- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4867,4868,4869

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verdenskrig, 1. - Russ. offensiv - 2) økon. og socialt - Verdenskrig, 2. - A. Politiske og militære begivenheder - 1. Krigens forhistorie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Verdenskrig, i.

Verdenskrig, 2.

Tyskland og dets Forbundsfæller
Marts 1938 - 1 Sept.1939 .

Tysk/and Marts 1938
Italien Marts 1938.
Ungarn Marts 1938

Ost rig inc/iemmet i Tysk/and

Marts 1938.
Sudeteromraaderne ind/emmet i

lysk/and Oktober 1938.
Syd/. Siovaki og Karpatho-Ukraine
indlemmeti Ungarn Okt. Nov. 1938og Marts1939
Böhmen - Mähren tysk Protektorat
Marts 1939.

Slovakiet oprettet Marts 1939.
Albanien besat af Italien April 1939.

Tes in besat af Polen Oktober 1938.

Meme/omraadet indlemmet
i Tyskland Marts 1939.
Danzig indlemmet i Tysk/and
1-9-1939.

mand. f. allierede styrker på
Vestfronten. Fra juli satte allieret offensiv ind,
der førte afgørende ty. tilbagetog med
sig, særlig fra sept. Bulgarien sluttede
våbenstilstand sept., Tyrkiet okt.;
Østr.-Ungarn brød sammen efter ital. sejr v.
Vittorio Veneto (v. Alpernes fod N f.
Venezia) og sluttede våbenstilstand 2. 11.
Under stadig vigen holdt tyskerne endnu
en sammenhængende vestfront, men
situationen var håbløs. Okt. søgte ty.
regering under Max af Baden
våbenstilstand; Ludendorff gik af; 4. 11. rejste
matroserne på ty. flåde i Kiel opstand,

9. 11. flygtede Kejser Vilhelm 2.,
republik proklameredes. Efter forhandl, i
Compiégne-skoven 8.-10. 11. trådte
11. 11. en våbenstilstand i kraft, der ikke
gav Tyskl. mulighed for genoptagelse af
kampen. Alt V f. Rhinen og et bælte
10 km 0 for skulle rømmes, flåden og en
mængde materiel udleveres, mens den
allierede blokade fortsatte. Samtidig var
Østr.-Ungarn brudt sammen; Polen,
Cechoslovakiet, Jugoslavien
proklameredes som selvstændige stater. Efter V«
års forhandlinger i Paris underskrev
Tyskl. 28. 6. 1919 Versailles-freden,
Østr. freden i St. Germain 20. 9. 1919,
Bulgarien i Neuilly 27. 11. 1919, Ungarn
i Trianon 4. 6. 1920; Tyrkiet underskrev

10. 8. 1920 en fred i Sévres, der ikke
gennemførtes, og egl. fred kom først i
Lausanne 24. 7. 1923.

2) økon. og socialt. Den økon. baggrund
for krigsudbruddet var især
tilspidsningen af kampen om råstoffer og
afsætningsmarkeder ml. stormagterne (især
Tyskl. kontra Engl. og Frankrig), efter at
de fremmede verdensdeles opdeling ml.
kolonimagterne omtr. var afsluttet og
økon. ekspansion ud over landegrænserne
dermed vanskeliggjort. Under krigen
overflyttedes civillivets
produktivkræfter i stigende omfang til krigsformål.
Dette, i forb. med stigende knaphed på

transportmidler, forsk, råvarer og senere
også arbejdskraft, bevirkede efterhånden
- trods anv. af erstatningsråvarer og
trods kvinders og krigsfangers deltagelse
i produktionen - nedgang i befolkningens
civile forsyning, gennemtvunget ved

4867

rationeringer, pris- og skattestigninger
samt indenlandske statslån. For at
effektivisere krigsførelsen og til dels for at
hindre drastisk nedsættelse af visse
befolkningsgruppers levefod foretoges (især
i Tyskl.) omfattende indgreb i
produktion og varefordeling, hvorved
liberalismens uregulerede prisdannelse,
forbrugs-og beskæftigelsesvalg blev opgivet.
Efterhånden finansieredes krigsførelsen i
stigende grad gnm. statslån i
centralbankerne og deraf flg. øget seddeludstedelse.
Den således oppustede pengemængde og
købekraft medførte yderligere store
prisstigninger: inflation. Europas stater (især
Engl.) måtte forbruge af deres
tilgodehavender i koloniale og andre lande;
i disse og andre oversøiske, mindre
krigsberørte lande (USA, britiske
Dominions, Sydamerika, Japan, Indien m. m.)
voksede nye industrier frem.
Omfattende internationale gældsætninger fandt
sted: de allierede stater lånte opr. hos
Engl., senere - også Engl. - hos USA;
centralmagterne lånte hos Tyskl. Denne
udvikl, forrykkede det økon.
tyngdepunkt fra Engl. til det tidl. debitorland
USA, som blev verdens største
kreditornation. Krigens enorme tab af
menneskeliv og værdier skabte i forb. m. efterflg.
epidemier stor nød i mange både sejrende
og tabende lande, men samtidig store
fortjenester for nogle erhvervsdrivende.
Den store sociale spænding udløste i
forsk, lande (Ungarn, Tyskl., Rusl.,
Finland, Italien) arbejderrevolutioner ei.
-opstande, som i Rusl. førte til omvæltn.
af den kapitalistiske samfundsform og
oprettelse af et proletariatets diktatur. I
disse år splittedes den internat,
arbejderbevægelse varigt i en revolutionær
(kommunistisk) og en reformistisk
(socialdemokratisk) fløj. Under den
revolutionære gæringog manglen på
arbejdskraft opnåede arbejderklassen mange
steder fordele (højere realløn, 8 timers
arbejdsdag m. m.), som kun for en del
atter gik tabt efter
konjunkturvendepunktet 1920-21. - Engl.s og Frankrigs
økon.-polit. stilling som imperiemagter
styrkedes ved Tyskl.s fjernelse som
stormagt og kolonimagt og ved opløsn. af det

4868

tyrkiske osmannerrige i det mellemste
Østen, men svækkedes samtidig ved
krigstabene, afhængigheden af USA og de
brit. imperielandes større selvstændighed.
Tsarruslands og Østrig-Ungarns
sammenbrud gjorde ende på Europas to mest
feudalt prægede stormagter, førte til
oprettelse af en række nye, stærkt
protektionistiske stater i Central- og Østeuropa
og udløste omfattende udstykn. af
storgodser. 1. Verdenskrig gav den
liberalistiske økonomi et knæk, som den ikke
overvandt. Den internationale handels
genoprettelse hemmedes af økonomisk
usikkerhed, social uro,, øget
toldbeskyttelse, finansielt kaos og
krigsgældspro-blemer, særlig gnm. De Allieredes
kolossale (og aldrig realiserede)
krigsskades-erstatningskrav over for Tyskl. Den
enorme statsgæld, massearbejdsløshed m.
m. affødte statsindgreb og store skatter,
og den frie konkurrence indskrænkedes
yderligere ved erhvervslivets stigende
monopolisering og markedernes
afspærring. Konkurrencen fra den nye oversøiske
storindustri og den forstærkede
selvstæn-dighedsbev. i hel- og halvkoloniale
områder var en trusel mod de gl.
kolonimagters fortsatte herredømme i andre
verdensdele, og med oprettelsen af
Sovjetunionen etableredes for første gang
en socialistisk ståt.

Verdenskrig, 2., 1939-45, ført ml.
Hitlers Tyskl., støttet af Japan, Ital.,
Ungarn m.fl., mod Engl., Frankr., Polen,
Sovj., USA og de fleste øvr. stater på
kloden.

A. Politiske og militære begivenheder.
1. Krigens forhistorie. (Jfr. ovenstående

kort).

Under udnyttelse af eng.-fr. splittelse
og disse landes modsætning til
Sovjetunionen gennemførte Hitler fra 1935
aggressiv ekspansionspolitik med en
række traktatbrud, der slog ethvert
forsøg på international retsordning
omkuld: Ty. oprustning åbent
vedgået 1935, støtte til Mussolini i
Abessi-nienkrigen 1935-36, militarisering af
Rhinlandet 1936, aktiv støtte til Franco
1936-39, besættelse af Østrig 1938, af
sudeterty. områder i Cechoslovakiet efter

4869

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1801.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free