Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Weimar-forfatningen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Weimar-forfatningen
Vejle amt
Vejet gennemsnit. Eksempel.
I gnst. skpl. formue ult. 1945 II »vægt« antal skatteydere III 1 X 2
Godsejere............... .. 245 000 kr. 1 900 465 mill. kr.
Gårdejere............... 30 000 - 94 000 2 820 - -
Husmænd............... 7 000 - 92 000 644 - -
Sum. .. 282 000 kr. 187 900 3 929 mill. kr.
Thüringen; 65 000 indb. (1939).
Kulturcentrum fra slutn. af 18. årh., da bl. a.
Goethe, Schiller og Herder virkede i
storhertug Karl Augusts tjeneste. Minder om
Goethe, Schiller, Liszt og Nietzsche.
Deutsches Nationaltheater. Uden for W
slottene Belvedere og Tiefurt. -
1547-1918 residens for hertugerne af
Sachsen-W. 11.8.1919 vedtoges d. republ. ty. forf.
i W. (W-forf.).
Weimar-forfatningen, demokr. ty.
forfatn., vedtaget i Weimar 11. 8. 1919 af
Katolske Centrum, borgerlige
mellemgrupper og Soc.dem. Fastslog
folkesuverænitet, älm. valgret, parlamentarisme,
men forholdsv. stærk præsidentmagt
(ordensmagt, nødforordninger); øgede rigets
magt på enkeltlandenes bekostning.
Bekæmpet af kommunister og kons.
grupper, fungerede tungt under
krisevanskelighederne, reelt overtrådt af Hindenburg
1932, i praksis sat ud af kraft, da Hitler
slog det kommunistiske parti ned 1933
og fik diktatorisk fuldmagt s. å.
Weimsrrepublikken, betegn, for Tyskl.
under Weimar-forfatningen 1919-33.
Weingartner [’vain-], Felix
(1863-1942), østr. kapelmester og komponist.
1891 dirigent ved Den Kgl. Opera i
Berlin. 1908-11 og 1935-36 leder af operaen
i Wien. Komp. operaer, symfonier,
ouverturer m. v. Har også udg.
musikteoretiske værker.
Weinheber [’vainheibar], Josef
(1892-1945), østr. forfatter; begik selvmord
umiddelbart før kapitulationen; var en
udpræget verskunstner, snart folkelig,
Wien wörtlich (1935), snart dunkel og
ophøjet, Adel und Untergang (1934), med
indrømmelser til nazismen.
Weininger [’vainfør], Otto (1880-1903),
østr. filos. forfatter. 1 Geschlecht und
Character (1903) fremsatte han læren om
menneskenes biseksualitet if. hvilken der
i enhver mand findes en vis grad af
kvindelige karaktertræk.
Wein, Weib und Gesang [’vain, ’vaip
unt gs’zav] (ty: vin, kvinder og sang),
udtryk, som med urette er tilskrevet
Luther; titel på vals af Joh. Strauss.
Weis [vai’s], Andreas Peter (1851-1935),
da. embedsmand. 1909-13 chef for Det
Kgl. Teater, 1912-21 departementschef i
Kultusmin. (undervisningsmin.).
Musikanmelder, medl. af Ny Carlsbergfondets
direktion, formand for Hirschsprungske
Saml.s bestyrelse; administrator for
kunstakademiet 1921-35.
Weis [vai’s], Flemming (f. 1898), da.
komponist. Organist ved Annakirken i Kbh.
1929. Har komp. orkester-,
kammermusik- og vokalværker.
Weis [vai’s], Frederik Anton (1871-1933),
da. plantefysiolog. Prof. i plantefysiologi
ved Landbohøjskolen 1905, hovedværk:
Livetog Dets Love (1911).Arbejdede
særlig med stofomsætningen i skovbunden
og gennemførte fra 1924 sammen med
K. A. Hasselbalch en række
opdyrknings-forsøg (særlig dybdepløjningsforsøg) på
hedejord.
Weisgerber f’vaisgærbw], Albert
(1878-1915), ty. maler. Virksom i München som
figur- og portrætmaler; bl. a. under
påvirkning af Cézanne.
Weismann [’vais-], August (1834-1914),
ty. zoolog. Udviklingsteoretiske arbejder,
bl. a: Das Keimplasma, eine Theorie der
Vererbung (1892), Neue Gedanken zur
Vererbungsfrage (1895), jfr. kimbane teori.
weissbier [’vaisbi:r] (ty: hvidtøl), tysk
overgæret ølsort, der er fremstillet ud fra
en blanding af byg- og hvedemalt.
Weissenburg [’vaissnburk], ty. navn på
Wissembourg.
Weissenfels [’vaisenfæls], ty. by ved
Saale i Sachsen-Anhalt; 42 000 indb.
(1939). Brunkulsbrydning; skotøjs- og
papirindustri.
Weissenstein l’vaissnftain], 1291 m h.
bjerg i Jura-bjergene, Schweiz.
Weissborn [’vaisharn], 4505 m h.
bjergtop i Penninske Alper, Schweiz.
Weisskugel [’vais-}, ital. Pallabianca,
3746 m h. bjergtop på grænsen af Østrig
og Italien i ötztaler Alperne.
Weissmuller [’waismälar], John (f. 1904),
amer. svømmer (sejrherre i kortdistance-
4840
svømning på olympiaderne 1924 og 1928)
og filmskuespiller (Tarzan).
Veit [fait], lat. Vitus, ty. helgen. Påkaldtes
af dem, der led af chorea (jfr. dansere), og
denne sygdom kaldtes derfor st. veits
dans. Relikvier i Praha.
Weitwinkelob je ktiv [’vaitvin-] (ty.),
stor vinkelob jek ti v.
Weizmann [’vaitsman], Chajim (f. 1874),
jød. kemiker og zionistfører, f. i
Hviderusland, udvandrede 1903 til Engl. og
blev prof. i biokemi i Manchester, var
medvirkende til Balfour-deklarationens
udstedelse 1917 og ledede kolonisationen
i Palæstina fra 1918, præsident for den
zionistiske verdensorganisation 1921-31
og 1935-46, da han styrtedes p. gr. af sin
moderate politik. Har desuden været
præsident for Jewish Agency fra 1929-31 og
1935-1946. 1949 præsident for staten
Israel. (Portræt sp. 4839).
vejbred (Plan’tago), slægt af v-fam. Urter
med rosets tillede, buestrengede blade og
uanselige blomster i aks. I Danm. 5 arter.
Mest alm. er glat v, kæmper (P. major),
hvis frugtstande benyttes til stuefugle,
og lancetbladet v(P. lanceolata) Endv.
strand-v med kødede blade.
Vejby’strand [væi-], sv. badested, Skåne,
ved Skälderviken.
veje, befæstede ei. ubefæstede striber, der
i terrænet er udlagt for at tjene den
kørende trafik. Moderne v er som oftest
befæstede enten med skærver ei.
brolægning ei. med hel- og halvpermanente
belægninger af tjære, asfalt ei.
cementbeton. v udformes med et profil svarende til
trafikkens art med kørebane, rabatter og
evt. cyklesti og fortov, v udelukkende
bestemt for motortrafik, motorv
(autostrada), har to adskilte kørebaner.
Kongeriget Danm.s v er opdelt i lande
-v, biv og private v. Principperne for den
administrative ordning af disse v er
fastlagt i lov af 21. 6. 1867 med de
ændringer, som er foretaget ved senere
bestemmelser. 1949 oprettedes under Ministeriet
for Offentl. Arbejder et vejdirektorat, der
træder i det tidligere overvejinspektorats
og det særlige ministerielle vejkontors
sted, og behandler de spørgsmål
vedrørende veje, hvis endelige afgørelse ikke
er henlagt til amts-og sognekommunerne.
Landeveje, d. v. s. landets hovedveje,
sorterer under amtskommunerne, der
administrerer dem gnm. et vejudvalg og en
amtsvejinspektør. Den samlede
lande-vejslængde er ca. 8000 km. Heraf har
99% belægning med asfalt, tjære,
cementbeton ell. brosten. Den samlede
bivejslængde er ca. 50 000 km. Private v
er sådanne, der tilhører en ei. fl. lodsejere,
men ikke er optaget på bivejsfortegn.
Så at sige alle gennemgående veje og de
betydende biveje er moderniseret.
Vejvæsenet finansieres gnm. amts- og
sognekommunernes budget med støtte
fra staten gnm. de ved brugs- og
benzinafgifter indkomne beløb. Foruden som
tilskud til vedligeholdelse, omlægninger
og nyanlæg af v er der af afgifterne gnm.
særlige love afsat beløb til spec. formål,
således bl. a. til at bringe krydsninger ml.
vog jernbaner ud af niveau. Til at
foretage alle de for et moderne vejnet nødv.
undersøgelser er der under
overvejinspektoratet (nu vejdirektoratet) oprettet et
vejlaboratorium, der bl. a. hvert 4. år
lader afholde færdselstællinger.
Vejen [’vaisn], købstadslignende jysk
stationsby (Lunderskov-Esbjærg og
Grind-sted-Gesten-V); 3664 indb. (1945).
Museum (skulpturer af Niels
Hansen-Jacobsen). Anselig industri,
vejer og måler, person autoriseret af han-
delsmin. til at foretage offentl. målinger
og vejninger.
4841
’Vej’ers, badested på Jyllands vestkyst,
10 km V f. Oksbøl.
vejet gennemsnit, gnst. af en talrække
udregnet således, at tallene ikke tæller
lige meget, men at hvert af dem tildeles
en vis »vægt« efter dets betydn. for
formålet. Hyppigt giver dette større vejledn.
end et simpelt (»råt«) gennemsnit.
Eksempel i ovenstående tabel: »råt«
gennemsnit >/» af kolonne I: 94000 kr.; vejet
gennemsnit kolonne III divideret m.
kolonne II: 21000 kr.
vejfonden, oprettet 1927. Dens midler
tilvejebringes som en andel af
motorafgifterne og anvendes til vej- og
gade-arbejder. Ved siden af v er under 2.
Verdenskrig (da motorafgifterne faldt
stærkt) oprettet forskellige yderligere
fonds til finansiering af vejarbejder (50
mill. fondene I—III m. v.).
Vej’går’d, østl. forstad til Ålborg; 10 052
indb. (1945).
vejhvepse (Pom’pilidae), beslægtede m.
gravehvepse. Rederne i sand, eencellede.
Larverne fodres m. lammede
edderkopper.
’Veji, etruskerby NV f. Rom, som efter
lange kampe ødelagde V 396 f. Kr.
Ruiner.
vejkasse, udgravning i vejens planum,
hvori belægningen placeres.
Vej korpset, et under staten fra 1785
oprettet mil. korps, der forestod bygningen
af Danm.s hovedlandeveje. 1834
indlemmet i Ingeniørkorpset, udskilt herfra
1867, da nævnte vejes admin. overgik til
amterne.
’vejkorruge’ring (lat. corrugere rynke),
bølgeformede ujævnheder i en vejs
overflade.
Vejlby Landbrugsskole, ved Århus,
oprettet som højskole 1907, fra 1921
omdannet til landbrugs- og
husholdningsskole.
Vejlby-Risskov, Århus* nordl.
forstadskommune; 7006 indb. (1945).
vejle (glda: vadested), lavt og smalt sted
i en fjord ei. vig, hvor man kan vade
ei køre over. Bynavnet V er samme ord.
Vejle, da. købstad inderst i V Fjord;
28 046 (1945 med forstæderr
34 262) indb. (1948). St. Ni- (
kolaj Kirke (gotisk, 13. årh.),
museum, enkelte
bindingsværksbygninger fra 18. årh.’
Industri: jern varer, tekstil, øl,
sæbe, læder, bagepulver m m.; havn;
station på østjysk længdebane, V-Her-
Vejle. Søndergade 14.
ning og V-Vandel-Grindsted Banerne.
-V nævnes første gang 1196, ældste kendte
privilegier 1327. Havde i middelalderen
2 borge (Borgvold og Rosborg) og et
sortebrødrekloster. 1256 vedtoges
V-konstitutionen på et kirkemøde.
Vejle amt, da. amt, den del af Østjylland,
der ligger ml. Horsens Fjord og Hejels-
minde; 2349 km1; 195 698 indb. (1945),
heraf i købstæderne Vejle, Fredericia og
4842
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
