fremtrædende i
modstandsbevægelsen (dæknavn: General Johansen), medl.
af frihedsrådets militærudvalg fra dec.
1943, af kommandoudv. fra maj 1944.
Efter befrielsen oberstløjtnant.
Wagners hammer (opfundet 1837 af den
ty. ing. J. P. W. (1799-1879)), anordning
hvorved en elektr. strøm skiftevis
afbryder og slutter sig selv. Benyttes f. eks. i
et alm. elektr. ringeapparat.
Wagner von Jauregg [’va:gnar fon
■jauræk], Julius (1857-1940), østr. læge;
1889 prof. i Graz, 1893-1928 i Wien. W
opdagede i 1887, at feber påvirker
demen-tia paralytica og anbefalede at inficere
patienterne med malaria. Indførte i 1917
malariabehandling af hjernesyfilis.
Nobelprisen 1927.
Vagn-Hansen, Cai (f. 1911), da.
embedsmand. 1945 konstitueret landfoged på
Færøerne, s. å. konst. amtmand og 1949
rigsombudsmand smst. (konst. 1948).
wagon [va’gDi;] (eng. waggon fra holl. wa-
gen vogn), jernbanevogn.
Wagons Lits [vagä ’lij (fr: sovevogne),
opr. telegramfork., nu alm. brugt betegn,
for det internat, sovevognsselskab.
’Wagram, Deutsch, landsby på
March-feld i Østr. uden for Wien, hvor Napoleon
5.-6. 7. 1809 besejrede østr. Ca. 4000
indb.
’Va’grien, de vendiske vagrers land,
Øst-holsten, erobret af sachserne i 12. årh.
vagt, 1) mil., styrke, der vogter personer,
steder ei. ting (konge-, kaserne-, brand-,
lejr-v o. 1.); 2) søv., tidsinddeling om
bord (opr. 4 timer, nu 4-6 timer).
Sejlskibsbesætningen gik v om v (skiftede v)
i 2 hold, nu i alm. 3 hold.
vagtarrest, straf inden for hær og søværn,
ikendes fra 2 -30 dage. På befalingsmænd
kan v dog anv. i indtil 60 dage samt i
tilf., hvor ved siden af arrest tillige
fængsel er foreskrevet, og ved omsætn. af
straf i indtil 6 måneder, v udstås i et
arrestlokale. Ekstraforplejning er tilladt,
vagtdage, i oldkirken onsdage og fredage
som bodsdage til minde om henh. Judas’
forræderi og korsfæstelsen,
vagtelkonge, zool., d. s. s. engsnarre.
vagtler (Co’turnix), små hønsefugle
beslægtet m. agerhøns. Trækfugle. En art
nu og da i Danm.
vagtmester, opr. officersgrad, fra
Trediveårskrigen lig major; udgår som grad af
fodfolket omkr. 1650, bliver efterhånden
underofficersgrad i rytteriet og ændres i
da. hær 1867 til sergent,
vagtparade, særopstilling af vagttiltræ-
dende og vagtfratrædende tropper,
vagtværn. Efter tyskernes fjernelse af det
da. politi 19. 9. 1944 oprettedes med deres
4783
billigelse kommunale vagtkorps (v), som
skulle holde orden på gaderne samt
pågribe forbrydere på fersk gerning.
Halvdelen af mandskabet i Kbh. bestod af
faglærte arbejdere, ca. 20% var studenter.
Desuden var befalingsmænd fra hær og
flåde medl. Uagtet v ikke havde
skydevåben, ydede de en meget bet. indsats i
de sidste måneder af besættelsen.
Vågur [’våavur], da. Våg, bygd på Suöuroy,
Færøerne; 1546 indb. (1945). Fiskeri og
handelscentrum. Nær V en loran-station,
anlagt af brit. militær under 2.
Verdenskrig, overtaget af den da. marine 1946.
’vagus, ’nervus (lat: omstrejfende nerve),
anat., 10. hjernenerve, leder især
nerveimpulser til hjertet og forsk, indre
organer. Antagonist til de sympatiske nerver.
Våh [va:h], ty. Waag, 398 km 1. biflod til
Donau; udspringer fra Høje Tatra.
waha’bitter (arab.), yderligtgående
muhamedansk sekt, grl. i 18. årh. af Ibn
’ Abd-al Wah håb (død 1787). Ønsker at
føre islam tilbage til den opr. renhed og
enkelhed, med asketisk afvisning af
nydelser og ydre pragt. I skarp konflikt m.
den tyrk. sultan og sheikerne i Hedjåz,
sejrede i Nedjd (Ibn-Sa’üd-slægten).
Hævdede sig under kampe m. Ægypten
trods nederlag 181S; blev i 1920rne
førende i Arab. under Ibn Sa’üd.
wa’hima, bahima, opr. hamitisk, nu
ban-tutalende kvægavlerfolk V for
Victoriasøen, Ø-Afr.
Wahl, Anders De, se De Wahl.
Vahl [va’l], Jens (1828-98), da. præst og
missionsvidenskabsmand, arb. for
sømandsmission og hedningemission, grl.
Nordisk Missionstidsskrift, en tid
formand for DMS.
Wahl [va:l], Johan Salomon (1689-1765),
da.-ty. portrætmaler; elev af Kupetzky;
bl. a. hofnarren Kühl (kunstmus.).
Vahl [va’l], Martin (1749-1804), da.
botaniker, født i Bergen. Elev af Linné, 1801
prof. i bot. ved Kbh.s Univ. Udg.
1787-99 Flora Danica. Fremragende
systematiker.
Vahl [va’l], Martin (1869-1946), da.
geograf, 1921-39 prof. ved Kbh.s Univ. En
af den moderne plantegeografis
grundlæggere. Udgav s. m. G. Hatt den geogr.
håndbog Jorden og Menneskelivet 1-4
(1922-27).
Wahlberg [’va:lbærj], Alfred (1834-1906),
sv. landskabsmaler; påvirket afCorot og
Daubigny i sine lyriske måneskins- og
solnedgangsbill.
Wahlbom [’va:lbom], Carl (1810-58), sv.
maler; navnlig hist. hill., bl. a. Gustav 2.
Adolfs Død (Nat.mus., Sthlm.).
Wahlverwandtschaften, Die [di: [-’va:l-færvantlaftan]-] {+’va:l-
færvantlaftan]+} (ty: valgslægtskaberne),
roman af Goethe (1809). Symbolsk anv.
af et kem. begreb, skabt af svenskeren
Torbern Bergman.
Waiale’ale, Mount [maunt], bjerg på
øen Kauai bl. Hawaii-øerne. Modtager
årl. 1168,9 cm regn og er dermed verdens
regnrigeste sted.
vaiçeshika .[-’ie!-] (sanskrit: det på
ud-skelnen i kategorier beroende), ind. rel.
filosofi; legendarisk stifter: Kanada.
Karakteristisk er opstillingen af 6, senere
7 kategorier; ejendommelig er kategorien
substans, der rummer en atomteori i
pagt med den joniske naturfilosofi. Målet
er sjælens udløsning af materien.
’Vaigat (holl: det blæsende sund),sund ml.
Disko og Nügssuaq-halvøen på Grønl.
Ved V ligger kulbruddet Qutdligssat.
Waigeoe [wai’gæu], 0, skilt fra NV Ny
Guinea ved Dampier-strædet.
Vaihinger [’faiirjar], Hans (1852-1933), ty.
filosof. Skrev en udførlig Kommentar zu
Kants Kritik der reinen Vernunft 1-2
(1881-92). Grl. i Die Philosophie des
Als-Ob (1911) als-ob-filosofien.
Waikato [wa:i’ka:to, ’waiko:tou], flod på
New Zealands nordø; afvander
Taupo-søen.
Wain, William, se Burmeister & Wain.
Wainwright [’wæ:nrait], Jonathan
May-hew(f. 1883), USA-general. Overtog marts
1942 kommandoen på Bataan-halvøen
efter MacArthur, fanget s. år ved
kapitulationen, befriet aug. 1945. Fra 1946 chef
f. 4. USA-armé.
4784
Waitz [vaits], Georg (1813-86), ty.
historiker, 1842-49 prof. i Kiel, fra 1849 i
Göt-tingen. Udg. grundlæggende værk om ty.
forfatningshist. indtil 12. årh.;
Slesvigholstens Historie (1851-54, indtil 1660,
præget af W-s slesvigholstenske
synspunkt); Lübeck under Wullenwever. I
mange år hovedkraft i udgivelsen af ty.
middelalderkilder (Monumenta
Germa-niæ historica).
Waizen [’vaitsan], ty. navn på Våc.
’Vajansky [-ski:], Hurban (1847-1916),
slovak, lyriker og prosaist, kritiker og
essayist, en af forgrundsfigurerne i den
slovak, kulturbevægelse,
vaj’d (’Isatis), slægt af korsblomstfam;
farve-v (I. tinctoria), en indtil 1 m høj
urt, dyrkedes i Eur. som farveplante
allerede på Cæsars tid, fordi den gav blå
farve, som anvendtes til krigsmaling.
Også i Danm. dyrkedes bet. arealer med
v til fremst, af indigokype.
Vildtvoksende ved Bornholms kyster.
Vajgatj [-’gat!], sovj. 0 i Ishavet ml. No-
vaja Zemlja og fastlandet; 3700 km2,
vajra [’väd3ra] (sanskrit), i ind.vedisk rel.
guden Indras våben, en tordenkile ei.
lynstråle. Pressestenen i somakulten
kaldes v.
Vajra’päni [vädsra-] (sanskrit: Han, der
bærer en lynstråle (vajra) i hånden (päni)),
inden for mahäyäna-buddhismen en
Dhyäni-Bodhisattva, lamaistisk guddom
med træk af den vediske Indra.
vajsenhus (ty. Waise forældreløs), hjem
for forældreløse børn, kendes siden
middelalderen. v i Halle (oprettet 1698) blev
forbillede bl. a. for Det Kgl. V i Kbh.
(1727), som understøtter forældre- og
faderløse børn. I Det Kgl. V-s skole går
ca. 260 elever, der er anbragt i pleje under
dets tilsyn. Det Kgl. V-s drift opretholdes
dels ved statstilskud, dels ved
indtægterne af dets privilegium på fremstilling af
bibler og salmebøger,
vakance [va’kaijsa] (fr., af lat. vacare være
tom), embedsledighed; va’kan’t ledig.
Wakayama [Øakajama], jap. havneby på
S-Honshü SV f. Osaka; 207 000 indb.
(1940).
Wake [’wæ:k], isoleret øgruppe i
Stillehavet, bestående af 3 små øer, Wake,
Peal og Wilkes, på et koralrev 19° 18’
n. b„ 166° 35’ 0. 1. Højeste punkt 6 m.
-USA-besiddelse siden 1898. 1936 blev
Peal Island mellemlandingsplads for
Pan-American World Airways. Kapitulerede
for Japan 22. 12. 1941; jap. styrke
kapitulerede 4. 9. 1945.
Wakefield [’wæikfi:ld], by i N-Engl. S f.
Leeds. 58 000 indb. (1948). Uld- og
jernindustri; handelsby. Kendt gnm.
Goldsmiths roman »The Vicar of W«.
Waksman [’wäksman], Selman Abraham
(f. 1888 i Rusl.), amer. biokemiker,
opdager af streptomycin. Prof. v. Rutgers
Univ. i New Brunswick, New Jersey, 1928.
vaku’ole (lat. vacuus tom), saftrum i celle,
vakuum ei. vacuum[’va’ku-om] (lat: tomt),
rum, hvori luften er stærkt fortyndet.
Fuldstændig lufttomhed kan ikke opnås;
ved det lavest opnåelige tryk (højv, ca.
10~6mm kviksølv) er der endnu ca. 3 • 1010
luftmolekyler pr. cm3,
vakuum-beton, beton, der udstøbes med
stort vandindhold og derfor er let
bearbejdelig; efter udstøbningen suges så
meget vand ud, at betonen på nogle få
minutter er så hård, at man kan gå på
den. Da betonens styrke står i omvendt
forhold til vandindholdet, opnås gennem
denne metode to ellers modstridende
egenskaber; god bearbejdelighed og stor
styrke.
vakuumbremse, ved jernbaner en
luft-bremse, ved hvilken der under kørslen
haves et undertryk (vakuum) i
bremseledning og -cylindre. Bremsningen foregår
ved, at lokomotivføreren giver luften
adgang til bremseledningen, hvilket
medfører, at stemplerne i bremsecylindrene
trykker bremseklodserne mod hjulene ei.
bremsetromlerne,
vakuumdestillation, destillation ved
formindsket tryk af vædsker, der ikke
tåler opvarmn. til høje temp., jfr.
destillation.
vakuum-lampe, elektr. lampe med gløde-
4785
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
