- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4798,4799,4800

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wallin ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Valtellina

vandbregner

mens bredden og isaer længden øges.
Koldvalsning
giver stivhed og
glathed. Ved
plade valsning
mindskes afstanden ml.
valserne gradvis;
stænger valses
ml. valser m. fl.
’stadig snævrere
spor ei. kalibre. Sværere stål og kobber
valses varmt, zink halvvarmt, messing,
bly og tynde jern- og kobberplader koldt.

Valtel’lina, ty. Veltlin, ital. Alpedal,
gennemstrømmet af øvre Adda.

Walter [’wå:lt3], eng. bladudgiverfamilie.
1) John W (1739-1812), grl. »The Times«
1785; 2) John W (1776-1847), søn af 1),
forretningsmæssig leder af »The Times«
1803-47, hævdede bladet til førerstilling
i eng. presse; 3) John W (1818-94), søn
af 2), forretningsmæssig leder af »The
Times« 1847, indførte 1869 en forbedring
af hurtigpressen (The Walter Press); 4)
Arthur Fraser W (1846-1910), søn af 3),
ejer af »The Times« 1894-1908,
omdannede 1908 bladet til a/s, formand for
dettes bestyrelse 1908-10.

Walter [’val-], Bruno (egl. Schlesinger) (f.
1876), ty. dirigent (jøde). Ved
Wieneroperaen 1901-12og 35-38.
Generalmusik-dir. i München 1913-22, 1925-29 ved
Berlineroperaen. Fr. statsborger 1938.
1941 kapelmester ved Metropolitan
Operaen i New York.

Walter [’valtær],Fmi7 (f. 1893), öech.
diplomat og forfatter, virker for en öech.-nord.
kulturtilnærmelse, har oversat nord.litt.
til öech., bl. a. Edda (1942).

Walter [’val-], Fried(f. 1907), ty.
komponist. Symfonier, kammermusik og en
opera.

Walter fv-], Jørgen (ca. 1610-70),
da.-hol-stensk officer. Deltog tappert i
Torsten-sonkrigen; havde som elskerinde Dina
Vinhofers, som W menes at have
inspireret til anklagen mod Ulfeldt.
Landforvi-stes 1651; tilbage 1663, fængsledes 1668,
mistænkt for mordforsøg mod
kongefamilien; d. i Blåtårn.

Walthamstow .[’wå :t/>amstou], nordøstl.
forstad til London; 123 000 indb. (1948).

Walther [’valtar], Johann (1496-1570),
ty. kirkemusiker, Luthers ven og mus.
rådgiver. Udg. 1524 Geystlich
Gesangk-Buchleyn, der er den ældste protestantiske
koralbog.

Walther von der Vogelweide [-[’fo:gal-vaida]-] {+[’fo:gal-
vaida]+} (ca. 1170-ca. 1230), ty.
middelal-derlitt.s største lyriker. Skrev personligt
prægede minnedigte og polit, sange til
forsk, magthavere. Nogle af de af W
komponerede melodier er bevaret.

Valtin [-’ti:n], Jan (f.1905), ty.-amer. forf.
F. i Darmstadt, opr. kommunist, 1929 til
Tyskl. efter fængselsdom i USA; 1933-37
i koncentrationslejr. 1937-38 i Sovj. som
gestapoagent (tvunget), undkom til USA,
udgav 1940 Out of the Night (da: Ud af
Mørket 1946), skarpt antikommunistisk.

Walton [’wå:ltn], Izaak (1593-1683), eng.
forfatter. Skrev den berømte
lystfisker-bog The Compleat Angler (1653, da. Den
Fuldkomne Fisker 1943).

Walton, William (f. 1902), eng. komp. og
dirigent. Har bl. a. komp. symfoni (1939),
Facade Suite /-//, kroningsmarch (1937),
koncert for viola, violinkoncert m. v.

Walton and Weybridge [’wå:lt(a)n an
’wæibrid3], sydvestl. forstad til London,
ved Themsen, 37 000 indb. (1948).

va’luta(ital: værdi), 1) et lands pengesort ei.
møntfod; 2) veksler på udlandet; 3)
betaling, særl. af veksler.

valutaattest, tilladelse fra Direktoratet
for Vareforsyning (tidl. Valutacentralen)
til import af en angiven varemængde fra
et angivet land.

Valutacentralen, da. admin. organ
under handelsmin., grl. 1932 til admin. af
valutarestriktioner; 1940 afløst af
Direktoratet for Vareforsyning.

Valutafond, Den Internationale, eng.
The International Monetary Fund,
oprettet 1944 med sæde i Washington i
til-slutn. til FN med det formål på grundl.
af indskudt garantifond at yde
medl.sta-ter korte lån i udenl. valuta mod beta-

ling i landets egen valuta til hjælp ved
afvikl, af midlertidige underskud på
betalingsbalancens løb. poster,
valutaklausul i veksler skal angive de til
grund for trasseringen liggende
dæk-ni ngsforhold.
valutakontoret, d. s. s. Valutacentralen,
valutakurs ei. vekselkurs, prisen på en
enhed af andre landes valuta (særl. i form
af a vista veksler) udtrykt i hjemlandets
mønt ved en off. notering. Under guldfod
siges v at stå i pari, når den svarer til
forholdet ml. vedk. valutaers guldindhold,
valutapukkel, ekstraord., kortfristet
gæld på valutabalancen over for et andet
land, i alm. opstået som flg. af større køb
fra end salg til vedk. land. Anv. også om
det mods. fænomen: et tilsv. opstået
valutatilgodehavende,
valutarestriktioner, statslige
reguleringer til begrænsning af efterspørgsel
efter fremmed valuta ei. til forøgelse af
udbudet heraf, f. eks. importregulering,
forbud mod eksport af valuta,
hjemførel-sespligt for indtjent fremmed valuta og
(vi videre forstand) forbrugsbegrænsn. til
fordel for eksporten, v har været stærkt
anv. i næsten alle lande under og efter 1.
Verdenskrig samt siden 1931; i Danm.
særlig admin. gnm. Direktoratet f.
Vareforsyning (opr. 1932 som
Valutacentralen) v. udstedelse af valutaattester til
import af varer på »bunden liste« (mods.
»friliste«) og af nationalbanken v.
kontrol med betalinger til og fra udi. v kan
tilsigte opnåelse af ligevægt på
betalingsbalancen uden gældsætn. til udi. og
ned-skrivn. af landets egen valuta (valutarisk
formål), samt have beskæft, polit.,
han-delspolit. ei. milit.polit, formål. Som valu
tarisk middel er v ofte et alternativ til
en arbejdsløshedsskabende
kreditind-skrænkn.politik. v har bevirket større
internat, afspærring og derved skærpet
mange økon. vanskeligheder,
valvation (lat: vurdering), of.
fastsættelse af værdien (særlig) af pengesorter.
Walvis Bay (eng. [’wå:lvis ’bæi], kapholl.
[’varlfis ’ba:i]), Hvalfisk Bugten, 1) bugt
på kysten af Brit. SV-Afr.; 2) territorium
omkr. 1) med byen Walvis; 965 km2,
2200 indb. (1936).
Walzel [’valtsal], Oskar (1864-1944), østr.
litteraturhistoriker. Udgiver af den
monumentale Handbuch der
Literaturwissen-schaft (1923 ff. med betydelige bidrag af
W selv). Førende forsker især af
romantikken og moderne ty. litt. samt stilistiske
og æstetiske problemer,
va’lør [-’lø’r] ei. [-’lö:r] (fr. valeur værdi),
en farves lysmættethed (f. eks. lysere og
mørkere grønt), (farve)tone.
Wamber’g [’vam-], Frederik Christian (f.
1885), da. radiotekniker. Leder af
post-og telegrafvæsenets radioingeniørtjeneste
fra 1926, næstformand i radiorådet.
Wamber’g [’vam-], Helge (f. 1888), da.
journalist," legationsråd. 1909-20
korrespondent til Politiken, fra 1920
presseattaché ved gesandtskabet i Paris,
1942-45 tjeneste i Udenrigsministeriet, 1945
legationsråd og presseattaché i Paris.
Vamdrup, da. stationsby
(Lunderskov-Padborg) 2069 indb. (1945).
Grænsestation til 1920.
’Vamma, no. vandfald, dannet afGlomma
neden for Øyeren.Kraftstat.(104 000 kW.),
vamp [vämp] (eng. fork. f. vampire,
vampyr), kvinde, der udnytter mænd efter
at have bedåret dem.
wampum [’wampam], hos nordamer,
indianere cylindriske perler af
musling-og snegleskal, anv. som smykker og
penge, w-bælter, hvis mønstre dannede
billedskrift, udveksledes som
venskabs-tegn og som besegling af overenskomster,
vam’py’r (serb. vampir), 1) kvindeligt
væsen, der if. slav. folketro suger blod af
sovende ei. har erotiske forb. med mænd;
2) zool., betegn, f. nordamer, flagermus af
bladnæsernes fam., af hvilke enkelte
arter tidl. ansås for blodsugere.
Insekt-ædere, en enkelt art frugtædere,
vam’s (ty.), betegn, for en ei. fl. trøjer m.
ei. uden ærmer og af vekslende længde
båret fra 16. til 17. årh. under den egl.
overklædning, v udviklede sig i 18. årh.
>dels til vest, dels til jakke.

van [fan] (holl.), af.

vana’di’n (oldn. Vanadis navn på Freya)
ei. va’na’dium, grundstof, kem. tegn V
atomnr. 23, atomvægt 50,9; smp. 1715°.
Metal beslægtet med niob og tantal.
Tilsættes i små mængder til stål (v-stål).
vanadinstål, stål med ca. 0,2% vanadin,
udmærker sig ved overfladehårdhed og
sejghed; anv. til jernbane- og
minemateriel.

Vanbrugh [’vänbra], Sir John
(1664-1724), eng. dramatiker og arkitekt. Skrev
fr. prægede, vittige komedier i
restaura-tionstidens smag, f. eks. The Relapse or
Virtue in Danger (1697).
Vancouver [vän’ku:var], by i British
Co-lumbia, Canada; med forstæder 410 000
indb. (1946). Canadas tredjestørste by,
ved Georgia Strait 0 f.Vancouver Island.
Endepunkt for fl. Pacific-baner; Canadas
vigtigste Stillehavshavn med udførsel af
tømmer, malm, frugt, hvede og laks.
Vancouver, George (ca. 1758-98), eng.
søofficer; deltog i James Cooks rejser
1772-74 og 1776-79, udforskede 1791-95
Amerikas nordvestkyst.
Vancouver Island [’ailand], 0 v. Canadas
Stillehavskyst (til staten Brit. Columbia);
32 135 km2; 460 km 1. og 65-130 km br.
Erhverv: kulbrydning, tømmerhugst,
fiskeri. Største by: Victoria.
Vanéura [’vantlura], Antonin
(1882-1939), öech. lyriker, prosaiker og
dramatiker i den hist. genre; impressionist,
vand, 1) kem. forb. af brint og ilt, HtO,
findes meget udbredt på Jorden, 4/s af
jordoverfladen er dækket med v. Kp.
100°, smp. 0°. v har sin største vf.
(1,0000) ved 4°, hvilket medfører at v
ved 4° udvider sig såvel ved afkøling
som ved opvarmning, v er i ringe grad
dissocieret i brint- og hydroksylioner. v
indgår som bestanddel i mange uorg.
forb. (krystalvand) og i de fleste org. forb.
(i det menneskelige legeme 60%);

2) rel. Inden for de antikke kulturer,
hvor den rel. erfaring har præg af
natur-rel., anskues v som et kraftområde med
rensende, helbredende og
frugtbargørende kraft, v er et vigtigt rel. middel, anv.
til indvielse, renselse, endv. i etiske
ritualer, pagtsbekræftelser (deraf dåben),
edsaflæggelse osv. De enkelte v-kilder, floder,
søer og have bliver i sig selv genstand
for kult, idet der ikke er nogen forskel i
opfattelsen af dette vand som kraft og
som guddom,
vandafhærdning, se hårdt vand og

vandrensning,
vandaks (Potamo’geton), slægt af v-fam.
Vandplanter med
krybende jordstængel,smalle undervandsblade og
ofte med bredere
flyde-blade, små 4-tall.
blomster i aks over
vandfla-den.Ca.21 arteriDanm.,
de fleste i ferskvand, et
par i brakvand,
van’da’l, person
tilhørende vandalerne (der
var berygtet for
omfattende hærgninger); ødelægger; person,
som øver hærværk (vanda’lisme).
Wandal [’vanda’l], Hans (1624-75), da.
teolog, prof. i Kbh. 1655. Sjællands
biskop 1668. Gav i Jus regium 1663-72
(kongeretten) en teol. og teokratisk
begrundelse for enevælden. Arbejdede for
et vist kirk. selvstyre,
van’da’ler, germansk folk, gik 406 over
Rhinen, boede 409-29 i det efter v
benævnte Andalusien, erobrede 429-39
under Geiserik Atlaslandene, hvor de som
arianere forfulgte katolicismen.
Betvunget 533-34 af Belisar.
vandarve (’Montia), slægt af
portulak-fam. I Danm. 2 arter, eenårige urter med
små, hvide blomster; ved kildevæld og
på fugtig bund.
vandblomst, ansamling af fl. arter
blågrønalger, der findes som plankton i
ferskvand ei. saltvand. Når vandet er
stille, kan de lægge sig som en hinde på
overfladen. Det er konstateret, at kvæg
kan dø af at drikke vand med v.
vandbregner, en meget lille bregnegruppe,
bestående af små arter, der vokser i vand

Vandaks.

4798

4799

4800

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1776.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free