- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4906,4907,4908

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Westrup ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Westrup

Weygand

Westrup [’wæstrap], Jack Allan (f. 1904),
eng. musik videnskabsmand. 1945 prof. i
Birmingham.

Vestunionen, 5-magtsaIliance ml. Engl.,
Frankr. og Benelux, sluttet i Bruxelles
17. 3. 1948. Plan om V fremsattes 22. 1.
1948 i Underhuset af Bevin, begrundet
m. Sovj.s afvisn. af Marshall-planen og
oprettelsen af Kominform. Fik tilslutn.
fra Benelux og Frankr.; som mulige
senere deltagere nævntes Ital., Portugal,
mens de nordiske lande ikke foreløbig
regnedes at kunne tilsluttes; Sv. og
Danm. tog i febr. afstand fra deltagelse
i blokdannelse. - Konferencen i Bruxelles
ml. de 5 magter endte med at foreskrive
militær hjælp mod aggression i Europa,
økon. samarbejde og oprettelse af fælles
konsultativt råd: I apr. fastlagdes dette:
de 5 udenrigsministre mødes mindst hver
3. måned; permanent råd oprettes af
udsendingene i London og en eng.
repræsentant; desuden permanent
forsvarsråd. Planer for snævert økon.
samarbejde rejste vanskeligheder.

West Virginia [’wæstv3r’d3injs] (fork.
W. Va.), ståt i USA, omkr. øvre Ohio
River; 62 626 km5; 1 902 000 indb.
(1940; 1947: 1 882 000), 30,2 pr. km2;
118 000 var negre; 28,1 % boede i byerne.
Hovedstad: Charleston. 0-W er opfyldt
af Alleghany Mountains med brede,
frugtbare, veldyrkede længdedale. Herfra
skråner Det Appalachiske Plateau mod
NV til lavlandet ved Ohio River.
Bjergene er dækket af tempereret løvskov.
- Erhverv. Landbruget avler især hø og
majs; desuden kartofler, tobak; bet.
kvægavl. Minedrift: W er den vigtigste
kulbrydende ståt i USA (1944: 148,6mill.
t = 24% af USAs prod.). Industrien er
det næstvigtigste erhverv: glas, jern og
stål, kemiske artikler. - Historie. Opr.
del af Virginia, løsrevet 1861, da W
sluttede sig til Nordstaterne under
Borgerkrigen. Ståt 1863. (Kort se Virginia).

West-Vlaanderen [væst’vlomdars], fr.
Flandre occidentale (da. Vestflandern),
belg. prov.; 3234 km2; 991 000 indb.
(1946). Vigtigt landbrugsområde.
Hovedstad: Brugge.

Vestvolden, d. s. s. Siegfriedlinien.

’Vestvågøy [-vå:göi], no. ø i Lofoten;
411 km2; 11 550 indb. (1946); fl. fiskevær.

Ve’su’v, ital: Vesuvio [-’zu-], sydital.
vulkan tæt SØ f. Napoli; kulminerer med
det eur. fastlands eneste virksomme
krater; 1182 m o. h., 650 m i diameter.
Toppen omgives af en mod V åben ældre
kraterrand, Monte Somma. Ved det første
udbrud i hist. tid (79 e. Kr.) begravedes
bl. a. byerne Herculaneum, Pompeji og
Stabiæ under askeregnen. Derpå af og
til udbrud indtil 12. årh. Hvile til
voldsomt udbrud 1631. Næsten uafbrudt
virksomhed siden med særlig stærke
udbrud 1794, 1822, 1872, 1906 og 1929.
Fra 1903 bane omtr. til kraterranden,
sidste stykke som tovbane (åbnet 1910).
Siden 1844 vulkanologisk observatorium
ved den øverste kegles fod. Bjergets
lavere skråninger er frugtbare og
vel-dyrkede. (111. se vulkan).

vesuvi’a’n, tetragonalt brunt ei. grønt
mineral m. glasglans, silikat af Al og
Ca. Forek. i kontaktmetamorfoserede
kalksten.

vesu’vi’n, et gulbrunt azofarvestof. Anv.
til uld, bomuld, silke, læder m. v.

Vesaas [’væså:s], Tarjei (f. 1897), no.
forfatter. Har skrevet fl. romaner og
noveller, ejendommelige ved deres lyriske,
stemningsbårne stil; især kendt er
Sende-mannen Huskuld (1924) og hovedværket,
trilogien Fars reise, Sigrid Stallbrokk,
De ukjente mennene (1930-32) om en
drengs udvikling og kamp mod medfødt
livsangst. Om den ty. okkupation af No.
handler den symbolistiske roman Huset
i mørkret (1945, da. 1946). (Portræt).

Wet, Christiaan De [da’væt] (1854-1922),
boergeneral. Kæmpede energisk mod
Engl. efter 1899, bl. guerillalederne efter
1900. Rejste 1914 kamp mod-Engl. påny,
men blev slået af Botha.

Vetenskapsakademien, Kungliga, sv.

vidensk. selskab, Sthlm., grl. 1739 til
fremme af mat. og naturvidenskab m. m.

Tarjei Vesaas. Maxime Weygand.

130 sv. og 100 udenlandske medl.
Uddeler Nobelprisen i kemi og fysik.
Vetenskapssocieteten, 1) vidensk.
samfund i Uppsala, grl. 1710; udg. siden 1720
Acta; 2) humanistisk vidensk. samfund
i Lund, grl. 1920. Udg. Årsbok og Skrifter.
vete’ra’n (lat. veteranus, af vetus gammel),
i det gl. Rom: soldat, hvis tjenestetid
var udløbet; nu: fhv. krigsdeltager.
veteri’næ’r (af lat. veterinus som
vedrører trækdyr), person, der har
gennemgået uddannelse som dyrlæge ved en
vet.højskole ei. et vet.-med.
universitets-fakultet.

Veterinærdirektoratet, under
Landbrugsministeriet, er oprettet 1. 7. 1931
på foranledning af det offentlige til
bekæmpelse af smitsomme sygdomme bl.
husdyr. V varetager endvidere kød- og
mælkekon trollen.
Veterinære Serumlaboratorium,
Statens, Kbh., grl. 1908, arbejder dels som
vet. serum- og vaccinefabrik, dels som
forskningsinstitut, fra hvilket er udgået
et stort antal, ofte banebrydende arb.
V rurtimer desuden
Veterinærdirektoratets diagnosestation.
Veterinære Sundhedsråd, Det,
oprettet 1851 og senere omorganiseret. V
er rådgivende over for Landbrugsmin.
ang. hyg. opgavér ei. i kampen mod
smitsomme husdyrsygdomme, fører
kontrol med dyrlægernes udøvelse af deres
virksomhed, og giver responsa i såvel
civile som kriminelle sager vedr.
dyrplageri, handel med husdyr o. 1.
Veterinær- og Landbo’højskole, Den
Kongelige, off. navn på
Landbohøjskolen.

Veterinær- og
Landbohøjskolekollegiet, d. s. s. Landbohøjskolekollegiet,
veterinærpoliti, en i lov af 14. 4. 1920
omtalt offentlig embedsvirksomhed
angående tilsynet med smitsomme
sygdomme hos husdyr, udøvet af en
dyrlæge og en politiembedsmand i forening.
I større byer findes ikke sjældent v
som fast institution med en dertil fast
knyttet veterinær, der da oftest fører
titel af politidyrlæge,
veterinærvidenskab, læren om
husdyrene og deres sygdomme samt om
udøvelsen af kød- og mælkekontrollen
(hygiejne).

Wetherill-princippet [’wæösril-] (efter
den amer. opfinder J. P. W. (1844-1906))
for malmadskillelse beror på, at de
magnetiske dele af findelte malme tiltrækkes
af en magnet og med transportbånd kan
fjernes fra umagnetiske dele.
Wetherill-processen [’wæösril-] (efter
den amer. fabrikant Samuel W.
(1821-90)), metode til fremstilling af zinkoksyd
(zinkhvidt): den iltede malm reduceres
med kul på en åben jernrist,
umiddelbart efter iltes de fretnkomne zinkdampe
til zinkoksyd, der samles i kamre,
veti’ve’rolie, lugtstof fremst, af
rodstokken af vetivergræs (Andropogon
muricatus Retz; Java, Indien); anv. i
parfumeriet.
Vetlanda [’ve(:)t-], sv. købstad (fra 1920),
N-Småland; 7300 indb. (1949).
Tændstikfabrik. Gl. markedsby.
’veto (lat: jeg forbyder), i oldtidens Rom
den formel, som anv. af en
øvrighedsperson, når han ønskede at hindre en
embedshandling fra en side- ei.
underordnet myndigheds side. I nutiden anv.
om statsoverhovedets ret til at nægte
samtykke til den af rigsdagen vedtagne
lov (evt. som suspensivt v, der kun
kan udsætte lovens endelige
gennemførelse). Om v-retten i FN se vetoregel.

vetoregel, den i FNs pagt, art. 27
indeholdte regel om, at Sikkerhedsrådets
beslutninger om andet end
procedurespørgsmål skal tages med mindst 7
ja-stemmer, herunder alle faste medlemmers
stemmer. Hver af de 5 stormagter får
herved som faste medl. mulighed for at
forhindre enhver beslutning, v
udformedes i hovedsagen ved stormagtsaftale på
Jalta-konferencen jan. 1945 som
indrømmelse til Sovj., vedtoges trods
indsigelse fra mindre stater på San
Francisco-konferencen s. å. Denne såk.
vetoret benyttes hyppigt, fortrinsvis af Sovj.,
hvorved Sikkerhedsrådets behandling af
politiske konflikter lammes. Forslag om
begrænsning af vetoretten er behandlet
på 1. og 2. generalforsaml. (okt. 1946,
nov. 1947), men strandet, især på
modstand af Sovj., der fastholdt princippet
om stormagternes enighed som et
nødvendigt grundlag for FNs virksomhed.
USA, der opr. var tilhænger af reglen,
har søgt den omgået ved det i nov. 1947
vedtagne forslag om en permanent
komité af generalforsaml. (den såk. »lille g.«),
der følger generalforsaml.s
afstemningsregler (2/, flertal); har endv. modsat sig
v i det foreslåede internat, organ til
kontrol med atomenergiens udnyttelse.

Wetterbergh [’vætarbærj], Carl Anton
(1804-89), sv. forfatter og regimentslæge.
Begyndte med elskværdige
hverdags-skildr., Genremålningar av onkel Adam
(1842); overgik m. romanen Penningar
och arbete (1847) til den sociale
tendensdigtning.

Wettergren [’vætsrgre:n], Erik (f. 1883),
sv. museumsmand, chef f. Dramatiska
teatern 1928-34, dir. f. nat.museum,
Sthlm. 1942. Især studier over moderne
sv. kunstindustri (L’art décoratif moderne
en Suéde (1925)).

Wetterhorn [’vætarhorn], bjergparti i
ßerner Alperne, Schw., 3 toppe:
Hasli-Jungfrau (3701 m), Mittelhorn (3708 m)
og Rosenhorn (3691 m).

1 Wettersteingebirge [-Jtain-],
bjerggruppe på den ty.-østr. grænse i Tiroler
Alperne. Højeste punkt: Zugspitze
(2963 m).

Wettin [væ’ti:n], ty. fyrstehus fra
Schwaben. Stamfader: Dietrich 1., (d. 982).
1089 markgrever af Meissen, 1423-1806
kurfyrster, 1806-1918 konger af Sachsen.

’Vettisfossen, et af Norges højeste
vandfald (261 m), dannes af elven Morka i
Utladalen SØ f. Horungane.

Vetu’lonia, etruskisk by i Ml.-Ital., nu
landsby. Herfra overtog Rom de
magistrale insignier. V ødelagdes vistnok
under forbundsfællekrigen 82 f. Kr.

Wetzlar [’vætslar], ty. by ved Lahn,
Hessen; 21 000 indb. (1939).
Metalindustri; optiske instrumenter (Leitz). Gl.
malerisk by; 1693-1806 sæde for
Rigs-kammerretten.

Veuve Clicquot Ponsardin [vö:v
kli-’ko päsar’dæ], fulde navn for Clicquot.

Vevey [va’væ], by i kanton Vaud, Schw.,
ved Geneve Søen; 13 000 indb. (1941).
Bet. chokoladeindustri.

Wexels [’v-L Wilhelm Andreas
(1797-1866), no. præst og salmedigter. Sluttede
sig i visse henseender til Grundtvig;
øvede en bet. indfl. som prædikant og
forf. ikke mindst af salmer; hans
lærebog gav anledn. til en voldsom
katekisme-strid med det haugianske lægfolk.

Wexford [’wæksfsd], irsk Loch Garman, 1)
grevskab i prov. Leinster, SØ-Eire;
2351 km2; 92 000 indb. (1946); 2)
hovedstad i 1), havneby ved W-fjord; 14 000
indb. (1947).

Weyden [’væida], Rogier van der (egl.
Roger de la Pasture) (1399 ei. 1400-1464),
flamsk maler. F. i Tournai, hvor han
var elev af Robert Campin (o.
1375-1444). Efter v. Eycks død den førende
i flamsk kunst. Virksom i forsk, flamske
byer, særlig i Bruxelles. 1444-50 i Ital.
Hovedværker: Korsnedtagelsen (Escorial
i Sp.), Evangelisten Lucas tegnende
Madonna. Portrætter med indgående
karakteristisk og præcis form. (111. sp.
4912).

Weygand [væ’gä], Maxime (f. 1867), fr.
general. Generalstabschef hos Foch fra

4906

4907

4908

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1814.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free