Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verdenskrig, 2. - 4. Perioden nov. 1942-maj 1945 - Fredsslutningerne - B. Den økonomiske og sociale udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdenskrig, i.
Verdenskrig, 2.
i stå forår 1942. Søslag i Koralhavet maj
s. å. synes at have standset jap.
inva-sionsplaner mod Australien, og
omfattende søslag ved Solomon Øerne aug.,
okt., 11.-15. nov. endte med amer.
sejr. Febr. 1943 opgav japanerne
Guadal-canal i Solomon Øerne, 20. 9. s. å. deres
hovedbaser på østl. Ny Guinea, Salamaua
og Lae. 30. 1. 1944 gik amer. i land på
Marshall-øerne, hvorfra de erobrede
Marianerne (Saipan 4.-16. 7.; Guam
20. 7.). Samtidig erobrede De Allierede
gradvis Ny Guineas nordkyst og satte
jap. støttepunkt Rabaul på New Britain
ud af spillet. Herfra og fra Palau Øerne
førtes offensiven videre mod Filipinerne,
efter at jap. flåde 16.-19. 10. 1944 var
slået ved Leyte, hvor amer. samtidig gik
i land. Dec. var sydl. Filipiner erobret;
derimod gennemførte jap. heldig
offensiv i Kina, hvor Kuo-min-tang og
kommunisterne bekæmpede hinanden. 9. 1.
1945 gik amer. under Mac Arthur i land
på Luzon, 4. 2. erobredes Manila, 16. 2.
Bataan-halvøen, 17. 2. Corregidor. Jan.
indledede brit. styrker offensiv mod
Burma, der erobredes i løbet af foråret;
8. 3. stod tropperne ved Mandalay, 3. 5.
faldt Rangoon. 19. 2.-14. 3. tog amer.
Iwö-Shima ml. Marianerne og jap.
hovedøer; 1. 4. angrebes Okinawa 500 km fra
Japan, hvor jap. satte alt ind på forsvar,
men bukkede under 21. 6. 1945. Dermed
var Jap. prisgivet allierede luftangreb og
afskåret fra tilførsler ad søvejen fra de
endnu besatte områder. Bombeangreb
ødelagde store dele af Tökyö, jap. flåde
tilintetgjordes ved bombning (især
27.-28. 7.); 5. 8. fældedes den første
atombombe over Hiroshima, 9. 8. den anden
mod Nagasaki. 8. 8. erklærede Sovj.
Japan krig efter aftale mellem De
Allierede ved Potsdammødet juli-aug. 1945
(neutralitetspagt af 1941 var opsagt 5. 4.
1945). Sovj. besatte hurtigt Manchuriet.
14. 8. tilbød Japan betingelsesløs
kapitulation, der 2. 9. 1945 modtoges af Mac
Arthur på amer. slagskib »Missouri« i
Tokyö-Bugten.
Fredsslutningerne.
På Potsdam-konferencen juli-aug. 1945
fastsloges overdragelse af
Königsberg-området (Kaliningrad-området) til Sovj.,
samt foreløbig po. admin. af området 0
f. Oder-Neisse-linien. Fredsbestemmelser
skulle forberedes på regelm. møder af
stormagternes udenrigsmin. Fredsslutn.
ml. Ital., Fini., Rumæn., Bulg., Ungarn
diskuteredes på udenrigsmin.møde i
London 11. 9.-2. 10. 1945; Sovj. ønskede
Sovj.-Engl.-USA eneafgørende, foreslog
sovj. formynderstyre i Tripolis og store
erstatn. fra Ital.; efter skarp konflikt
vedr. Balkan opløstes konf. uden
resultat. På udenrigsmin.møde i Moskva dec.
1945 nåedes enighed om, at
fredskonference vedr. de 5 lande skulle samles
senest 1. 5. 1946, idet stormagterne
forinden skulle udarb. traktatudkast.
Under voksende spænding ml. Sovj. og
USA-Engl. (Iran-konflikten; Churchills tale i
Fulton 3. 5. 1946) mødtes
Molotov-Byr-nes-Bevin-Bidault først 25. 4. 1946 i
Paris, skiltes 17. 5. efter konflikt om ital.
kolonier, Donautrafik, Triest, men nåede
ved nyt møde juni-juli s. st. til
kompromis om Triest m. m., så at alm.
fredskonference kunne samles i Paris 29. 7.-14. 10.
1946. Det lykkedes at få fastlagt
fredstraktaterne så vidt, at resterende
problemer, ital. kolonier undt., kunne ordnes på
udenrigsmin.møde i New York nov. 1946;
10. 2. 1947 blev fredstraktaterne
underskrevet i Paris; ratifikation trak ud under
fortsat international spænding, men efter
sovj. ratifikation sept. 1947 kunne
bestemmelserne træde i kraft. Ital.
anerkendte Abess.s og Albaniens
uafhængighed; afstod alle sine kolonier, men om
deres skæbne nåedes ikke enighed;
Dode-kanesiske Øer tilfaldt Græk.; Venezia
Giulia indtil Gorizia tilfaldt Jugoslav.,
mens Triest trods skarp protest fra
Jugoslav. blev fristad. Småændringer fore-
toges v. fr.-ital. Alpegrænse
(Tenda-Briga-området, Mont Cenis-platauet,
Store St. Bernhard). Østr.s ønske om
grænseændr. v. Sydtirol blev ikke
imødekommet, men traktaten noterede
ital.-østr. aftale af 5. 9. 1946 om beskyttelse
af ty. nationalitet i Ital., sløjfning af
fæstningsanlæg v. fr. og jug. grænse.
Ungarn tilbageførtes til grænserne fra før
1938, afstod desuden et lille område v.
Bratislava til Cechoslov. Rumænien fik
således Transsilvanien ubeskåret tilbage,
men opgav atter
Bessarabien-Nordbuko-vina, som det 1940 havde afstået til Sovj.,
og sydl. Dobrudsja, som Bulgarien havde
fået 1940. Bortset fra Dobrudsja
genoprettedes grænser ml. Balkanlandene fra
før 1938. Finland søgte forgæves
mild-nelse af betingelserne fra
våbenstilstanden sept. 1944: Foruden afståelserne fra
marts 1940 (Karelske Næs m. Viipuri og
Sortavala; Sallaområdet; Fiskerhalvøen)
afstodes Petsamo, og tidl. sovj.
forpagt-ningsområde Hangö ombyttedes m.
Porkkala-halvøen. Ålandsøerne skulle
demilitariseres. 90 dage efter
ikrafttræden skulle landene være rømmet af
allierede tropper (dog sovj. tropper stadig
i Ung.-Rum. som forbindelse t. østr.
besættelseszone). Samtl. lande bandt sig
til forbud mod fascistiske og antidemokr.
sammenslutn. og korps. Dertil føjedes
erstatninger: Fini. 300 mill. S til Sovj.
(over 8 år, fra 1944); Ital. 360 mill. $
til Sovj., Jugosl., Grækenl., Albanien,
Abess.; Ung. 300 mill. $ til Sovj.,
Jugoslav., Cechoslov.; Bulg. 70 mill. $ til
Grækenl., Jugoslav.; Rumæn. 300 mill. $
til Sovj. - Nedrustningsbestemmelserne
fremgår af nedenstående oversigt.
Tyskland, opdelt i besættelseszoner og
indtil Oder-Neisse-linien under po.
admin., diskuteredes bl. a. på
udenrigsmin.møde Paris apr.-maj 1946, hvor Frankr.
ønskede Saar, Rhinlandet og Ruhr skilt
fra øvr. Tyskl., men her og siden var
USA og Engl. mod en afgørende
svækkelse af Tyskl. som industristat. Ved
konference i Moskva 10. 3.-24. 4. 1947
fastslog udenrigsmin. Preussen som
udslettet, men der var ikke enighed om
Frankr.s vestgrænse- ei. Sovj.s og Polens
østgrænsepolitik og skarp konflikt om
erstatningerne; selv om der på visse
områder sagdes at være nået enighed,
var der under sovj.-amer. spænding ikke
udsigt til udformning af fredstraktaten
ang. Tyskl. For Østrig enedes man om at
oprette uafh., demokratisk ståt, m.
forbud mod tilslutning til Tyskl.; hær højst
53 000 mand. Jugoslav, krævede m. sovj.
støtte dele af Kärnten og Steiermark.
Nogen traktat udformedes ikke. Efter
gentagne mislykkede forhandl, enedes
man 20. 6. 1949 på
udenrigsmin.-kon-ferencen i Paris om genoprettelse af
Østrigs grænser før 1938; Sovj. skulle
have 150 mill. $ foruden indflydelse over
oliekilder og Donauskibsfart. På
Moskvakonferencen dec. 1945 fastsloges, at Kina
skulle rømmes af de allierede tropper,
hvilket ikke hindrede fortsat kamp ml.
kommunisterne og Chiang Kai-shek; at
Korea skulle være fri og uafh. ståt, men
bestående deling ml. sovj. og amer.
besættelseszoner (ved 38. breddegrad)
fortsatte; og at en international
Japankommission skulle oprettes; her vedblev
USAs styrker at beherske situationen
under MacArthur, mens Sovj. i
overensstemmelse m. Jaltaaftalerne tog sydl.
Sahalin og Kurilerne. Ml. Siam og Det
Brit. Imperium sluttedes fred i Singapore
1.1. 1946 uden grænseændr.; Siam måtte
opgive sine erobringsforsøg på Malacca
og (aftale 17. 11. 1946, Washington) de
områder, det 1941 m. jap. hjælp havde
fået Vichyreg. til at afstå af Fr. Indokina.
B. Den økonomiske og sociale udvikling.
Lige som for 1. Verdenskrig var den
økon. baggrund i første række
stormagternes tilspidsede konkurrence om
afsætningsmarkeder og råstoffer. I
mellemkrigsårene havde i Tyskl., Ital. og Japan,
som var fattige på kolonier og sikre
afsætningsmarkeder, stigende
erhvervsvan-skeligheder først ført til skærpelse af de
indre polit, forhold, tydeligst udtrykt i
fascismen og nazismen. I anden omgang
udøvede disse lande efter systematisk, til
dels planøkon. organiseret
oprustnings-politik voksende pres på ei. førte krig mod
andre lande (Japan-Kina,
Ital.-Abessi-nien, Tyskl.-Østeur.). Dette truede i
stigende grad de mere velstillede stormagter
Engl., Frankr., USA, dels Sovj.Modsætn.
ml. disse hindrede dog en samlet
optræden mod de fascistiske lande. Som ved
1. Verdenskrig afværgede den stærkt
øgede aktivitet efter krigsudbruddet en
alm. kapitalistisk verdenskrise, der var
under udvikl. Den påflg. økon. udvikl, m.
stigende vareknaphed,
inflationstenden-ser m. m. fulgte delvis de samme linier
som under 1. Verdenskrig (se 1. V.,
økon.-soc.), dog at der i de fascist, lande og i
Sovj. allerede før deres indtræden i
krigen og hos Vestmagterne ret snart efter
var etabl. vidtgående statskontrol med og
-herredømme over prod. og erhvervsliv.
Bl. a. af den grund og som følge af den
langt hårdere og mere effektive
beskatning holdtes inflationen nu mere i tømme,
og den planmæssige organisation af prod.
og krigsførsel effektiviserede begge dele
væsentlig. - Den internat, långivning
fulgte lignende veje som under 1.
Verdenskrig. De mest fremtrædende var
USAs meget omfattende lån og bidrag til
sine allierede, Engl.s fortsatte forbrug af
oversøiske tilgodehavender samt de
besatte områders tvungne lån,
erstat-ningsbetalinger og arbejdsydelser til
Tyskland.
Tyskl.s og Japans udplyndring af
besatte områder i forb. m. omfattende
militære ødelæggelser og mangelfuld
fornyelse af det hårdt belastede
produktionsapparat samt endelig de fascistiske
magters fuldkomne sammenbrud stillede
de fleste eur. og asiat, lande over for store
økon.-soc. probl., først og fremmest akut
levnedsmiddelmangel, derpå store
gen-opbygningsprobl. og vanskeligheder ved
genskabelse af internat, handel m. v.
-særlig udtrykt i form af dollarmangel.
Heroverfor stod enorm forøgelse af prod.
og til dels velstand i USA og i noget
mindre grad Sydamer., brit. dominions og
(delv.) de fåtallige neutrale eur. stater.
Det internat, økon.-soc. samarb.
organiseredes fra 1945 gnm. FN og institutioner
herunder, og de mest nødlidende områder
modtog 1945-47 bet. hjælp, især fra USA,
på upolit. basis (UNRRA m. m.).
Det sociale islæt i de nationale
befrielseskampe mod Tyskl. m. fl. i forb. m.
Sovj.s rolle i krigen og påfølg,
magtstilling i Østeur. styrkede kraftigt
kommunismen i Eur. og Østasien; i de fl. østeur.
lande dannedes kommunistisk
dominerede regeringer, der med Sovj.s støtte
iværksatte samfundsomdannelser i socialistisk
retning i hurtigt tempo. Skarpest modpol
dannede USA, der efter Roosevelts død
og krigens afslutn. hastigt vendte tilbage
til privatkapitalisme med færrest mulige
statsindgreb. I Vesteur. bibeholdtes den
kapitalistiske samfundsform, men med
videre nationaliseringer m. m. end før
krigen. Voksende modsætn. ml. Sovj. og
USA, støttet af Engl. m. fl. og af den
soc.-dem. arbejderbevægelse (skarpest aktua-
Nedrustningsbestemmelser i henhold til fredsslutningerne 1947.
Flåde Flyvevåben *)
hærstyrke tonnage mandskab antal mandskab
Italien..... .. 250 000 67 500 t 25 000 350 25 000
Rumænien . . 125 000 15 000 - 5000 150 8 000
Ungarn .... 65 000 90 5 000
Bulgarien . . 56 8OO 7 250 - 3 500 90 5 200
Finland.. . . . 34 400 10 000 - 4 500 60 3 000
*) Forbud mod bombemaskiner.
4882
4883
4884
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
