- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4900,4901,4902

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verona ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vestdijk

Vestfjorden

perler, alt bronze, muligvis indført fra
Danm.

Vestdijk ffæstdæjk], Simon (f. 1898),
holl. forfatter. Analyserer i sine romaner
v. hj. af moderne dybdepsyk.,
småborgere og hist. personligheder. Het vijfde
Zegel (det 5. segl) (1937) om EI Greco. De
uiterste Seeonde (1944, illegale digte).

Westen [’v-], Thomas von (1682-1727), no.
præst, Finnmarkens missionær, påvirket
af pietismen, stilledes 1714 under
mis-sionskollegiet og foretog 3 rejser til
Finnmarken.

1 Vestenceinten [-aTjsæi)-] (fr. enceinte
indhegning), sydl. og vestl. del af den af
min. Estrup (1886 ff.) anlagte Vestvold
ved Kbh., fra Kalveboderne til Husum.
Sammen m. andre dele af Kbh.s befæstn,
desarmeret efter lov af 1920.

West End [’wæst ’ænd], .fornemt kvarter
i vestl. London med bl. a. kvartererne
Belgravia og Mayfair, parkerne Hyae
Park og Kensington Gardens.

Westende [væst’ænda], belg. badested nær
Oostende; ca. 2000 indb.

Vestenf jelske Norge, vestskråningen
af den del af det no. fjeldplateau, der
ligger S f. Trondheimsfjorden.

Westenholz [’væstanhal’s], Mary (Bess)
(1857-1947), da. forfatterinde, unitar,
medstifter af Det Frie Kirkesamfund
1900, dets formand til 1925. Udelukkedes
1908 ved bemærkelsesværdig
højesteretsdom af folkekirken. Tiltvang sig 19. 8.
1908 under forsvarsdebatten adgang til
folketingets formandsstol og fremsatte i
da. kvinders navn en protest mod
politikernes formentlige ansvarsløshed".

Westenholz f væstanhol’s], Regnar
(1815-66), da. forretningsmand. 1843-48
grosserer i Hamburg, fra 1848 i London s. m.
broderen Anders Peter W, drev stor
kornhandel, bidrog til da.-eng.
dampskibsrute, mellemmand ml. da. regering
og den eng. jernbaneentreprenør og
politiker Morton Peto i jernbaneanlæg. Fra
1853 ejer af Mattrup; finansmin. under
Rottwitt 1859-60, knyttet til Fred. 7.
og grevinde Danner.

Westenholz fvæstsnhal’s], Aage
(1859-1935), da. ingeniør. Søn af Regnar W,
1888-95 direktør f. Bangkoks sporveje,
som W elektrificerede; 1898-1910
direktør f. Siam Electricity Co.; plantageejer.
Ivrig forsvarsven, oprettede i Danm.
frivilligt tekylskyttekorps (1908-19),
organiserede’ som skarp modstander af Sovj.
frivilligt korps til Estland 1919.

Vesterbro, kbh. bydel SV f. St. Jørgens
Sø. Indtil midten af 19. årh. kun
udbygget langs Vesterbrogade; efter
bygnings-restriktionernes ophævelse 1852 opførtes
tæt arbejderbebyggelse på indre V.

Vesterbygden, nordl.
nordbokoloni-om-råde på Grønl. i middelalderen, navnlig
omkring det indre af Godthåbsfjord og
Ameralik.

Vesterby’går’d, hovedgård SØ f.
Kalundborg. Fra 1843 i slægten Fonnesbech
(-Wulff)s eje. Bygn. fra 1844-46.

Westergaar’d [’v-], Anna (f. 1882), da.
kvindesagsforkæmper, ansat i
statsbanerne. (fuldmægtig 1929), ledende inden
for kvindesags- og fagorganisationer,
præs. for Open Door International.
Radikalt medl. af Landstinget fra 1939.

Vestergaard, //ans .^dolf Brorson (f.
1872), da. forsøgsleder og plan tea
visforædler. 1903-1943 leder af Abed
Planteavlsstation. Æresdoktor ved
Landbohøjskolen 1942. V har tiltrukket en række
meget yderige kornsorter, som også
ha-vundet stor udbredelse i udlandet.

Westergaard t’v-],//ara/d(1853-1936), da.
nationaløkonom og statistiker, prof. ved
Kbh.s Univ. 1886-1924. Ved siden af sit
meget omfattende litt.-vidensk. arbejde,
der skaffede ham verdensry som
statistiker allerede i en ung alder, udfoldede W
også en praktisk virksomhed af
usædvanligt format. W indtog tillige en
fremtrædende plads i det kirkelige liv og rejste
i 1890 den kbh. kirkesag.

Westergaard [’v-J, Harald Malcolm (f.
1888), da.-amer. civilingeniør. Professor,
1937-46 ved Harvard Univ. USA. Bekendt
forsker inden for jernbetonens og
bygningsstatikkens område.

Westergaard [’v-], Mogens Christian
Wan-ning (f. 1912), da. arvelighedsforsker; 1949
prof. i genetik v. Kbh.s Univ. Arb. om
genetiske og cytologiske emner.

Westergaard fv-], NielsLudvig(l815-75),
da. orientalist, verdensberømt for sine
betydningsfulde zend- og pehlevi-studier.
Samlede 1841-44 i Indien og Persien
vigtigt håndskriftmateriale.

Westergaard, Søren TWeisen (f. 1869), da.
gejstlig. Præst i Jylland (Skive og Ribe),
1930-39 biskop i Ribe (grundtvigsk).

Vester-Hasing, da. stationsby
(Ålborg-Sæby); 591 indb. (1945).

Vesterhavet, særligt da. navn på
Nordsøen, især den del, der støder op til
Jylland.

Vesterhavet, da. dampskibsselskab, grl.
1895. Korresp. reder: J. Lauritzen.

Westerland fvæstarlant], badested på
øen Sild. 11 000 indb. (1946; 1939: 5600).

Vesterlandene, d. s. s. Occidenten.

Westerman’n [’v-J, Carl (1894-1947), da.
søofficer. Kommandørkaptajn 1937; chef
f. skibsdivisionen 1941, stabschef v.
kyst-defensionen 1942. Kons. folketingsm.
1933-47 (Kbh.), talsmand f. øget forsvar.
Søgte som kommanderende officer på
»Niels Iuel« forgæves at føre skibet til
Sv. 29. 8. 1943.

Westerman’n fv-], TAeodor (1852-1935),
da. landøkonom. Prof. i landbrugets
plantedyrkning ved Landbohøjskolen
1896-1923. W var en fremragende lærer, og fik
ved sit rige initiativ stor bet. for såvel
statens som den lokale forsøgsvirksomhed
i plantekultur.

Westerman’ns Forlag fv-], da. forlag,
grl. 1941 af grosserer Poul W (f. 1902).
Udsender både fag- og skønlitteratur.

Westermarc k [1 væs tsrmark], Edvard (1862
-1939), fi. sociolog, prof. i London og
Tur-ku; skrev bl.a. Historyof Human Marriage
t.1891) og Origin and Development of
Moral Ideas (1906-08).

Vester Mellerup-fundet, sølvskat
bestående af 6 bøjlenåle, heraf 2 med
emailleindlægning, 30 forsk, nåle (mest
hårnåle), armring m. m. fundet 1942 ved
Vester Mellerup i Vendsyssel. Fra midten
af 2. årh. e. Kr.

Western Australia fwæstsn å-.s’træiljs],
Austr.s største ståt; 2 527 500 km2, 33%
af Austr.; 503 000 indb. (1947), 6’/,% af
Austr.s indb., ca. 22 000 indfødte.
Producerer hvede, uld, guld og tømmer.
Hovedstad: Perth.

Western Electric Co. fwæstarn i’læktrik
’kämpani], verdens største
fabrikations-selskab for telefonmateriel.
Produktionsselskab for American Telephone and
Telegraph Co. Grl. 1881, hovedsæde i New
York.

Western Ghäts fwæstan ’gå :ts], stejle,
ca. 1200 m h. bjerge langs Deccans
V-rand, Indien. Højeste punkt 2130 m.

Western Union Telegraph Co.
fwæ-starn ’ju:njan ’tælagra:f ’kämpani],
verdens største telegrafselskab, stiftet 1851
med hovedsæde i New York (nuv. navn
1856). 1947 56 000 arb. og funkt.
Regnskabet balancerede 1947 med 320,8
mill. $.

Vesterport, 1) kbh. byport, der fra
Vestergade førte ud til landevejen mod Ros-

kilde; lå v. nuv. rådhusplads, nedrevet
1858. 2) forretnings- og kontorbygn. nær
Kbh.s Hovedbanegård, opført 1930-31
af Ole Falken torp og Povl Baumann;
stålskelethus med kobberklædte facader.
3) S-banestation i umiddelbar nærhed af
2), opført 1934.

Vester-’S kerninge,da.stationsby
(Svendborg-Fåborg); 551 indb. (1945).

Westerwald [væstar’valt], navnet på den
del af De Rhinske Skiferbjerge, som
ligger ml. Lahn og Sieg. Højeste punkt
657 m.

Vester-Vanned Sø, 4,8 km4 stor sø, 9 km
NV f. Tisted.

Vestervig, da. landsby, SV f. Tisted; 566
indb. (1945). Ting- og valgsted.
Amtssygehus. Tidl. kloster med endnu
eksisterende kirke; se Vestervig kloster.

Vestervig kloster, augustinerkloster i
Ty, grl. ca. 1110, indviet til St. Thøger;
omkr. 1150 bispesæde; kapiteiskirke;
sekulariseret 1530; til 1661 kgl. len, fra
1799 udstykket; de sidste
klosterbygninger blev nedrevet i 1830rne. Tilbage
står den pragtfulde treskibede
granit-kvaderkirke, dog kun en torso, idet de

fremspringende korsarme med kapeller
og småapsider er forsvundet, mens kor
og hovedapsis genfremstilledes af M.
Clemmensen 1917-21. Det indre af den
engelskpåvirkede kirke præges af de
skiftende runde og firkantede piller. Talrige
fortrinlige billedkvadre (»Vestervig
Vartegn«), Tårnet er gotisk. På kirkegården
»Liden Kirstens Grav«.

Vesterø’bav’n, havneby på vestkysten
af Læsø; 504 indb. (1945).

’Vesterålen, no. øgruppe NØ f. Lofoten,
omfatter den nordl. del af Austvågøy, den
vestl. del af Hinnøy samt Hadseløy,
Langøy og Andøy.

Westfalen [væst’fa:l3n], ty. landskab
omkring Rhinens bifloder Ruhr og Lippe;
som preuss, provins 1815-1946; 20 217
km2; 5,2 mill. indb. (1939); nu en del af
Nordrhein-W. Det nordl. W tilhører det
nordtyske lavland, medens det sydl. W er
en del af De Rhinske Skiferbjerge. Over
50% af befolkn. (hvoraf halvdelen er
kat.) er beskæftiget inden for industri og
håndværk. Industrien, der baseres på rige
stenkulsforekomster, jernmalm og stor
vandkraft, omfatter fabrikation af
tekstilvarer (Bielefeld), jern- og stålvarer,
maskiner, cement, glas, lervarer og
kemikalier. (Dortmund, Bochum m. fl. byer
i den til W hørende del af Ruhr-omfådet).

Historie. W var opr. en del af
hertugdømmet Sachsen, senere i middelalderen
opdelt ml. grever af Mark og Berg og
bisperne af Münster og Köln. Napoleon
oprettede et kongerige W 1807 for sin
broder Jéröme. 1815 samlede Preussen
landene ml. Weser og Rhin som provinsen
W. 1945 del af brit. besættelseszone,
forenet m. nordrhinske område under egen
landsregering.

Westfalske Fred fvæstfa’lska], fred,
sluttet i de westfalske byer Osnabruck og
Münster, .endte 30-årskrigen 1648.
Frankr. fik Alsace; Sv. fik Forpommern
m. Stettin, Bremen-Verden og Wismar;
Brandenburg fik det øvr. Pommern og
midttyske bispedømmer, bl. a.
Magdeburg (først overtaget 1680); Bayern
bevarede Øvrepfalz og kurværdigheden,
som det havde fået under krigen, Sachsen
Lausitz; kejseren hævdede magten over
det kuede Böhmen ubeskåret. Kejserens
magt over de enkelte ty. fyrster
reduceredes nærmest til formalitet. Religiøst
bekræftedes Augsburg-freden 1555; gjaldt
nu også de reformerte.

Westfalske Port f væstfa’lska], ty. ’Porta
West’falica ei. West’fälische ’Pforte,
hyppigt anv. navn for Wesers
gennem-brudsdal i Weserbergländ.

vestfinsk kvæg, lille, velbygget,
gulligrød finsk malkerace.

Vestfjorden [-fjo:ran], indskæring fra
Nordhavet på Norges V-kyst ml.
fastlandet og øgruppen Lofoten og Vesterålen;

4900

4901

4902

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1812.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free