- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4816,4817,4818

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - vandværk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vanx

Warming

+ type skrift), art skrivemaskine, hvorpå
sats til bøger og aviser kan skrives, til
senere reproduktion for bogtryk ei.
offset. V slog igennem under
typograf-strejken i Chicago 1948, hvor den med
kvindelig betjening fremstillede tekst
blev ombrudt og klæbet op til hele
avissider, hvorefter der fremstilledes
trykplader til rotationspressen,
’varix (lat.), åreknude.
■Varkaus, fi. flække, 65 km SSØ f.
Kuo-pio; 15 000 indb. (1947).
Vandkraftstation, trævareindustri,
varmblodede kaldes pattedyr og fugle,
fordi deres legeme har en konstant, ret høj
temp., som regel op mod 40° C. Hos dyr,
der ligger i dvale, falder legemstemp. dog.
varme, energiform, der er knyttet til alt
stof, og som består i en bevægelse af
stoffets molekyler, der bliver livligere,
jo højere legemets temp. er. v-energi
ei. v-mængde måles i kalorier (cal).
Tilføres ei. fratages et stof v, sker der
enten en temp.ændring, d. v. s. en
forandring af molekylernes kinetiske energi,
ei. en ændring af tilstandsform
(smeltning, størkning, fordampning), d. v. s.
en forandring af molekylernes
potentielle energi, v kan forplantes fra et legeme
til et andet ved v-ledning,
v-strøm-ning ei. v-stråling, idet v altid går
fra et sted med højere til et sted med
lavere temp. v kan opstå af og omdannes
til andre energiformer (jfr. varmeteori),
varmeanlæg, tekn. indretninger til
opvarmning af rum, f. eks.
centralvarmeanlæg, fjernvarmeanlæg, ovne, kaminer
og kakkelovne,
varmeapparat, alm. betegn, for radiator

og calorifére.
varmebed ei. varmebænk, d. s. s. drivbænk,
varmebehandling, 1) med., universel ei.
lokal opvarmning af legemet v. hj. af
bade, pakninger, slambade, glødelys,
dia-termi m. m.; 2) af metallegeringer,
opvarmning til forsk. temp. og afkøling med
forsk, hastighed, tilsigter homogenisering,
fjernelse af spændinger og
deformations-hårdhed (udglødning) ei. forøgelse af
styrkeegenskaber (modning),
varmeenhed, enhed for varmemængde,

d. s. s. kalorie (cal).
varme farver, i malerkunsten: rød,
orange, gul; modsat kolde farver.
Blan-dingsfarver fremtræder varmere ei.
koldere eftdr blandingen, f. eks. grøn
varmere ved blanding med gul, koldere ved
blanding, med blå.
varmefylde ei. specifik varme for et stof
er det antal kalorier, der skal tilføres
1 g af stoffet for at opvarme det 1° C. v
for vand er 1 cal if. definitionen på
kalorie. v bestemmes ved
kalorimeter-målinger og er for de fleste stoffer mindre
end 1 cal, mindst for tunge og størst for
lette stoffer, fordi der går færre tunge
molekyler end lette på 1 g. For luftarter,
der udvider sig stærkt ved opvarmning,
vil en del af den tilførte varme medgå
til at overvinde det ydre tryk, hvorfor
man må skelne ml. v ved konstant tryk
og v ved konstant rumfang, hvoraf den
ferste er større end den sidste,
varmegrad, d. s. s. temperatur,
varmeisolering, isolering af bygninger,
rørledninger m. v. for at formindske
varmetabet. Fra et lukket rum sker det
største varmetab gnm. vinduer, desuden

Varmeisolering.

er der varmetab gnm. øvrige
begræns-ningsflader som vægge, lofter, gulve og
døre, og endelig gnm. utætheder, v sker
for vinduer ved anv. af dobbelt, evt.
tredobbelt glas. Vægge isoleres ved at
bagmuren udføres af lette, varmeisolerende
sten (f. eks. molersten, mangehulsten), ei.
ved at hulrummet udfyldes med
isoleringsmateriale, ei. ved at hele væggen
udføres af isoleringsmateriale (gasbeton,
cellebeton, Siporex, mangehulsten), ei.
(især ved gl. bygninger) ved at væggen
beklædes med isoleringsmateriale
(træ-fiberplader, korkplader, glas- og
stenulds-måtter). Indvendig v egner sig bedst til
rum, der opvarmes i kortere perioder;
udvendig v bedst til stadig opvarmede
rum (beboelsesrum), da varme i så fald
akkumuleres i væggene. Også væg- og
tagfladers far ve er af betydning, idet f. eks.
sort indsuger (og udstråler) mange
varmestråler, medens hvidt tilbagekaster
dem.

varmekapacitet måles ved produktet af
et legemes vægt og dets varmefylde og
angiver legemets evne til at optage varme,
varmeledning ei. konduktion, en
transport af varme gnm. et stof, forårsaget
af en temp.forskel. v er proportional med
temp.forskellen og med stoflagets areal,
men omv. proportional med dets
tykkelse, samt proportional med stoffets
v-evne, hvorved forstås det antal cal, der
i 1 see ledes gnm. en terning af stoffet
med kantlængden 1 cm, hvor
temp.forskellen ml. to modstående sideflader
er 1°C. Stoffer med stor v-evne (metaller)
kaldes gode varmeledere, medens stoffer
med ringe v-evne (træ, glas, luft) kaldes
isolatorer, v forklares ved den kinetiske
varmeteori som energiudveksling ved
sammenstød ml. nabomolekyler,
varmemåler til centralvarmeanlæg kan
være for damp ningsmålere ei.
termoelektriske målere. I den førstnævnte type
benyttes en vædskesøjles fordampning som
mål for den brugte varmemængde,
hvorfor den har den fejl, at den ikke viser
samme resultat, når lige store
varmemængder bruges i form af en langvarig,
lav varmegrad ei. en kortvarig, høj
varmegrad. Den termo-elektriske
varmemåler består af en samling
termoelementer, hvis ene loddested er anbragt uden
for radiatoren, og hvis andet loddested
er anbragt på radiatoren (ei.
varmtvandsledninger. Der vil da i det elektr.
ledningsnet, som forbinder
termoelementerne, opstå en elektr. strøm, proportional
med temperaturdifferensen. Strømmens
styrke og varighed og dermed
varmemængden registreres i en kviksølvmåler,
fælles for radiatorerne i hver lejlighed.
Varmeregnskab i ejendomme med
centralvarme føres i alm. på grundlag af de
på radiatorerne opsatte v.
varmepol, mindre område på Jordens
overflade, der er væsentlig varmere end
de omgivende egne.
varmepude, elektr., flad pude, der
opvarmes ved elektr. strøm i en indbygget
mods tands tråd.
varmeregulering, fysiol., findes hos
varmblodede dyr og mennesker og
foregår ved en kontrol af 1) varmedannelsen
(kemisk v) og 2) varmeafgivelsen (fysisk
v). Varmedannelsen kan nedsættes til et
minimum ved absolut ro i indifferent
temperatur. Den øges ved virksomhed
af muskulaturen, vilkårligt ei. som
kulderystelser. Varmeafgivelsen sker først og
fremmest gnm. huden ved stråling,
ledning og fordampning af sved.
Svedfordampningen kan øges stærkt, f. eks.
under arbejde. For stråling og ledning
er hudens temp. af bet. Denne kan
reguleres gnm. kredsløbet, v styres af et
centrum i hjernen,
varmeskade på planter, a) På friland
kendes v som væltesyge hos kimplanter
af træer ved overophedning af jordoverfl.
I varme somre forekommer solsvidning
af pære- og agurkeblade. Stammer, der
lysstilles ved stærk udhugning, lider v
s. flg. af overophedning af vækstlaget
(barkslag), idet barken revner og løsnes,
v ved solskoldning træffes hos saftige
frugter, især stikkelsbær, b) I vækst-

huse kan v opstå ved brændglasvirkning,
fremkaldt af blærer i glasset; den viser
sig da som striber ei. rækkestillede huller
i blade, c) Frø kan ved opbevaring få
v, der skyldes opvarmning og
vanddannelse ved ånding. Kartofler og roer i
varm kule ånder stærkt, derved stiger
temp. og ånding, således at v til slut
opstår ved iltmangel,
varmestrømning ei. konvektion, fys.,
varmetransport i flydende og luftformige
legemer forårsaget ved de
vægtfyldeforskelle, der opstår ved opvarmningen,
v spiller en stor rolle ved
boligopvarmning og ved strømninger i atmosfæren,
varmestråling, fys., den
elektromagnetiske stråling, som ethvert legeme
udsender som følge af sin temperatur, f. eks.
solstråling ei. v fra en kakkelovn. Den
v, som udsendes pr. see fra 1 cm3 af
legemets overflade, er proportional med
4. potens af legemets absolutte temp.
(Stefans lov), v danner et kontinuert
spektrum, hvis maksimum ligger ved en
bølgelængde, der er omvendt proportional
med det strålende legemes absolutte
temp. (Wiens forskydningslov). Ved låve
temp. udstråles altså lange bølger (mørk
v ei. infrarød stråling), ved høje temp.
tillige kortbølget, synligt lys, d. v. s.
legemet gløder. Når v rammer et legeme,
vil en del absorberes og opvarme dette.
Ved et legemes absorptionsevne forstås
den brøkdel, som legemet absorberer af
den ankommende stråling. Forholdet ml.
et legemes absorptions- og dets
varme-udstrålingsevne er konstant (Kirchhoffs
lov), således at et sort legeme udstråler
mere end et hvidt ved samme temp.;
og et absolut sort legeme udstråler mest.
varmeteori ei. termodynamik omhandler
varmens omsætning med andre
energiformer. v-s 1. hovedsætning er
energisætningen, der siger, at summen af al
energi er konstant, ei. at det er umuligt
at konstruere et perpetuum mobile. Ved
energiomsætninger er energimængderne
ækvivalente; f. eks. vil 0,427 kgm mek.
arbejde altid omdannes til 1 cal
(varmeækvivalentet). Medens mek. arbejde
fuldstændig kan omdannes til varme,
kan varme kun delvis omdannes til mek.
arbejde, idet resten forbliver som varme.
Dette omhandles i v-s 2. hovedsætning,
der siger, at det er umuligt at konstruere
et perpetuum mobile af 2. art, d. v. s. en
maskine, som kan tage varme fra en
enkelt varmebeholder og helt omdanne
denne til arbejde. Der skal derimod
altid findes en anden varmebeholder,
hvortil den ikke omdannede varme kan
afgives ved en lavere temp. Den brøkdel
af varmen, der maksimalt kan omsættes
til arbejde, bestemmes if. Carnots princip
alene ved temp. af disse to
varmebeholdere. Disse forhold udtrykkes også ved
sætningen om, at entropien vokser, v,
der spiller en stor rolle for konstruktion
af varmekraftmaskiner, er især udviklet
af Clausius, Boltzmann og Maxwell,
varmetoning, kem., varmeforbrug ei.
varmeudvikling, der finder sted ved
enhver kem. proces,
varmeværdi, fødens, d. s. s. kalorieværdi,
varmeækvator, det bælte omkr. Jorden,
der har den højeste middeltemp. for hele
året. I januar falder v ret nær s. m.
ækvator (temp. 26,5°), men i juli for- •
skydes den til ca. 20° n. br. (temp. 28,0°).
varmeækvivalentet ei. varmens mek.
ækvivalent, det mek. arbejde, der kræves
for at frembringe 1 kalorie, nemlig
0,4269 kgm ei. 4,186- 107 erg.
varmfront, meteor., inden for frontologien
betegn, for det luftlag, hvor den varme
luft trænger ind over den kolde,
varmhus, et drivhus, hvor tropeklima
tilstræbes.

Varming, Agnete (f. 1897), da. malerinde;
landskaber, portrætter og mosaikarb.
efter tegn. af J. Skovgård.
Warming, Ernst (1852-1930), da.
tandlæge; specialist i behandl, af ganespalter.
Warming, Eugenius (1841-1924), da.
botaniker, prof. ved Kbh.s Univ.
1885-1911. Opholdt sig 1863-66 i Lagoa Santa
i Brasilien hos den da. naturforsker P.
W. Lund og samlede her et stort materi-

4816

4817

4818

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1782.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free