Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verdenskrig, 2. - 1. Krigens forhistorie - 2. Perioden 1. 9. 1939-22. 6. 1941
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdenskrig, i.
Verdenskrig, 2.
Münchenoverenskomsten 30. 9. 1938.
»Den lille Entente« splittedes 1936-38;
Frankr. kunne efter
Rhinlandsbesættel-sen 1936 og opbygningen af
Siegfried-Linien vanskelig hjælpe sine tidl.
forbundsfæller i Mellem- og SØ-Eur.;
Jugoslavien og Rumænien søgte forståelse m.
Tyskl. Da Mussolini 1936 gik ind for
»Rom-Berlin-Aksen«, kunne Frankr. ikke
tage en konflikt alene, men kun m. eng.
hjælp. Engl. under Baldwin og Neville
Chamberlain ville længst muligt undgå
konflikt m. Tyskl. (anerkendte ty.
op-rustn. ved flådetraktat 18. 6. 1935, der
gav Hitler frie hænder i Østersøen), og
søgte at bevare international forståelse
ved at imødekomme nationalt
berettigede ty. krav, så meget mere, som Engl.s
imperium truedes af Japan og voksende
vanskeligheder i Indien og Palæstina, og
den eng. økon. magtstilling var stærkt
reduceret. Den eng. regering havde større
mistillid til Sovj. end til Hitler, og under
den Cech. krise sept. 1938 unddrog
Engl.-Frankr. Cecherne deres støtte, også fordi
Vestmagterne var langt dårligere beredt
på krig end Tyskl. Ved Cechoslov.s
opløsning forsvandt den eneste ståt i
Mel-lemeur., der kunne og ville yde aktiv
modstand mod Hitler. I tal. kunne ikke
tage krig m. Engl. og Frankr. på een
gang, men var efter ty. besættelse af
Østrig afh. af Hitler og håbede på
Middel-ha vsekspansion; Mussolini støttede
freds-forsøgene, der sept. 1938 førte til
Münchenoverenskomsten, men søgte derefter
konflikt m. Frankr. og lod sig ikke, trods
eng. frieri, lokke ud af Aksesamarbejdet.
Marts 1939 opløste Hitler resterne af
Cechoslov., gjorde Böhmen-Mähren til
ty. protektorat, Slovakiet til ty. vasalstat;
desuden tog Hitler Klaipeda; I tal.
besatte i apr. Albanien. Sovj., isoleret under
Münchenpolitikken, var ikke tilbøjeligt
til at gå i samarbejde med Vestmagterne.
Den offentl. mening i Engl. og Frankr.
var dog så foruroliget efter München, at
Vestmagterne efter Aksens nye
aggression besluttede sig til mere aktiv politik;
31. 3. 1939 afgav Chamberlain
garantierklæring for Polens uafh., 13. 4. tillige
for Rumænien og Grækenl., 12. 5.
sluttedes eng.-tyrkisk bistandspagt. - 26. 4.
1939 indførte Engl. alm. værnepligt.
22. 5. udbyggedes ty.-ital. Akse off. til
militæralliance. Polens diktaturregering
(Rydz-Smigly, Beck) havde siden ty.-po.
pagt 1934 holdt forståelse m. Hitler og
deltaget i delingen af Cechoslov. 1938,
men da Hitler 31.3. 1939 krævede
Danzig, antog Polen eng.-fr. garanti. 26. 4.
opsagde Hitler ikke-angrebspagten m.
Polen, hvorefter spændingen uafbrudt
tiltog sommeren igennem. Vestmagterne
søgte forståelse m. Sovj., men betænkte
sig på at give Sovj. frie hænder i
Baltikum, og Polen afviste indrykn. af sovj.
tropper til hjælp i krig mod Tyskl.
Under voksende uro i Danzig og skarp
ty. presseagitation underskreves 25. 8.
eng.-po. defensiv alliance. Trods den eng.
ambassadør Nevile Hendersons
mæglingsforsøg i Berlin var det øjensynligt,
at Engl. ikke ville gå med til gentagelse
af Münchenpolitikken, mens Tyskl., der
nu var klar til krig. pressede på med
uopfyldelige krav. 31. 8. overraktes 16
punkter m. ty. krav om afstemn. i Po.
Korridor og Danzigs indlemmelse i Tyskl.
Tyskl. erklærede dog, at disse forslag
betragtedes som afvist af Polen, da det ikke
øjeblikkelig havde sendt en forhandler,
som Hitler havde forlangt 28. 8. Om
morgenen tidlig 1. 9. 1939 angreb ty.
styrker Polen. Da eng.-fr. ultimatum om
tilbagetrækning af ty. tropper fra po.
område forblev ubesvaret, indtrådte 3. 9.
krigstilstand ml. Tyskl. og Engl.-Frankr.
Dominions sluttede op om Engl. og ydede
under krigen store troppekontingenter.
Eire forblev neutralt. Sovj.s forhandl, m.
Vestmagterne var bristet; 19. 8. sluttede
Molotov (3. 5. 1939 udenrigsmin. efter
Litvino v) handelsoverenskomst m. Tyskl.,
hvortil 23. 8. føjedes ty.-sovj.
ikke-an-grebstraktat og hemmelig delings- og
interessesfæreaftale vedr. Polen,
Baltikum og Bessarabien.
2. Perioden 1. 9. 1939-22. 6. 1941. (Jfr.
ovenstående kort).
Krigen i Polen førte på få dage til
omringelse af po. hovedstyrker i Radom
(kapitulerede 12.-13. 9.) og Kutno (kap.
19.-20. 9.); 17. 9. rykkede sovj. styrker
i forståelse m. Tyskl. ind i Polen, 28. 9.
2 Verdenskrig 1 Sept. 1939 - 22 Juni 19VI.
► Tyskland efter Polens Deling 1939.
Genera/guvernementet.
Protektoratet Böhmen og Mähren.
Erobret og besat af ty. Tropper 91-10, 21-6-11.
I Den ikke okkuperede De! af Frankrig.
Vasalstater under ty. Militærkontrol.
l^y irai Offensiv standset «■ S/di ei Barrani 21-9- 1910
© Brit. Modoffensiv standset ved EI Aghella
10-2-191!
(3) Tysk-1 tal. Offensiv standset ved
Sollum April 1911.
© Ostpolen t/l Sovjet 28-9-1939.
© Hangö Fiskerhalväen SaHoomraadet Ost kåre/.
besat af Sovjet efter Moskväfreden 3-3-10
© Estland, Letlandt Litauen’overlader
Sovjet Stöttepunkter Sept-Okt 1939
indlemmet i Sovjet Juli 1910
© Færoerne besat af Englænderne
12-1-1910.
© Bessarabien-Nordbukovina ti!
Sovjet Juni 1910
© Island besat af Engl. Maj m0,
af USA. 1911.
® Nord/. Transsilvanien indlemmet
i Ungarn’ efter 30-6-1940.
© Syd/. Dobrudsja til Bulgarien
„ 7-9-1910
© Makedonien Indlem, i Bu/garien
_ 9-1-1911.
s> Kroatien selvstændigt fl-1-1911.
© De/af Banatet indlesnmet i
Ungarn 16-1-1911.
18-5-1911 indlemmet i Italien
Slovenien delt mei. Tyskl. Italien og
Ungarn[t8-5 og 8-7-1911).
© Modstand i i raq nedkæmpet af
Eng Maj MJ
® Syrien erobret af eng. og frie fe
Styrker Juni-Juli 1911.
Montenegro se/vst 12-7-1911
T/irakien ind/emmet i Bulgarien
19-9-1911
kapitulerede Warszawa (efter
bombardement) og Modlin; 1. 10. ophørte det
sidste forsvar på Hela-Halvøen. 28. 9.
fastsattes (Ribbentrop i Moskva)
ty.-russ. delingslinie; Sovj. fik østl. Polen til
Curzon-linien og desuden Bialystok.
Vestmagterne bandt ty. tropper i
»Siegfried-Linien«, men forsøgte ikke
alvorlig offensiv. De Allierede søgte at
blokere Tyskl., hvilket dog p. gr. af ty.
selv-forsyningspolitik næppe ramte så hårdt
som under i. V; Tyskl. anvendte u-både,
ikke mindst mod de neutrale. 14. 10.
torpederedes eng. slagskib »Royal Oak«
v. Scapa Flow; dec. blev ty. lommeslagskib
Admiral Graf Spee beskadiget og måtte
20. 12. sænke sig selv v. Montevideo.
Ty. fredsføler 6. 10. afvistes af Engl.;
nederl.-belg. mæglingsforsøg nov. faldt
til jorden. - Krigen ml. Tyskl. og
Vestmagterne gav Sovj. friere hænder:
sept.-okt. overlod Estland, Letland, Litauen
Sovj. militære støttepunkter; Finland,
der afviste tilsvarende vasalforhold, blev
angrebet af Sovj. 30. 11. Sovj.s forsøg på
at skabe fl. tilslutn. til
kommunistregering Kuusinen mislykkedes; men efter
2 måneders energisk defensiv, der gav
fejlagtigt indtryk af manglende sovj.
slagkraft, blev finnerne slået på Det
Karelske Næs. 12. 3. 1940 sluttedes
fi.-sovj. fred i Moskva: Fini. afstod Karelske
Næs m.Viipuri, Salla-området og
Fiskerhalvøen ved Petsamo, overlod Hangö til
Sovj. som forpagtn. og militærbasis.
Vestmagterne reagerede skarpt mod
Sovj.s politik; 14. 12. 1939 ekskluderedes
Sovj. af Folkeforbundet. Juli 1940
indlemmedes Estl., Letl., Litauen i Sovj.;
juni s. å. måtte Rumænien afgive
Bessarabien og nordl. Bukovina. I vinteren
1939-40 forberedte Tyskl. offensiv
vestpå, men bestemte efter flådens ønske
først at erobre no. flådestøttepunkter.
Febr. krænkede eng. marine no.
søterritorium ved at befri eng. fanger om bord
på »Altmark« i Jøssingfjord. 9. 4. angreb
Tyskl. Danmark, der besattes uden større
modstand, og Norge, der tog kampen op,
men støttedes utilstrækkeligt af De
Allierede og hurtigt besattes. Efter hårde
4870
4871
4872
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
