- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4789,4790,4791

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - vaccine ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Valencia

validitet

(1943); 3) provinshovedstaden V tæt
inden forGuadalaviars munding; 563 000
indb. (1947). V eksporterer oranger og har
bet. industri; domkirke og universitet.
-Grl. af romerne 138 f. Kr., maurisk
714-1238, dernæst hovedstad i kongeriget V,
der 1319 forenedes med Aragonien. Under
borgerkrigen 1936-39 regeringssæde 7.
11. 1936-30. 10. 1938.

Valencia [ba’lænsja], by i De Caraibiske
Kystbjerge i Venezuela ca. 120 km V f.
Caracas, ved Valencia-søen 54 000 indb.
(1941). Havneby: Puerto Cabello.

Valenciennes [välä’sjæn], fr. by i dept.
Nord; 39 000 indb. (1946), centrum for
vigtigt kulminefelt; metal-, kemikalie- og
tekstilindustri. Tidl. berømt
kniplings-industri. - Ødelæggelser under 2.
Verdenskrig.

Valenciennes-kniplinger (efter
Valenciennes), kniplinger, mønstret med
blomster og ornamenter, omgivet af en
hulkant, står på en bund af fletninger med
runde ei. firkantede masker; fremstilledes
med op til 1000 kniplepinde.

va’len’s (lat. valere være gyldig), kem:
Ved et grundstofs v forstås det antal
brintatomer, eet atom af stoffet kan
forene sig med ei. erstatte. De fleste
grundstoffer kan optræde med forsk, v, f. eks.
optræder jern med, v 2 og 3.

’Valens (lat: mægtig) (329-78), rom.
kejser i Østen 364-78, broder til Valentinian
1., støttede arianerne, faldt mod
vestgoterne.

Walensee [’va:bnze:], sø iGlarner
Alperne; 24 km2; største dybde 150 m; 419 m
o. h. Afløb til Zürichsee.

Valentia [va’lænjs], irsk Oileän Dairbhre
ø ved SV-Eires kyst. Herfra udgår
telegrafkabler til Amerika. Meteor, station.

Valenti’ner [’fa-], Axel (f. 1879), da.
forfatter. Af hans skuespil mærkes Den
Store Svindel (1919), af hans hørespil det
præmierede Tragedien på Allehelgens
Stiftelse (1932).

Valenti’ner [’fa-], Ludvig (f. 1881), da.
præst, fra 1923 sognepræst iMesinge (Fyn)
og fra 1925 provst; medstifter af og fra
1909 formand for FDF.

Valentini’an(us), tre vestrom. kejsere:
Valentinian 1. (reg. 364-75), slog
germanerne. - Vajen tinian 2. (371-92),
reg. 375-92, søn afV 1., dræbt af
Arbo-gast. - Valentinian 3., reg. 425-55,
søn af Galla Placidia.

Valentino [väten’ti.:no:], Rudolph
(1895-1926), amer. filmskuespiller. Stumfilmens
største mandl. stjerneskuespiller, bl. a. i
de såk. »sheik«-film, der havde et stort
publikum, især af kvinder.

Valentinois [valäti’nwa], gl. fr. landskab
omkr. Valence.

’valenti’nsdag, eng. SaintValentine’s Day,
(efter martyren V., ca. 270 e. Kr.), 14.
febr. På denne dag uddeles i Engl. og
Skotland gadelam, der her kaldes
»Valentin«.

Valen’tinus (2. årh. e. Kr.), en af de
betydeligste gnostikere, levede i Rom,
forkynder af panteisme.

Valera y Alcalå Galiano [ba’læra i
alkö’la gali’ano], Juan (1824-1905), sp.
forfatter og diplomat, berømt for sine
prosafortællinger.

Valeri’ana, bot., d. s. s. baldrian.

valeri’anesyre (af valeriana), CtH,COOH,
4 isomere kendes. Mange af v-s estere
anv. som frugtessens.

Valeri’an(us), rom. kejser 253-57; fanget
af perserne.

Va’lerius ’Maximus (1. årh.), rom.
skribent. Forfatter til anekdotesaml. Facta
et dicta memorabilia (mindeværdige
handlinger og ord); da. overs. 1797.

Valéry [vale’ri], Paul (1871-1945), fr.
digter. Hans eksklusive poesi behandler
filos. spørgsmål samtidig- med, at han
arbejder med ordenes klang. Berømtest
er hans store digte La jeune Parque
(1917) og Le cimetiére marin. Sine ideer

har han udviklet i prosaskr. som La

soirée avec M. Teste (1896), Eupalinos
(1921). (Portræt).

Wales [wæilz], halvø på V-kysten af
Storbritannien, landsdel i Engl.; 21 000 km2,
2 553 000 indb. (1948). Erhverv se Engl.
2). W er et udpræget højland, som kul-

Paul Valéry. Christ. Valkendorf.

minerer i Snowdon (1085 m). S-Wales
er et plateau, furet af dybe floddale,
medens N-Wales er et vildt og uvejsomt
bjergland. Bjergarterne er mest
palæ-ozoiske med rige kulfelter (antracit o. a.)
mod S. W har mildt, fugtigt kystklima.
Kun 14% er agerland; det centrale W
er græsgange med fåreavl. 1931 talte
200 000 mennesker kun det gl. kelt.
sprog, kymrisk, 800 000 talte kymrisk
og engelsk. W deles admin. i 12
grevskaber. - Historie. Efter romerstyre
1.-5. årh. var W splittet i keltiske
småriger; klanordning, hypp. kampe m.
Engl., sidste keltiske fyrste Llewelyn;
1282-83 erobret af Edward 1.,
vidtgående selvstyre. Indlemmet i Engl.
1536. Stærke protest, sekter, egen
statskirke ophævet 1914; fra 19. årh.
fremtrædende national bevægelse m. krav om
særstilling. 1949 oprettedes nationalt råd
(National Council) for W og
Mounrouth-shire.

Valetta, La, se Valletta.
Walewska [va’læ(f)ska], Marie
(1789-1817), po. grevinde. Napoleon l.s
elskerinde; moder til grev Alexandre Walewski.
Walewski [valæ(v)’ski], Alexandre
(1810-68), fr. politiker, søn af Napoleon 1. og den
po. grevinde Marie Walewska. Fr.
uden-rigsmin. 1855-60, ledede
Pariser-kongressen 1856, gik af 1860 som
modstander af Ital.s enhed,
valfart (ty. wallen vandre), rejse til et
helligt sted, opr. for at få del i den der
beroende guddommelige kraft, senere
også opfattet som en i sig selv fortjenstfuld
rel. spægelse. Valfartssteder i Danm. var
fra kat. tid især helligkilder,
valgbarhed, besiddelse af de egenskaber,
som fordres for at kunne vælges til et
offentl. hverv. I Danm. indtræder v til
Folketinget med det fuldendte 25. år,
til Landstinget med det 35. år.
valgbestyrelse, udvalg, der forbereder
valg. Ved folketingsvalg vælges i hver
opstillingskreds en v af
kommunalbesty-relsen(erne), ved landstingsvalg findes en
v for hver valgkres med en af kongen
udnævnt formand. Ved folketingsvalg
findes tillige kredsbestyrelser i de 3
kbh.ske storkredse samt
amtsvalgbestyrelser i amtskredsene,
valgbog, den af kredsbestyrelsen
(amtsvalgbestyrelsen) ved folketingsvalg og
valgbestyrelsen ved landstingsvalg førte
protokol over valget,
valgbrev. Enhver, der vælges til
Folketinget er. Landstinget, får af
valgbestyrelsen meddelt et v som bevis for, at
han har opnået valg.
valgkongedømme, kongerige, hvor
kongestillingen besættes ved valg (mods.
arvekongedømme). Danm. var indtil
1660 et v.

valgkonsul, ulønnet konsul valgt bl. den

stedlige befolkning,
valgkreds.Med henblik på folketingsvalg
er Danm. inddelt i 21 amtskredse +
3 kbh.ske storkredse med i alt 117
opstillingskredse + Færøerne. Valglov 9. 6.
1948 har for kommende valg fastsat 121
opstillingskredse. Ved landstingsvalg
findes kun 7 valgkredse: 1) Kbh. og
Frederiksberg, 2) Sjælland + Maribo
amt, 3) Bornholm, 4) Fyn, 5) Århus,

Skanderborg, Vejle, Ribe, Ringkøbing +
de sønderj. amter, 6) de øvrige jyske
amter, 7) Færøerne,
valgliste. Med henblik på offentl. polit,
valg udarbejdes hvert år en v omfattende
de personer, der ved det pågældende valg
er berettigede til at udøve valg i ved-

kommende valgkreds. På en tillægsliste
opføres de personer, som ikke har valgret
ved beg. af dette tidsrum, men vil opnå
det i løbet deraf. Bortset fra tilflytninger
kan ingen ændring foretages i v undtagen
ved dom.

valglov. Den gældende lov om valg til
rigsdagen af 11. 4. 1920 er bekendtgjort
ved bekg. nr. 94 af 10. 3. 1943. Ny
valglov for fremtidige rigsdagsvalg af
9. 6. 1948. Lov om kommunale valg af
29. 3. 1924 er bekendtgjort ved bekg.
nr. 291 af 22. 12. 1936.

valgmandskreds (ved landstingsvalg)
falder sammen med opstillingskredsen
ved folketingsvalg.

valgmenighed, menighed, som dannes i
henhold til valgmenighedsloven (1868,
1903, 1922). Anledn. til den første v var
V. Birkedals afskedigelse som præst i
Ryslinge 1865; en del af menigheden
dannede frimenighed om ham, dog uden
at træde ud af folkekirken. Ved loven
1868 legaliseredes dette for Danm.
enestående kirkeretslige fænomen, v-loven
tillader en kreds på mindst 20 familier at
oprette v, selv ansætte præst og afholde
alle med v forbundne udgifter, v står
ikke uden for folkekirken og er dennes
tilsyn undergivet. Efter 1903 kan v få
sognekirkerne overladt. Alle v er
grundtvigske, de har øvet en bet. indfl. på
kirkelivets udvikling i Danm. 1947 fandtes
31 v.

valgmænd. Medlemmerne af Landstinget
vælges af v. v vælges af de personer,
som har valgret til Landstinget, således
at der vælges 1 v for hver 1000 indb. i
kredsen. På Færøerne foretages dog
valget af den færøske landstingsmand
direkte af Lagtingets folkevalgte medl.

valgret, en persons ret til at afgive sin
stemme ved offentl. valg og derignm.
have indflydelse på sammensætn. af de
lokale og statslige repræsentative
forsamlinger (kommunalbestyrelser, amtsråd,
parlamentsforsaml. osv.), v er udviklet
i forsk, former med fremvæksten af det
polit, demokrati, opr. oftest indskrænket
til en snæver personkreds af mere
velstillede mænd, efterh. udvidet til pers.
med lavere indtægter ei. formuer, til
arbejdere, tyende, kvinder og evt. yngre
aldersklasser. I simplere former kan v
udøves offentl. (f. eks. v. håndsoprækn.),
mest alm. er i nutiden hemmelig
afstemning (f. eks. v. afkrydsning af en
stemmeseddel). I Danm. har med enkelte
begrænsn. (grundloven § 30) enhver mand
og kvinde over 25 år v til Folketinget og
over 35 år v til Landstinget, v til
kommunalbestyrelser har efter
kommunalvalgloven af 1924 enhver
folketingsvælger, som er skatteyder til og har bopæl
i vedk. kommune. En nedsættelse af
v-alderen til 23 år er på tale. I de fleste
lande er v-alderen 21 år.

valgsprog, sentens, fyndord, man vælger
som udtryk ei. rettesnor for sin
livsførelse.

valgsted (ved folketingsvalg). I valgloven
er der for hver enkelt opstillingskreds
angivet et særligt valgsted. Er der fl.
afstemningssteder, finder den endelige
opgørelse af stemmerne sted på v.

valgtryk, udøvelse af tvang ei. udnyttelse
af afhængighedsforhold for at få en
vælger til at stemme på en bestemt måde
ei. til at undlade at stemme. Er i mange
tilf. strafbart, v ved valg til rigsdagen,
kommunale ei. andre offentl. råd ei.
myndigheder straffes med hæfte ei.
fængsel indtil 2 år ei. under formildende
omstændigheder med bøde.

■Valhal’, Odins hal, hvorhen de døde
kæmper kom fra valen, en forestilling
fra vikingetidens rel. overført fra de
store krigshøvdinges hovsal. I V var
geden Heidrun, galten Særimmer og
valkyrierne.

Wal’halla [val-] (nær Regensburg),
mindehal for ty. berømtheder, opf. 1830—
42 af Ludvig 1. af Bayern efter Leo
Klenzes tegninger. W ligger på en høj
96 m over Donau og er formet som et
dorisk marmortempel.

validi’te’t (lat. validus kraftig, gyldig),
retskraft, retsgyldighed, gyldighed.

4789

4790

4791

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1773.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free