- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4786,4787,4788

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - vaccine ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vakuummeter

Valencia

legemet anbragt i en glasbeholder, hvor
luften er stærkt fortyndet,
va’kuum’me’ter, manometer til måling af
tryk under 1 atm. Til tryk ned til ca. 1
mm kviksølv anv. et alm.
kviksølvmanometer; til lavere tryk (ca. 10~5 mm) anv.
MacLeods manometer ei. det absolutte
manometer,
vakuumpumpe, d. s. s. luftpumpe.
vakuumrør, glasrør med fortyndet luft,

beregnet til elektr. udladninger,
vakuum-strengpresse,
teglværksma-skine til fremstilling af lerstrenge. Leret

presses af en snegl igennem en perforeret
plade ind i et vakuumkammer, hvor det
befries for luft. Fra bunden af kammeret
presses leret ud gnm. et firkantet ei.
rundt mundstykke. Sådant ler giver
stærkere tegl ei. rør.

val’ (nty.), gl. ord for kyst.

va’l (oldn. valr), de på slagmarken faldne;
ved misforståelse også om selve
slagmarken.

val (fr., af lat. vallis), dal.

Valais [va’læ], ty. 1Wallis, kanton i
SV-Schw., 5235 km*; 148 000 indb. (1941).
*/, taler fr.; 96% kat. Vigtigste erhverv
kvægavl. Kanton 1815. Hovedstad Sion
(ty. Sitten).

’Valamo, ortodokst kloster på en ø i
Ladoga, 35 km SØ f. Sortavala. Stammer
fra 12. ei. 13. årh.; aflægger af
Athos-klo-steret. Munkene flyttede 1940 til Finland.

valbirk (’Acer pseudoplatanus) art af
lønfam., også kaldet ær, æretræ ei. ahorn.

Valborgs dag, 1. maj, helliget Valborg
(ty. Walpurgis) (d. 779), eng. prinsesse,
abbedisse i Schwaben.

Walbrzych [’valb3it], ty. Waldenburg
[’valdanburk], by i Slgsk (Schlesien),
Polen, SV f. Wroclaw (Breslau) ved
Sudeternes fod; 73 000 indb. (1946).
Industri; kulfelt. 1945 de facto indlemmet
i Polen.

Walbum [’v-], Ludvig (1879-1943), da.
sero-log, forstander f. seruminstituttets
serumafdeling, senere kontrolafdeling.
Arbejdede især med metalsaltene.

Valby, bydel i vestl. Kbh. Tidl. landsby i
Hvidovre sogn, 1901 indlemmet i Kbh.
Bakket terræn.

Valby’går’d, hovedgård NV f. Slagelse;
grl. 1774, fra 1846 i slægten Bechs eje.
Hovedbygn. fra 1853-55.

Walchensee [’valxanze:], sø i Bayern;
16,4 km*; stort kraftværk.

Walcheren [’valfara], ø bl. zeelandske øer,
SV-Holl. 213 km8; 61 000 indb.
Hovedstad: Middelburg. På S-kysten:
Vlissin-gen. W blev 1944 delvis overskyllet af
havet (142 km* af W-s 162 km« agerland)
på gr. af eng. bombardement af digerne
(3. 10. og 17. 10.) for at fordrive tyskerne
af hensyn til genåbningen af Antwerpens
havn. Efter landgang af eng. og canad.
tropper ophørte ty. modstand efter hårde
kampe 9.-10: 11. Atter tørlagt 1946.

Val’daj-Højene, søfyldt
randmorænelandskab i RSFSR, Sovj., ml. Leningrad
ogMoskva; her udspringer Volga, Dnjepr
og V-Dvina; 322 m. Sept.-dec. 1941
trængte ty. styrker frem over V, men
dreves tilbage under sovj. vinteroffensiv
1941-42, helt fortrængt 1943.

Waldeck [’valdæk], tidl. ty.
fyrstendømme; særligt grevskab fra 13. årh., fristat
fra 1918 (1055 km*), indlemmet i
Preussen 1929. Nu del af Nordrhein-Westfalen.

Waldeck-Rousseau [valdæk ru’so],
Pierre Marie (1846-1904), fr. politiker.
Opr. sagfører, 1899-1902 chef for radikal
reg.; svækkede kirken, søgte forgæves
at få Dreyfus-sagen afsluttet, styrkede
republikken over for nationalist, angreb.

Valdemar, da. konger.

Valdemar 1. den Store (1131-82),
reg. 1154(57)-82; søn af Knud Lavard og
Ingeborg, opfostret hos Asser Rig.
Støttede først Svend 3., som 1150 gjorde ham
til hertug i Sønderjyll., gik 1154 over til
Knud 3., tog selv kongenavn og ægtede
Knuds halvsøster Sofie. Konge i Jyll. ved
rigsdelingen 1157, undslap Blodgildet i
Roskilde og blev enekonge ved Svends
nederlag og død okt. 1157. Erobrede
Rü-gen 1169 efter en række vendertog.
Udvidede Dannevirke og opførte borge til
beskyttelse af kysterne. Støttede kejser
Frederik 1. mod paven. Fik faderen kåret
til helgen og sønnen Knud kronet til
konge 1170. Støttede sig især til Absalon.

Valdemar 2. Sejr (1170-1241), reg.
1202-41, søn af V 1. og Sofie. Hertug i
Sønderjyll. 1188-1202. Erobrede 1201-08
Holsten, Ditmarsken, Lübeck og
Hamburg, 1219 Estland. Overrumplet og
fanget af Henrik af Schwerin på Lyø
1223, kom først fri 1226 mod at afstå alle
erobringer i Tyskl., og et forsøg på at
tilbagereobre området førte til nederlaget
ved Bornhöved 1227. 1205-12 g. m.
Dagmar, 1214-21 m. Berengaria.
Samarbejdede med kirken på opbygningen af det
indre styre (Kong Valdemars Jordebog)
og gav Jyske Lov 1241.

Valdemar 3. (1314-64), reg. 1326-29;
søn af Erik 2. af Sønderjyll., hvor V var
hertug 1325-26 og 1329-64; grev Gerts
myndling.

Valdemar 4. (5.) Atterdag (ca. 1320
-75), reg. 1340-75, søn af Christoffer 2. og
Eufemia, 1340 g. m. Hel vig, V 3. s søster.
Solgte Estland 1346 for at få midler til
indløsningen af Danm. som gennemførtes
v. hj. af magt og betaling 1340-60. Måtte
ofte bekæmpe en adelsopposition mod
hans stærke kongemagt. Erobrede
Gotland 1361. Førte uheldig krig med
hanseaterne 1367-70.

Valdemar den Unge (1209-31), søn af
Valdemar Sejr og Dagmar, medkonge
1218, dræbt ved vådeskud på Røsnæs.

Valdemar, hertugen—i Sønderjylland af
Abels slægt. V’aldemaM., hertug 1253—
57, søn af Abel. - Valdemar 2. (ca.
1260-1312), hertug 128^-1312, søn af
hertug Erik 1., ofte i modsætning til Erik
Glipping og Erik Menved. - Valdemar
3., d. s. s. V 3., da. konge.

Valdemar (1858-1939), da. prins, yngste
søn af Chr. 9, g. m. Marie af Orléans.
Marineofficer, chef for »Valkyrien« på
rejse til Østasien 1899-1900; knyttet til
ØK. 1886 valgt til fyrste af Bulgarien,
men afslog.

Valdemar (ca. 1158-1236), da. stormand;
biskop af Slesvig 1179-91, søn af Knud 3.,
statholder i Sønderjylland til 1188, i strid
med hertug Valdemar (Sejr), gjorde oprør,
blev fanget og sad på Søborg
1192-1206. Ærkebisp i Bremen 1207 mod
pavens vilje, hvorfor han bandlystes.
Død i Citeaux.

Valdemar (ty. Waldemar) (1281-1319),
markgreve af Brandenburg 1303-19,
besejret af Erik Menved 1316.

Valdemar (ca. 1239-1302), sv. konge
1250-75, søn af Birger Jarl (der regerede
for ham til sin død) og Erik 11.s søster;
g. m. Erik Plovpennings datter Sofie,
svag regent, afsat af broderen Magnus
Ladulås.

Valdemar (ca. 1284-1318), sv. prins, søn
af Magnus Ladulås, hertug af Finland,
myrdet af broderen kong Birger ved
Nyköpings Gästabud.

Valdemarsdagen, 15. juni, årsdagen for
Arkonas erobring 1169 og slaget ved
Reval (Lyndanis) 1219, siden 1912 fejret
som da. nationaldag.

Valdemars Sjællandske Lov, privat
optegnelse fra 13. årh. af den sjællandske
lov. Henførelsen til en kong Valdemar er
urigtig. Af teksten foreligger tre
redaktioner: arvebogen (der till. omfatter nogle
strafferetl. afsnit) samt ældre red. og
yngre red., der på forsk, måde har
udvidet og moderniseret arvebogens tekst.

Valdemars Slot, hovedgård på Tåsinge,
oprettet af Chr. 4. ca. 1640 for sønnen
Valdemar Christian; fra 1678 i slægten
Juels (fra 1812 Juel-Brockdorffs) eje.

Hovedbygn. fra 1639-44, ombygget af
Niels Juel ca. 1680, udvidet med
gårdanlæg i barokstil 1749-54,alt fredet i Kl. A.

Valdemarstiden, i Danm.s hist. perioden
1157-1241 (kongerne Valdemar l.s,
Knud 6.s og Valdemar 2.s regeringstid).

Valdemars’vik, sv. köping, Östergötland,
SØ f. Söderköping; 3200 indb. (1948).

Valdemars Vilde Jagt; i den sjæll.
folketradition anses undertiden en kong
V. (usikkert hvilken) for anfører for Den
Vilde Jagt.

1 Walden, Herwarth (f. 1878), ty. forfatter.
Udg. fra 1910 det ekspressionist,
tids-skr. Der Sturm, der gik ind for en ny,
meget dristig, koncentreret lyrisk stil.

Waldén [val’de:n], Rudolf (1878-1946), fi.
officer, industrimand. Knyttet
tilManner-heim; opr. russ. officer, fi. krigsmin.
1918-19. Kommanderede fi. hær 1939-40,
forsvarsmin. dec. 1939-dec. 1944.

Waldenburg [’valdanburk], ty. navn på
Walbrzych.

val’den’serne, oppositionsbevægelse
inden for romerkirken, opkaldt efter
købmanden Valdés i Lyon, som 1177
uddelte sit gods til de fattige; blev på
reformationstiden evangeliske, v, der
lever i absolut fattigdom, var hele
middelalderen udsat for hårde forfølgelser
(bandlyst 1184) og dannede særkirke med eget
embedshierarki. I 16. årh. sluttede v sig
til de fr. og Schweiz, reformatorer og
udsattes for nye voldsomme
udryddelses-korstog, som fortsatte endnu i 17. årh.
I Ital. danner v en kirke med ivrig
mission og udmærket skolevæsen.

’Waldenström [-strø:m], Paul Petter
(1838-1917), sv. teolog, frikirkemand og
politiker; 1874-1905 lektor i Gävle;
Rosenius’ arvtager; hans subjektive
forsoningslære medførte 1872 en spaltning

1 den rosenianske vækkelse. W kom i
strid med statskirken om fri
nadverforvaltning og dannede 1878 Svenska
Missi-onsförbundet som en frikirke inden for
statskirken. Rigsdagsmand 1884-1905.

Valdepeiias [baldæ’pænjas], sp. by 180
km S f. Madrid, 30 000 indb. (1940),
berømt for sin rødvin.

Val de Travers [tra’væ:r], 1) 23 km lang
dal i Jura-bjergene i kanton Neuchåtel;
14 000 indb. (1941); 2) by i 1) med slot fra
15. årh.

valdhorn (ty. Wald skov), mus., d. s. s.
horn.

Valdivia [bal’dißja], vigtigste havneby i
sydl. Mellemchile; 49 000 indb. (1940).

Waldmüller [’valtmylar], Ferdinand,
(1793-1865), østr. maler. Landskaber,
ofte fra Prateren; genrebilleder og
portrætter.

’valdrap (ital.), særligt mil. ridedækken.

Valdres [’valdras], no. landskab i Opland,
omfatter Begnas Dalføre fra Sperillen til
Fagernes, dalene, der herfra strækker sig
mod NV til Filefjell og Tyin, samt
sidedalene og den sydl. del af Jotunheimen;
5410 km*, 19 000 indb. (1946). Stort
turistbesøg.

Waldseemüller [’valtze :mylar], Martin
(ca. 1480-1522) ty. geograf, indførte
1507 betegn. Amerika (efter Amerigo
Vespucci) på den nyopdagede verdensdel.

Waldstätte [’valtjtæta], ty. navn på de
schw. skovkantoner.

Waldteufel ([valtø’fæl], da. [’valtcifel]),
Émile (1837-1915), fr. dansekomponist.
Fl. hundrede dansemelodier, mest valse.

’vale, flertal va’lete (lat: vær rask(e)!),
farvel.

’Väle, i nord. rel. Odins søn, der hævner
Balder.

’Valen, Fartein (f. 1887), no. komponist.
Atonalist. Har komp. 3 symfonier,
violinkoncert, klaversonate, Ode til Ensomheden
for orkester m. v. 1935 livslangt
statsstipendium.

Valence [va’15:s], sydfr. by ved Rhöne;
40 000 indb. (1946). Bet.
levnedsmiddelindustri m. v.

Valencia [ba’læn/>ja], 1) landsdel i
Øst-spanien (provinserne Alicante, Castellön
de la Plana og Valencia); 23 302 km*,

2 177 000 indb. (1940). Langs
Middelhavskysten en ved overrisling veldyrket
lavslette med oranger, grønsager m. m;
2) prov. V; 10 760 km*, 1 419 400 indb.

4786

4787

4788

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1772.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free