- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4831,4832,4833

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Washington-erklæringen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vavilov

Veddum

Lysenkos modstandere. Blev afskediget
fra alle hverv 1940 og arresteret. Døde
vistnok 1942 i Sibirien.

Va’vilov [-bf], Sergej Ivanoviti (f. 1891),
russ. fysiker, broder til N. I. V. 1932
direktør for Sovj.s Videnskabsakademis
fys. institut. 1945 præsident for Sovj.s
Videnskabsakademi.

’Vaxholm, sv. købstad (fra 1652),
SØ-Uppland. på øen Vaxön ved indløbet til
Sthlm.; 3200 indb. (1949). Badested. Hed
opr. Mariestad; opvokset omkr.
fæstningen V (1549, ombygget i 19. årh.).

Väyu [’va:ju] og Väta, i ind. vedisk rel.
vindenes guddomme.

V. C., eng. fork. for Victoria Cross [-krås],
Victoria-Korset.

WC (fork. for eng. water-closet vandkloset),
vandkloset og det rum,
hvori vandklosettet er
opstillet. Det var i brug
hosde gamle romere og
hos orientalske
folkeslag; men derefter er
det i Europa først
genopstået i nyere tid
(1775 i Engl.), og har
først i det sidste halve
årh. fortrængt ældre
former i Danmark;
-WC-kummen (K) er i
reglen en tragtformet
beholder, hvor en
vandlås (V) bevirker, at der altid står
noget vand i bunden, hvilket letter
renholdelsen. Kummen er i reglen af
porcelæn eller fajance og forsynet med
et sæde af træ, bakelit ei. a. - Når WC’et
er benyttet, udskylles det.v. hj. af en
cisterne (C) ei. en skylleventil, idet, ved
træk i snoren, klokken (H) løftes og
lader cisternens vandindhold strømme
ned i WC-kummen, hvor det fordeles
langs randen og derved skyller kummen
ren. Cisternen fyldes derefter automatisk,
idet svømmeren (S) åbner for
vandtilførslen.

WCECE, fork. af World Council of farly
Childhood £ducation.

V-dag (eng. victory day sejrsdag), under
2. Verdenskrig eng. betegn, for den dag,
hvor sejren var vundet v. modstanderens
betingelsesløse kapitulationer. Ved
krigens udvikl, deltes V i VE-dag og VJ-dag.

Ve (oldn.), 1) helligdom; ordet findes i
udtrykket varg i veum: ulv i
helligdommen, d. v. s. nidding, fredløs mand;
2) i nord. mytol. en gud bl. aserne, Odins
broder.

Weald, the [öa ’willd], bakkeland i
SØ-Engl. ml. højderyggene North og South
Downs, bestående af aflejringer fra
kridt-periodens ældre del. Herfra stammer den
geol. tidsbetegnelse wealden.

wealden [’wi:ldsn] (Weald, gl. skovklædt
landskab i Kent, Essex og Sussex), geol.,
ferskvandsfacies af neokom i Nordeur. I
Danm. på Bornholm og i Harte-boringen.

Weale [wi:l], Putnam (egl. Bertram
Simp-son) (f. 1877), eng. journalist. Har
skildret Kina og Østen f. eks. i Indiscreet
Letters from Peking (1901, da.
Åbenhjertige Breve fra P. (1911)) og i romaner.

Wear [wis], 104 km 1. flod i NØ-Engl. til
Nordsøen ved Sunderland.

Webb [wæb], Beatrice, f. Potter
(1858-1943), eng. socialistisk socialpolitiker.
1892 gift m. Sidney W.

Webb [wæb], Mary (1881-1927), eng.
romanforfatterinde. Skildrer især sjælelige
konflikter med Shropshire-egnen som
baggrund. Precious Bane (1924) o. a.

Webb [wæb], Sidney (1859-1947), (1929)
1. baron of Passfield Corner, brit.
socialpolitiker. En af lederne f. Fabian Society,
1912-27 prof. v. London School of
Eco-nomics. 1922-29 i Underhuset (Labour).
Handelsmin. 1924, min. f. Dominions
1929-30 og f. kolonierne 1929-31. 1892
g. m. Beatrice W, har s. m. hende udg.
lang række værker af socialt og økon.
indhold. Bl. a. The History of Tråde
Unionism (1894, om fagforeningsbev.),
English Local Government (1906-22),
English Poor Law History (1927-29),
Soviet Communism: A New Civilization
(1935). Ægteparret W blev dec. 1947
begravet i Westminster Abbey. (Portræt).

4831

webbspanter, særlig kraftige spanter, der
anv. til forstærkning af de alm. spanter
f. eks. i maskinrum.

Weber [’ve:-J, Carl Maria von (1786-1826),
ty. komponist. 1804 kapelmester i
Breslau, 1813-16 i Praha, 1816 til Dresden;
besøgte 1820 Kbh. Komp. operaerne
Silvana (1810), Peter Schmoll (1803),
Der Freischütz (Dresden 1822; da.
Jægerbruden Kbh. 1822), Euryanthe (1823) og
Oberon (1826, Kbh. 1831). Endv.
synge-stykket Abu Hassan (1811, Kbh. 1822),
4 klaversonater, koncertstykke i f, Rondo
brillant op. 6 og Aufforder ung zum Tanz
for klaver, 2 klaverkoncerter, to
koncerter og koncertino for klarinet,
fagotkoncert, jubelouverture, to symfonier,
sange m. v. (Portræt).

Weber [’ve’-], Georg (f. 1903), da.
civilingeniør, 1948 prof. i lysteknik ved
Poly-tekn. Læreanstalt. Har udgivet Lille
Belysningsteknik 1943 og Belysningsteknik 1-3
(1937-45).

Weber [’ve:-], Max (1864-1920), ty.
sociolog, især kendt for sine studier over
forholdet ml. rel. og økon. Skrev bl. a.
Die protestantische Ethik und der Geist
des Kapitalismus (1904-05). Var
talsmand for et demokratisk Tyskland.

Weber [’ve:-], Wilhelm Eduard (1804-91),
ty. fysiker. I Göttingen C. F. Gauss’
medarb. Hans elek trodynamiske arb. har
haft bet. for elektroteknikken.

Weber-Fechnerske lov, d. s. s.
Fech-ners lov.

Webern [’ve:-], Antonvon (1883-1945), ty.
komponist. Vakte i 1920-30rne opsigt
med sine radikalt modernistiske værker.

Webers sans (efter den ty. fysiolog Ernst
Heinrich Weber (1795-1878)), evne til
at skelne om et smerteindtryk ei. intens
berøring af en spids rammer eet ei. fl.
punkter på huden.

Veblen [’væbtan], Thorstein B.
(1857-1929), no.-amer. sociolog, som indgående
har kritiseret den moderne kapitalisme
og bourgeoisiet, bl. a. i The Theory of
the Leisure Class (1899). Har bl. a. haft
bet. for de teknokratiske teorier.

Webster [’wæbsta], John (ca. 1580-1625),
eng. dramatiker. Skrev bl. a. The Devil’s
Law Case (1623) og The Duchess of Malfi
(1614) om forbrydelser og laster.

Webster [’wæbstar], Noah (1758-1834),
arner, leksikograf, udgiver af The
American Dictionary of the English Language
(1828), der fortsat genudgives.

vecchio [’væk:jo] (ital.), gammel.

Vecellio [ve’tjæl:jo]. Tizians familienavn.

Wechselman’n [’væk-], Sigurd (f. 1904),
da. embedsmand; chef for det da.
flygtningekontor i Sthlm. 1944-45, fung. dept.
chef i Min. f. Særl. Anliggender 1945-47.
1947 leder af Forvaltningsnævnets
Sekretariat (sædet for statens
rationaliserings-virksomhed). Fra 1949 amtmand i
Præstø amt.

Vecht [fæft], holl. flod (tidl. Rhinarm) fra
Utrecht til IJsselmeer.

Vechte [’fatxta], ty.-holl. flod, udspringer
ved Munster, udmunder i IJsselmeer.

Vecko-Journalen [’vekolur’nailan], sv.
ill. ugeblad, grl. 1910; da. udg. udkom
1935-39. Oplag 1947: 72 500.

Weck’sell, Josef Julius (1833-1907),
sv.-fi. forfatter. Uhelbredelig sindssyg fra
1862. Repr. for nationalromantikken.
Skrev sv. litt.s første betydelige drama
Daniel Hjort (1862).

ved, den ml. marv og bark liggende del
af stamme, grene og rødder af træer og
buske, v består af celler (kar,
vandrørs-celler, vedtaver, parenkymceller). For
hvert år afsættes en årring. Den indre
del omdannes hos nogle træarter til
kerne, der oftest er varigere end den
ydre, splinten. - Farven er oftest lys,
hos træer med kerne er denne dog
mørkere, f. eks. gråbrun (eg, elm), rødlig
(lærk), sort (ibenholt). Glansen er forsk,
efter træart, stærkest ved radiale
spejlsnit. Lugten er ofte karakteristisk,
undertiden ret stærk; nåletræerne har
harpikslugt, frisk eg lugter af garvestof, nogle
arters v er vellugtende, hægs v er
ildelugtende. Fint v har små kar og
marvstråler, er ensartet og kræves til
billed-skærerarb. Tegningen er afhængig af

4832

Carl Maria v. Weber. AndersSørensen Vedel.

årringenes bygning, tydelig hos f. eks.
eg, svag hos pil. Vf. er meget forsk, efter
vandindhold og træart; i friskfældet v
kan vandet udgøre over 50°/o af
totalvægten, i lagret lufttørt v 15-25°/0. Ved
udtørring svinder v, kaster sig og danner
revner og ridser, forsk, efter art; ved
dampning og udludning modvirkes
tilbøjeligheden til at arbejde.
Spalteligheden er størst i radial retning, meget
lille på tværs af stammen. Hårdheden
varierer meget, hårdt er bøg, eg, ask,
elm, blødt er gran, ei, birk, meget blødt
er weymouthsfyr, asp, pil. Bøjeligheden
kan forøges ved opvarmning med damp.
Brændbarheden er størst ved
harpiksholdigt nåletræ; men brændværdien,
varmeevnen i forh. til rumfanget, er
størst ved hårde løvtræer, derefter
nåletræer, mindst ved bløde løvtræer. Pr. kg
lufttørt v giver gran og fyr ca. 3500, bøg
ca. 3400, birk ca. 3200 kcal.

’Veda (sanskrit: viden, hellig viden,
åbenbaring), Indiens ældste rel. litt. fra
Rigveda til og med Upanishaderne. I snæver
forstand forstår man ved V de 4 såk.
samhitäer: Rig-V, Säma-V, Yajur-V og
Atharva-V, i videre forstand medregnes
de såk. Brähmanaer, og som et led i
disse Aranyakaer og Upanishader. I
senere litt. betegner V også vidensk. ei.
lærebog i en enkelt disciplin, f. eks.
Ayur-V, medicin, og Gändharva-V,
musik. (Om V-s rel., se indisk rel. og mytol.).

VE-dag (fork. f. eng. Victory in
Europe-Day), datoen for Tyskl.s kapitulation
efter 2. Verdenskrig, 8. 5. 1945.

ve’dänta (sanskrit: Vedas ende ei. mål),
navn på en ind. rel. brahmansk filosofi,
opbygget på Upanishadernes grundlag
og forudsætninger, fuidendt omkr. 800

e. Kr. af Cankara i den form, som stadig
følges af intellektuelle ortodokse indere.
Kernen er identiteten ml. den
individuelle sjæl og den evige universale realitet,
brahman, medens fænomenverdenen kun
er en tilsyneladende virkelighed. Målet
er sjælens opgåen i brahman gnm. en
mystisk erkendelse.

vedbend (’Hedera), slægt af v-fam.,
klatrende buske med klatrerødder. v (H.
helix) er ret alm. i skove og ved gærder,
kaldes også efeu (ty. navn). Den har
glatte, lappede blade, dog hele på det
blomstrende skud. Små, gulgrønne
blomster i skærm. Fl. storbladede varieteter
dyrkes op ad mure. En sort,
stjernevedbend, er en ny, yndet stueplante.

Vedby’går’d, hovedgård Nf. Slagelse;
tilhørte 1429-1671 slægten Rud; fra 1917
rekreationshjem knyttet til
Diakonissestiftelsen. Hovedbygn.s hovedparti er fra
ca. 1540; frede* i kl. A.

’Ve’dbæk, villaby i Søllerød kommune,
Nordsjæll.; 1580 indb. (1949). Station
på Kystbanen.

Vedbækmanden, skelet af en ældre
mand fra ældre stenalder, ca. 5000 år

f. Kr., fundet 1944 i en grav i en
stenalderboplads ved Vedbæk.

vedda [’^da] (singhal: jæger), folk af
jægere og samlere på Ø-Ceylon, af
indoaustralsk race med singhalesisk sprog.
(III. se tavlen Menneskeracer).

Weddell [wædl], James (1787-1834),
britisk polarfarer, opdagede 1823 W-havet.

Weddell-havet [’wædl-], bugt fra
Atlanterhavets sydl. del. ml. Øst- og
Vestantarktis. Opkaldt efter James Weddell.

Wedding [’vædirj], arbejderbydel i
N-Berlin; 240 000 indb. (1947).

’Veddum, da. stationsby
(Ålborg-Hadsund); 521 indb. (1945).

4833

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1787.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free