- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4879,4880,4881

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verdenskrig, 2. - 4. Perioden nov. 1942-maj 1945

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Verdenskrig, i.

Verdenskrig, 2.

Krigsskibstab i 2. Verdenskrig
slagskibe panserskibe og monitorer krydsere hangarskibe [-eskorte-hangarskibe overflade-torpedofartøjer undervandsbåde-] {+eskorte- hangarskibe overflade- torpedofartøjer undervands- både+} eskorteskibe, mineskibe og 1 -strygere m. v. I
Belgien............ _ _ _ _ _ _ 2
Brasilien........... - - 1 _ _ _ _ 2
Bulgarien.......... _ - _ _ _ _ ■ _ 3
_ - _ _ _ _ _ 1
Danmark.......... _ 2 _ _ _ 6 9 12
Finland............ _ 1 _ _ _ _ 2
Frankrig........... 6 - 10 2 5 65 63 53
Grækenland........ _ — 1 _ _ 16 4 10
Holland............ _ 1 3 _ _ 15 19 64
Italien............. 2 - 15 _ _ 123 102 100
Japan ............. 9 - 32 16 6 131 130 100
Jugoslavien ........ - - 1 _ - 1 1 2
_ - 6 _ _ 3 _ 23
Norge............. - 2 - _ _ 18 9 18
_ - 1 _ _ 9 2 9
Rumænien......... _ _ _ _ _ 2 _ 1
_ _ _ _ _ 2 _ 1
Sovjetunionen...... 1 _ 2 _ _ 35 50 20
Storbritanien....... 5 1 30 5 4 113 74 135
Sverige............ _ - _ _ _ 1 1 4
Tyrkiet............ - - - - _ _ 1 _
Tyskland........... 4 3 8 - 1 47 782 32
USA............... 2 - 10 5 9 80 52 83

i slutn af sept. det sydligste af I tal.,
dannede front ved Salerno-Foggia og veg
kun langsomt nordpå, støttet til gunstige
flod- og bjergstillinger. Napoli rømmedes
2. 10., men ty. bed sig fast ved
Volturno-floden og siden i bjergstilling v. Monte
Cassino. De Allierede satte ikke
tilstrækkelige tropper ind påital. front til at opnå
afgørende gennembrud.

På Østfronten gik initiativet over til
russerne 1943. Jan. 1943 rømmede ty.
Kaukasus (undt. Kuban-brohovedet
over for Krim), 25. 1. indtog Sovj.
Voro-nezj ved Don, 16. 2. Harkov. 15. 3.
tilbagetog ty. Harkov, men havde ikke
styrke til afgørende offensiv, og
bevægelserne på sydfronten gik i stå;
nordligere rømmedes Velikije Luki 1.1. 1943,
og 17. 1. fik Sovj. forbind, med det
belejrede og hårdt medtagne Leningrad.
Juli indledede ty. angreb på
midtfronten (Orel, Belgorod), men det afløstes af
sovj. storoffensiv, der førte til ty.
rømning af Harkov (aug.) og alm.
tilbagetrækning, mens sovj. offensiv stadig
skiftede fra det ene punkt af fronten til det
andet og opnåede dybe indbrud. Nytår
1944 beherskede Sovj. næsten hele Dnjepr
og trængte frem V f. Kijev; ty. holdt
endnu en stor del af Ukraine. 2. 2.
trængte sovj. styrker frem til Rovno og Lutsk
på tidl. polsk område, i slutn. af marts
var de fremme ved Karpaterne, mens
ty. pressedes ud af Ukraine. Apr.-maj
1944 opgav ty. stillingerne på Krim. I
apr.-juni stilnede kampene af; Sovj.
stod nær grænsen fra før 1939 og havde
på mellemste front overskredet den.

Fra sovj. side var med stor iver rejst
kravet om etablering af en 2. front i
Eur. til aflastning af Østfronten. Selv
om Engl.-Arner, ved sejren i Middelhavet
havde tilføjet Aksen alvorlige slag, kunne
fronten i I tal. ikke kaldes afgørende
2. front; de stadigt frygteligere
bombeangreb på Tyskl. (Hamburg juli-aug.,
Berlin nov.-dec. 1943,
dæmningsødelæg-gelse Ruhr 17. 5. 1943) hemmede ty.
krigsproduktion, men kunne ikke alene
tvinge nazismen i knæ. Invasionstruslen
fra V bandt store ty. styrker ved
vest-eur. kyster, hvor svære befæstn,
anlagdes. På møde i Tehrån nov.-dec. 1943
ml. Roosevelt, Stalin, Churchill aftaltes
invasion mod Vesteur. Efter lange
forberedelser og samling af enorme
mængder materiel gik arner., eng., canad.
styrker 6. 6. 1944 i land i Normandiet,
dagen efter at de allierede styrker i I tal.
havde besat Rom. Hele operationen
kommanderedes af Eisenhower,
land-gansgs tyrkerne af Montgomery. Det
lykkedes at få fodfæste og forbinde
brohovederne med hinanden, amer. trængte
frem til Cherbourg og beherskede fra
27. 6. det meste af Cotentin-halvøen;
9. 7. tog engl. Caen, og mens tyskerne
koncentrerede kræfterne mod eng.
fremstød her, brød amerikanerne under
Bradley i slutn. af juli igennem V f.
St. Lo og derpå ved Avranches. Det
lykkedes ikke at tilintetgøre den ty. hær,
men Frankr. var tabt for Hitler.
Amerikanerne stødte hurtigt frem mod S og

0, mens amer. hær 15. 8. landede i
S-Frankr. Derpå rømmede ty. hurtigt
V-og S-Frankr., enkelte flådestøttepunkter
undtaget. Væsentligt bidrag til ty.
sammenbrud var ydet af fr.
modstandsbevægelse, der havde ødelagt ty.
forbindelseslinier. Efter kampe i Paris
befriedes byen endeligt 29. 8. Sept.
rømmedes det meste af Belgien, men eng.
forsøg på at passere Rhinen i Holl. ved
luftlandsætn. i Arnhem førte til nederlag.
Ty. opnåede en fast frontlinie fra
Syd-holl. langs belg. grænse (Aachen var som

1. ty. by taget 21. 10.) over Luxembourg
til nordl. Lorraine og Alsace, hvor ty.
holdt Colmar (dec. 1944). 16. 12. satte

v. Rundstedt uventet ty. offensiv ind
i sydl. Belg., Ardenneroffensiven. Der
opnåedes dybt indbrud til nær på Dinant;
De Allierede trængte efter nytår 1945 ty.
tilbage, men det var lykkedes ty. at
udskyde en allieret hovedoffensiv.
Samtidig søgte ty. at svække Engl. gnm.

4879

raketbomberne V. 1 (fra juni 1944) og V. 2
(fra okt.). Febr. 1945 var Alsace helt
erobret; samtidig trængte allierede
styrker langsomt frem i Rhinlandet. 6. 3.
nåedes Köln; 7. 3. trængte dele af
general Hodges’ armé uventet over
Rhinen ved en ikke sprængt bro ved
Remagen, og mens landet V f. Rhinen
langsomt rensedes for ty. tropper,
udvidedes Remagen-brohovedet; 24. 3. gik
brit. tropper over Rhinen N f. Ruhr;
i beg. af apr. var Ruhrdistriktet
indesluttet, 20. 4. ophørte modstanden her.
Samtidig trængte allierede panserstyrker
hurtigt frem gnm. vestl. og sydl. Tyskl.,
hvor der nu kun ydedes spredt modstand.
På den ital. front satte De Allierede ikke
store styrker ind. 22. 1. 1944 etableredes
amer. brohoved ved Nettuno, 17. 5. faldt
Cassinostillingen, 5. 6. rykkede de ind
i Rom, juli-aug. opgav Kesselring
Amo-dalen, men fastholdt fra nov. stærk
stilling S f. Bologna. Ved Tyskl.s
sammenbrud i april 1945 rejste ital.
modstandsbevægelse kamp i nordital. byer.
Mussolini henrettedes 27. 4., samtidig med at
allieret offensiv brød igennem. 29. 4.
underskreves i Caserta betingelsesløs
kapitulation, gældende for Nordital. og
sydl. Østr. (bekendtgj. 2. 5.).

På Østfronten satte Sovj. efter
stilstandsperiode apr.-maj 1944 offensiv ind
mod Det Karelske Næs og tog 21. 6.
Viipuri; Fini. opnåede m. ty. hjælp at
etablere ny front, men 1. 8. gik
præsident Ryti af, 2. 9. brød Fini. m. Tyskl.
4. 9. standsede krigen, 19. 9. sluttedes
finsk-russisk våbenstilstand i Moskva. Fra
okt. beg. fi. kamp mod de ty. tropper,
der under store ødelæggelser i nordl.
Fini. trak over til Norge. Ty. rømmede
i slutn. af sept. det meste af Estland,
men fastholdt dele af ösel og Letland. -

22. 6. indledte Sovj. storoffensiv, tog
26. 6. ty. hovedstilling Vitebsk, 3. 7.
Minsk og trængte ind i Litauen. I slutn.
af juli veg ty. til Weichsel. I beg. af aug.
rejste polakkerne i Warszawa efter aftale
m. eksilreg. i London kamp mod ty.,
men måtte 3. 10. efter ødelæggende
kampe kapitulere. Sovj. rettede fra 21. 8.
hovedangreb mod ty. sydfront, trængte
ind i Rumænien, hvor kong Mikael 22.-

23. 8. styrtede marskal Antonescu og

sluttede sig til De Allierede (våbenstilst.

i Moskva 12. 9.). 1. 9. svingede Bulgarien
over og opnåede efter krigserklæring mod
Tyskl. 8. 9. forståelse m. Sovj. 9. 9.
(presset af sovj. krigserklæring 5. 9.).
Sept.-okt. rømmede ty. Grækenland
(undt. enkelte øer), Albanien og en del

4880

af Jugoslavien, hvor
modstandsbevægelse under kommunistisk marskal Tito
omsider fik kontakt m. Sovj.; Sovj.
trængte frem over ung. slette og stod
dec. 1944 foran Budapest. Samarbejdet
ml. Sovj. og Engl.-USA hemmedes i
nogen grad af konflikten ml. Moskva og
d. po. eksilreg. i London, der ikke ville
vige for sovj. grænsekrav. På møde i
Jalta (Krim) 4.-12. 2. 1945 ml. Stalin,
Roosevelt og Churchill,
udenrigsministrene og generalstabscheferne bilagdes i
hovedsagen den po. konflikt, idet den af
Sovj. understøttede po. Lublin-reg. ved
optagelse af repr. for London-reg. skulle
udvides til po. samlingsreg.; Sovj. skulle
have tidl. po. territorium omtrent til
Curzonlinien, men Polen have erstatn.
på Tyskl.s bekostning. Jan. 1945 trængte
Sovj. ind i Østpreussen og førte samtidig
offensiv fra Polen mod Poznan, der faldt
23. 2. efter lang kamp; 6. 2. passerede
Sovj. Oder 0 f. Liegnitz, men standsedes
i øvr. for en tid ved Oder længere nordpå,
mens hård ty. modstand nedkæmpedes
ved Weichselmundingen. 13. 2. faldt det
indringede Budapest, 29. 3. stod Sovj.
ved østr. grænse. 13. 4. indtoges Wien.

19. 4. sattes hovedangreb ind fra
Oder-linien, 23. 4. erobredes Frankfurt a. d.
Oder, samtidig med at Sovj. var trængt
frem til Berlin, der 25. 4. blev omringet.
Hitler var søgt til Berlin, mens samtidig
ty. styrker vendte ryggen til eng.-amer.
styrker og søgte at optage kamp østpå.

20. 4. var amer. styrker trængt over
Cech. grænse, fr. tropper stødte gnm.
Sydtyskl. ind i Østr., 27. 4. nåedes fast
forbindelse ml. eng.-amer. og sovj.
styrker (Torgau). I den ty. regering var der
skarpe modsætninger; Hitler vendte sig
voldsomt mod Göring, der afskedigedes
26. 4. Himmler tilbød 23.-24. 4. gnm.
grev Folke Bernadotte kapitulation mod
V., hvilket afsloges. 1. 5. meddelte
storadmiral Dönitz, at Hitler var død i
Berlin og havde udnævnt Dönitz til sin
efterflg.; 2. 5. blev Schwerin v. Krosigk
udenrigsmin. i st. f. Ribbentrop. 3. 5.
var Zjukovs tropper herrer i Berlin. 4. 5.
kapitulerede ty. styrker i NV-Tyskl.,
Holl. og Danm. med virkning fra 5. 5.;
6.-7. 5. besluttede Dönitz betingelsesløs
kapitulation, der blev underskrevet af

Jodl 7. 5. K.1. 2" i Eisenhowers
hovedkvarter i Reims. (Ratificeret 9. 5. i
Berlin af Tedder, de Lattre de Tassigny,
Zjukov, Spaatz og Keitel).

På Stillehavsfronten (jfr. omstående
kort) havde USA båret den hårdeste
byrde, efter at Jap.s offensiv var gået

4881

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1805.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free