- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4888,4889,4890

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verdenskrig, 2. - B. Den økonomiske og sociale udvikling - verdensmarked - verdenspoler - Verdenspostforeningen - verdensrevolutionen - verdenssprog - Verdenssundhedsorganisation - verdenssystem - Verdens Tag - verdenstid - Verdenstræet - verdensudstillinger - Verdensungdomsforbundet - Verdens-Venskabs-Forbund - Verdi, Giuseppe - Verdun - Werenskiold, Dagfin - Werenskiold, Erik - Verestjagin, Vasilij - Werfel, Franz - Werff, Adriaen van der - Verga, Giovanni - Vergani, Orio - Wergeland, Henrik Arnold - Wergeland, Nicolai

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

verdensmarked

Wergeland

liseret i holdningen til det besatte Tyskl.)
førte efterhånden til en verdenspolitisk
opdeling i en »østlig«, overvejende
kommunist. fløj (Sovj., Østeur., det
kommunistiske Kina), domin. af Sovj., og en
»vestlig«, borgerlig og soc.dem. fløj (øvr.
lande m. tyngdepunkt i Amer.og Vesteur.),
domin. af USA (økon. bl. a. udtrykt gnm.
Marshallpianen, polit. bl. a. gnm.
Atlant-. pagten). De vestl. magter besidder
koloni-områderne, men har i Syd- og Østasien
haft store vanskeligheder som følge af
kolonifolkenes nationale bevægelser, der
opvoksede under indtryk af Japans
midlertidige fordrivelse af de eur.
kolonimagter, disses løfter under krigen, den
sejrrige kines. kommunisme m. m.

Krigsårenes prod. anstrengelser har
frem til 1949 i de fleste lande været
fortsat i moderat inflationistisk
højkonjunktur. I Kuo-min-tang-Kina, nogle østeur.
lande, Frankrig m. m. har kraftigere
inflationer fundet sted. Fra 1947 har
tegn til begyndende, foreløbig moderat
konjunkturomslag vist sig i USA, dog
modvirket af rustningskonjunktur,
regeringsindgreb m. m.
verdensmarked, internat, marked for
visse eksport-massevarer; i Amsterdam
fra ca. 1600 (særlig korn), senere bl. a. i
London, New York samt for bestemte
artikler i Berlin (metal), Chicago (kød),
Hamburg (ris) m. m.
verdenspoler ei. himmelpoler, astron.,
skæringspunkterne ml. verdensaksen og
himmelkuglen.
Verdenspostforeningen, fr. og off.
Union postale universelle, stiftedes 1874
i Bern til forenkling af den internat,
postbesørgelse og omfatter nu omtrent
alle Jordens lande. Den afsluttede
overenskomst fastsætter: ensartet, lav
brevposttakst ml. foreningens medlemmer,
låve afgifter for postens transitering gnm.
landene og uhindret transit for posten
gnm. foreningslandene.
verdensrevolutionen, gennemførelse af
kommunisme verden over. Tanken
fremsattes i Det Kommunistiske Manifest,
fastholdt af arbejderbevægelsens
revolutionære elementer; optaget med
kraftig agitatorisk understøttelse af de russ.
kommunister, der efter revolutionen
1917 håbede at sprede v. Fastholdt af 3.
Internationale som princip; svækket ved
kommunismens begrænsning til Sovj.s
område, yderligere ved 3. Internationales
oplosning 1943, uden at den principielle
modsætn. ml. kommunismen og de
borgerlige og moderat-socialistiske partier
derved er forsvundet,
verdenssprog, et sprog som i vide kredse
anvendes som internat,
meddelelsesmiddel, kan være e t le vende sprog som engelsk,
et skriftsprog som latin ei. et kunstsprog
som esperanto.
Verdenssundhedsorganisation (eng.
World Health Organization, fork. WHO),
oprettet juli 1946 i New York i tilslutning
til FN; skal i alle lande virke for bedst
mulig sundhedstilstand, defineret som
fuldstændigt velbefindende i fysisk,
åndelig og social henseende,
verdenssystem, betegn, for et billede af
universets bygning, i tidl. tid specielt
vort solsystems bygning. Et
videnskabeligt v udvikledes af babylonierne og
grækerne. I Ptolemæus’ Almagest fra det
2. årh. e. Kr. gives en udførlig
fremstilling af de da herskende forestillinger m.
h. til himmellegemernes rumlige
anordning og bevægelse. Efter dette såk.
ptolemæiske v befinder Jorden, der
antages kugleformet, sig stillestående i
verdens centrum (geocentrisk v). Den
omkredses af Månen, Merkur, Venus,
Solen, Mars, Jupiter og Saturn, og disse
himmellegemer er omgivet af en kugle
(hvis centrum sammenfalder med
Jordens), på hvilken stjernerne er fæstnet.
Denne kugle, firmamentet, roterer med
jævn hastighed, een gang rundt i løbet af
et døgn. I det ptolemæiske v beskrives
Solens, Månens og planeternes
bevægelser v. hjælp af et indviklet system af
cirkelbevægelser med jævn hastighed,
epicykelteorien. Ptolemæus’ geocentriske
v beherskede astronomien helt op til det

4888

16. årh. Kopernikus, der byggede videre
på de i Ptolemæus’ Almagest udviklede
tanker, så, at teorien for planeternes
bevægelse ville blive simplere, hvis man
af epicykelteorien uddrog et for alle
planeterne fælles element og identificerede
det med en bevægelse af iagttageren,
d. v. s. antog et heliocentrisk v, hvor
Jorden og planeterne bevægede sig om
Solen, der stod stille i systemets
centrum. Det kopernikanske v blev i løbet
af det 17. årh. det anerkendte.
Kopernikus havde fremstillet planeternes
bevægelser omkr. Solen v. hjælp af epicykler.
Det betød et afgørende fremskridt, da
Kepler i beg. af det 17. årh. på grundlag
af Tyge Brahes observationer bestemte
Jordens og planeternes rumlige
bevægelser og fandt de Keplerske love herfor. I
slutningen af det 17. årh. viste Newton
ud fra de Keplerske love, at bevægelserne
i Solsystemet foregår efter en simpel
naturlov, den Newtonske tyngdelov. Fra
dette tidspunkt kunne teorien for
bevægelserne af himmellegemerne i
Solsystemet udvikles ad deduktiv vej (smlgn.
celest mekanik). - Efter kikkertens
indførelse til iagttagelse af planeterne blev
det klart, at Solen indtager en
særstilling i Solsystemet ved mods. Jorden og
planeterne at være selvlysende,
systemets primære lyskilde. Af Newtons
undersøgelser fremgik det, at Solens masse
er langt større end planeternes. Solens
bet. som Solsystemets hovedlegeme var
dermed klart erkendt og analogien ml.
Jorden og planeterne fastslået. Ved
undersøgelser af fiksstjerneverdenen blev v
i høj grad udvidet (smlgn. astronomi og
galaktiske system). I 20. årh. er
udviklingen ført videre ved undersøgelser af
stjernesystemerne uden for
Mælkevejssystemet, de såkaldte galakser, og det af
disse dannede oversystem, det
metagalaktiske system. Ved diskussionen af
bevægelserne i et univers af så store
dimensioner har det været nødvendigt at tage
spørgsmålet om tiltrækningsloven for
meget store afstande op til diskussion
(relativitetsteorien). Endelige resultater
er ikke nået endnu på dette område, men
det har været muligt at udvikle en teori
for det bevægelsesfænomen, som præger
det metagalaktiske system, universets
udvidelse.

Verdens Tag, andet navn på Pamir.

verdenstid, d. s. s. universaltid.

Verdenstr æet, i nord. rel. asken Yggdrasil.

verdensudstillinger, internat,
udstillinger, hvorved de deltagende nationer søger
at give et billede af deres alm. økon.,
kulturelle og sociale stade ei. en enkelt side
deraf. Egl. v afholdtes første gang i
London 1851, Paris 1855; i nyeste tid v i
Paris 1937, New York 1939.

Verdensungdomsforbundet (eng. World
Federation of Democratic Youth, fork.
WFDY), sammenslutn. af
ungdomsorganisationer, opr. m deltagelse fra 63
stater, stiftet på konference i London nov.
1945. Repræsentanter fra de vestl. lande
ytrede dog misfornøjelse med, at V blev
et udtryk for de storpolit. konflikter og
fandt, at ledelsen var sovjetvenlig
indstillet og ikke tillod de enkelte tilsluttede
foreninger at rejse en fri kritik. Efter at
ledelsen havde misbilliget nogle af de da.
foreningers holdning, udmeldte de da.
foreninger sig 1947, DKU undtaget.

Verdens-Venskabs-Forbund, den da.
betegn, for World Friendship Association.

’Verdi, Giuseppe (1813-1901), ital.
operakomponist. Debuterede 1839 med Oberto.
Skrev i alt 27 operaer, herimellem
Na-bucco (Milano 1840), Ernani (Venezia
1844), Macbeth (Firenze 1847), Luisa
Miller (Napoli 1849), Rigoletto (Milano
1851, Kbh. 1879), Troubadouren (Rom
1853, Kbh. 1887), I Vespri Siciliani
(Paris 1855), Maskeballet (Napoli 1858,
Kbh. 1935), Skæbnens Magt (St.
Petersburg 1862, Kbh. 1937), Don Carlos (Paris
1867, Kbh. 1915), Arda (Cairo 1871, Kbh.
1885), Othello (Milano 1887, Kbh. 1898) og
Falstaffs Milano 1893, Kbh. 1895). Endv.
skrev han Requiem (Milano 1874, Kbh.
1878) til minde om digteren Manzoni,
strygekvartet i c,Quattro Pezzi Sacri (Ave

4889

Maria, Stabat Mater, Te Deum, Laudi
alla Vergine) m. v.

Verdun [vær’dö], off. V-sur-Meuse, nordfr.
by på begge sider afMeuse; 15 000 indb.
(1946). Ved rigsdelingen i V 843 deltes
frankerriget i det østfrankiske rige
(Tyskl.), Italien med Lorraine, og det
vestfrankiske rige (Frankrig).
Bispedømmet V kom 1555 til Frankr. Efter
1870 udbygget som fæstn.; hævdedes
under 1. Verdenskrig som fremskudt fr.
stilling trods voldsomme ty. angreb
febr.-sept. 1916.

1 Werenskiold [-fål:], Dagfin (f. 1892), no.
maler, grafiker og billedhugger; bl. a.
buster af faderen, maleren Erik W, og af
Frithjof Nansen.

Werenskiold [-Jål:], Erik (1855-1938), no.
maler; tilh. 1880ernes banebrydere som
friluftsnaturalist, senere nærmest impres-

Erik Werenskiold: Portræt af Bjørnstjerne
Bjørnson.

sionist; fornyer af no. folkelivsmaleri,
En Bondebegravelse (1883-85,
Nasjonal-gall., Oslo); karakterfulde portrætter:
Bjørnson, Ibsen m. fl.; grafik, ill. til no.
folkeeventyr, Snorre m. m.

Verest jagin [-’JtJa-], Vasili) (1842-1904),
russ. maler. Mange kendte billeder, f. eks.
Alt Roligt i Sjipka-passet.

Werfel [’vær-], Franz (1890-1945), østr.
forf.; jøde; f. i Praha, død som emigrant i
USA. Vandt internat, ry som dramatiker,
Jacobowsky und der Oberst (1943, opf. i
Kbh. 1946) og romanforf. Die 40 Tage des
Musa Dagh (1933, da. 1935), Das Lied
von Bernadette (1942, da. 1948), Stem der
Ungeborenen (posth. 1946, utopisk
rejseroman). I ungdommens ekspressionist,
lyriker, Der Weltfreund (1911).

Werff [værf], Adriaen van der (1659-1722),
holl. maler; vakte samtidens beundring
med sine sødladne, dygtigt tegnede, men
noget overdrevent gennemarbejdede
figurbilleder.

•Verga, Giovanni (1840-1922), ital.
forfatter. En af verismens førere, Siciliens
mesterlige skildrer i romanerne I
Mala-voglia (1881) og Don Gesualdo (1888) og
i novellerne Novelle rusticane (1883).
Fortællingen Cavalleria rusticana blev
dramatiseret og sat i musik af Mascagni
(1889).

Ver’gani, Orio (f. 1899), ital. forfatter og
journalist. Skrev teaterstykker, der
nærmest er grotesker, f. eks. Il cammino sulle
acque (1926), og romaner: Le var del sole
(1936), lo, povero negro (1928).

Wergeland [’vårgalan:], Henrik Arnold
(1808-45), no. digter. Søn af N. W. Teol.
embedseksamen 1829. Begejstret
deltager i tidens nat. og eur. frihedsbevægelse.
Udg. 1830 Skabelsen, Mennesket og
Messias, et mytisk-rel. digt om
menneskeåndens oprindelse og udvikling til
fuldkommenhed. Welhavens kritik deraf,
rettet mod form og stil, gav anledning
til en heftig og langvarig fejde, som til
sidst angik parternes rel., polit, og litt.
anskuelser. Under striden skrev W Jan
van Huysums Blomsterstykke (1840), en
romantisk kunstfortolkning.
Hovedparten af hans øvr. produktion er helliget
undertrykte nationer, folkeslag og
samfundsgrupper, således Czaris (1833) om
Polens martyrium, Jøden (1842),
Jødinden (1844) for at støtte sit forslag om
ophævelse af grundlovens forbud mod
jøders indrejse i No. På sygelejet skrev
han de humørfyldte livserindringer
Hasselnødder (1845). (Portræt sp. 4892).
Wergeland [’värgalan:], Nicolai (1780-

4890

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1808.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free