- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4858,4859,4860

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vengeance-grund ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ventilafleder

verbigeration

ventilafleder, overspændingsbeskyttelse
til elektr. ledningsnet, hvorved
overspændingen afledes, medens den normale
driftsspænding ikke kan lade en strøm
passere.

ventilation (af ventil), fornyelse af luften
i lukkede rum. Den simpleste form for
v er åbning af vinduer, idet der helst
skal åbnes et lavt- og et højtsiddende
vindue og helst således, at der skabes
kraftig gennemtræk, som hurtigt
erstatter den dårlige luft med frisk luft,
uden at værelset afkøles unødigt.
Nogen naturlig v foregår der gnm. dør- og
vinduessprækker, især i opvarmede
lokaler; denne v kan forøges ved at rummet
forsynes med luftkanaler til det frie. Den
naturlige v er dog helt afhængig af
temperaturforholdene, og man må derfor
ofte indrette mekaniske
ventilationsanlæg.

venilationsanlæg, mekaniske anlæg,
der fremkalder ei. forøger ventilationen,
v udføres især for lokaler, hvor mange
mennesker er forsamlede, samt i
fabriks-lokaler, hvor meget damp ei. støv
udvikles. Også stalde ventileres nutildags.
Ofte er v kombineret med
opvarmningsanlæg, simplest ved en ventilationsovn. Til
v anv. oftest en elektr. ventilator, der kan
suge luften ud ei. blæse frisk luft ind;
også ventilationshætter kan anv. Bliver
luften befugtet, renset ei. lign., kaldes
anlægget et luftkonditioneringsanlæg.

ventilationshætter, indretninger, der
anbringes over åbningen af lodrette ven-

tilationskanaler og v. hj. af vinden øger
det naturlige træk i disse. De findes i
mange oftest patenterede
udførelsesfor-mer.

ventilationsovn, ovn, hvor der gnm. en
udvendig kappe ved naturlig træk
indsuges luft, der opvarmet føres ud i lokalet,
venti’lator (af ventil), apparat til
fornyelse af luften i et rum, bestående af
luftpropeller, i reglen drevet af en
elektromotor. v anbringes i en væg og kan da
enten suge forbrugt luft ud ei. trykke
frisk luft ind.
ventilblæseinstrumenter, mus., de
metalblæseinstrumenter som foruden
grundakkorden af naturtoner ved hjælp
af 3-6 cylinderventiler kan danne 6
andre akkorder, således at samtlige
toner i den kromatiske skala findes,
venti’le’re (af ventil), udlufte; drøfte,
overveje.

Ventimiglia [-’milja], fr. Vintimille, ital.
badested ved Rivieraen; 16 000 indb.
(1936). Grænsestation til Frankrig.
Ventnor [’væntna], eng. badested på øen

Wight. 6600 indb. (1948).
Wentorf, Carl (1863-1914), da. genre- og
portrætmaler; portræt af Niels Finsen
(1904-06, Frederiksborg),
ventöse [v<J’to:z] (fr: vindmåned), den fr.
revolutionskalenders 6. måned, slutn.
feb.-marts.

ven’tra’l (af venter), anat., hvad der
vender imod ei. ligger på bugsiden,
ven’trikel (diminutiv af venter), 1)
mavesækken; 2) hjertekamrene; 3)
hjerneventrikel.

ventrikulogra’fi’ (ventrikel + -grafi),
ind-blæsning af luft i hjernehulhederne
gennem en trepanationsåbning i kraniet med
påfølgende røntgenundersøgelse, hvorved
evt. hjernesvulster kan påvises og
lokaliseres.

ventro- (af venter), mave-, bug-,
ventrofi’xatio ’uteri (lat.), fastsyning af

livmoderen til bugvæggen.
■Ventspils, ty. ’Windau, havneby i
Letland ved Østersøen VNV f. Riga; ca.

20 000 indb. (1940). Bane til Riga; vigtig
isfri havn for Sovj.; tømmereksport.

Ven’turi, Adolfo (1856-1941), ital.
kunsthistoriker. Hovedværk: Storia dell’arte
italiana 1-19 (beg. 1901, ufuldendt).

venturi’me’ter, apparat til måling af
hastigheden af strømmende vand ei. luft
i rør, baseret på måling af trykfaldet i en
indsnævring; opkaldt efter ital. fys.
G. B. Ventur i (1746-1822). v (også kaldet
venturirør) benyttes som fartmåler i
flyvemaskiner, i hvilke man også i
gyro-instrumenterne ofte udnytter
undertrykket i et v-s indsnævring til at holde
gyroen i rotation.

Wentworth [’wæntwa:^], Thomas, d. s. s.
Earl Strafford.

Wentzel [’væntsal], Nils Gustav
(1859-1927), no. maler; navnlig
folkelivsbilleder.

Venus, 1) i rom. rel. en gudinde af italisk
opr., gudinde for forårets fremspirende liv
og for blomster, urter og vinplantninger, i
Rom gudinde for haver og køkkenurter,
gartneres og grønthandleres
beskytter-inde; identificeredes senere med den gr.
Afrodite og overtog helt dennes træk.

2) (efter 1)) (astron. tegn ♀ ), den
næstinderste af Solsystemets planeter. V-s
diameter er 0,97 gange Jordens, massen
0,81 gange Jordens, den gnsntl. vf. 0,88
gange Jordens ei. 4,9 gange vands vf.
Gennemsnitsafstanden fra Solen er 0,72
gange Jordens ei. ca. 108 mill. km.
Minimumsafstanden fra Jorden er ca.
39 mill. km. Omløbstiden i banen udgør
224,7 døgn. I lysmaksimum ses V ca. 10
gange lysstærkere end den lysstærkeste
fiksstjerne Sirius og er da synlig med
blotte øjne om dagen. V kan ikke opnå
større vinkelafstand fra Solen end 46°.
Når V står tilstrækkelig langt 0 f. Solen,
er den synlig i V efter Solens nedgang og
kaldes da aftenstjernen. Når V står
tilstrækkelig langt V f. Solen, ses den om
morgenen i 0 før Solens opgang som
morgenstjerne. I kikkert viser V meget
tydeligt skiftende faser (ligesom vor Måne)
alt efter, tø vor stor en del af den af Solen
belyste halvdel af planeten, der vender
mod Jorden. V er omgivet af en
atmosfære, der sandsynligvis består af
kuldiok-syd. Formodentlig er den uigennemsigtig,
således at den faste overflade ikke
bidrager til det tilbagekastede lys.
Overfladetemperaturen er ca. -f 100° C. V-s
rotationstid har ikke kunnet bestemmes
med sikkerhed.

Venus-bjerg, navn på fl. ty. bjerge, hvor
Venus if. folketroen holdt hof, og hvorind
hun søgte at lokke mennesker, f. eks.
Tannhäuser.

venusbælte (’Cestus ’veneris),
bæltefor-met mere end meterlang ribbegople.
Varmere have.

’Venus fra ’Milo, populær betegn, f. den
hellenistiske Afrodite-statue, der i 1820

Venus fra Milo.

blev fundet på den gr. ø Mélos (Milo).
Nu i Louvre i Paris,
venushår (Adi’antum), bregneslægt fra

subtrop, og trop. lande. Nogle arter
dyrkes i koldhus og benyttes meget ved
sammenstilling af blomsterbuketter.
Venus-passage, astron., det fænomen, at
Venus kommer ml. Jorden og Solen og
fra Jorden ses som en lille mørk plet på
solskiven. V observeredes i 1761, 1769,
1874, 1882 og vil igen indtræffe i 2004 og
2012. Tidspunkterne for Venus’ indtræden
på og udtræden fra solskiven er
forskellige alt efter iagttagelsesstedet.
Forskellen afhænger af forholdet ml.
jorddiameteren og afstanden Sol-Jord, hvorfor
den sidstnævnte størrelse kan bestemmes
ved observation af V. Ved de fire V, der
har fundet sted fra og med 1761, er derfor
udførlige observationer blevet anstillet af
et stort antal ekspeditioner.
Venus’s blomsterkurv (Euplec’tella),

glassvamp. Kurvelign. dybhavsform.
venusvifte (Gor’gornia fla’bellum),
hornkoral. Grenene flade, sammenvoksede,
så de danner en hullet, vifteformet plade.
Varmere have.
venusvogn, bot., d. s. s. stormhat.
Wenzel [’væntsal], Cech Vaclav
(1361-1419), ty. konge 1378-1400 (afsat),
böh-misk konge 1378-1419; søn af Karl 4.;
støttede Hus.
Wenzel-kronen, Böhmens kongekrone,
opkaldt efter Wenzel (Vaclav den Hellige).
Venø, ø i Limfjorden, N f. Struer, ml. V
Bugt og V Sund; 6,4 km2; 193 indb. (1945).
Venø Bugt, farvandet ml. Venø og Salling,
ve’nø’s (af vene), hvad der hører til en vene.
Venø Sund, farvandet ml. Venø og
halvøen N f. Struer,
’vera ’causa (lat: sand årsag), empirisk
påviselig, mods. blot tænkt ei. opdigtet
årsag.

Veracruz [bæra’krus, ’ßæ-1, Méxicos
vigtigste havneby, i staten V ved
México-golfen; 76 000 indb. (1940). Jernbane til
México City. Grl. 1520.
ve’randa (anglo-indisk), let tilbygn. til
hus, åben ei. lukket, ofte med vægge af
glas i sprosser,
vera’tri’n, giftigt alkaloid, der findes i
sabadillefrø (sabadille blev først
beskrevet som Veratrum officinale).
Ve’ratrum (lat.), slægt af liljefam. Forsk,
arter fra S-Eur., Arner, og Asien er
stauder i haver,
ver’ba’l (af verbum), 1) mundtlig; ordret;

2) hørende til et verbum,
verbal injurie, ærefornærmelse i ord.
verbalinspiration, den ortodokse lære
om Bibelen som Guds egen tale ord for
ord. Af hist. grunde uholdbar,
verba’lisme (lat. verbum ord), ordstrøm

uden mening og sammenhæng,
verbalkontrakt, i romerretten en
kontrakt, som indgås med anv. af ganske
bestemteord (verba). Hoved-eks: stipulatio.
verbalnote, diplomatisk note affattet i

tredie person,
verbalsubstantiv, substantiv, dannet af
et verbum; betegner den til verbet
svarende handling (f. eks. roning af at ro)
ei. den person, der udfører den i verbet
angivne handling (f. eks. roer af at ro).
verbalsuggestion (verbal + suggestion),

suggestion v. hj. af ord ei. tale.
ver’batim (af verbum), ordret.
Ver’bena, d. s. s. jernurt,
verbi- (af verbum), ord-,

verbigeration (verbi—h lat .gerere (frem-)

føre), tilbøjelighed til gentagelse af
stavelser ei. ord, symptom ved sindssygdom.

4858

4859

4860

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1796.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free