- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4861,4862,4863

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verbruggen - verbum - Vercel, Roger - Vercelli - Verchne-Udinsk - Vercingetorix - Werckmeister, Andreas - Vercors - Verdaguer, Jacinto - Verdalen - Verdandi - Verde, Kap - verden - Verden - verdensakse - verdensaldrene - verdensanskuelse - verdensbrand - verdensdel - Verdensfredsbureau, Det Internationale - Verdens Gang - verdenshav - verdenshjørner - verdenskort - verdenskort, internationalt - Verdenskrig, 1. - 1) polit. og mil.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Verbruggen

Verdenskrig, i.

Verbruggen [far’brøfs], flamske
billedhuggere. 1) Hendrik (1655-1724), søn af
2). Har udført prædikestolen i St. Gudule
i Bruxelles, højalteret i Sint Baafs i Gent.
Virkede også i Sv. 2) Pieter (1609-86).
Hovedværk: marmoraltret i katedralen i
Antwerpen.
’verbum (lat.), ord; gramm., udsagnsord,
ord(klasse), der udtrykker handling ei.
tilstand (komme, spise, være, bo), og hvis
mest karakteristiske ejendommelighed i
de fleste sprog er, at de finite former
kun kan anv. som prædikat.
Vercel [vær’sæl], Roger (f. 1894), fr.
forfatter, har i romaner kraftigt skildret
krigertypen Le capitaine Conan (1934, da.
1941) og søfolks liv Remorques (1935).
Vercelli [-’tjæl:i] (lat. Ver’cellæ), ital. by i
Piemonte, 70 km V f. Milano; 39 000
indb. (1936). Interessant kirke (St.
Andrea) fra 13. årh. Kornhandel, især ris. Her
blev kimbrerne slået af Marius 101 f. Kr.
■Verchne-U’dinsk [’vertni-j, tidl. navn

på Ulan-Ude, Sovj.
Vercin’ge’torix [-kirç-] (d. 46 f. Kr.),
høvding for de galliske arverner, der 52 f.
Kr. rejste hele Gallien mod Cæsar og efter
hårde kampe måtte kapitulere i Alesia.
Henrettet. Senere betragtet som gallernes
nationalhelt.
’Werckmeister, Andreas (1645-1706),
ty. organist og musikakustiker. Kendt
som ophavsmanden til den tempererede
stemning (se temperatur.)
Vercors [vær’ko:r], pseud. for Jean Bruller
(f. 1902), fr. forfatter; hans fortælling
Le silence de la mer (1942, da. Havets
Stilhed 1946) blev den berømteste fr.
modstandsbog, udkom illegalt i de af V
1941 grl. »Éditions de minuit«.
Verdaguer [ßarda’gær], Jacinto
(1843-1902), catalansk forfatter, har med La
Atldntida (1877) skabt catalanernes
nationalepos.
Verdalen [’vårda:lan], no. dalføre, på
0-siden af Trondheimsfjorden,
gennemstrømmes af Vedalselva. Nær mundingen
ligger Stiklestad.
’Verdandi (oldn., egl: vordende), i nord.

mytologi en af de tre norner.
’Verde, Kap, fr. Cap Vert, portug. Cabo
Verde, d. v. s. Grønne Forbjerg, Afrikas
vestligste punkt; 17° 35’ v. lgd., 14° 45’
n. br.

verden (oldgerm. werold mands-alder),
1) Jorden ei. en væsentlig del deraf; 2)
universet, verdensaltet; 3) afsluttet
hel-hedsområde f. eks. fantasiens v.
Verden [’feirdan], ty. by ved Aller i
Niedersachsen; 11 000 indb. (1939). Opr.
katolsk bispedømme; 1648 under Sv. s.
m. Bremen, kom 1720 til Hannover,
1866 under Preussen,
verdensakse, astron., en linie gnm.
iagt-tagelsesstedet parallel med Jordens akse,
rotationsakse for himlens tilsyneladende
omdrejning fra 0 mod V i løbet af et døgn.
verdensaldrene, læren om, at der
eksisterer fl. på hinanden flg. perioder med
hver sine særl. kendetegn, og med den
slutning, at den indeværende tidsalder er
den ringeste; kendes fra Grækenland,
Persien og Indien,
verdensanskuelse, menneskets
opfattelse af tilværelsen som helhed, ofte
indeholdende dets opfattelse af sin egen
plads og rolle deri (livsanskuelse),
verdensbrand, rel. forestilling om verdens
tilintetgørelse ved ild., stammer opr. fra
Parsismens dommedagslære.
verdensdel, et større landområde, hvis
natur og kultur udgør en geografisk
helhed. Tidl. inddelte man Jordens
landområder i 5 v, nu oftest i 7: Europa, Asien,
Afrika, Nordamerika, Sydamerika,
Australien og Antarktis, ei. 8, idet
Sovjetunionen da regnes for en særskilt v.
Verdensfredsbureau, Det
Internationale, fr. Bureau international permanent
de la paix, stiftet 1891 i Bern (Fr. Bajer)
m. det formål at virke for fred v.
oplys-ningsarb., afholdelse af kongresser o. 1.
Verdens Gang, 1) no. blad (radikalt), grl.
1868 som ugeblad, 1885 dagblad; 1923
opgået i »Tidens Tegn«, som ophørte
1941. 2) uafh. no. dagblad, grl. 1945 af
stiftelsen »Pressefondet av 7. mai 1945«
(delvis fremgået af modstandsbevægel-

4861

sen). Oplag 1948: ca. 40 000. 3) da.
soc.dem. tidsskrift for politik, økonomi,
kultur, fagbevægelse. Grl. 1903 som
»Socialisten«, 1947 navneforandring til
V. Udk. 10 gange årligt. Oplag 1948:
ca. 5600.

verdenshav ei. ocean, betegn, for de større
have på Jorden: Stillehavet,
Atlanterhavet og Indiske Ocean, mods. have af
anden rang. Tidl. regnede man med
yderligere to v: det Nordl. og det Sydl. Ishav,
men af disse betragtes det førstnævnte,
Ishavet, nu som et middelhav hørende til
Atlanterhavet, og det andet er opdelt ml.
de 3 v, idet grænserne ml. disse er fastsat
til meridianerne 20° 0. lgd. (passerer nær
Kap det Gode Håb), 147° 0. lgd. (passerer
nær Tasmaniens sydspids) og 67° v. lgd.
(passerer nær Kap Hoorn).

verdenshjørner, de 4 retninger, S, V, N
og 0, som bestemmes af skæringslinien
ml. horisontens og meridianens plan
(d. v. s. planen gnm. lodlinien og
verdensaksen) og den derpå vinkelrette vandrette
linie (smlgn. nordpunkt og sydpunkt).

verdenskort, plane kort, som omfatter
hele Jordoverfladen. Der sondres ml. tre
hovedtyper af v: 1) flade tro v i Kaysers
projektion, hvor alle arealer er angivet
i samme formindskelse. Her er
vinkelfejlen - forvridningen - stor ved kortets
yderkanter. 2) vinkeltro v i Mercators
projektion, som har fordelene ved at
have parallelle breddekredse og ved at
være et kontinuert v. Benyttes til
søkort og skoleatlas, men har store
fladefejl i nordl. og sydl. områder. 3) v som
hverken er flade- ei. vinkeltro som
f. eks. Eckerts projektion (med
parallelle breddekredse), men som til gengæld
har mindre vinkelfejl end Kaysers
projektion og mindre fladefejl end
Mercators projektion.

Hosstående v viser Jordens polit,
inddeling 1948, i Kaysers projektion. Her
er f. eks. det brit. verdensriges lande
angivet med røde farver, lyserøde for
moderlandet og Dominions (Hindustän
og Pakistan dog med særlige farver),
mørkere rødt for kolonilandene.
Tilsvarende er det fr. verdensrige angivet
med violet farve, det portugisiske med

lysebrun osv. Øgrupper er understreget

med moderlandets polit, farve.

verdenskort, internationalt, topogr.
kort i målestok 1:1 000 000, hvor der anv.
særl. signaturer, derunder farver if.
internat, aftale.

4862

Verdenskrig, 1., 1914-18, ført ml.
»Centralmagterne«: Tyskl.,Østr.-Ungarn,
senere også Tyrkiet, Bulgarien, og »De
Allierede«: Engl., Frankr., Rusl.,
Serbien, Montenegro, Belgien, senere m.
til-slutn. af Japan, Italien, Portugal,
Rumænien, USA m. fl. amer. stater,
Grækenland, Kina.

1) polit, og mil. De eur. stormagter var
delt i 2 grupper, hvis modsætn. gav sig til
kende i stadig skarpere kriser. Frankr.,
der 1871 havde mistet Alsace-Lorraine
til Tyskl. og følte sig truet af ty. milit.
overlegenhed, havde fra 1890erne fået
militæralliance m. Rusl., hvis
Balkanekspansion krydsedes af østr. politik og
ty. ønske om økon. herredømme i
Levanten. Engl., der tidl. havde set Frankr.
og Rusl. som hovedmodstandere i
kolonipolitik, følte sig truet af ty. industriel
ekspansion, flådeoprustning,
koloniinteresser, gik fra 1904 i entente med Frankr.
og fik 1907 forståelse m. Rusl. Tyskl.
følte sig truet af eng.-fr.-russ. entente,
knyttede sig nøje til Østr.-Ungarn og
afventede gunstigt øjeblik for at sprænge
indkredsningen. 28. 6. 1914 dræbtes
østr.-ung. tronfølger Franz Ferdinand ved
attentat i Sarajevo. Bag gerningsmanden
Princip stod serbisk organisation, der
ønskede Østr.s opløsn. og sydslavernes
forening under Serbien. Østr. ønskede
Serbien knækket een gang for alle,
opnåede tilsagn om ty. støtte, præsenterede
23. 7. Serbien for et ultimatum,
uantageligt derved, at østr. embedsmænd skulle
foretage undersøgelser på serb. område.
Efter eng.-russ. opfordring strakte Serbien
sig relativt vidt, men Østr. erklærede
28. 7. krig. Rusl. mobiliserede 30. 7.;
Tyskl., der ikke turde lade Rusl. få
forspring, krævede forgæves mobiliseringen
standset og erklærede 1. 8. Rusl. krig.
Mod Frankr., der ikke ville love
neutralitet, erklærede Tyskl. krig 3. 8. Ty.
felt-togsplan tilstræbte nedkæmpning af
Frankr., inden Rusl. fik mobiliseret sit
store menneskemateriale; da fr.
befæstningsanlæg hindrede hurtigt fremstød i
Vogeserne, brød Tyskl. som planlagt 4. 8.
ind i Belgien, der nægtede ty.
gennem-march og tog kampen op. Engl., der
ligesom Tyskl. havde garanteret Belg.s
neutralitet, havde på forhånd ført intime
militærforhandlinger m. Frankr. og kunne
næppe under nogen omstændigheder
tillade et ty. eneherredømme på fastlandet
ved fr. sammenbrud; 4. 8. erklærede

4863

VESTFRONTEN 191^-1918

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1799.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free