- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4894,4895,4896

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verona ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Verona

verslære

Ve’rona, ital. by i Veneto, hvor floden
Adige træder ud af Alperne 100 km V f.
Venezia; 195 000 indb. (1948). Vigtigt
jernbaneknudepunkt, har som
fæstnings-by vogtet indgangen til Brenner-passet.

Verona. Scala-slægtens gravmæler.

Talr. minder fra romertiden, bl. a.
Dio-cletians arena, samt monumentalbygn.
fra middelalderen. Var østgoternes
hovedstad under Theoderik den Store
(Didrik af Bern). Kom under slægten Scala,
1387 under Milano, 1405 under Venezia.
Ved V slog Stilicho 403,AIarik l.,og
Theoderik den Store 489 Odoaker.

Ve’rona, Guido da (f. 1881), ital. forfatter,
som med meget talent behandler vovede
emner, bl.a. fra Østen. Colei che non si
deve amare (1910), Azyadeh, la donna
pallida (1928).

Vero’na’l, handelsbetegn. for
diætylbarbi-tursyre, et af de først fremstillede
sovemidler af barbitursyre.

Vero’nese, Paolo, egl. Caliari (1528-88),
ital. maler, virksom i Venezia, under på-

Paolo Veronese: Levis Gæstebud.
Detaille. (Akademiet i Venezia).

virkning af Tizian. Har bl. a. malet
gæstebudsbilleder, f. eks. Brylluppet i
Kana (Louvre), med en rigdom af fig.
og af en storslået festlig virkning. Værker
i dogepaladset i Venezia og Villa Maser
smst.

Vero’ne’ser-passet, ital. Chiusi [’kjusi]
di Ve’rona, strategisk vigtigt afsnit af
Adige’s alpedal; 20 km NV f. Verona.

Ve’ronica, bot., d. s. s. ærenpris.

Ve’ro’nika-billeder, Kristusbilleder, der
er tilknyttet legenden om den hellige
Veronika, der på vejen til Golgata
tørrede Jesu ansigt med et klæde og fandt
Frelserens billede derpå (Veronikas
svededug).

Werra [’væra:], den østl. af Wesers to
kildefloder; 276 km. Udspringer på
Thüringerwald; forener sig med Fulda
ved Münden.

’Verres (d. 43 f. Kr.), rom. statholder på
Sicilien 73-71 f. Kr., dømt for provins-

udsugelse på anklage af Cicero 70; forvist.

Verrier [væ’rje], Paul (1860-1938), fr.
sprogforsker. Prof. v. Sorbonne i nord.

4894

sprog og litt. Foruden ved studier over
eng. og fr. særlig kendt i Norden for sit
oplysningsarbejde i Frankr. om det
sønder jy. spørgsmål og sin indsats under 1.
Verdenskrig for sønderjyske fanger.

Verrocchio [-’riakijo], Andrea del
(1435-88), ital. billedhugger og maler. Har
udført gravmælet for Piero og Giovanni de’
Medici, Drengen med Delfinen i Palazzo
Vecchios gård, Firenze, David,
nationalmuseet smst., Kristus og den vantro
Thomas ,(i kirken Or San Michele i
Firenze); hans hovedværk er rytterstatuen
af Colleoni (Venezia). V er påvirket af
Donatello. Af V-s malerier kendes kun
Kristi Dåb (Firenze), som er ufuldendt og

Andrea del Verrocchio: Detaille af
rytterstatuen af Colleoni. (Venezia).

videreført af Leonardo da Vinci, fra hvis
ungdomsarbejder V-s stil vanskeligt kan
skelnes.

ver’ruga peruvi’ana (lat: Peru-vorter),
en infektionssygdom fremkaldt af
Bartonella bacilliformis. Der kommer let
blødende småsvulster på hud og
slimslimhinder. v ses i Andesbjergene.

vers (lat. vertere vende). Hvad <ier
populært kaldes et v, er egl. en strofe, medens
et v er en v-linie. Desuden bruges betegn,
v om korte, indholdsmæssigt afgrænsede
udsnit af f. eks. bibelsk prosa.

’ver ’sacrum (lat: hellig vår), olditalisk
kultisk forholdsregel. I svære uår ofredes
alt, hvad der i forårstiden avledes af
planter og dyr, til Mars ei. Jupiter, til
hvem også de i denne tid fødte børn
indviedes; disse blev ved den voksne alders
indtræden udstødt af stammen og måtte
i samlet flok søge nyt hjemsted.

Versailles [vær’sa:j], 1) slot i byen V,
opført under Ludvig 14. 1661-88 i
mådeholden barokstil af arkitekterne Louis le
Vau (1612-70) og J. Hardouin-Mansart.
V består af en midtbygn. og to sidefløje,
hver flankeret af en pavillon og omfatter
foruden de kgl. sale og beboelsesrum,
hvoriblandt den berømte spejlsal,
slotskapel (1699-1710), teater (1763-70) m.m.;
Stor park, anlagt af Lenötre 1661-88,
med Trianon-slottene, springvand m. m.

- 2) fr. by SV f. Paris; 70 000 indb. (1946).
opvokset omkr. slottet V (residens
1682-1789).

Versailles-traktaten, fredsslutning
efter 1. Verdenskrig 28.6.1919 ml. 27
allierede stater og Tyskl. Udarbejdedes
jan.-apr. 1919 på fredskonference i Paris
af de allierede magter, ledet af USA
(Wilson), Engl. (Lloyd George) og
Frankrig (Clemenceau); blev efter stærke

brydninger et kompromis ml. Wilsons
ønske om forståelsesfred og Clemenceaus

4895

politik at slå Tyskl. hårdest muligt ned.
Rusl. stod helt udenfor; Tyskl. havde
ikke del i forhandlingerne og måtte på
alle væsentl. punkter acceptere det
forelagte udkast, da genoptagelse af krigen
var en umulighed (ty. udtryk:
Versailles-diktatet). Trådte i kraft efter
ratifikation 10. 1. 1920. Tyskl. afstod
Alsace-Lorraine til Frankr. og
Posen-Westpreussen til Polen uden afstemn.; efter
afstemninger 1920-21 fik Danm.
Nordslesvig, Belg. Eupen og Malmédy, Polen
østl. Øvreschlesien. Danzig blev fristad.
Saar-områdets kulminer tilfaldt Frankr.
(erstatning for ødelagte fr. miner); selve
Saar-området skulle stå under internat
styre 15 år, derefter afstemning. Tyskl.s
hær begrænsedes til 100 000 mand; flåden
udleveredes (sænkede sig selv ved Scapa
Flow 21. 6. 1919). Tyskl. erkendte sig
skyldig i krigen og derfor forpligtet til
erstatningsbetalinger (beløb ikke
fastsat). Ty. område V f. Rhinen og 50 km

0 f. Rhinen blev permanent
demilitariseret; Rhinlandet holdtes besat af
allierede tropper, skulle rømmes gradvis i
løbet af 15 år. Ty. kolonier fordeltes ml.
Engl., Frankr., Belg. og Japan som
mandater under Folkeforbundet. Rhinlandet
rømmedes 1930, erstatningerne bortfaldt

1 praksis 1932; de fleste øvr. punkter i
V blev ensidigt tilsidesat af Hitler efter
1933.

ver’sa’ler (ty. Ver’salien) ei. majuskler,
alfabetets store bogstaver, opr. anv. i
begyndelsen af vers.
Verschaeve [far’sfaivs], Cyril (f. 1874),
flamsk digter; skrev lyriske digte og
dramer.

Werschenskaja [ver’Jæn-], Galina (f.
1912), da.-russ. pianistinde, uddannet
ved konservatoriet i Leningrad. Efter
ægteskab bosiddende i Kbh.
versefod, både i antik og moderne
vers-lære brugt om de rytmisk-metriske
mindsteled, hvoraf et vers er opbygget,
versemål, indbegreb af samtlige
karakteristiske egenskaber ved en given
vers-rytme, altså versets abstrakte skema.
Bruges både om versenes (liniernes) og
strofernes metriske bygn.
ver’se’re (lat. versare vende, dreje), være

i omløb; være for, behandles, stå på.
versi- (lat. versus vers), vers-,
versificere [-’se’ra] (versi- + lat. -ficere

gøre), sætte på vers.
versio in rem (lat.), jur., opofrelse til
fordel for et formuegode; versio in
rem-privilegiet: Hvor en person har
foretaget en opofrelse, der var nødv. for
at hindre en tings undergang, antages
det undertiden, at han har ret til at få
sine udlæg godtgjort forud for alle andre,
der har rettigheder over tingen,
version (lat. vertere vende), vending,
fremstilling; oversættelse (især fra
fremmedsprog).

vers jok [-’Jok], ældre russ. længdemål =
4,45 cm.

vers libres [væ:r ’libr] (fr., egl: frie
vers), ustrofiske vers af forsk, længde,
bl.a. brugt i La Fontaines fabler og i da.
rimbreve og komiske fortællinger (Wessel,
Baggesen, Hertz m. fl.),
verslære (metrik), læren om versbygning,
versemål, rim m. m. Hvor v-s emne er
ældre og (ei.) meget fremmede samfunds
versbehandling, kan man - p. gr. af
manglende umiddelbar opfattelse, f. eks.
af de antikke sprogs stavelseslængder
(kvantiteter) - kun nå til hypoteser.
-På mere sikker grund skulle man være,
når emnet er en sprogkreds, man selv
tilhører; imidlertid viser de nuv.
metrikeres stærke uenighed om den rette
opstilling af et system en mangfoldighed af
meget spec. problemer. Den indtil nyeste
tid herskende v, i Danm. repr. af Ernst
v. d. Recke, baseredes på opfattelsen af
versfoden som mindste rytmiske enhed
og accentueringen som leddelende
princip; den inddelte foreliggende versemål
efter rytmen i stigende og faldende;
vigtigste versfødder i stigende rytme var
jambe og anapæst (bl. a. anv. i alexan-

driner og Nibelungen vers), i faldende

rytme trokæ og daktyl (bl. a. anv. i
heksameter).

4896

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1810.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free