- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4846,4847,4848

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Weimar-forfatningen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vekselproces

Welles

en halv ei. hel tone over ei. under en
akkordtone, når den står i stedet for
denne.

vekselproces, retssag om
vekselrettigheder, hvor sagsøgtes
indsigelsesmuligheder er begrænset i h. t. reglerne om
hurtig retsforfølgning,
vekselprotest, d. s. s. protest,
vekselret, 1) reglerne om veksler; 2) den
særlige retsstilling, som tilkommer en
person, der er berettiget i h. t. en veksel,
vekselrytteri siges at foreligge, hvor fl.
personer gensidig trækker veksler på
hinanden til indfrielse af løbende veksler,
som de ikke er i stand til at honorere
på anden måde.
vekselsav, sav, der bevæges frem og
tilbage.

vekselspænding, elektr. spænding, som
varierer periodisk og hvis middelværdi
over en periode er nul.
vekselstrøm, elektr. strøm, hvor elektr.
vekselvis strømmer i to modsatte
retninger i en ledningstråd, og som
frembringes ved induktion i en v-generator.
Strømstyrkens variation med tiden kan
ofte fremstilles ved en sinuskurve, idet
strømmen vokser til et maksimum,
derefter aftager til nul for derpå at løbe i
modsat retning, vokse til et nyt
maksimum’ osv. Tidsforskellen ml. to på
hinanden flg. tidspunkter, hvor
strømstyrken har samme størrelse og retning,
kaldes v-s periode og er for alm. praktisk
anv. v 1/50 see; antallet af perioder pr.
see, frekvensen, er altså 50 Hz. Ved
sinusformet v-s effektive strømstyrke
forstås den maksimale strømstyrke,
divideret med V 2; den er lig med styrken
af den jævnstrøm, der giver samme
varmeudvikling. Ligeledes er v-s
effektive spænding lig den maksimale
spænding, divideret med V2, den er i alm.
220 voit. Sendes v gnm. et kredsløb,
der kun indeholder en mods tand,vil strøm
og spænding følges fuldstændig ad uden
nogen faseforskel. Indeholder kredsen
tillige trådruller med en vis
selvinduktion og kondensatorer med en vis
kapacitet, vil der være en faseforskel ml.
strøm og spænding, og strømstyrken kan
kun bestemmes ved Ohms lov, når
modstanden erstattes med den tilsyneladende
modstand, impedansen, som
sammensættes af modstand, selvinduktion og
kapacitet. Trefaset v består af tre v,
som sendes gnm. tre adskilte ledninger,
og som har en indbyrdes faseforskel på
Vs periode (120°). v-s fordele består især
i, at den let og med ringe tab kan
transformeres fra en spænding til en anden
v. hj. af en transformator, f. eks. til en
høj spænding, hvorved tabet, der er
proportional med strømstyrkens kvadrat,
ved overførsel af elektr. energi over
længere strækninger formindskes betydeligt,
v kan uden videre anv. til belysning og
opvarmning, men anv. til elektr. kraft
kræver særlige v-motorer.
vekselstrømsgenerator, maskine, der
omsætter mek. energi til elektr. energi i
form af vekselstrøm,
vekselvarme dyr,d.s.s. koldblodede dyr.
vekslerbord, det på telefoncentraler anv.
sammenstillingsbord, hvorpå jacker og
kaldeklapper er monteret. I bordpladen
er anbragt kontaktpropper, der to og to
er forbundne gennem under bordet
hængende, isolerede ledninger (snører), som
benyttes v. sammenstilling af abonnenter,
’vektor (lat: bærer), en mat. ei. fys.
størrelse, som er bestemt ved angivelse af
et tal og en retning (eks: kraft,
hastighed). En v afbildes ved et med pil
forsynet liniestykke. Man kan regne med
v efter lign. regler som med tal
(v-reg-ning). (Sml. skalar).
’Vela, Vincenzo (1822-91), ital.
billedhugger. Har udført Spartacus (Brera,
Milano) og Napoleon 1. på Dødslejet
(Versailles).
We’ lander [v-], Edvard Vilhelm
(1846-1917), sv. venerolog.
Welanderhjem-mene for børn med medfødt syfilis
skyldes hans initiativ.
Ve’lander, Edy (f. 1894), sv. elektro-

ingeniør; prof. og adm. dir. ved
Inge-njörsvetenskapsakademien i Sthlm. 1941.
velanstændighed, krænkelse af,
straffes i alm. efter politivedtægten, når den
sker på offentl. sted. Hvor forholdet må
betegnes som en krænkelse af
blufærdigheden ei. giver offentl. forargelse og der
foreligger egl. uterligt forhold, foreskriver
straffeloven straf af fængsel indtil 4 år
ei. under formild, omstændigh. hæfte ei.
bøde.

ve’la’r (lat. velum sejl, ganesejl) ei.
post-palatal, sproglyd, der artikuleres med
tungen mod den bløde gane, som da.
k i »kasse«, g i »gumme«,
ve’la’rium (lat. velum sejl), udspændt
lærred o. 1. Anv. ofte i bygninger under
store ovenlys.
Velay [va’læ], sydfr. landskab i dept.
Haute-Loire, delvis opfyldt af Monts
de V, en udløber af Cevennerne. Tidl.
berømt kniplingsindustri.
Velåzquez [bæ’la/>kæ£], Diego de Silva y
(1599-1660), sp. maler. F. i Sevilla, elev
af Herrera d. æ. 1623 kaldt til Madrid

Diego de Silva y Velazquez: Filip 4.
(Prado, Madrid).

af hertugen af Olivares, der bragte V i
forb. med Filip 4. Udnævntes til
hofmaler. Rejser til Ital. 1629 og 20 år
senere. Hovedværker: Los Borrachos
(Bacchus ml. Svirebrødrene), Apollon i
Vulkans Smedie, Bredas Overgivelse,
Tapetvæverskerne. Bl. hans portr. er Filip 4.
og Pave Innocens 10.; endv. gribende
karakterstudier efter hoffets narre,
dværge og tiggere. Mærkelige ved deres
ukonventionelle opfattelse er to
landskabsstudier fra Villa Medici’s have.
Næsten alle V-s hovedværker findes i
Prado mus. i Madrid. V er den kølige
iagttager og en sjælden koloristisk
begavelse.

Velbert [’fælbart], ty. by i
Nordrhein-Westfalen; 32 000 indb. (1939). Bet.
jern- og messingindustri; fabrikation af
låse og værktøj.

Velde, van de [fan da ’vælda], familie af
holl. malere. 1) Esaias (ca. 1590-1630),
virksom i Haarlem og Haag; elev af
Coninxloo. Landskaber. 2) Willem den
ældre (1611-93), broder til 1); især
marine- og slagmaler. 3) Willem den yngre
(1633-1707), søn af 2); marine- og
hofmaler. 4) Adriaen (1636-72), søn og
elev af 2); bl. a. landskaber med kvæg;
repr. på kunstmus., Kbh.

Velde, Theodor van de [fan da ’vælda] (f.
1873), holl. gynækolog og forfatter af
bøger om seksuelle forhold.

Veldeke, Heinrich von, se Heinrich von V.

Welding [’v-], Chr. (1858-1939), da. præst,
fra 1911 ved Helligåndskirken i Kbh.
Bet. prædikant, nærmest grundtvigsk,
men i øvrigt højst selvstændig.

Welf [vælf], ital. Guelf, ty. fyrsteslægt,
grundlagt i 9. årh. af W 1.; hertuger af
Bayern 1070-1180, af Sachsen
1127-80, Otto 4. af W ty. konge 1198-1218,
hertuger, fra 1692 kurfyrster, af
Lüne-burg (senere Hannover) 1180-1866, af
Braunschweig 1235-1918, konger i Eng-

land 1714-1901. - I 11. og 12. årh.
kæmpede slægten W (berømtest: Henrik
Løve), støttet af paverne, mod
Hohen-stauferne. I Ital. kaldtes de to partiers
tilhængere hhv. guelfer og ghibelliner. I
17. årh. samledes de fl. welfiske
besiddelser i NV-Tyskl.; de blev 1692
kur-fyrstendømme, 1814 kongerige under
navn Hannover. Den hann. gren af W
var 1714-1901 herskere i Engl.; 1837
gik Hannover over til yngre linie,
udslettedes 1866 af Bismarck. Da den
welfiske linie i Braunschweig uddøde
1884, afviste Preussen den hann. linies
arvekrav; først ved udsoning 1913
overtog de hannoverske W Braunschweig.
Afsat her 1918.

velfærdsmoral, da. navn for utilitarisme.

Velfærdsudvalget, fr. Comité du salut
public [komi’te dy sa’ly py’blik],
9-mandsudvalg, nedsat af Konventet apr.
1793, blev Frankrigs egl. regering i
kampen mod 1. Koalition og
Vendée-oprøret. Danton ledende apr.-juni 93,
derpå Robespierre til juli 94. Ophævet
1795.

Velgørende Ridder af Den Hellige
Stad, den højeste frimurergrad af Den
Rektificerede Ritus.

Welhaven [’vælha:van], Johan Sebastian
Cammermeyer (1807-73), no. forfatter.
Præstesøn. Prof. i filos. 1846-68.
Fremtræder som elev af J. L. Heiberg med
kritik af H. Wergelands poesi Til H. W.
(1830), H. W.s Digtekunst og Polemik
(1832); synspunktet er æstetisk. Videre
sigte har den omstridte sonetsaml.
Norges Dæmring (1834), et angreb på
patrioterne for kravet om litt. og polit,
selvstændighed, skønt No. ikke havde
tilegnet sig eur. kultur. Udg. 1839-60
fem digtsaml., hovedsagelig naturskildr.
og rel. refleksionslyrik; særlig kendt er
romancerne Asgårdsrejen, Dyre Vä, En
Vise om Hellig Olaf og mindedigtet om
W-s ungdomselskede (Ida Kjerulf) Den
Salige. (Portræt sp. 4850).

Velika Kikinda [’vælika ’kiki:nda], by
i NØ-Jugoslavien N f. Beograd, ca.
30 000 indb. Jernbanecentrum (baner til
Ungarn og Rumænien) med handel og
lidt industri.

Veliki Beckerek [’væliki bætl’kæræk],
handelsby i Jugoslavien N f. Beograd;
ca. 30 000 indb.

Ve’likije ’Luki, by i RSFSR, Sovj.; ca.
35 000 indb. Vigtigt jernbanecentrum på
banen Moskva-Riga S f. Leningrad.
Dec. 1942 rettede Sovj. heftig offensiv
mod V, hvor ty. styrker omringedes;
17. 1. 1943 meldtes, at de havde slået
sig igennem mod vest.

velin [ve’lærj] (fr: pergament, af oldfr.
vel kalv), jævnt, glat papir, ved hvis
fremstilling er anv. et finmasket, vævet
trådnet (vire), mens stribet (ribbet) papir
formes på en vire af tætliggende tråde.

We’li’ns bådkran [v-], kvadrant-david til
manøvrering m. mindre fartøjer i større
skibe, opfundet af den sv. ingeniør
A. Welin (f. 1862).

velkomst, middelalderlig skik at byde
gæsten en drik, når han trådte ind i
huset, v, der efterhånden kom til at
betyde både selve drikken og bægeret,
bruges også som navn på velkomstgilder.

Welland [’wæland], 115 km 1. flod i
0-Engl.; udmunder i Wash-bugten.

Welland Canal [’wæland ka’näl], 45 km
1. kanal ml. Ontario Søen og Erie Søen
i Ontario, Canada, omgår Niagara Faldet
ved 8 sluser med mindstedybde 10 m.

Welle jus [ve’laius], Theodor (f. 1889), da.
journalist, fra 1927 redaktør af Viborg
Stifts Folkeblad.

Vel’lejus Pa’terculus udgav år 30 en
kort Roms historie.

’Vel’lerup Vig, indskæring fra Isefjord
på Hornsherreds vestkyst, Sjælland.

Welles [wælz], George Orson (f. 1915),
amer. skuespiller, forfatter og instruktør.
Brød afgørende og sensationelt igennem
med filmen »Citizen Kane« (1941), hvis
producent, forf., instruktør og
altdominerende hovedkraft han var. W-s senere
film, ypperst »Den Fremmede« (1947),
har ikke ganske indfriet de forventninger,
man nærede til ham. Står trods de sygelige

4846

4847

4848

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1792.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free