- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4849,4850,4851

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Weimar-forfatningen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Welles

vendekrog

og hysteriske træk i hans fysiognomi som
en rastløs, vulkansk kunstner med store
muligheder i sig. (Portræt).

Welles [wælz], Swnner (f. 1892),
USA-diplomat. Udsendt til mellem- og
syd-amer. stater; 1937-43 viceudenrigsmin.
under Hull, repræs. USA på panamer.
udenrigsmin.-møde i Panama 1939,
Rio-konferencen 1942, 1940 udsendt af
Roosevelt t. en række eur. stater. Udg. The
Time for Decision (1944), The Intelligent
American’s Guide to Peace (1945).

Wellesley [’wælzli], slægtsnavn for
hertugerne af Wellington.

Wellesley Øerne [’wælzli], i Carpentaria
Bugten, N-Austr.

Vel’letri, malerisk ital. by på
Albanerbjergenes S-skråning 30 km SØ f. Rom;
31 000 indb. (1936).

Wellhausen [’vælhauzan], Julius
(1844-1918), ty. G. T.-forsker og semit, filolog;
hans opfattelse af kildespørgsmålet i
Mosebøgerne og kildernes alder fik enorm
bet. for hans samtid.

Wellington [’wælnjtan], New Zealands
hovedstad, ved Cook Strædet; 183 000
indb. (1947). Havneby,
landbrugsindustri, mange parker og forstæder.

Wellington [’wæliTjtan], Arthur Wellesley,
hertug af (1769-1852), brit. general og
politiker. General i Indien. Tvang 1808
fr. hær til kapitulation i Portugal, slog
1813 fr. styrker i Spanien, trængte ind
i Frankr. Havde under De 100 Dage
kommandoen over eng.-nederl.-ty. hær i
Belg., gjorde sejg modstand mod
Napoleon v. Waterloo 18. 6. 1815, sejrede m.
Blüchers hjælp. Lod mod tsar Aleksanders
vilje Ludvig 18. holde indtog i Paris.
Som premiermin. (tory) 1828-30 ret
svag, gav Rusl. frie hænder på Balkan,
bøjede sig for Peel m. h. t. katolikkerne.
(Portræt).

Wel’lit (ty. Welle bølge), varmeisolerende
byggemateriale fremstillet af lag af
bølgepap imprægneret og sammenlimet
med bitumen. W anv. til isolering af
køleskabe og boliger.

Wellmann [’wælmsn], William A. (f.
1896), amer. filminstruktør. Deb. som
filmskuespiller 1919. Er en af
Hollywoods mest alsidige og sikreste
instruktører uden stærkt personlighedspræg, f.
eks. »Nothing Sacred« (1937), »Ox
Bow-Incident« (1945).

Wells [wælz], by i SV-Engl. S f. Bristol;
6000 indb. (1947). Bispesæde.
Katedralen er en af Engl.s smukkeste (12. årh.).

Wells [wælz], //erbert George (1866-1946),
eng. forfatter. W-s meget store
forfatterskab indledtes m. fantastiske, soc. prægede
romaner The Time Machine (1895), The
War of the Worlds (1899) o. a.,
natur-vidensk. fantasier, der m. logisk
konsekvens udvikler dristige påfund. Hans
soc. interesser er tydeligere fra ca. 1900,
f. eks. A Modern Utopia (1905), jfr.
udmærkede romanskildringer af den lavere
mellemklasse Kipps (1905), Tono Bungay
(1909) o. a. I hans senere produktion får
debatten af polit., socialistisk-utopiske
og rel. problemer overhånd over det
kunstneriske. W havde en optimistisk
tro på naturvidenskabens og teknikkens
fremskridt og muligheden for
kulturforbedring ad denne vej, men blev
pessimist under indtryk af 2.
Verdenskrig Mind at the End of its Tether (1944).
(Portræt).

Wells [wælz], Horace (1815-48), amer.
tandlæge, var den første, som (1844)
forsøgte at indføre brugen af
kvælstof-forilte (lystgas) som bedøvelse v.
tand-udtrækning.

Wells [wælz], Thomas Spencer (1818-97),
eng. gynækolog. Kaldet
»underlivskirur-giens fader«.

’Velo-cement (lat. velox hurtig), da.
hur-tighærdnende Portland-cement.

veloci- (lat. velox hurtig), vedr. fart.

velocipede [-si’pe:Ö3] (fr., egl: hurtigfod),
betegn., for ældre cykelmodeller m. pedal

på forhjulet (opfundet i Fr. 1861). (111.).

velo’dro’m (velocipede + gr. drömos løb),
væddeløbsbane for cyklister.

velours (da. [ve’lu:r]) (fr., af lat. villosus
håret), silkefløjl.

Weis [væls], Otto (1873-1939), ty. social-

Johan Welhaven. Orson Welles.

demokrat, partiformand’ 1931-33,
flygtede 1933 til Praha.

Velsen [’fælza], holl. by ved
Nordsøkanalen VNV f. Amsterdam; 41 000 indb.
(1947). Mange landsteder.

Weiser [’vælzar], købmandsslægt fra
Augsburg; uhyre rig, led tab på
koloni-sationsforsøg i Venezuela og ved
statslån til Habsburg, fallit 1614.

Welsh rarebit [’wæll ’ræbit] (eng. Welsh
walisisk + rarebit lækkerbisken,
forvansket af rabbit kanin), en slags varme
sandwich: ost med krydring af sennep
og cayennepeber på ristede brødskiver.

velsignelse, rel.hist., opr. udtryk for den
livskraft, med dens karakter af lykke,
som gnm. offeret erhverves i de antikke
kulturers kult, senere opfattet som
åndelig kraft.

weltervægt [’væl’tar-] (gl. eng. welter tung
vægt), vægtklasse, i boksning 62-67 kg,
i brydning 66-72 kg.

Velt’heimia (efter den ty. botaniker A.
Veltheim (d. 1801)), slægt af liljefam. fra
Kaplandet. V. viridifolia (juletop) dyrkes
i væksthus og stue.

Veltlin [fælt’li:n], ty. navn på Valtellina.

Weltschmerz [’væltjmærts] (ty:
verdens-smerte). Ordet W blev skabt af Jean
Paul, blev bevinget ord med Heine;
W-pessimisme var modefænomen i 1.
halvdel af 19. årh.

’ Wel’tzer, Johannes (f. 1900), da.
forfatter. Af hans ofte yderst særprægede lyrik
og prosaskitser nævnes *Hjertets Forår
(1921), Vandring mod Gud (1923), Jens
Kasper Søndenvind (1943) og Det
Søndrede Spejl (1946).

Veluwe [’fe:ly:v3], sandet, opr. ufrugtbart
landskab SØ f. Zuidersøen, Holl. Nu
delvis beplantet.

velvet [’vælvit] (eng.), tæt, glat
bomulds-fløjl.

Welwitschia [væl’vitlia] (efter den østr.
botaniker Fr. Welwitsch (1806-72)),
ejendommelig plante, der hører til de
nøgen-frøede. W mirabilis vokser i
sydvestafrikanske ørkener. Kort, indtil 10 cm h.
stængel med stort omfang og to flere
meter lange stængelblade, der varer hele
plantens liv, måske 100 år.

Vem, da. stationsby
(Ringkøbing-Holstebro og V-Lemvig); 842 indb. (1945).

Vemb, ældre skrivemåde for Vem.

Wembley [’wæmbli], forstad til London
15 km VNV.f. City; 132 000 indb. (1948).
Stadion med 100 000 tilskuerpladser,
hvor den årl. fodbold-cup-finale spilles.
1924-25 holdtes i W en udstilling for
Det Brit. Imperium.

Vemmenæs, halvø på SØ-Tåsinge.

Vemmetofte, hovedgård 0 f. Fakse;
tilhørte 1472-1625 slægten Brok, fra 1694
dronning Charlotte Amalie og derefter
hendes børn Prins Carl og prinsesse Sofie

Velocipede af træ (model fra 1880) med
massivt gummi, en såkaldt »væltepeter«.

4850

Arthur Wellington. H. G. Wells.

Hedvig; if. sidstnævntes testamente 1735
indrettet til adel. jomfrukloster, nu bolig
for priorinde og 11 klosterfrøkener.
Ho-vedbygn. delvis fra ca. 1500 og ca. 1600,
efter ændringer 1716-21 og 1862 totalt
ombygget 1907.
Vemming’bun’d, bugt på S-siden af
Sundeved, ml. Broager Land og Dybbøl.
Vemork [’ve:mork] (Rjukan I), no.
kraftstation (140 000 kW) ved Rjukanfossen.
Norsk Hydros tungtvandsfabrik ved V
ødelagdes af no. sabotører 27. 2. 1943.
Vem är det?, sv. biografisk håndbog,
udkommer årl. fra 1912; bringer korte biogr.
oplysninger om kend te samtidige sv. mænd
og kvinder.
Ven [vem], da. Hven [ve’n], sv. 0 i
Øresund, 7 km NV f. Landskrona, 7’/i km1;
794 indb. (1948.) Stejle kyster. Jævn
overflade. Landbrug og fiskeri. På V var
Tyge Brahe lensmand 1576-97. Svage
rester af Uranienborg og Stjerneborg. St.
Ibbs kyrka; 2 fyr. Da. til 1568
’vena ’cava (lat.), hulvene.
Ve’nantius Fortu’natus (ca. 535-ca.
600), lat. digter, biskop i Poitiers. Skrev
helgenlegender og digte,
’vena ’portæ (lat.), portåren.
Wen Chéng-ming (16. årh.), kin. maler
fra Ming-tiden. Hans blomstermalerier
viser fuldendt harmoni ml. planterne og
de skrifttegn, der danner en del af
billederne.

Wen-chow [wän d30u], kin. havneby 400
km S f. Shang-hai; 631 000 indb. (1931).
Wenck [værj’k], Heinrich (1851-1936), da.
arkitekt. Har som overarkitekt for DSB
(1894-1921) opført de fleste
stations-bygn. fra dette tidsrum. I sit hovedværk
Kbh.s Hovedbanegård (1904-11) påvirket
af M. Nyrop.
Wenck [værj’k], //enri Lucien Erik
(1872-1933), da. søofficer. Stabschef ved
flådens overkommando 1914-19,
kontreadmiral 1929, chef for marinestaben
1928-32, viceadmiral 1931-32, nægtede
at medvirke til flådens begrænsning efter
forsvarsordn. 1932, afskediget m.
ventepenge.

Vendée [vä’de], 1) 70 km 1. vestfr. biflod
til Sévre Niortaise; 2) fr. dept. omkr. 1)
i landskabet Poitou; 7016 km2; 394 000
indb. (1946). Landbrug og industri.
Vendée-oprøret [vä’de-], royalistisk
rejsning 1793-96 i Vendée. Brød ud efter
Ludvig 16.s henrettelse, støttedes af
bønderne. Lederne var bl. a. Cathelineau og
Charette. Efter hensynsløs krigsførelse
fra begge sider fik konventshærene
overtaget 1794; 1795-96 fik Hoche i
hovedsagen V standset, dels ved henrettelser,
dels ved løfter om mildere politik,
vendehalse (Iyn’ginae), gruppe af
spættefugle. Forholdsvis kort
næb, bløde halefjer. Lever
af insekter, der tages på
jorden. En art (Iynx
tor-quilla) i Danm., trækfugl,
vendekredse, Krebsens og
Stenbukkens, breddekredse
på Jordkuglen med nordl.
henh. sydl. bredde lig
ekliptikahældningen (ca.
23l/»°). Ml. v kan Solen
komme til at stå i zenit
(smlgn. Jordbælter),
vendekrog, skovbrugsredskab til at rulle
store træstammer (kævler) med, består

Vendehals.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1793.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free