- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4903,4904,4905

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verona ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vest-Flandern

Westrup

ca. 150 km 1., ved mundingen 90 km br.
Store torskefiskerier.
Vest-Flandern, da. navn på den belg.

provins West-Vlaanderen.
’Vestfold [-fål:], 1) gl. no. landskab omkr.
Tønsberg; 2) Norges mindste og tættest
befolkede fylke (bortset fra Oslo og
Bergen), på V-siden af Oslofjorden, 2339 km2,
145 000 indb. (1946). Langs kysten et
frugtbart og veldyrket kystland, bag
hvilket der ligger et lavt og skovklædt
bjergland. Land- og skovbrug (56%
skov). 94% af Norges hvalfangerflåde
(1940) er hjemmehørende i V. Industrien
er mangesidig, Vestfoldbanen går gnm.
V. Købstæder: Tønsberg, Horten,
Lar-vik, Sandefjord, Holmestrand og Stavern.
vestfrankiske rige, den del af
frankerriget, som ved forliget i Verdun 843
tilfaldt Karl den Skallede, og som blev det
senere Frankrig.
Vestfrisiske Øer (holl. Westfriesche
Eilan-den), øgruppe langs Hollands nordkyst;
omfatter Tessel, Vlieland, Terschelling,
Ameland, Schiermonnikoog og Rottum.
Vestfronten, under 1. Verdenskrig
fronten i Frankr.-Belg. 1914-18.
Lejlighedsvis brugt på samme måde under 2.
Verdenskrig 1939-40, 1944-45.
vestgoter, del af goterne; blev 376
fordrevet fra Dacien af hunnerne, slog
kejser Valens ved Adrianopel 378, drog
401 under Alarik 1. til Ital., plyndrede
Rom 411, gik 412 under Ataulf til Gallien,
deltog i hunnerslaget 451, erobrede under
Eurik (466-85) det meste af Spanien,
mistede i slaget ved Poitiers 507 Gallien,
erobrede under Liovigild svebernes rige i
NV-Spanien 585, gik over til katolicismen
under Rekkared 586 og bukicede 711
under for araberne,
vestgribbe (Ca’thartidae), fam. af rovfugle.
Mangler næseskillevæg, sangmuskler,
bifane og blindtarm. Hertil
kalkun-gribbe, ravnegribbe, kondor og
kongegribbe.
West Ham [’wæst’häm], østl. industri- og
havneforstad til London; 174 000 indb.
(1948).

West Hartlepool [wæst ’ha:tlpu:l], by i
NØ-Engl. N f. Tees’ munding; 72 000
indb. (1948). Vigtig havneby med store
skibsværfter. Grl. 1844.
vestibu’la’rapparatet (af vestibulum),

ligevægtsorgan i det indre øre.
vestibule
’by:bj (lat. vestibulum), [-rummelig forhal,
ve’stibulum (lat.), 1) arkit., vindfang i
form af kort korridor foran den i façaden
dybt forsænkede indgangsdør i det
antikke rom. hus; 2) anat., betegn, for visse
hulrum.

ve’stigia ’terrent (lat: sporene
skræmmer), citat fra Horats’ breve I 1,74.
Ræven tør ikke gå ind til den syge løve,
fordi alle dyresporene går indad, men
intet udad.
We’stin [v-], Gunnar (f. 1890), sv.
kirkehistoriker, prof. i Uppsala 1937, har især
beskæftiget sig med
vækkelsesbevægelsernes historie. Baptist.
Vest’in’dien, eng. The West Indies,
ø-gruppe ml. Atlanterhavet og Det
Caraibiske Hav, består af De Store og De
Små Antiller, Trinidad og Bahamaøerne.
(Se kort sp. 4909^911).
Vest’in’disk Kompagni,sammenslutning
af købmænd, oprettet af da. reg. 1671
for at drive handel på St. Thomas m.
tilknyttet slavehandel på Guinea. Efter
erhvervelse af St. Croix 1733 fik V 1734
monopol på at drive sukkerraffinaderier
i Kbh. 1754 overtog staten V, og
handelen frigaves. 1778 oprettedes et
Vestindisk Handelsselskab, som staten
havde stor indflydelse på, og overtog
1788; Den kgl. Vestindiske Handel
dreves derpå uden monopol til 1816.
Westinghouse [’wæstirçhaus], George
(1846-1914), amer. ingeniør. Opfinder
af bl. a. trykluftbremsen for jernbaner,
vestjyske skoleordning, skoleordning

for Ribe og Ringkøbing amter, der
koncentrerer de ældre børns undervisn. til
vinterhalvåret med heldags-skolegang
4-5 dage om ugen.
Vestkysten, da. dagblad (Venstre),
Es-bjærg; grl. 1917. Oplag 1948: 34 000.

Westminster Abbey. Koret.

’Vestlandet [-lan:3], no. betegn, for
kystlandet V f. Jotunheimen-Langfjellene,
omtrent svarende tii Rogaland,
Hordaland, Sogn- og Fjordane fylker og den
sydligste del af Møre; Hordaland regnes
dog undertiden til Sørlandet.

vestlandshesten, d. s. s. nordbagge.

West Lothian [’wæst ’louöian], skotsk
grevskab V f. Edinburgh; 311 km’;
86 000 indb. (1947).

Westmacott [’wæsrømskat], eng.
billedhuggere. 1) Richard (1775-1856), har
udført talrige monumenter, bl. a. i
Westminster Abbey og St. Paul’s Cathedral.
2) Richard den yngre (1799-1872), søn
og elev af 1). Hovedværk: frontrelief til
børsen i London.

Vestmagterne, under 1. Verdenskrig og
siden betegn, for Tyskl.s modstandere
vestpå, især Engl. og Frankrig.

Westman [’v-J, Axel (f. 1894), sv. læge,
prof. i gynækologi (Lund-Sthlm.). Bet.
hormonforsker.

Westman [’v-J, Carl (1866-1936), sv.
arkitekt. Har som arkit. for den sv.
medicinalstyrelse opført en række
sanatorier og sygehuse, bl. a. Karolinska
Sjukhuset i Sthlm. (1933-36). Endv. det
nye rådhus smst. (1909-15) og
Konst-slöjdmuseet i Göteborg (1914).

Westman [’v-J, Karl Gi«ra/(1876-1944),
sv. politiker. Prof. i retshistorie
(Uppsala); ecklesiastikmin. under
Hammar-skjöld 1914-17. 1919-43 i 1. Kammer,
fra 1921 i Bondeforbundet. Juli-sept.
1936 udenrigsmin. under
Pehrsson-Bramstorp, derpå justitsmin. i
samlings-reg. til aug. 1943.

Westman f’v-], Knut Bernhard (f. 1881),
sv. kirke- og missionshistoriker, prof. i
Uppsala. Ledede 1923-30 missionsskole
i Kina.

Vestmanhavn, da. navn på Vestmanna.

Vestmanna [’væsmana], da.
Vestmanhavn, bygd på Streymoy, Færøerne; 1002
indb. (1945). Øernes bedste naturhavn.

Vestmannaeyjar f’væsdmanæijar],
ø-gruppe ved Islands S-kyst; kun den
største (Heimaey) er beboet: 3500 indb.
(1946). Her ligger købstaden
Kaup-staöur. Fiskeri, fuglefangst. Havn.
Fabrikation af levertran.

Westmeath [wæst’mi:ö] (irsk: An
Larm-hidhe), irsk grevskab i prov. Leinster,
Vf. Dublin; 1763 km2; 55 000 indb. (1946)

Westminster, City of [’wæs(t)minst3],
bydel i London, SV f. City; 101 000 indb.
(1948). Regeringsk varter med
parlaments-bygn. (W Palace), W Abbey og
beboelses-kvartere.ne Belgravia og Mayfair.

Westminster, Statute of [’stätju:t sv-],
eng. love. 1) 1275-90: kongens indtægter
defineredes, retshåndhævelsen
organiseredes bedre, lensmændenes ret til
videreforlening ophævedes (ialt 3 love). 2)
1931: ved ændring af tronfølgereglerne
og vedtagelse af alm. love opnås kun
gyldighed f. Dominions, hvis disses
parlamenter samtykker. Gav lovkraft til
beslutn. fra Imperial Conferences 1926
og 1930 og er grundlaget for det trit.
imperiums nuv. statsretlige ordning

Westminster Abbey f’äbi], Engl.s
kro-ningskirke og pantheon, grl. i London i
7. årh., den nuv. kirke opført 1340-1509
med treskibet lang- og tværskib. Særlig
kendt er »Poets’ Corner« (digternes
hjørne) med eng. digteres grave ei.
mindesmærker. (111.).

Westminster Bridge [’brid3], bro over
Themsen i London, fra
parlamentsbygningen til Lambeth; færdig 1862.

Westminster Cathedral [ka’^i :dr3l],
rom.-kat. domkirke i London, opført
1896-1905. Arkitekt: John Bentley
(1839-1902).

Westminster Palace [’wæs(t)minst3 [-’pä-lis],-] {+’pä-
lis],+} parlamentsbygningen i London. Opr.
kongeslot, grl. af Edvard 3. Bekenderen,
siden 1547 parlamentsbygning. Af de
nuv. bygninger er Westminster Hall
ældst (påb. 1097, færdig i 14. årh.),
resten er efter brand 1834 opført
1840-67 i got. stil af Charles Barry.
Bombeskader maj 1941. Klokketårn (100 m)
med uret Big Ben.

Westminster-synoden, eng.
nationalsynode i Westminster Abbey 1643-52;
indførte presbyteriansk kirkeforfatn. i
Engl. ’efter skotsk mønster; dens
bekendelse (Westminster Confession of
Faith) er udtalt calvinsk. W-s beslutn.
bortfaldt ved restaurationen 1660.

Westmorland [’wæs(t)m(3)tand],
grevskab i NV-Engl.; 2043 km2, 67 000 indb.
(1948). Hovedstad: Appleby [’äplbij.
Lake District ligger delvis i W.

vestnordisk, betegn, for de nordiske
sprog (islandsk, færøsk, norsk), der fra
omkr. 1100 ved fælles grammatiske
ejendommeligheder kan adskilles fra de
øst-nordiske sprog (dansk, svensk). Ublandet
v er i dag kun islandsk.

Weston-element [’wæstsn-], galvanisk
element til målebrug (normalelement)
angivet 1892 af den amer. ing. Edward
Weston (1850-1936). Dets EMK er
1,082 voit.

Westons talje [’wæstsn-], d. s. s.
differenstalje.

Weston-super-Mare [’wæstan sju:pa
’mæa(ri)], eng. badested ved Bristol
Kanalen SV f. Bristol; 40 000 indb. (1948).

West Point [’wæst ’påint], kendt
militærakademi i USA, 75 km N f. New York
ved Hudson River; 1325 indb. (1940).

’Vestpreussen [-prDi’-], ty. Westpreussen,
tidl. preussisk provins. 1772 preussisk v.
Polens 1. deling. 1919 atter polsk (Den
Polske Korridor) som prov. Pomorze.

vestpunkt, astron., det punkt i horisonten,
der ligger 90° fra sydpunktet regnet i
retningen med viserne på et ur.

Vestre Fængsel, Kbh., opført 1892-95
af Kbh.s kommune. Hører siden 1938

under fængselsvæsenet. Anv. især til
udståelse af mindre fængselsstraffe samt
hæftestraffe.

Vestre Hospital, tidl. navn på Rudolph
Berghs Hospital.

Vestre Kirkegård, Kbh., Valby; anlagt
1870, 53,7 ha; i centralt parti er begravet
mange af 19. og 20. årh.s berømte
personer, bl. a. Knud Rasmussen, Th.
Stauning. Mindesmærke forfaldne
1940-45 (af Arne Bang).

West Riding [’wæst ’raidirç], den vestl.
del af Yorkshire, N-England.

vestromerske rige, romerriget V f.
Adriaterhavet, der 395-476 var skilt fra det
østrom. rige.

Westrup [’væ-1, Carl Wium (f. 1874), da.
retslærd, 1920 stiftsskriver i Sjællands
stift, 1920-38 Roskilde domkirkes værge.
Har som forf. navnlig behandlet den
ældste rom. ret. Hovedværk: Introduction
to Early Roman Law 1-3 (1934-44).

4903

4904

4905

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1813.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free