- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4843,4844,4845

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Weimar-forfatningen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vejle Amts Folkeblad

vekselnode

Vejrkort for 21. 9. 1948.

Kolding 85 117 indb. Overfladen er
højtliggende og de fleste steder bakket;
højeste punkt: Tranebjærg (139 m).
Jordbunden i den nordvestl. og vestl.
del sandet og ufrugtbart, i øvrige del
frugtbart ler. Nuv. omfang 1799.
Vejle Amts Folkeblad, da. dagblad,
Venstre. Grl. 1865; oplag 1948: 23 000.
Vejle Fjord, indskæring fra Lille-Bælt
ml. Bjørnsknude og Treide Næs, ca.
25 km 1.

Vejlefjord Sanatorium, privat
sanatorium, nordsiden af Vejle Fjord,
oprettet 1900 af A/S Sanatorier for
Brystsyge, Danm.s første
tuberkulosesanatorium. 100 senge.
Vejlekonstitutionen, vedtaget på et da.
kirkemøde i Vejle 1256 på ærkebisp
Jakob Erlandsens initiativ, fastsatte, at
landet skulle lyses i interdikt, hvis en
biskop fængsledes.
Vejle pælemuslinger, blåmuslinger, som

dyrkes på pæle i Vejle Fjord.
Vejle Å, østjysk vandløb, udspringer fra
Engelsholm Sø, optager Egtved Å og
Grejs Å og udmunder i Vejle Fjord,
vejr. De fænomener (nedbør, vind osv.),
som vi sammenfattende betegner med
v, består alle i fys. processer direkte ei.
indirekte foranlediget ved Solens
opvarmning af Jorden. Den mangfoldighed
v udviser, skyldes disse processers
påvirkning ved Jordens form og den
uregelmæssige fordeling af land og hav.
vejre [’vaira], i jagtsproget d. s. s. lugte,

vildtet vejrer fare ei. bytte,
vejrfasthed, materialers evne til at tåle
vejrpåvirkning. Manglende v kan skyldes
frostsprængninger, svind og svulmning
som følge af varierende vandindhold og
temp. ei. kemiske angreb af stoffer i
luften ei. regnvand, f. eks. SOs, ei.
sprængende krystaller udskilt af opsuget,
saltholdigt vand.
vejrfasthedsprøver, kortvarige prøver,
ved hvilke man efterligner
veirpåvirk-ning i forstærket grad for at bedømme et
materiales vejrfasthed,
vejrfisk [væ:r-], 1) tørret nålefisk ei.
tangsnarre, ophængt i en snor, drejer sig v.
ændringer i luftens fugtighedsgrad; 2)
betegnelse for smerlinger, fordi de bliver
urolige mod torden,
vejrforudsigelse er muliggjort ved
indgående studium af de fysiske love, der
bestemmer udviklingen af de meteor,
fænomener, v udarbejdes efter vejrkort,
og meddeles offentligheden pr. radio fra
de meteor, institutter, v gælder gerne et
halvt ei. et helt døgn fra udsendelsen og
affattes forsk, efter formålet (søfart,
høst o. 1.).

vejrhane, vindfløj af metalplader, af form

som en hane.
Vejrhøj’ [’væ:r-], 121 m h. bakkeparti i

NV-Sjælland.
vejring [vai-], den tørring af græs og
korn på marken, som er nødv. inden
hjemkørslen, for at afgrøderne ikke skal
tage skade ved opbevaringen,
vejrkort, landkort, hvorpå det samtidige
vejr på forsk, steder er indtegnet v. hj.
af internat, vedtagne tegn, der på
overskuelig måde tillader angivelse af de
fleste vejrfænomener. De vigtigste tegn
er vist på ovenstående kort, hvor pilene
flyver med vinden. Temp. er angivet ved
tal ud for stationsmærket. Lufttrykket er
anført med tal ved isobarer, v er det
vigtigste hjælpemiddel ved
vejrforudsigelser. (111.).
vejrmelding, offentliggørelse, gerne i
radio, som dels indeholder oplysninger
om de forhåndenværende vejrforhold over
et større område, dels udsigter om
vejrforholdene i den nærmeste fremtid,
vejrregel, en, ofte ordsprogsag tig
formuleret, udtalelse om vejrforholdene i
fremtiden, v kan f. eks. referere til visse
dyrsopførsel (»svalerne flyver lavt«), tiden
i året (»dagene længes, vinteren
strenges«), visse datoer (de 40 riddere,
kyndelmisse, knude) osv. Kun enkelte af disse
v indeholder nogen realitet, som f. eks.
de, der sætter ringe om Solen og Månen i
forb. med kommende nedbør,
vejrsmuldring, geol., sønderbrydning af
faste bjergarter i større ei. mindre styk-

4843

ker ved vejrligets indflydelse
(temperaturforandring, der bevirker afskalning,
frostsprængning ved vand i porer,
sprængning v. hj. af planterødder osv.).

Vejrø [’vairø’], da. 0 i Smålandsfarvandet,
NV f. Fejø; 1,6 km*; 47 indb. (1945).

vejsennep (Si’symbrium), slægt af
kors-blomstfam. med fjersnitdelte blade, gul
krone, langskulpede. I Danm. er
finbladet v ei. barberforstand (S. sophia)
og rank v (S. officinale) alm. på
rydde-pladser og ved veje. Fl. arter er
indslæbte.

vejviser, trykt adressefortegnelse, alm.
fra 18. årh. Første da. v, udg. 1770 af
agent Hans Holck (1726-83), fra 1862
udgivet som Kraks Vejviser. De fleste
da. købstæder har egne v.

’weka (Gal! i’ral lus au’stralis), stor
newzealandsk vandhøne. Mangler flyveevne.

veksel, et i særl. former udstedt
skylddokument, hvorved en person forpligter
sig til at betale en pengesum ved
forevisning af v, ei. efter en fastsat tidsfrist.
Forekommer i to former: 1) egen v,
hvor udstederen påtager sig forpligtelsen,
2) den trukne v (tratte), hvor
udstederen i v-s tekst anmoder en anden
person (trassaten) om at betale v-s
pålydende, og hvor trassaten først forpligtes
ved at acceptere v, hvilket sker ved, at
ban skriver sit navn på v-s forside. I
alle tilf. skal v indeholde ordet veksel
i sin tekst og opfylde forsk, i vekselloven
af 23. 3. 1932 foreskrevne krav, for at
de særl. vekselretl. regler kan komme til
anv. Af disse skal fremhæves, at såvel
v-s udsteder, som alle, der har overdraget
v ved endossement
(overdragelseserklæ-ring på vekslens bagside) hæfter for dens
betaling over for v-ejeren, således at
denne kan gøre regres imod dem, når

4844

han ved optagelse af protest har
konstateret at trassaten (ved den egne
veksel: udstederen) ikke vil ei. kan betale
rettidigt, ei. at trassaten nægter accept
af v. Krav i h. t. en v er undergivet
den såk. hurtige retsforfølgn., der
udelukker fremsættelse af de fleste
indsigelser fra skyldnerens side.

For udviklingen af bankvæsenet har
diskontering af v, særlig i Engl., haft
stor betydning, v-diskontering spiller
stadig en stor rolle og ligger bl. a. til
grund for centralbankernes
diskontopolitik. Udenrigshandel financieredes opr.
ovevejende gnm. veksler, hvorfor kursenr
ml.forsk. landes møntofte betegnes v-kurs.
veksel (ty. wechseln gå frem og tilbage), i
jagtsproget den sti, som vildtet har
dannet og fortrinsvis følger. Vildtet veksler
fra en skov til en anden,
vekselbad, lokalt bad for hænder og
fødder, som skiftevis sænkes i varmt og
koldt vand; opøver blodkarrene,
vekselbrug, det moderne
landbrugssystem, der skifter ml. korn og bredbladede
afgrøder og græsmarksplanter, og hvor
brakken delvis ei. helt er afløst af
rodfrugter og andre rækkesåede afgrøder,
vekae’le’rer, person, der for andenmands
regning foretager køb ei. salg af
værdipapirer, arbitrageforretninger og
veksling af penge,
vekselfalsk, dokumentfalsk m. h. t.
veksel. Straffen kan stige til fængsel i 8 år.
vekselhjul, tandhjulene i en tandhjuls-

udveksling (gearkobling).

vekselkurs, d. s. s. valutakurs,
veksellås, falde- og rigellås, hvor en
drejning af nøglen trækker først riglen,
derefter v. hj. af en vægtstang falden
tilbage.

vekselnode (ital. ’nota cambi’ata), tonen

4845

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1791.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free