Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verdenskrig, 2. - 3. Perioden 22. 6. 1941-nov. 1942 - 4. Perioden nov. 1942-maj 1945
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdenskrig, i.
Verdenskrig, 2.
2. Verdenskrig Nov. 19t2 - 9 Maj 19<t5
Frontlinien 1-1 19
Frontlinien 1 - 7
Frontlinien 1-1 1915.
Frontlinien 1/545.
© Afrikafelttogets Afslut
ning 13-5-1913.
© Sicilien erobret
10 -7 til 17-8 19*t3.
© /ni/asionen i
Norman-c/iet 6-6-1911.
© Petsamo afstaaet af
Fin/and 19-9-1911.
© Fork Aa la a fqivet af
Fin/and som Base
19-9-1911.
© Sidste ty. Tropper
forlader se/ve Grækenland
I-11-1911-
® Kreta kapitulerer
II-5 1915.
0 Omraader med
kampdygtige ty. Tropper
i’ed Kapitulationen.
mænien, Fini., Ungarn, Kroatien,
Slovakiet. Store sovj. styrker
tilintetgjordes i omringningsslag (Biafystok, Minsk,
Brjansk, Kijev), men
fremrykningstem-poet sagtnede kendeligt efter de første
ugers sejre (kamp om Smolénsk juli—
aug.); omringede sovj. styrker fortsatte
at kæmpe, og befolkn. støttede
partisankrig. I sept. erobrede ty. Ukraine, i okt.
var Moskva truet, men i nov. gik ty.
offensiv i stå. Leningrad var indesluttet;
i øvr. gik fronten over Valdaj-Højderne
til V om Moskva ved Mozjajsk, over Tula
ned til Rostov, som ty. erobrede, men
atter tabte. Russerne ødelagde
systematisk, hvad de måtte rømme. Trods
kæmpemæssige tab af mandskab og
værdifuldt territorium havde Sovj. bevaret en
slagkraftig hær, der fra dec. 1941 satte
ind med vinteroffensiv mod tyskerne.
25. 11. 1941 fornyedes i Berlin
Antikomin-ternpagten af 1936, m. tilslutn. bl. a. af
Fini. ogDanm. Engl.-Sovj. sluttede 13. 7.
1941 alliance og Engl. påtog sig sept.
store leverancer; Iran måtte 28. 8. efter
kort modstand bøje sig for eng.-sovj.
besættelse. Dec. erklærede Engl. krig mod
Tyskl.s hjælpere, også Fini. Nov. 1941
begyndte eng. offensiv i Nordafrika, der
førte til generobring af Cirenaica. Efter
møde ml. Roosevelt og Churchill på
Atlanterhavet offentliggjordes 14. 8. 1941
Atlanterhavsdeklarationen som et udtryk
for eng.-amer. ønske om demokrati,
folkenes selvbestemmelsesret, internationalt
samarbejde. USA brugte stadig
kraftigere midler til sikring af ruterne over
Atlanterhavet, og Tyskl. betragtede
USA som klar modstander. Samtidig
førtes forhandlinger m. Japan, hvis
ekspan-sionspolitik hemmedes af brit.-amer.
positioner i Stillehavet og af leverancer ad
Burma-vejen til Chiang Kai-sheks
kinesiske regering i Chung-king. Aug. 1941
standsede USA al eksport til Japan;
efterflg. forhandlinger gik endnu på, da
japanerne 7. 12. 1941 bombarderede
amer. flyve- og flådebasis Pearl Harbor
ved Honolulu ødelæggende. Umiddelbart
efter fulgte krig ml. USA-Engl. og Japan
og indbyrdes krigserklæringer ml. USA
og Tyskl.-Ital. 10. 12. sænkedes 2 eng.
4876
slagskibe af jap., der således blev herrer
i Sydkin. Hav; jap. erobrede dec. Guam
og Wake, 25. 12. Hong Kong, fik
gennem-marchret i Siam og trængte ned over
Malacca-halvøen; 15. 2. 1942
kapitulerede Singapore. Marts-apr. var jap. herrer
over Nederl. Indien. På Filipinerne
kæmpede amerikanerne energisk under
Mac Arthur, hævdede Bataan-halvøen
ved Manila-Bugten til 10. 4.; 6. 5.
kapitulerede den lille øfæstning Corregidor
ud for Bataan. Nordkysten af Ny Guinea
besattes i marts. Dec. 1941-maj 1942
erobredes Burma, hvorved Kina i alt
væsentligt blev afskåret fra allieret hjælp,
og Indien syntes truet; men dermed
standsede jap. offensiv. Maj-nov. 1942
besatte eng. tropper Madagascar (jfr.
kortet sp. 4885-87).
Imens stod Tyskl. i defensiv på d.
russ. front, hvor polarvinter bidrog til at
øge vanskelighederne. Sovj. angreb tvang
ty. til frontforkortninger. Dec. 1941
havde Hitler afløst v. Brauchitsch som
øverstkommand. Ty. forberedte offensiv,
men kunne p. gr. af de stadige sovj.
angreb først komme i gang 25. 6.;
hovedvægten lagdes på sydfronten. Det synes
at have været Hitlers tanke at gøre sig
til herre over det mellemste Østen; ty.
trængte over Don ind i Kaukasusegnene,
men nåede ikke de vigtigste oliefelter;
længere nordpå nåedes Volga ved
Stalingrad i beg. af sept., men det lykkedes ikke
at fordrive russerne fra byen.
4. Perioden nov. 1942-maj 1945. (Jfr.
ovenstående kort.)
Okt.-nov. førte sovj. offensiv til brud
på ty. frontlinie og indeslutn. af de ty.
styrker i Stalingrad, hvor de efter yderst
hårde kampe kapitulerede 3. 2. 1943.
-Samtidig satte USA og Engl. kræfterne
ind i Nordafrika efter beslutning ved
Churchills besøg i USA juni 1942. Rommel
havde i foråret 1942 atter erobret
Cirenaica; 21. 6. måtte Tobruk uventet
kapitulere og i slutn. af juni stod Rommel ved
ei-Alamein, ca. 100 km V f. Alexandria.
I flg. måneder samlede Alexander som
øverstkommand. på fronten bet. styrker
og et vældigt materiel; 23.-24. 10. 1942
4877
gik 8. brit. Armé under Montgomery til
angreb. Rommel retirerede gnm.
Cirenaica over EI Agheila-stillingen til Misurata
(nytår 1943). Samtidig foretog stærke
amer. og brit. styrker under Eisenhower
landgang i fr. Nordafrika 8. 11., hvor fr.
styrker under Darlan 11. 11. standsede
modstand. Tyskl. rykkede 11. 11. ind
i hidtil ubesatte del af Frankr.; 27. 11.
sænkede det meste af fr. flåde sig selv
i Toulon. Ty. nåede at overføre stærke
afdelinger til Tunis, hvortil også Rommel
i slutn. af jan. 1943 trak sig tilbage, mens
frie fr. styrker under Leclerc gnm. Sahara
stødte frem til Tripolis. Jan. 1943 mødtes
Roosevelt, Churchill og militærets ledere
i Casablanca og søgte at fastlægge den
videre offensiv. 21. 3. angreb Montgomery
Rommel fra S; 7. 5. faldt Bizerta, 13. 5.
kapitulerede Aksestyrkerne i Afr. 11. 6.
kapitulerede ital. øfæstning Pantelleria.
10. 7. 1943 gik allierede tropper i land på
Sicilien. De ital. styrker, hvis moral var
rystet, og som kun havde ringe sympati
for deres Aksepartnere, ydede ikke
effektiv modstand, mens tyskerne under
Kes-selring kæmpede sejgt. 17. 8. evakuerede
ty. deres sidste støttepunkt Messina.
Samtidig gennemførtes svære eng.-amer.
bombardementer mod ital. byer. Dermed
brød ital. modstand sammen; 25. 7.
styrtedes Mussolini af opposition (Grandi)
i fascistiske storråd. Badoglio blev
første-min., opløste fase. parti, erklærede at
ville fortsajtte kampen på ty. side, men
søgte forbindelse m. De Allierede.
Badoglio erklærede ikke at kunne
kapitulere off., før allierede tropper stod på
ital. fastland; 3. 9., da betingelsesløs ital.
kapitulation underskreves i Siracusa, gik
eng. styrker i land v. Reggio; 8. 9.
offentliggjordes Italiens kapitulation. Ty.
var forberedt og sikrede sig hurtigt
magten over det meste af halvøen. 12. 9.
befriedes Mussolini fra fængsel i
Abruz-zerne og stilledes i spidsen for fascistisk,
republikansk regering, mens kongen og
Badoglio flygtede til De Allierede og 13.
10. erklærede Tyskl. krig. USA-landgang
v. Salerno 9. 9. mødte energisk ty.
mod-Stand og fæstnedes først efter tilførsel
af store forstærkninger. Kesselring opgav
4878
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
