- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4873,4874,4875

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verdenskrig, 2. - 2. Perioden 1. 9. 1939-22. 6. 1941 - 3. Perioden 22. 6. 1941-nov. 1942

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Verdenskrig, i.

Verdenskrig, 2.

2 Verdenskrig 22 Juni 19^1 - Nov. 19^2

Tysk/and

Genera/guvernemente t
Protektoratet ßö/>men og Mähren

Jysklands Forbundsfæller

Erobrede Omraader

Frontlinie Nov. 1941

Frontlinie Nov. 1942
( Tysklands /ængste Fremstöd)

© 2. brit. Modoffensiv standset
v. EI Ag h ei la B-1-1942
Udgangspunkt for Rommels
sidste Offensiv 21-1-1942
© Tobruk falder Juni 1942

© Romme/s Offensiv standset
v. el-Alamein 5-7-1942
Udgangspunkt for Montgomerys
afgörende Offensiv 24-10-1942
© Alliere t Landgang i Marokko
og Algier 8-11-1942

© Sydfrankrig besat af
lyskland 11-11-1942
© Tunis besat af Aksemagterne

Nov. 1942
© Jugoslavisk Partisankrig
mod Tyskerne •

kampe om Narvik blev allierede tropper
7. 6. trukket bort fra Norge, 9. 6.
kapitulerede resten af no. hær. 10. 5. brød
Tyskl. ind i Holland, Belgien og
Luxembourg med påstand om, at de havde ført
uneutral politik. Samme dag afløste
Churchill Chamberlain som eng.
premier-min. Efter 5.-kolonne-virksomhed,
luft-landsættelser af ty. tropper og
bombardement af Rotterdam kapitulerede holl.
hær 14. 5. Allierede styrker rykkede mod
N til hjælp for Belg. Støttet til
overlegent luft- og panservåben stødte ty.
12. 5. gnm. Ardennerne ind over fr.
grænse ml. Sedan og Méziéres, nåede
18. 5. Amiens; allierede modstød
strandede på ty. overlegen offensivkraft, 24. 5.
stod ty. tropper ved Kanalkysten. De
eng.-fr. hovedstyrker var indringet i
Flandern og pressedes sammen; 28. 5.
kapitulerede den belg. hær. Det lykkedes
at overføre 337 000 mand fra Dunkerque
til Engl., men et tilsv. antal allierede
styrker blev ty. fanger, og Tyskl. var
kommet ind i Frankr. uden om
Maginot-Linien. 4. 6. fortsattes ty. angreb i
Frankr., hvor Weygand havde afløst
Gamelin som øverstkomm.; panservåbnet
udfoldede sig frit på de nordfr. sletter,
mens fr. befolknings masseflugt langs
landevejene førte til kaos. 10. 6.
erklærede Mussolini krig mod Frankr. og Engl.
14. 6. faldt Paris, 16. 6. afløstes Paul
Reynaud, der ville fortsætte krigen, af
Pétain; 24. 6. indtrådte våbenstilstand ml.
Frankr. og Tyskl.-Ital. Tyskl. besatte
Nordfrankr. og Atlanterhavskysten til
Pyrenæerne, således at Pétains
»Vichy-regering« kun fik sydøstl. Frankr. at
administrere. Tyskl. beholdt fr.
krigsfanger. 23. 6. trådte general de Gaulle
i London i spidsen for fr. nationalkomité
til fortsættelse af kampen; Weygand
sikrede Nordafrikas tilslutn. til Vichy, men
øvr. fr. kolonier sluttede sig efth. til de
Gaulle. Engl. turde ikke lade fr. flåde
blive magtmiddel i Hitlers hænder og
ødelagde 3. 7. ved Oran fr. flådestyrke,
der ydede modstand; 8. 7. blev fr.
slagskib Richelieu svært beskadiget i kamp
mod eng. flåde ved Dakar. Vichyreg.
bevarede fr. neutralitet, men søgte nøje
tilknytn. til Tyskl. efter apr. 1942, da

Laval blev førsteminister, og forfulgte fr.
modstandsbevægelse. 19. 7. 1940 rettede
Hitler en »sidste appel« til Engl. om
eftergivenhed, men afvistes. 12. 8. beg. ty.
luftoffensiv mod Engl., fra 7. 9. særlig
mod London. Angrebene fortsattes til
maj 1941, men fra okt. 1940 var det klart,
at Tyskl. ikke kunne knække eng.
modstand gnm. luftangreb, og de ty. tab var
så svære, at man gik over til natangreb.
Foruden mod storbyer som Liverpool,
Manchester, Birmingham
rettedeskoncen-trerede angreb på enkelte mindre byer.
Ital. erobrede aug. 1940 Brit. Somaliland
og trængte over den ægypt.-libyske
grænse frem til Sidi-el-Barräni. 28.10.1940
angreb det Grækenland fra Albanien, men
grækerne førte krigen ind på albansk
territorium. 11.-13.11. blev ital. flåde hårdt
ramt af eng. luftangreb mod Taranto.
9. 12. satte Wavell eng. offensiv ind
ved Sidi-el-Barräni; 22. 1. faldt Tobruk,
6. 2. Bengasi. Samtidig angrebes ital.
Østafrika, hvor ital. vicekonge, hertug
Amadeo af Aosta, efter 5 måneders
felttog kapitulerede 19. 5. 1941 i Ambi Alagi.
De sidste ital. styrker gav op 27. 11. 1941
(Gondar). 27. 10. 1940 undertegnedes
tremagtspagt i Berlin ml. Tyskl., Ital. og
Japan, der anerkendte hinandens
interessesfærer i Eur. og Østasien og bandt sig
til at støtte hinanden, hvis en af dem
blev angrebet af en magt, der ikke i
øjeblikket deltog i den eur. ei.
japanskkinesiske krig. Dette var i første række
rettet mod USA, hvor Roosevelt, 5. 11.
1940 valgt til præsident for 3. gang,
i stigende grad støttede Engl. 11. 3. 1941
gennemførtes låne- og lejeloven, der gav
præsidenten mulighed for at stille alle
slags varer, også krigsmateriel, til
rådighed for lande, der havde betydn. for
USAs forsvar, også i form af lån, leje,
gave. Med voksende arner, og eng.
krigsproduktion blev det stadig
usandsynligere, at Tyskl. kunne slå Engl. ned ved
invasion, og i luften var Engl. ved at
få overtaget og rettede angreb mod ty.
byer. Tyskl. udvidede sin indflydelse
langs Donau efter sommer 1940. Sept.
1940 deltes Transsilvanien ml. Ungarn
og Rumænien, der nov. s. å. begge
tiltrådte tremagtspagten; okt. 1940 ryk-

kede ty. tropper ind i Rumænien, 1. 3.
1941 i Bulgarien, der sluttede sig til
tremagtspagten; 25. 3. gjorde Jugoslavien
(Cvetkovic) det samme i Wien, men 27. 3.
styrtedes reg. ved Peter 2.s kup i
Beograd, og ny jugosl. reg. indtog tyskfjendtl.
holdn. 6. 4. sluttede den venskabs trak tat
m. Sovj., første åbenlyse tegn til ty.-sovj.
modsætn. Samme dag erklærede Tyskl.
Jugosl. og Grækenl. krig; 13. 4. faldt
Beograd, 17. 4. kapitulerede Jugosl.
-idet dog omfattende styrker fortsatte
modstanden i bjergegnene resten af
krigen - 25. 4. brød tyskerne gnm.
Thermopylæ, tog Athen 27. 4. Kroatien og
Montenegro oprettedes som vasalstater under
Aksemagterne; Ital. flk nordl. Dalmatien
og besatte Grækenl., som Mussolini
erklærede hørte til Ital.s livsrum. 20. 5.
begyndte ty. angreb på Kreta med stor
indsats af luftvåben og luftlandetropper;
1. 6. var øen erobret. Samtidig var ty.
tropper under Rommels ledelse marts
1941 sat ind på den libyske front, hvor
Engl. holdt Tobruk, men i øvr. måtte
vige tilbage til ægypt. grænse. Der syntes
at forestå ty. angreb over
Balkan-Tyrkiet og Ægypten mod eng. magtområder
i Levanten. Maj 1941 kom Engl. i
konflikt med Iraq, hvor eng.-fjendtl. reg.
(Rashid Ali) efter kort kamp
kapitulerede; 8. 6. angreb britiske og frie fr.
styrker de Vichy-venlige fr. tropper under
General Dentz i Syrien-, efter ret hæftig
kamp opgav Dentz 12. 7. 24. 5. havde
Tyskl.s største slagskib »Bismarck«
sænket Engl.s største, »Hood«, i
Nordatlanten, men indhentedes og gik ned 27. 5.
Der ventedes ty. fremstød over Tyrkiet
mod den nære Orient, men i stedet kom
ty.-sovj. krig. Sovj. misbilligede Hitlers
Balkanpolitik og havde efter Hitlers
senere udtalelser ved sine troppemanøvrer
hindret Tyskl. i at sætte fuld kraft ind
på invasion mod Engl. Sovj. stillede
vidtgående krav vedr. Balkan.

3. Perioden 22. 6. 1941-nov. 1942. (Jfr.
ovenstående kort).

22. 6. 1941 indlededes ty. krig mod
Sovjetunionen på front fra Nordl. Ishav til
Sortehavet. Tyskl. støttedes af Ital., Ru-

4873

4874

4875

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1803.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free