Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vengeance-grund ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vengeance-grund
ventil
m). Klimaet er tropisk: Caracas (920 m):
jan. 20,3°, maj, 23,3°, 81,1 cm nedbør.
I størstedelen af V er sommeren regntid.
I bjergene helårsregn. - Befolkningen er
stærkt raceblandet. De fleste er
spansktalende mestitser, men i afsides
bjergdale er der ren indiansk befolkn.; i det
hede kystland findes en del negre og
mulatter. Henved halvdelen af befolkn.
lever i det caraibiske bjergland. - Mønt:
1 bolivar = 100 céntimos. - Mål og vagt:
Metersystemet. Det off. sprog er spansk.
- Erhverv. Landbruget drives især i
bjergene. Kvægavlen (bl. a. 4 mill. stk.
hornkvæg) er vigtig på Llanos. Minedriften
leverer guld fra Guayanas højland og
olie fra Maracaibo-feltet. V udfører olie,
kaffe, kakao og guld. Produktionstal:
kød (1943): 60 000 t; kaffe (1946):
71 448 t; kakao (1942-43): 15 000 t;
olie (1947): 63,4 mill. t (1941: 33,4 mill. t)
= 16% af verdensprod. - Forfatning.
Efter grundlov af 1936 vælges
præsidenten for 6 år af parlamentet, der består
af senat (40 medl.) og deputeretkammer
(98); valgret f. mænd over 21 år.
Forfat-ningsbestemmelserne er hyppigt blevet
tilsidesat v. revolutioner. V-s befolkn. er
overvejende katolikker.
Undervisningspligt, gratis skoler. - Historie. V
opdagedes af Columbus 1498. 1528-46
overdraget af Karl 5. til Welserne, derpå sp.,
frigjorde sig efter 1810; skilte sig i
1820rne fra Colombia, siden
selvstændig republik m. hyppige revolutioner og
diktaturperioder, længst under Gömez
1908-35. (Kort se Sydamerika).
Vengeance-grund [væVfaijsa-], grund i
Store-Bælt, V f. Agersø; 6 m vand.
Opkaldt efter et eng. skib, der strandede
på V.
Wengernalp [’væ>?arn-alp], 1877 m h.
udsigtspunkt i Berner Alperne.
Wengernalp-banen, schw. elektr.
tand-hjulsbane, fra Lauterbrunnen (799 m)
over Wengen og Scheidegg (2064 m)
(ud-gangsstationen for Jungfrau-banen) til
Grindelwald (1037 m). Sporvidde 80 cm,
største stign. 250%o, længde ca. 19,1 km;
åbnet 1893.
Veng kloster, opr. benediktinerkloster ca.
10 km NNV f. Skanderborg, kendt gnm.
omtale i 12. årh. Kun den højst
interessante frådstenskirke (ill.) af ren
angelsaksisk type er tilbage,
’veni, cre’ator ’spiritus (lat: kom
skaberånd!), beg. af en middelalderlig
hymne. Gendigtet af Grundtvig,
’veni, ’sancte ’spiritus (lat: kom
Helligånd!), beg. af en middelalderlig sekvens
til pinse tiden,
’veni, ’vidi, ’vici (lat: jeg kom, så og
sejrede), Cæsars budskab til senatet efter
sejren over Farnakes 47 f. Kr.
Venizélos [vænji’zælos], Eleuthérios (1864
-1936), gr.
statsmand. Født på
Kreta ;dannede som gr.
førstemin. 1910-15
Balkanstaternes
alliance mod Tyrk.,
der 1912-13 gav
Grækenl.
Makedonien. Styrtede 1917
kong Konstantin,
førte Grækenl. ind
i 1. Verdenskrig på
De Allieredes side,
opnåede store ud-
102*
4855
videlsesløfter på Tyrk.s bekostn., styrtet
1920. Førstemin. i gr. republik 1928-32,
1933. Rejste 1935 revolution mod
monarkisterne, men slået; d. i Paris.
Venlo f’fænlo:], jernbaneknudepunkt i
prov. Limburg, SØ-HolI.; 41 000 indb.
(1947). Den gotiske St. Martinuskirke
fra 1411 blev stærkt beskadiget, idet V
efter nov. 1944 lå umiddelbart i
frontlinien. Befriet febr. 1945.
Venn [væn], John (1834-1923), eng. filosof
og logiker. Har bl. a. skrevet Symbolic
Logic (1881) og The Principles of
Em-pir ical and Inductive Logic (1889).
Vennberg [’væn:bærj], Karl (i. 1910), sv.
forfatter. Har efter debut som rel.
lyriker, Hymn och hunger (1935), i saml.
af rytmefri prosadigte, Halmfackla (1944),
udtrykt en filos. og polit, begrundet
pessimisme.
Venne [’væna], Adriaen van de
(1589-1662), holl. maler. Har dyrket forsk,
genrer, bl. a. allegori- og historiemaleri.
Det fornøjelige Hvor Vi Passer Sammen
(et uglepar i bønderdragter på skøjter)
tilh. kunstmus., Kbh.; Christian 4. Som
Fredsmægler (Rosenborg).
Wennerberg [’vænsrbærj], Gunnar
(1817-1901), sv. komponist og embedsmand.
1870-75, 1888-91 ecklesiastikmin. Komp.
duetsamlingen Gluntarna (1847-50) for to
mandsstemmer og klaver, Davids psalmer
for kor og orkester, kirk. korværker og
mandskvartetten Hör oss Svea.
Wennerberg [’vænarbærj], Gunnar (1863
-1914), sv. maler; søn af komponisten G.
W; blomsterbill. og portrætter; kunstind.
arbejder. Kunstn. leder af Gustavsbergs
porcelænsfabrik i Uppland.
Wenner-Gren, Axel (f. 1881), sv.
industrimand. Grl. 1919 A/S Elektrolux, der
i de flg. år udvidedes til en internat,
koncern, desuden ledende i sv.
celluloseindustri; knyttet til Bofors. Grl. 1937 det
W-ska samfundet, der støtter vidensk. arb.
og nordisk samarb. Siden 1942 bosat i
México.
Venners’lun’d, hovedgård NNV f.
Nykøbing F., før 1766 Stadager, 1840-1930
stamhus i slægten Grandjean, som stadig
ejer den.
’Vennersten, Axel (S. 1863), sv.
industrimand, højrepolitiker. 1906-20 medl. af
2. Kammer, 1921-36 af 1. Kammer
(tal-fnan 1928-36). Finansmin. 1914-17.
Riks-marskalk 1936-47.
’Vennerström [-strø:m], Ivar
(1881-1945), sv. socialist. Journalist, medl. af
2. Kammer 1915-27; i 1. Kammer
1928-36, forsvarsmin. 1932-36, derpå
lands-hövding.
Wensan [wäns«n] (jap. Genzan), havneby
på den mellemste del af Koreas Ø-kyst;
ca. 60 000 indb. Jernbanecentrum.
venskabelige tal kaldes to hele positive
tal, når hvert af dem er lig med summen
af alle divisorer i det andet tal. Eks. 220
og 284 (1 + 2 + 4 + 71 + 142 = 220
og 1 + 2 + 4 + 5 + 10 + 11 + 20 + 22
+ 44 + 55 + 110 = 284).
Venskabsøerne, d. s. s. Tonga.
Venstre, i alm. politik betegn, for
de-mokr. indstillet parti ei. partifløj, mods.
Højre som udtryk f. moderation ei.
konservatisme. Opstod som udtryk under ’
Fr. Revolution efter medl.s placering i
salen i forhold til talerstolen. -
I Danm. dannedes »Det Forenede V«
1870 af grupper af bondepolitikere;
partiprogram 1872 (Berg) rejste de tidl.
Bondevenners krav om demokrati i ståt og
kommune, kirk. frihed, besparelser,
frihandel, skattelettelser; endv., efter
valgsejr 1872, krav om
folketingsparla-mentarisme, der førte til
forfatningskampen og først gennemførtes 1901. V var
hyppigt delt i stridende grupper (Bojsens
højskolesyn og forsvarsvenlighed mod
Hørups Brandes-prægede radikalisme og
antimilitarisme). Da I. C. Christensen
efter V-s overtagelse af regeringsmagten
1901 gik i mere forsvarsvenl. retning og
skattelove 1903 vakte uvilje bl. de
mindre landmænd, udskiltes 1905 Det
Radikale V. V var derpå næsten rent
landbo-parti, hævdede ledende stilling i
Folketinget til 1913, da. Soc.dem. og Radikale
tilsammen fik flertal. Ved magten 1920-
485Ö
24 (Neergård), måtte derpå afgive
ledende stilling1 i Folketinget til Soc.dem.;
gik under Madsen-Mygdal ind for skarp
liberalisme og nedskæringspolitik under
deflationen, ved magten 1926-29.
Svækket under 1930rnes landbokrise og LS-s
agitation, sluttede jan. 1933 (Krag)
Kanslergadeforliget m.
regeringspartierne, efter yderl. valgnederlag 1935-36 i
opposition, mod grundlovsforslag 1939.
Vandt stærkt frem v. valg okt. 1945 på
liberalistisk program. Dannede derpå
reg. under Knud Kristensen, støttet til
kons. og radikale stemmer i folketinget;
gik i stigende grad ind for aktiv politik
i sydslesvigske spørgsmål, kom sept.
1947 i mindretal i tinget (Radikale mod
Knud Kristensens Sydslesv.-politik);
valg okt. 1947 gav V og det af valgtekn.
grunde særopstillede Hovedstadens V
575 000 stemmer (49 mandater). Da V
ikke kunne samle folketingsflertal,
dannede Soc.dem. regering. -
I Norge dannedes V ved en gradvis
saminenslutn. af radikale bondepolitikere
og frisindet byintelligens i 1860erne;
ledende i Stortinget i 1870erne under
Sverdrup, ved magten 1884-89 og hypp.
siden. Gennemførte parlamentarisme,
efterh. alm. valgret, demokratisk
skole-ordn. og unionsopløsning (Michelsen);
ledende under 1. Verdenskrig (Gunnar
Knudsen); svækket i 1920rne ved
Bondepartiets fremgang, men
indflydelsesrigt v. sin centrumsstilling under ledelse
af Mowinckel; måtte i 1930rne afgive
lederstilling til Arbeiderpartiet. Fik 1945
20 mandater af i alt 150.
venstredrejende kaldes optisk aktive
kem. forbindelser, der (i et polarimeter)
drejer det polariserede lys til venstre (jfr.
optisk isomeri).
Venstrereformpartiet, da. polit, parti,
grl. 1895 af de venstremænd, der gik mod
forliget 1894. Ledet af I. C. Christensen;
dannede min. 1901 ved systemskiftet,
mindsket 1905 v. udskillelse af Radikale
Venstre; fra 1908-10 forenet m.
Moderate Venstre til Venstre.
Venstresocialister, sv. parti, opr. fløj
af Soc.dem., i opposition til ledelsens
moderate taktik og samarbejde m. d.
liberale, 1917 udskilt som »Sveriges
socialist iska vänsterparti« (bl. a. Z. Höglund);
heraf udskiltes 1921 kommunistisk parti
i tilslutn. til 3. Internationale, hvorpå
resten af V 1923 forenedes m. Soc.dem,
Venstres Ungdom (fork. VU), polit,
landsorganisation, stiftet 1908, arb. for
tilslutn. bl. ungdommen til partiet
Venstre. Udg. bladet »Dansk Folkestyre«.
1949 168 kredsforeninger med i alt
62 000 medl.
ventende(s) arv, jur., arv, som ikke er
faldet, idet arveladeren endnu er i live.
v kan ikke med retsgyldighed sælges,
pantsættes ei. bortgives,
ventepenge (tidl. vartpengé), årlig ydelse
i op til 5 år til en pensionsberettiget
tjenestemand afskediget som flg. af, at hans
stilling inddrages,
’venter (lat.), bug.
’venti- (lat. ventus vind), vind-,blæsnings-.
ven’ti’l (lat. ventus vind), 1) tekn.,
afspær-ringsorgan for
luft, damp og
vædsker,
bestående af et
v-hus m. et
v-sæde og et
bevægeligt v-le-geme. En
kon-trav tillader
kun
gennemgang i een
retning. En
sikker-hedsv åbner selv, når trykket overstiger
det tilladelige. I kraftmaskiner åbnes og
lukkes v automatisk under gangen v. hj.
af en knastaksel. 111. viser en sædev.
v-hu-set (a) med dækslet (e) har et ringformet
v-sæde (b), mod hvilket v-legemet (c) kan
spændes v. hj. af v-spindlen (d), der drejes
af et håndhjul (f). - 2) mus., mekanisme
på blikblæseinstrumenter, der forkorter
ei. forlænger luftsøjlen, således at man
kan frembringe andre toner end det
pågældende instruments naturtoner.
4857
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
