- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4915,4916,4917

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Westrup ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

via crucis

Vicente

og derfra til Capua; siden forlænget til
Brundisium (nuv. Brindisi).

’via ’crucis (lat: korsets vej), en særlig
procession i den kat. kirke til minde om
Jesu vandring til Golgatha.

’Via Dolo’rosa (lat: den smerterige vej),
en vej i Jerusalem til Den Hellige Gravs
Kirke (if. sagnet Kristi vej til Golgatha).

via’dukt (lat. via + ductus ført),
vejoverføring over en anden færdselsåre.

’Via Fla’minia (lat. via vej), hovedvej
ml. Rom og Rimini, anlagt 220 f. Kr.
af censoren Flaminius.

via’gra’f (lat. via vej + -graf), apparat
til måling af vejbaners ujævnhed.

Vialar [vja’la:r], Paul (f. 1898), fr.
forfatter, har skrevet romaner som La rose
de la mer (1939; da. Havets Rose 1942)
og La grande meute (1943) og især
talentfulde skuespil som Våge de raison (1924).

’Via La’tina (lat: den lat. vej), gl. rom.
landevej fra Rom mod SØ gnm. Latium
0 f. Via Appia, med hvilken den senere
forenede sig.

vi alene vide, fordrejet gengivelse af
Fred. 6.s svar på adresse for bevarelse
af trykkefrihed 1835: »ingen uden vi
alene (kan) være i stand til at bedømme«
hvad der er til landets og folkets gavn.
Hyppigt citeret som udtryk for
regeringens autoritære indstilling, næppe helt
med rette.

’Via ’Maia (lat: egl. den onde vej), 4-500
m dyb klippekløft i Graubünden, Schw.,
gennemstrømmet af Hinterrhein.

Viana do Castelo [vjänä öu kä’Itælu],
portug. havneby i prov.
Entre-Minho-e-Douro, 60 km N f. Porto; 13 000 indb.
(1940).

Vi’ani, Lorenzo (1882-1936), ital. forfatter
og maler. Bl. hans stærke og sommetider
hårdkogte værker er Le chiavi nel Pozzo
(1930) (nøglerne i brønden)
bemærkelsesværdig.

Viardot-Garcia [vjardo-garsi’a],
Pauline (1821-1910), fr.-sp. operasangerinde
(mezzo-sopran). Deb. 1837 i Bruxelles.
Stod digteren Turgenev nær.

Viareggio [-’red:3o], ital. havneby og
badested ved Det Liguriske Hav 20 km
NV f. Pisa; 36 000 indb. (1936).

Via ’Sacra ei. Sacra Via (lat: hellige vej),
gade i oldtidens Rom; førte østfra over
Forum til Capitolium.

’Via Sa’laria (lat: saltvejen), gl. rom.
landevej fra Rom mod NØ til
Adriaterhavet.

vi’aticum (lat: rejsepenge), i den kat. kirke
betegn, for den hellige nadver til døende.

Viau [vjo], Théophile de (1590-1626), fr.
digter, har skrevet lyriske digte og
tragedien Pyrame et Thisbé (1617).

vibe (Va’nellus- va’nellus), kortnæbbet
vadefugl. Afrundede vinger, fjertop.
Metalskinnende grøn overside, sort hoved,
hvid underside. Ruger på enge o. 1.
Trækfugl, ankommer allerede i febr.
Overvintrer i V-Eur.

Wibe [’v-L D/f/ev (1670-1731), da. politiker.
Nøje knyttet til Fred. 4., oversekretær i
Da. Kancelli 1700-21, eng.orienteret;
styrtet af Anna Sofie Reventlows kreds,
1721-31 statholder i No.

Vibe, Johan (1748-82), no. forfatter. Skrev
som medl. af »Norske Selskab« viser om
vin og elskov.

Vibe, Mikkel (1565-1624), kbh. købmand.
Jysk bondesøn, i tjeneste hos Marcus

Almindelig
vibefedt.

Hess; fra 1593 selvst. handlende i Kbh.
Hofleverandør, korneksportør til nordl.
No., drev hvalfangst, Spanienhandel,
ledende i Isl. Kompagni. Borgmester efter
1609, deltog iChristianshavns bebyggelse.

Vibe, Peder (ca. 1596-1658), da. diplomat.
Søn af Mikkel V, 1627 da. agent i Paris,
1634-43 da. gesandt i Sthlm.; advarede
forgæves Chr. 4. før Torstenssonkrigen.
Efter 1648 rentemester i Kbh., bidrog til
Corfitz Ulfeldts fald.

vibefedt (Pin’guicula), slægt af
blære-rodfam. 30 arter. I
Danm. almindelig v
(P. vulgaris), flerårig
urt i enge og moser.
Bladene er
rosetstil-lede og forsynet med
klæbrige kirtelhår, der
fastholder
småinsekter. Andre kirtler
udskiller pepsin, der
opløser og fordøjer
byttets bløddele.
Langstilkede, violette blomster.

Vibens’hu’s, tidl. kro
og vagthus ved beg.
af Kongevejen fra Kbh. til Lyngby,
ved nuv. gadekryds Jagtvej-Lyngbyvej,
opr. bygget 1629, opkaldt efter sin beboer
Hans Vive. Kaldt Store V, da en kro
på hjørnet af Strandvej og Jagtvej fra
ca. 1700 kaldtes Lille V.

’ Wiber’g, Sophus (1811-82), da. præst og
genealog. Udg. Alm. Da. Præstehistorie
(1870-71).

Vibert [vi’bæ:r], Jehan-Gec ;;es
(lélO-1902), fr. maler. Mytol. billeder os
genrebilleder. Skrev bog om malerkunstens
teknik (1891; da. i uddrag 1892).

vibeæg (Fritil’laria mele’agris), slægt af
liljefam. Enlige nikkende, kødfarvede,
plettede blomster (tulipanlign.). I haver
og forvildet derfra.

Viborg (glda. Wybærgh, af vi helligdom +
bjerg), da. købstad, 38 km
V f. Randers; 20 873 indb.
(1948). Domkirke (s. d.),
Sønder Sogns Kirke (opr.
sortebrødreklosterkirke), V
Hospital (opr.
sortebrødre-kloster), Stiftamtshuset
(1757), bispegård (ca. 1730),
stiftsprovstegården (senmiddel ald. bygn.),
Hedeselskabets bygn., sindssygehosp. (1025
senge; Danm.s største). Station på Langå
-Struer, Herning-V, V-Løgstør og
Ma-riager-Fårup-V banerne. V er en af
Danm.s ældste byer, var i oldtiden
(antagelig) et centralt kultsted, skueplads
for kongevalg og kongehyldning
(Jyllands landsting), møntsted og fra 1065
bispesæde. 1150 blev V befæstet og fik
privilegier, var en af landets største
han-delsstæder og til ca. 1650 Jyllands største
by, havde 5 klostre og 12 sognekirker.
I 17.-18. årh. gik det stærkt tilbage,
selv om V til ca. 1820 havde indtægter
af snapstingets mange tilrejsende. Stærk
vækst ved hedeopdyrkningen og
jernbaneanlæggene.

Viborg, sv. navn på Vyborg, Sovj.

Viborg amt, da. amt, ml. Limfjorden,
Lerkenfeld Å, Gudenå, Silkeborg Langsø
og Skive Å; 3050 km2; 154 590 indb.,
heraf i købstæderne Viborg og Skive
34 125 indb. (1948). Overfladen er
højtliggende, mod 0 og S bakket og
gennemskåret af brede ådale, iøvr. overvejende
jævn; mod V en del af Alheden. Jorderne er
som helhed frugtbare. Nuv. omfang 1821.

Viborg domkirke, opført af granitkvadre,

m

er yngre end Lund og Ribe (midten af
12. årh.). I plan er den stærkt påvirket af
Lund med kortårne og krypt. Vestpartiet
har sikkert haft tre tårne som Ribe. Ved
en restaurering 1863-76 blev denne
verdens største granitkvaderkirke næsten
fuldstændig ombygget, og bygningen må
nu nærmest karakteriseres som en ret
almindelig nyromansk bygning. Dens
indre præges kunstnerisk af Joach.
Skovgårds grundtvigske fresker.
Viborg stift, da. stift, omfatter
størstedelen af Viborg amt foruden dele af
Ålborg, Ringkøbing og Tisted amter.
274 555 indb. (1945).
Viborg Stifts Folkeblad, da. dagblad
(Venstre), grl. 1876 som et af De Bergske
Blade. Oplag 1948: 12 000.
Viborg Sø, da. sø, 0 f. Viborg, ved
dæmning med bro delt i Nørresø (1,2 km!) og
Søndersø (1,5 kms).
vibra’fo’n (lat. vibrare skælve + -fon),
en slags marimba, hvor resonatorerne er
forsynede med låg, som holdes i
konstant bevægelse v. hj. af en elektr.
motor. Har siden 1920rne været meget
yndet i danseorkestre,
vi’bran’t (lat: dirrende), fonet., snurrelyd,
sproglyd, der fremkommer ved hurtig
vibration med tungespids (jysk r) ei.
drøbel (snurrende drøbel-r).
vibration (lat. vibratio svingning, dirren)
betegner i alm. sprogbrug mest hurtige
svingninger som f. eks. en tonende
strengs ei. en klokkes,
vibrationsmassage, d. s. s. rystemassage.
vi’brato (ital., af lat. vibrare skælve), mus.,

sitrende, bævende,
vi’brator (lat. vibrare skælve), 1) apparat
til sammenrystning af mørtel ei. beton,
v drives med trykluft ei. elektricitet og
kan anbringes på rysteborde ei. forme ei.
i indkapslet tilstand på ei. under
mørtelens ei. betonens overflade; 2) en med
en transformator kombineret
elektro-magn. afbryder, der hakker jævnstrøm
i stykker, således at der opstår
vekselstrøm.

vi’bre’re (lat.), dirre, svinge,
vibri’o’ner (lat. vibrare skælve) ei.
kommabaciller, krumme bakterier, der for
hvert individ udgør en halv vinding af
en spiril.

’vibrobeton ei. rystebeton, beton udstøbt

under anvendelse af vibratorer.
Vi’burnum (gl. lat. navn), slægt af
gede-bladfam. Buske ei. små træer med mods.
blade og stor skærmagtig blomsterstand
af i reglen hvide blomster. 120 arter i
nordl. temp. lande. I Danm. vokser vildt
kvalkved ei. ulvsrøn (V. ’opulus) m.
store golde randblomster. Alm. i haver
er snebolle.
Viby, 1) sydves ti. forstad til Århus; 9506
indb. (1948); 2) stationsby
(Roskilde-Ringsted); 675 indb. (1945).
Viby, Marguerite (f. 1909), da.
skuespillerinde. Deb. 1927 i provinsen hos Gerda
Christophersen. Siden optrådt på forsk,
scener (Scala, Casino, Riddersalen,
Apolloteatret, Folketeatret o. a.); vandt sin
første popularitet ved sit kvikke og
humørfyldte spil i det lette repertoire.
Har siden 1929 indspillet talr. film, under
2. Verdenskrig også i Sv. (Portr. sp. 4919).
Vibæk, Jens (f. 1905), da. historiker; fra
1939 lektor i erhvervshist. ved
Handelshøjskolen i Kbh., 1946 tillige forstander
for Niels Brocks Handelsskole,
vie., fork. for vicinal.
Vicar of Wakefield, The [ös ’vikar sv
■wæikfi:ld], roman af Oliver Goldsmith
(1766; da. Præsten i Wakefield 1779).
Vicats konsi’sten’småler [vi’kas] (efter
den fr. ing. L.-J. Vicat (1786-1861), som
i 1815 fremstillede hydraulisk kalk af
kridt og ler), apparat til bestemmelse af
cements vandbehov (normalkonsistens)
og størkningstid. V er nøje beskrevet i
normer for cementprøvning,
vice- [’vi:sa] (fr., af lat.), i stedet for;

næstøverste,
viceadmiral, i Danm. højeste søofficers-

grad (s. d.).
vicekonge, eng. viceroy [’vaisråi], titel f.
den brit. generalguvernør i Indien, indtil
dette aug. 1947 fik Dominion-styre.
Vicente, C/7 feil vi’sænta] (ca. 1465-ca.

4915

4916

4917

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1817.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free