- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4834,4835,4836

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Washington-erklæringen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Wedekind

veen-kultur

Peter Vedel. Valdemar Vedel.

Wedekind [’ve:dakint], Frank
(1864-1918), ty. forfatter. Kendt med alle
typer fra samfundets overdrev, skrev W
dramer, der frapperede og (især efter
1918) charmerede borgerskabet.
Früh-lings Erwachen (1891, pubertetsdrama),
Erdgeist (1895).

Vedel [’ve’öal], Anders (1878-1939), da.
højskolemand. Cand. theol., 1922-25
forstander for Roskilde Højskole, 1925-37
for Krabbesholm Højskole. Pædagogisk
og georgeistisk interesseret
foredragsholder.

Vedel [’ve’ösl], Anders Sørensen
(1542-1616), da. historiker; kgl. historiograf
1581-94 for at skrive Danm.s hist.;
nåede kun omfattende kildesamlinger.
Bosat i Ribe. Hans centrale stilling i da.
litt. beror især på hans marvfulde prosa
i Saxo-overs. (1575), en sproglig
fundgrube for den unge Oehlenschläger, og på
hans folkeviseudg. (1591) med en
ypperlig fortale, der kan betragtes som den
ældste æstetiske afh. på da. (Portræt sp.
4833).

Vedel [’ve’öal], Emil (1824-1909), da.
arkæolog. Amtmand på Bornholm, senere
i Sorø. Undersøgte Bornh.s oltidsminder
og har herom skrevet Bornholms
Oldtidsminder og Oldsager (1886) og Efterskrift
(1897).

Vedel f’ve’ösl], Herman (1875-1948), da.
portrætmaler; elev af Zahrtmann;
livfulde portrætter, bl. a. på Frederiksborg
Fra Forhandlingerne om Grundloven af
5. Juni 1915 (rigsdagen).

Herman Vedel: Selvportræt.
( Charlottenborg).

Wedel [’ve:dal], Nils (f. 1897), sv. maler,
og grafiker; bl. de første sv. abstrakte
kunstnere; dekorationer i Norrköping mus.

Vedel [’ve’öal], Peter (1823-1911), da.
embedsmand. Lektor i
statsforvaltnings-ret v. univ. 1851, prof. 1852; 1858-64
departementschef, 1864-99 direktør i
Udenrigsmin. Smidig diplomat m. stor
sans for korrekt form; nøje knyttet til
Nat.lib., men betænkelig ved
Ejderpoli-tikken; nåede at holde Danm. uden for
krigen 1870, især fra 1870 den egl. leder
af da. udenrigspol. Udg. skrifter og akte.
vedr. da. udenrigspolit. i 18. årh. (Portr.).

Vedel [’ve’öal], Valdemar (1865-1942), da.
litteraturhistoriker. Søn af P. V. Cand.
jur. 1887, dr. phil. 1890, prof. i alm.
litt.hist. v. Kbh.s Univ. 1911. Værker
om da. og sv. romantik (1890 og 94). I
Middelalderlige Kulturidealer 1-4 (1901-

11) bredt orienteret kulturpsykolog,
Fransk Klassik 1-3 (1927-32) renere
litt.historiker. V-s artikelsaml.
Menneskelighed (1920) og Firsernes Førere (1923)
viser en stedse søgende personlighed,
delvis stemt i 90ernes tonart af »sjæleligt
gennembrud«. (Portræt).

Vedel [’ve’öal], Aage //elgesen (f. 1894),
da. søofficer. Fra 1941 viceadmiral, chef
f. Søværnskommandoen, direktør i
Marineministeriet; gennemførte sænkning af
da. marinefartøjer 29. 8. 1943.

Wedel ’Jarlsberg [ve:dal -bär(g)], Fritz
(egl. Frederik) (1855-1942), no. diplomat.
Gesandt i Span. 1891-97 (handelstraktat
1892), 1902-05; tog v. unionsbruddet
afsked og virkede m. held for No.s sag i
udi. No. gesandt i Kbh. 1905-06, i Paris
1906-30 (1906-21 tillige i Span. og
Portugal). Bidrog til no. erhvervelse af
Svalbard 1919. Forhandl, uoff. i Kbh.
1932 om Grønlandssagen, men standsedes
af no. regering. Udg. erindr, med
væ-sentl. bidrag ang. unionsopløsningen.

Wedel (-’Jarlsberg) [ve:dal -bär(g)],
Herman (1779-1840), no. politiker. Opdraget
i Engl., jurist, da. embedsmand, 1806-13
amtmand i No. 1808-10 medl. af
rege-ringsråd; ønskede fri forfatn. og, da
Frederik 6. ikke ønskede at slippe
enevælde, efth. No.s tilknytn. t. Sv. Ivrig
f. no. selvstændighedskrav, gennemtvang
no. univ.; overtog 1813 grevskabet
Jarlsberg. Ledede 1814 svenskvenlig gruppe,
anså Moss-konventionen som
ufyldestgørende for stærk union. Finansmin. nov.
1814-22, blev upopulær v. økon. krise
og skattetryk; anklaget, men frifundet
ved rigsretten 1821. Overtog v.
svigerfaderen P. Ankers død storforretning;
statholder 1836-40, opnåede no.-sv.
afspænding, kommunalordning 1837.

Wedellsbor’g [’ve’öals-], hovedgård NV
f. Assens; hed fra beg. af 14. årh. Ivers nas;
tilhørte 1664-66 Hannibal Sehested,
hvis datter blev stammoder til den nuv.
ejerslægt Wedell; 1672 grevskab (afløst
1926) under navnet W. Hovedbygn. fra
1706 med rester fra ca. 1500; fredeti kl. B.

Wedellsbor’g Hoved [’ve’ösls-], halvø på
Vestfyn S f. Tybrind Vig.

Vedel-Petersen [’ve’öal-J, Anud Otto
(f. 1892), da. nationaløkonom. Fra 1922
kontorchef i
Centralarbejdsanvisn.kon-toret; siden 1940 tillige lektor i Danm.s
statistik ved Kbh.s Univ.

’Ve’delspang-stenene, to da. runestene
fra Gottorp amt, Sønderjyll. (nu i alm.
kaldet Haddebystenene).

’Vedeman’, sjællandsk høvding, oprettede
ca. 1150 Roskildebrødrenes Lag mod
venderne og udmærkede sig under
Valdemar l.s vendertog.

vederhæftig, i retssproget: økon.
pålidelig.

Wederkinck [’veiöarke^’k], Holger (f.
1886), da. billedhugger; Isbjørn
(Lange-liniemolen, Kbh.).

vederlag (ty. Widerlager stræbepille),
arkit., den flade, hvorpå en bue ei.
hvælving hviler, v er således • påvirket
af skråtrettede kræfter. -
vederlags-sten, sten umiddelbart under v; kan
være profileret (vragsten).

vederlov, den for den da. konges hird i
den ældre middelalder gæld. lov.
Nedskrevet i slutn. af 12. årh.

’Vedersø’, landsby 16 km N f. Ringkøbing.
Kaj Munk var præst i V 1924-44.

ve’detter (ital. vedere se), mil., poster på
2-3 mand udstillet fra feltvagter.

Wedgwood-stentø j [’wæd3wud], eng.

Wedgwood-stentøj. »Jaspis ware«.

stentøj med farvet skærv. Den grønne
ei. blå »Jaspis ware« er dekoreret med
hvide, den sorte »black ware« med sorte
relieffer. Desuden findes den ofte
efterlignede cremefarvede »Queen’s ware«.
Opfinderen var den eng. keramiker Josiah
Wedgwood (1730-95).
vedgå arv og gæld, gl. udtryk fra den
tid, da det var en betingelse for at arve
i et bo, at man erklærede sig villig til at
hæfte for boets gæld. Siden 1768 har
det imidlertid været muligt at fragå
gælden og dog at tage arv i et evt.
overskud i boet.
vedhængning ei. adhæsion kaldes den
tiltrækningskraft, der virker ml. to forsk,
legemer, der berører hinanden, og som
f. eks. bevirker, at kridt hænger ved en
tavle ei. at vand fugter glas. - Kolloidt
opløselige stoffers og luftarters v, f. eks.
ved aktive kul, filtre osv., har stor tekn.
bet., f. eks. ved rensning af sukkersaft,
olier, i gasmasker osv.
’ve’disk, hvad der har relation til Veda,
den ældste ind. rel. litt., spec. om den
kultur og rel., som er afspejlet heri,
Indiens antikke periode,
vedkar, bot., udgør sammen med sikar de
højere planters ledningsstrenge. Opstår
ved sammensmeltning af fl. over
hinanden liggende celler. Det er døde rør,
indtil 4 m 1., hvori vand og salte
transporteres fra roden op til blade og blomster,
vedligeholdelsesfoder, det foder, et
voksent, ikke drægtigt, ikke
mælke-givende ei. på anden måde ydende dyr
behøver for at opretholde sin
legemsvægt. v modsvarer således dyrets
tomgangsforbrug.
Wednesbury [’wænzb(a)ri] ei. [-[’wæd3-b(a)ri],-] {+[’wæd3-
b(a)ri],+} by i Midt-Engl. NV f.
Birmingham; 34 000 indb. (1948). Stor
jernindustri (dampkedler, aksler, hjul m. v.).
vedro [vi’dro] (russ: spand), gl. russ. mål

for flydende varer = 12,3 1.
Vedsted Sindssygehospital i Vedsted,
stationsby SSV f. Ribe; oprettet 1933;
262 sengepladser,
vedtave, bot., celleform, som udgør
hovedmassen af løvtræernes ved; en v er ca.
0,5-1 mm lang og 0,1 mm tyk,
tyk-vægget, med lille hulrum og tjener
næsten alene til afstivning,
vedtorn, bot., d. s. s. grentorn.
vedtægt, 1) regler, der er vedtaget af den
kreds af personer, for hvilken de gælder;
2) regler, der gælder for en snævrere
kreds ei. for visse retsforhold (politi-v,
sundheds-v) uanset, om der foreligger en
egl. vedtagelse af dem.
ve’dutmaleri (ital. veduta udsigt),
landskabsmaleri, hvor vægten er lagt på det
interessante prospekt og den
topografiske fremstilling,
week-end [’wi:k’ænd] (eng., egl: ugens
slutning), tiden fra lørdag middag til
mandag morgen (som ferie).
Weel [ve’l], Arne (f. 1891), da. skuespiller
og filminstruktør. Deb. 1908, på Scala
Teatret 1914-25. Senere bl. a. direktør
for Riddersalen (1930-33 og 1940), for
Nørrebros Teater (1933-35) og for
turnéselskaber. En tid g. m. Liva W. Deb. som
filmskuespiller 1911, som filminstruktør
1935.

Weel [ve’l], Liva (f. 1897), da.
skuespillerinde. Deb. 1917 i provinsen, fandt sin
djærve, humørfyldte form og vandt sit
ry på Scala Teatret. Har udviklet sig til
sin periodes førende kvindelige
visesangerinde. Gæstespillede 1930 som Pernille
på Det Kgl. Teater. Medvirket i fl. film
(siden 1932). (Portræt sp. 4838).
Veen [ve:n], Otto van (1558-1629), holl.
maler. Rubens’ lærer. Har malet figur- og
historiebilleder og portrætter.
Weenix [’ve:-], Jan (1640-1719), holl.
maler. Fremragende som skildrer af dødt
vildt. Portr. på kunstmus., Kbh.
veen-kultur [fe:n-] (holl. veen mose) er
en form for dyrkning af afgravet
højmose, der gnm. fl. årh. har været anv. i
Holl. Det øverste lag af mosen med
lyngtørven kastes ned på bunden af den
afgravede mose og planeres. Derefter
tilføres fra kanalerne 10-12 cm sand, der
blandes med de øverste 4-5 cm af tørven.

4834

483-5

4836

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1788.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free