- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4918,4919,4920

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vicenza ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vicenza

vidje

1536), portug. dramatiker. Hans
arbejder kan være primitive i handling, men
indeholder befriende munterhed,
foråis-agtig lyrik og storslået patos. I den senere
tid mere og mere beundret i og uden for
Portugal. Hans værker Copilacäo de todas
as obras de G il Vicente blev udg. 1562 af
hans børn.

Vicenza [-’tlæntsa], ital. by i Veneto,
60 km V f. Venezia; 69 000 indb. (1936).
Mange gl. kirker og Renæssancepaladser,
især af Palladio. Stråhattefabrikation i
egnen.

■vice ’versa [’vi:sa] (lat: på modsat
plads), omvendt, modsat.

Wichern [’vixarn], Johann Hinrich
(1808-81), ty. filantrop, grl. 1833 et hjem for
hjemløse drenge (Rauhes Haus i
Hamburg), hvorfra en lang række andre
filantrop, institutioner udgik. W skabte
fra 1848 den ty. indre mission.

Wichfeld [’vikfæl’t], Monica (1894-1945),
da. frihedskæmper. Født
Massy-Beres-ford (irsk-skotsk fam.), g. m.
stamhusbesidder Jørgen W. Til Danm. i slutn.
af 1941, i kontakt m. eng.
faldskærms-folk, organiserede sabotage på
Loll.-Falster. 1944 fanget og dødsdømt v. ty.
krigsret.; afslog benådning, da
kammeraterne henrettedes, men førtes til ty.
fængsel; død her i beg. af 1945.

Wichita [’witføtå:], industriby i Kansas,
USA, i et rigt landbrugsdistrikt og
oliefelt ved Arkansas River; 115 000 indb.
(1940). Flyvemaskinefabrikker.

Wichmann [’vi*-], Ludwig (1788-1859),
ty. billedhugger. Har udført Nike
Oprejser en Såret Kriger og Portrætstatue af
Winckelmann.

Vichy [vi’Ji], midtfr. by i dept. Allier;
29 000 indb. (1946). Vigtigt kursted med
kolde og varme mineralkilder. Eksport
af V-vand og V-salt. - Juni 1940-aug.
1944 sæde for Pétains Vichy-regering.

Vichy-regeringen, marskal Pétains fr.
regering 1940-44. Flyttede efter Frankr.s
kapitulation juni 1940 fra Bordeaux til
Vichy i den ubesatte zone. Bortset fra
Darlans magtperiode febr. 1941-apr. 1942
var Laval ledende i V. Aug.-sept. 1944
flyttedes V til Tyskl., hvor de Brinon
dannede regeringsudvalg og opfordrede
til lydighedsnægtelse mod de Gaulle.

vici’na’l [-s-] (lat. vicinus nabo), nabo-.
I kern., betegn, for 1, 2 og 3-substituerede
benzolderivater.

vici’na’lbaner (lat. vicinus nabo), en i
fl. lande brugt betegn, for jernbaner af
rent lokal betydning.

Wick [wik], fiskeriby i NØ-Skotl.; 8000
indb. (1931).

Vickers-Armstrong Ltd. [’vik9z
’a:m-stråT? ’limitid], eng. industriforetagende,
datterselskab af Vickers Ltd.
Skibsværfter, kanon-, lokomotiv- og
flyvemaskinefabrikker. Aktiekapital 1948: 17,5 mill. £.
V dannedes 1927 ved sammenslutning af
firmaerne Vickers og Armstrong.

Vickers Ltd. [’vikaz ’limitid], eng.
hold-ing-selskab; ejer, foruden
Vickers-Arm-strong Ltd., bl. a. fabrikker for
cellulose-og kauts jukfremstilling. Grl. 1828 i
Sheffield af Edward Vickers
(1804-97); nuv. navn fra 1911.

wicket [’wikit], eng. betegn, for gærdet
i cricket.

Wicklow [’wiklou], irsk Cill Mantän,
irsk grevskab i prov. Leinster, S f.
Dublin; 2024 km2; 60 000 indb. (1946). I det
indre: WMountains (926 m).

Wickman [’v-], Johannes (f. 1882), sv.
forfatter og redaktør. Har udg. polit,
skrifter, spec. om mellemkrigstidens eur.
problemer; Fredens stabilisering (1931),
Europeisk tragedi (1939), Diktaturernas
up pr or (1940).

Wick’sell [v-], Knut (1851-1926), sv.
nationaløkonom, opr. matematiker. Stod
teoretisk den østr. skole nær, men var
tillige forløber for den moderne
Stockholm-skole. Ivrig ny-malthusianist.
Hovedværk: Föreläsningar i
nationalekono-mi (1901-06).

Wiclif, anden stavemåde for Wycliffe.

Vico [’viko], Giovanni Battista
(1668-1744), ital. filosof. Hovedværk: Principi
di una scienza nuova (1725), hvori han
grl. historiefilosofien og folkepsykologi.

Marguerite Viby. Dronning Victoria.

vicomte [vi’kö :t] (lat. ’vicecomes
vicegreve), fr. adelstitel ml. greve og baron
(jfr. viscount).

vicomtesse [vikä’tæs],en vicomtes hustru.

’Victor (lat: sejrherre), mandsnavn; se også
Viktor.

’Victor, navn på 3 paver og 2 modpaver.
-Victor 4. (modpave 1159-64), støttet af
Fred. 1. Barbarossa, anerkendt af
Valdemar 1. i Danm. (hvorfor Eskil gik i
landflygtighed).

Vic’toria (lat: sejr), i rom. rel. sejrens
gudinde.

Vic’to’ria (eng. [vik’tå:ria]) (1819-1901),
brit. regerende dronning 1837-1901,
datter af hertug Edvard af Kent, Vilhelm 4.s
niece. 1840 g. m. sin fætter Albert af
Sachsen-Coburg-Gotha, med hvem hun
levede lykkeligt til hans død 1861 og fik
5 døtre og 4 sønner (bl. a. Edvard 7.).
Polit, var V længe tyskvenlig, men hadede
Rusl. Skønt hun overholdt de
parlamentariske former, greb hun ofte ind i polit.
V-s indstilling over for min. var stærkt
personlig: kølig over for Gladstone,
begejstret f. Disraeli, som 1876 fik hende
udnævnt til kejserinde af Indien. (Portr.).

Vic’toria (1840-1901), ty. kejserinde,
datter af Victoria af Engl., g. m. Fred. 3.
Liberal, fjendtlig mod Bismarck.

Vic’toria (efter dronn. Victoria af Engl.),
slægt af åkandefam. Hertil hører V regia
fra trop. S-Amer.s floder og søer. Dens
kredsrunde fiydeblade har opadbøjet
kant og stærke ribber, indtil 2 m i
diameter. Dyrkes i væksthuse som eenårig
plante.

Victoria [vik’tåiris], Austr.s SØ-stat, med
størst befolkningstæthed (9 pr. km2);
227 600 km2; 2 055 000 indb. (1947).
Hovedstad: Melbourne. Guld og
landbrugsvarer.

Victoria [vik’tå:ri3], hovedstad i Brit.
Columbia, Canada, på sydenden af
Vancouver Island; 44 000 indb. (1941). Vigtig
havn, skibsbyggerier og savværker.

Victoria [vik’tåiris], hovedstad i d. brit.
koloni Hong Kong; 460 000 indb. (1940).

Victoria and Albert Museum
[vik’tå:-ria snd ’älbst mju’ziam],
kunstindustrimuseum i London (South Kensington,
kaldtes indtil 1909 Kensington Mus.).
Grl. i 1850erne, nybygning fra 1909,
beskadiget under 2. Verdenskrig.

Victoria Embankment [vik’tå:ria [-im-’bärçkmant],-] {+im-
’bärçkmant],+} gade i London langs
Themsens nordl. bred fra Blackfriars Bridge til
Westminster Bridge.

Vic’to’ria-faldene, eng. Victoria Falls,
119 m h. vandfald i den sydafr. flod
Zambezi.

Vic’to’ria Fjord, dyb og bred fjord v.
Grønl.s nordkyst v. 48° v. lgd.

Victoria Island [vik’tå:ri3 ’ailand],
arktisk canadisk ø; ca. 200 000 km2.

Victoria-korset, eng. The Victoria Cross,
eng. orden for
tapperhed i krig,
stiftet 1856. Den mest
eftertragtede eng.
orden.

victori’a’nske tid,
egl. dronning
Victorias regeringstid
i Engl. 1837-1901,
alm. f. tiden omkr.
midten af 19. årh.,
hvor det liberale
bourgeoisi var
toneangivende polit, op
kulturelt.

Victoria-søen, eng. Lake Victoria [-ßæik-vik’tå.’ris],-] {+ßæik-
vik’tå.’ris],+} sø i Østafr. under ækvator,

Victoria-korset.

Kenya-Uganda-Tanganyika, Afr.s største
indsø; 66 250 km2; 1132 m o. h., 69 m
dyb; afvandes af Nilen. Opdaget af Speke
1858.

victory-skib f’viktari] (eng. victory sejr),
allieret handelsskibstype opstået i
slutningen af 2. Verdenskrig som en videre
udvikling og effektivisering af
liberty-skibene. (111. se tavle Skibstyper).
Viçva’karman[-Ivä-] (sanskrit: Al-skaber),
i ind.vedisk mytol. en gud, der beskytter
alle håndværk, identisk m. Prajäpati. •
•vidafinker (lat. vidua enke) (’Colius
passer m. fl.), væverfugle. Hannens midterste
halefjer forlængede. En del v lægger æg
i andre fugles reder. Afrika.
Vidakovic [vi’dakovitj], Milovan
(1780-1841), serb. prosaist, hvis romantiske
romaner endnu har et trofast publikum.
Vidal [vi’dal], Pierre (o. 1200), provençalsk

troubadour.
’Vfdalin, Jon (1666-1720), isl. biskop. V-s
kærnefulde og af et strengt livssyn
dikterede prædikener Vidalins postilla ei.
Jönsbök, trykt 1718-20 og ofte senere,
blev en meget yndet andagtsbog.
Widals Reaktion [vi’dals] (efter den fr.
læge Fernand W. (1862-1929)),
undersøgelse for agglutination af en
tyfus-kultur i en blanding af denne og
patientserum.

’Vidar, i nord. rel. Odins søn, dræbte

Fenrisulven.
vide [’vi:da] (lat.), se!
vide [’vi:öa], gl. da. betegnelse for 1) straf
ei. bøde; 2) forskrift, hvis overtrædelse
medfører straf.
Wide Bay [’waid ’bæi], frugtbart
kystlandskab med sukkerrør og frugtavl,
Queensland, Austr. Eksporthavn: Maryborough.
Videbæk, da. stationsby (Skern-V) i
V-Jyll.; 1004 indb. (1945). Amtssygehus.
Markeder.

Widegren [’vi:dagre:n], Gunnar (f. 1886),
sv. forfatter og journalist. Har skrevet
vittige underholdningsromaner.
videnskab, samlingen af velbegrundede og
indenfor visse grupper
(specialvidenskaberne) logisk ordnede sætninger ei.,
meninger om tilværelsens fænomener.
Videnskabeligt Arbejde, Foreningen
til Beskyttelse af, da. forening af
videnskabsmænd, stiftet 1943. Formål:
at varetage medlemmernes
fagligt-økono-miske interesser. Medlemstal ca. 903.
Videnskabernes Selskab, Det Kgl.
Danske, oprettet 1742 ved samarbejde
ml. kong Christian 6., grev J. L. Holstein
og Hans Gram, til fremme af de historiske,
fysiske, matemat. og filos. videnskaber
ved vidensk. foredrag i møder, udgivelse
af publikationer og understøttelse af
videnskabelige foretagender. Udgiver
Oversigt over Virksomheden (fra 1816),
Skrifter (fra 1745) og Meddelelser,
hist.-filol., filos., arkæol.-kunsthist., mat.-fys.
og biol. (fra 1917). Udsætter prisopgaver.
Ledede indtil 1842 opmåling og
kortlægning af Danm. og udgav Dansk Ordbog
bd. 1-8 (afsluttet 1905). Deltager i det
internat, samarbejde gnm. vidensk.
unioner og kongresser og opretholder et stort
antal bytteforb. med udveksling af
publikationer. V tæller (1949) 77 danske og
137 udenlandske medl. V vælger bl.-sine
medlemmer Carhbergfondets direktion,
der årlig afgiver beretning til selskabet.
Videnskabernes Selskab, Det
Kongelige Norske, Trondheim, stiftet 1760.
Ejer store naturhist. og oldsags-samlinger,
vidertryk (ty. Widerdruck, egl: modtryk),
trykningen af papirets 2-side efter
skøntrykket.
Viderø, da. navn på Viöoy.
Viderø, Finn (f. 1906), da. orgelspiller og
komponist. Mag. art. (musikvidenskab).
Sange, kantater, liturgisk musik m. v.
Viöey [’veöæi], isl. ø i sydøstl. Faxaflöi;
1226-1550 fandtes her et
augustinerkloster.

’vidi [-di] (lat.), jeg har set (det).
Widia [’vi’-] (fork. af ty. wie Diamant, som
diamant), hårdmetal til skærende
værktøj, bestående af wolframkarbid med
5% kobolt; hårdheden ligger ml. korund
og diamant,
vidje, alm. anv. navn på tynde, smidige
’ grene, særlig pilegrene.

4918

4919

4920

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1818.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free