- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4897,4898,4899

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verona ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

verso

Vestby-fundet

’verso (’’folio) (lat: på det vendte blad),
på bageste ei. venstre side af et blad ei.
håndskrift; mods. recto (folio),
verst (russ. ver’stä), gl. russ. vejmål =
1066,8 m.

versus (fork. v) (lat.), imod; navnlig i eng.

retssprog.
’verte (lat.), vend!
’vertebra (lat: led), (inat., hvirvel,
verte’bra’ter (af vertebra), d. s. s.
hvirveldyr.

’vertex (lat: hvirvel), issens højeste punkt.
Wertheimer [’veirthaimsr], Max
(1880-1943), ty.-amer. psykolog. Hovedrepr.
for gestaltpsyk. Skrev bl. a. Drei
Ab-handlungen zur Gestalttheorie (1925) og
Productive Thinking (1946).
Werther [’veirtar], hovedperson i Goethes
roman »Die Leiden des jungen
Wer-thers« (1774).
verti- (lat". vertere vende, forandre),
foranderlig, vekslende,
ver’tigo (lat: omdrejning), svimmelhed,
verti’ka’l (lat.), lodret,
vertikal, første, astron., en lodret
storcirkel vinkelret på meridianen, d. v. s.
indeholdende alle punkter på himlen, der
står i V ei. 0.
vertikalcirkel, astron., en lodret
storcirkel, fremkommer ved skæringen ml.
himmelkuglen og en lodret plan.
vertikal ild, skydning med (under) store
nedslags vinkler; kaldes nu oftest
kastning. Afgives af krumbaneskyts.
vertikalkreds, et astron. instrument,
som benyttes ved måling af
himmellegemers meridianhøjder.
Wertmüller [’ve:rt-], Adolf Ulrik
(1751-1811), sv. nyklassicistisk maler; virkede
i mange år i Paris, senere i N-Amer.; har
udført mytol. kompositioner,bl. a. Danae,
og portrætter, Marie Antoinette
(nat.-mus., Sthlm.).
Verulam [’værulsm], se Bacon, Francis.
’Verus (lat. verus sandfærdig), Lucius, rom.
kejser s. m. Marcus Aurelius 161-69;
adoptivsøn af Antonius Pius.
’verve (fr., af lat. verba ord), beåndethed,

flugt, begejstring, vid.
Werwe [’værvaj, Claus de (ca. 1400), belg.
billedhugger, nevø af Claus Sluter.
Fuldendte dennes gravmæle over Filip den
Dristige (1411).
Verwey [fsr’vai], Albert (1865-1937),
holl. forfatter og litt.kritiker. Medskaber
af »De Nieuwe Gids«, 1924-35 prof. i
Leiden. Foretrak som digter den
aristokrat., vanskelige lyrik; en del foreligger
i Verzamelde gedichten (1911-12). Gnm.
tidsskr. »De Beweging« førende kritiker
med eur. horisont.
Verviers [vær’vje], belg. by i Ardennerne
SØ f. Liége; 40 000 indb. (1949).
Centrum for klædefabrikation.
very well [’væri’wæl] (eng.), meget godt;
udmærket!

Ve’salius, Andreas (1514-64),
nederl.-ital. anatom, prof. i Padova.
Renæssancens store anat. reformator, grl. mod.
anat. forskning med De corporis humani
fabrica (1543).
Wesel [’veizal], ty. by ved Lippes udløb
i Rhinen; 24 000 indb. (1939). Vigtigt
trafikknudepunkt; flodhavn. Ca. 90%
ødelagt i 2. Verdenskrig.
Veselinovié [vese’linovitj], Janko
(1862-1905), serb. forfatter; førte den egl. serb.
litt. ad folkelig-realist, baner.
Wesenberg-’Lund [ve:-], Carl (f. 1867), da.
zoolog. Prof. v. univ. i ferskvandsbiol.
1922-39. Talr. arbejder over
ferskvands-dyrenes bygning og biologi. Flere store
sammenfattende arbejder. Har skabt
Kbh. Univ.s Ferskvandsbiol. Lab. i
Hillerød, hvor han 1947 blev æresborger.
Wesendonk [’veizandarjk], Mathilde (1828
-1902), ty. forfatterinde. Spillede en
rolle i R. Wagners liv og indvirkede på
hans værk »Tristan og Isolde« (1859).
Wesensschau [’ ve:zansfau](ty: skuen afet
væsen), E. Husserls betegn, for en
(formodet) umiddelbar apriorisk opfattelse
af genstandens »væsen«.
Weser [’ve:z3r], 480 km 1. ty. flod; opstår
af kildefloderne Fulda og Werra,
gennemstrømmer Bremen og udmunder med
tragtformet munding i Nordsøen ved
Wesermünde. Står gnm. kanaler i for-

103 4897

Vespasian. Johan Herman Wessel.

bindelse med Rhinen, Ems og Elben.
Stor varetransport.
Weserbergland [’ve:zsrbærk!ant],
fællesbetegnelse for den nordl. del af Det
Mellemtyske Bjergland på begge sider af
Weser.

Wesermünde [veizar’mynda], ty. by i
landet Bremen ved Wesers udløb;
111 000 indb. (1946) Tyskl.s vigtigste
fiskerihavn. Skibsværfter. - Dannet 1924
ved sammenslutning af byerne
Geeste-münde og Lehe. Siden 1939 tillige
omfattende Bremerhaven. Ca. 40% ødelagt
i 2. Verdenskrig,
ve’sica (lat.), anat., blære,
vesi’cantia ei. vesica’toria (lat. vesica

blære), blære trækkende midler,
ve’sicula (lat.), anat., lille blære, f. eks.:

v seminalis (sædblæren),
ve’si’r (arab.), førsteminister.
Wesley [’wæzli], John (1703-91) og
Charles (1707-88), brødre, metodismens
stiftere, opr. anglikanske præster.
Vespasi’an(us) (9-79), rom. kejser 69-79,
statholder i Judæa 67, udråbt af hærene i
Østen, genoprettede efter Nero ordenen i
riget og finanserne. (Portrætbuste).
Vespasi’a’ns ’Forum ei. Forum Pacis
(lat: Fredens Torv), senantik og moderne
betegn, f. pladsen 0 f. Forum Romanum;
indviet 75 e. Kr.
’vesper (lat: aften), tidebøn ved
solnedgang; kan på helligdage indføjes i den
kat. gudstjeneste og omfatter da også
skriftlæsning og hymner.
Vesper [’fæs-], Will (f. 1882), ty. forfatter,
kritiker; udg. bl. a. fra 1923 det stærkt
nazist, tidsskr. Die neue Literatur (opr.
Die schöne Literatur). Das harte Geschlecht
(1931), en sagaroman,
vesperbilleder (lat. vesper aften), betegn,
for Kristusbilleder, der behandler
motiver fra tiden umiddelbart efter Kristi
død, f. eks. korsnedtagelse, gravlægning.
Vespucci [ves’put:Ii], Ame’rigo
(1451-1512), ital. søfarer. Rejser langs
Sydamerikas kyster 1499-1508, udgav
rejsebreve og kort. V-s fornavn blev gnm.
Waldseemüller navngivende for Amerika.
Wessel t’v-], Caspar (1745-1818), no.-da.
landmåler og matematiker, var
1764-1805 i det Kgl. Danske Videnskabernes
Selskabs tjeneste som medhjælper ved
triangulationen og kortlægningen af
Danm. W har i 1797 som den første givet
den geom. fortolkning af de komplekse
tal og regneoperationerne med disse.
Afhandlingen forblev imidlertid ukendt,
dens resultater blev senere genfundet af
andre og benævnes efter Gauss.
Wessel [’v-L Horst (1907-30), ty.
nationalsocialist, forf. af Horst-Wessel-Lied,
faldt i gadekamp, mindet som martyr
af nazisterne.
Wessel [’v-], Johan Herman (1742-85),
no.-da. digter, broder til Caspar W. 1761
til Kbh. som student; ingen embedseks.;
privatlærer i fr. og eng.; 1779 kgl.
beskikkelse som teaterovers. Parodikomedien
Kierlighea uden Strømper (1772, opf. 1773
med musik af Scalabrini), en vittig satire
over misbrug af den fr.-klassiske tragedies
og den ital. operas teknik og stil, siden ofte
misforstået som angreb på selve den
fr.-klassiske tragediegenre, som han ærede.
Komediens ypperlige
aleksandriner-versifikation genfindes rigt varieret i de komiske
fortællinger (efter La Fontaines
forbillede), hvormed han 1784-85 fyldte sit
ugeblad Votre Serviteur, Otiosis (Deres tjener,
d’herrer lediggængere); især mærkes
Gaffelen, Smeden og Bageren, Hundemordet
og Herremanden. Læredigtene Nøjsomhed

4898

og Ode til Søvnen viser evner for alvorlig
poesi. Fl. epigrammer og impromptu’er
bekræfter indtrykket af hans fine vid.
(Portræt).

Wessel, Peter Jansen, Tordenskiolds
borgerlige navn.

Vesselhorn (ty. Wisenthorn
bisonoksehorn), i heraldiken meget ofte anv. som
hjelmtegn.

Wessely [’væssli], Paula (f. 1908),
ty.-østr. skuespillerinde. Vandt allerede som
ung position i Wiens teaterverden ved
sit varme, kvindelige talent. Brød
igennem på film i »Maskerade« (1934). Efter
den 2. Verdenskrig en karantæneperiode,
nu atter på scenen i Wien.

Wessén [væ’se:n], Elias (f. 1889), sv.
sprogforsker. Studier till Sveriges hedna
mytologi och fornhistoria (1924),
Namn-studier (1927). Har bl. a. også skrevet
Sv. språkhistoria 1-2 (1943). Medudgiver
af Sveriges runinskrifter.

Wessex [’wæsiks], angelsaksisk kongerige
i SV-Engl., grl. 519. Egbert af W samlede
829 England.

Wessex Saddleback [’wæsiks ’sådlbåk],
sortbroget eng. svinerace.

West [wæst], Benjamin (1738-1820), arner.’
maler. Fra 1763 i London, hvor han blev
historiemaler for Georg 3. og præsident
for Royal Academy. Har behandlet hist.
og mytol. motiver samt udført
portrætter.

Vest, Johan (f. 1893), da. officer,
kammerherre; 1937 kommandørkaptajn i
reserven og hofchef hos kronprins Frederik,
1947’ hofmarskal.

West [wæst], Mae (f. 1892), arner, (film-)
skuespillerinde. Fremstiller en ikke sårt,
men humoristisk opfattet »vamp«-type.
»Jeg er ikke nogen Engel« (1933) og »En
Trestjernet Pige «(1936).Eur.-turné 1948.

West [wæst], Rebecca (egl. Cecily Fairfield)
(f. 1892), eng. forfatterinde og
kvindesagsforkæmper. Hendes romaner, f. eks. The
Return of the Soldier (1918, da. Soldatens
Hjemkomst 1940), er påvirket af Henry
James og psykoanalysen.

’Vesta (lat.,besl.med gr.hestia arne),i rom.
rel. den vigtigste af familiens guddomme,
arneilden som kraft og guddom, tænkt i
kvindelig skikkelse. V stammer fra den
tid, da Rom var et landsbysamfund;
arneilden i høvdingens gård på
Palatiner-højen var folkets helligste symbol, passet
af høvdingens kvinder, bevaret senere
som statens arne i det ved Palatin
beliggende rundtempel, passet af
vestalinder-ne. Kulten for V hævdede sig så længe,
som den gl. rel. bestod.

vestaber, de brednæsede, amer. aber.

’Vest-’Agder, fylke i det sydligste No.;
7236 km2; 93 500 indb. (1946). Kysten er
stærkt indskåret og ledsaget af en
skærgård. Langs kysten et sandet og skovløst
lavt land, hvis frugtbareste del er
halvøen Lista, den øvrige del er ret øde,
skovfattige fjeldstrækninger, de såkaldte hei,
gennemskåret af en række dale: Sirdal,
Kvinesdal, Lyngdal, Audnedal,
Mandalen og en mindre del af Setesdal. Land-,
skovbrug og fiskeri. Købstæder:
Kristiansand, Mandal, Flekkefjord.

vestal’inder, i rom. rel. et kvindeligt
præsteskab, der passede statens arne,
kulten for Vesta i det ved Palatin
beliggende rund tempel. Der var 6 v, der
fungerede i alderen fra 10 til 40 år, valgt bl. de
fornemste familier, v var undergivet
strenge renhedsbestemmelser; et brud på
kyskheden straffedes med levende
begravelse. Til gengæld var de højt ærede og
nød store privilegier.

Vestalperne, den vestl. del af de eur.
Alper, V f. en linie fra Bodensee, langs
Rhindalen over Splügen til Como-søen.

Vestaustralien, da. navn på Western
Australia.

Vestbirk, da. stationsby
(Horsens-Silke-borg) ved Gudenå; vandkraftstation.
Højskole.

West Brqmwich [’wæst ’brämids] ei.
[’bråmitf], by i Midt-Engl. NV f.
Birmingham i Black Country; 86 000 indb.
(1948). Jern- og metalindustri.

Vestby-fundet, offerfund fra y.
bronzealder fra Vestby., Opland, No., bestående
af 3 halsringe, en nål, to dyrefig. og talrige

4899

Til tryk september 1949.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1811.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free