- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4891,4892,4893

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland, Nicolai - Wergeland, Oscar - Vergil - Vergniaud, Pierre - Verhaeren, Émile - Verhne-Udinsk - Verhojansk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Wergeland

Vernyj

1848), no. forfatter, politiker. Rejste
1811 krav om no. univ.; præst 1812.
Støttede på Eidsvoll 1814 union m. Sv.;
skarpt da.-fjendtlig, særlig i skriftet
Danm.s Politiske Forbrydelser imod
Kongeriget Norge (1816).

Wergeland [’värgakin:], Oscar
(1844-1910), no. maler; hovedværk:
Rigsforsamlingen på Eidsvoll (1887,
Stortings-salen, Oslo).

Ver’gi’l ei. Vir’gi’l, lat. Ver’gilius ’Maro,
’Publius (70-19 f. Kr.), rom. digter.
Optaget i Mæcenas’ kreds. Skrev Bucolica
(hyrdedigte); Georgica (om landbrug), et
læredigt m. en begejstret skildring af
I tal. og Ital.s landbrug. Hovedværk:
Æneiden, Roms betydeligste
nationalepos i 12 bøger, om Æneas’ flugt fra
Troja til Latium og romerrigets
grundlæggelse. Gnm. oldtid og middelalder det
mest læste rom. digt. V-s værker
oversattes til da. 1817-27, Æneiden i ny
overs. 1941.

Vergniaud [vær’njo], Pierre (1753-93), fr.
politiker. En af Girondens bedste talere;
ivrig for krigen 1792, angreb Ludvig 16.
I konflikt m. Bjerget, guillotineret.

Verhaeren [væra’ræn, far’ha:ren], Émile
(1855-1916), belg. digter. Hans digte er
præget af visionær kraft og storslået
patos; da hans tro på fremskridtet og
folkenes broderskab blev skuffet ved
tyskernes indmarch i 1914, satte han hele sit
talent ind på at tale fædrelandets sag og
udtrykke sin forbitrelse over Tyskl.s
optræden. Var 1. Verdenskrigs store digter.
Les ailes rouges de laguerre (1916). (Portr.)

Verhne-U’dinsk [’verfni-], tidl. navn på
Ulan Ude, Sovj.

Verho1 jansk [veriä-], by i RSFSR, Sovj.,
i Ø-Sibirien NNØ f. Jakutsk, tidl.
antaget for at være Jordens koldeste sted
om vinteren (jan: h-50,5; jan. 1885:
H-69°). Ojmekon NØ f. V er endnu
koldere.

Verho’jansk Bjergene [vertä-],
bjergkæde i NØ-Sibirien langs højre bred af
Lenas nedre løb.

veri- (lat. verus sand), sand-, sandfærdig.

verificere [-’se’ra] ([veri- + ficere),
bekræfte, stadfæste; prøve rigtigheden af.

verifikation (af verificere), afgørelse af,
om en sætning er sand (ei. falsk).

ve’risme (ital. vero sand), 1) retning i ital.
litt., som vil skildre livet, som det er;
2) den mus. v inden for operaen går ud
på at skildre scener fra dagliglivet uden
at give dem noget ideelt perspektiv.
Begyndte 1890 med »Cavalleria rusticana«
af Pietro Mascagni og har rødder tilbage
i »Boris Godunov« (1874) af Musorgskij
og »Carmen« (1875) af Bizet. Retningens
hovedmænd var Leoncavallo, Puccini og
Giordano.

veri’ta’bel (fr.), ægte, virkelig, regulær.

’Veritas (lat: sandhed), i rom. rel.
sandhedens gudinde.

’Veritas, Bureau, søv., internat,
skibs-klassifikations- og
skibsregistreringssel-skab, Paris. Oprettet 1851.

Verlaine [vær’læn], Paul (1844-96), fr.
digter. Førte en ustadig og
vagabonderende tilværelse og lagde med sin
billedskønne og stemningsprægede lyrik grund
for symbolismen. Omvendte sig 1880 til
kristendommen og udg. 1886 vennen
Rimbauds digte. Selv skrev han bl. m. a.
Labonne chanson (1870), Romances sans
paroles (1874), Sagesse (1881). Eren
afver-denslitt.s oprindeligste lyrikere. (Portr.).

’Werlau’ff, Erich Christian (1781-1871),
da. biblioteksmand. Chef f. Kgl. Bibi.
1829-61, prof. i hist. 1812-67. Udg.
fremragende skildring af da.
lærdoms-historie og serie skrifter om Holberg,
særl. Historiske Antegnelser til Ludvig
Holbergs 18 Første Lystspil.

verlinger, zool., anden stavemåde for
værlinger.

Vermandois [værmd’dwa], tidl. fr.
grevskab i det østl. Picardie. Hovedby: Saint
Quentin.

Vermeer van Delft [f3r’me:r fan dætft],
Jan (1632-75), holl. maler. Muligvis elev
af Carel Fabritius. Virksom i Delft. V-s
tidlige billeder har bibelske og mytol.
motiver. Først i sine interiører med een
ei. to figurer og de lysmættede lokalfar-

Henrik Wergeland. Émile Verhaeren.

ver, der er yderst fint afstemte, ofte med
komplementære farveklange, viser han
hele sin egenart. Rummet, de enkle rolige
figurer og alle detailler (et stykke fajance,
et fad med frugter, et pers. tæppe) er gen-

Jan Vermeer van Delft: Kniplerske.

givet med nænsom finfølelse og teknisk
mesterskab. Hans kunst er en art
naturemorte maleri, hvor det let flimrende lys
gengives med små farvepunkter. Der
kendes kun ca. 40 arbejder, der i eur. og
amer. samlinger med rette betragtes som
verdenskunstens ædleste frembringelser.
Værker: Prospekt af Delft, Gadeparti
(Amsterdam), Brevlæserske, Kniplerske
(Louvre), Damen med Perlehalsbåndet
(Washington).
Vermehren [fär’meiran], Frederik
(1823-1910), da. maler; elev af J. Roed; prof.
v. akad. 1878-1901; bl. a. portrætter og
folkeli vsbill. En Jydsk Fårehyrde på
Heden (1855, kunstmus.),
vermeil [vær’mæ:j] (fr.), højrød.
Vermigli [ver’milji], Pietro, kaldet Peter
Martyr (1500-62), ital. teolog; opr.
augustinermunk, blev en af de ivrigste
forkæmpere for Reformationen i Ital.
Flygtede 1542, anklaget for kætteri, 1547-53
prof. i Oxford, derefter i Strasbourg og
Zurich. Dialogus de utraque Christi
natura (1561).
vermillon [-mi’joij] (lat. vermiculus lille
orm; opr. blev farven fremst, af orme),
syntetisk fremst, cinnober
(kviksølvsulfid) af kviksølv og kaliumsulfidopløsning.
Vermont [vsr’mant], den nordvestligste
af Ny England staterne i USA; 24 886
km2; 359000 indb. (1940; 1947: 366000),
14,5 pr. km2; 34,3% levede i byerne, der
alle er små. Hovedstad: Montpelier. V
opfyldes af Appalacherkæden Green
Mountains (Mount Mansfield 1360 m).
V er rig på skov, især nåleskov. - Erhverv.
Landbruget lægger vægt på malkekvæg
og avl af væddeløbsheste. Der avles især
hø. Skovbruget er vigtigste erhverv.
Store marmorbrud. - Kolonisation beg.
1724; ståt 1791. (Kort se New England),
vermouth [’værmut] (ty. Wermut malurt),
drik fremstillet af hvidvin tilsat forsk,
urter, sukker og alkohol, hvorefter vinen
lagres.

Vermund, da. sagnkonge, fader til Uffe.
vernali’se’ring (lat. vernalis forårs-),
behandling af kimplanter med lav temp.,
0-5°, hvorved blomstring fremskyndes.
Toårige planter kan ved v gøres enårige,
verne, varrebyld ei. bremsebyld, vet.,
byldagtige knuder, der fremkommer i og un-

Paul Verlaine. Karl Verner.

der huden hos kvæget ved
tilstedeværelsen af oksebremselarver.

Verne [værn], Jul ej (1828-1945), fr.
forfatter, berømt for sine eventyrlige
romaner, Cinq semaines en ballon (1862; da.
Fem Uger i Ballon 1874), Le tour du
monde en quatre-vingts jours (1873; da.
Jorden Rundt i 80 Dage 1877) o. m. a„
der glimrende populariserer
videnskabens resultater.

’Werner, Abraham Gottlob (1750-1817),
ty. mineralog og geolog. Indførte
geologien som særligt lærefag. Docerede
yderligtgående neptunistiske anskuelser.

’Werner, Alfred (1866-1919), schw.
kemiker. Har undersøgt stereokemiske
forhold i uorgan, stoffer. Nobelpris 1913.

’Werner, Anton v. (1843-1915), ty. maler.
Direktør for akad. i Berlin. Kejserhusets
foretrukne maler. Har bl. a. malet
Kejserproklamationen (1877) og panoramaet
Sedan-slaget (1882-83).

’ Wer’ner, Hans (f. 1894), da. forfatter.
1937-49 chef for Statsradiofoniens
dram.-litt. afd. Fl. digtsaml., essays m. m.

’Ver’ner, Karl (1846-96), da. sprogforsker;
1888 prof. i slavisk i Kbh. Hovedværk:
Eine Ausnahme der ersten
Lautverschie-bung (1876), der ved at bringe en
påfaldende uregelmæssighed ved den germ.
lydforskydn. ind under en simpel
lovmæssig formulering (Verners lov)
bidrog afgørende til at fæstne kravet om
stringent metode i sprogvidensk. (Portr.).

’Wer’ner, Sig vart (f. 1872), da.
forretningsmand og amatørfotograf. W-s
landskabs-og arkitekturfot. fra alle egne af Danm.
er for en stor del publiceret i smukke
billedværker, bl. a. i Danske Kirker (1944),
Dyrehaven (1946) og Danske Skove og
Træer (1948).

’Wer’ner, Sven (f. 1898), da. fysiker. 1938
prof. v. Århus Univ. Undersøgelser over
spektroskopi og elektr. udladninger i luft.

’Werner, Zacharias (1768-1823), ty.
forfatter. Den sygelig erotiske romantiker
W endte som intolerant kat. præst. W-s
skæbnedrama Der 24. Februar (1810)
dannede skole.

Vernet [vær’næ], fr. malerfamilie; mest
kendt er 1) Joseph (1714-89), påvirket
af Claude Lorrain og Salvator Rosa. Har
malet havnebilleder, bjerglandskaber
m. m., ofte med dramatiske lys- og
handlingseffekter. Bjerglandskab med en
Flod (kunstmus., Kbh.). 2) Horace
(1789-1863), sønnesøn af 1). Slagbilleder, bl. a.
til Versailles. Thorvaldsens Mus. ejer V-s
berømte portrat af Thorvaldsen (1835)
og En Armenisk Præst.

vernier [vær’nje], d. s. s. nonius, betegn,
efter den fr. matem. Pierre V.
(1580-1637), der først beskrev apparatet.

Wernigerode [værnig3’ro:d3], ty. by på
Harzens N-rand, Sachsen-Anhalt; 24 000
indb. (1939). Fabrikation af maskiner,
tobak og farvestoffer. - Tidl. residens for
grevskabet Stolberg-W.

vernis mou [værni’mu] (fr: blød fernis),
blødgrundsradering, en ætseteknik i
kobbertryk, hvorved opnås karakteren af
kridtstreg.

vernis’sage (da. [färni’sa-.fø]) (fr.),
fernisering. jour de v [3u:r da værni’sa:3],
dagen, før en kunstudst. åbner for
publikum. På v-dagen, der tidl. benyttedes af
kunstnerne til at give deres billeder en
sidste afpudsning, er der nu adgang til
udst. for særlig indbudte.

Vernon Lee [’va:nan li:], pseud. for Violet
Paget.

■Vernyj [-nij], til 1924 navn på Alma-Ata

i Sovj.

4891

4892

4893

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1809.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free