- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4921,4922,4923

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vicenza ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vidjespurv

Wienerbækkenet

vidjespurv (Embe’riza ’rust ica), rødbrun
verling. Hvid strube, sorte tegninger på
hovedet. N-Rusl., nordligste Skand.

Widmanstetten’ske figurer [-[’vitman-Itætan-],-] {+[’vitman-
Itætan-],+} de krydsende striber, der ved

ætsning af meteorjern viser dettes
struktur; først beskrevet af den østr. mineralog
A. von Widmanstetter (1754-1849) i 1808.

vidne, den, der for retten afgiver forklaring
i en sag til opklaring af denne. I alm.
påhviler vidnepligten enhver, der indkaldes
som v; men i visse tilf. kan vidnesbyrd
nægtes, i straffesager således, når
afgivelsen af vidneforklaring ville udsætte v selv
for tab af borgerlig agtelse ei. velfærd.
Afgivelse af falsk vidneforklaring
straffes strengt, også når forklaringen ikke er
beediget. Iøvr. er det kun sjældent, at
vidneforklaringen bekræftes med ed.

Widnes [’widnis] ei. [’widnæz], by i
NV-Engl. vedMerseys munding ØSØ f.
Liverpool; 47 000 indb. (1948). Metal-
og.kemisk industri. Udsmeltning af kobber og
spansk malm.

Vidocq [vi’dok], Eugéne (1775-1857), fr.
politimand. Især kendt for sit
eventyrlige liv. En tid straffefange, senere
politispion, chef for kriminalpolitiet. Døde i
fattigdom efter at være afskediget p. gr.
af misligheder.

Vidor [’vaidar], King (f. 1894), amér.
filminstruktør. Deb. som instruktør omkr.
1920, har vundet ry på store soc. og psyk.
problem-og tendensfilm, f.eks. »En Mand
af Folket« (1927), »Hallelujah« (1929),
»Vort Daglige Brød« (1934) og »Borgen«
(1938).

Viöoy [’vi:öåi], da. Viderø, en af de
nord-østl. Færøer; 41 km2; 383 indb. (1945).

Widsith [’widsi/>] (oldeng: den vidtom-,
strejfende), oldeng. digt, sandsynligvis
fra 5. årh.

Widukind [’vi:dukint] (d. 807), sachsernes
fører mod Karl den Store.

Widukind [’vi:dukint] (10. årh.),
sach-sisk munk i Corvey, skrev sachsernes
hist. under Henrik l.ogOtto 1. (da. overs.
1910).

Vidå, vandløb i nordl. Sønderj., opstår ved
sammenløbet af Søndreå, Grønå, Hvirlå
og Arnå, passerer Tønder, udmunder ved
Højer i Vesterhavet. Afvander 1225 km2
af marsken omkr. Tønder. Sønderå-Vidå:
65 km lang.

Viebig [’fi:bix], Clara (f.1860), ty.
forfatterinde. Skrev naturalist, romaner,
behandlede især Eifelbjergenes særprægede
milieu. Das Weiber dorf (1900).

Wiechert [’vi:x3rt], Ernst (f. 1887), ty.
forfatter. Skovfogedsøn fra Østpreussen;
selvbiogr. Wälder und Menschen (1936).
Skrev pate tisk-lyriske romaner, Die
Maj or in (1934, da. 1935). Senere flugt til
mystikken, Das einfache Leben (1939)
med kritik af nazismen. Efter den ty.
kapitulation førende forf. Der Totenwald
(1945, fra Buchenwald, selvoplevet),
dramaet Okay oder die Unsterblichen
o. m. a.

Wied [vi’ö], Gustav (1858-1914), da.
forfatter. Proprietærsøn fra Lolland. Debut
med Silhuetter (1891); nærmede sig i
Lystige Historier (1890) sin særlige genre,
det såkaldte satyrspil, et læsedrama, hvis
bredt .udarbejdede regie virker episk;
højdepunkter er Adel, Gejstlighed, Borger
og Bonde (1897) og det fortviviet-kåde
Dansemus 1905. Som dramatiker ypperst
i det fine stillelivsstykke Skærmydsler
(1901). Bl. hans romaner har
dobbeltværket Livsens Ondskab-Knagsted
(1899-1902) ufortjent nået større popularitet

4921

Gustav Wied. C. M. Wieland.

end dét betydeligere og beske
Slægten-Fadrene Æde Druer (1898-1908). W var.
ofte et forargelsens tegn; dybest var han
en borgerlig moralist, hvem-livets råhed
havde gjort lystig-desperat. (Portræt).

Wiedeman’n [’vi:Ö3-], Poul (f. 1890), da,
operasanger (tenor og baryton). Deb.
1915 på Det Kgl. Teater. Kammersanger
1931.

Wiedewelt [’vi:Ö3væl’t], Johannes
(1721-1802), da. billedhugger; præget af Ludvig
16,-stilen, men tillige med tilknytn. til
klassicismen. Værker: Chr. 6.s og Fr. 5.s
sarkofager, skulpturer i Fredensb.
slotspark og Jagerspris, figuren Troskab til
»Frihedsstøtten«, ill. til Peder Pars m. m.
(111. se tavle Dansk Kunst IV).

Wiehe [’vi:a], Michael (1820-64), da.
skuespiller. Deb. 1837, brød igennem
1842 efter nogle trange år i
ubemærkethed; i perioden 1844-55 i ypperligt samr
menspil med Johanne Louise Heiberg
som lyrisk-drømmende elsker (»Aladdin«,
Shakespeares Romeo, Schillers Mortimer
o. a.). Forlod nationalscenen som
protest mod Johan Ludvig Heiberg, vendte
tilbage efter dennes afgang.

Wiehe [’vi:aj, Wilhelm (1858-1916), da.
skuespiller, søn af skuespilleren Wilhelm
W <1826-64), en broder til M. W. Deb.
1876, til 1879 v. Det Kgl. Teater,
1879-1911 v. Dagmarteatret.

Wiehe-Berény [’vi:3 be’re:ni], Charlotte
(1865-1947), da. skuespillerinde. Opr.
udd. ved den kgl. ballet, deb. 1890 på
Folketeatret. Ægtede 1899 i Paris den
ungarske komponist Henri Berény
(1871-1932). 1901-05 medleder af en
boulevardscene i Paris, siden tourneer i
eur. og amer. byer. Under 2.
Verdenskrig atter til Kbh. Erindringer: Fra
Gammel Mønt til den Store Verden (1929).

Vieira [vi’æira], Antonio (1608-97), portug.
præst og forfatter. Missionær i Brasilien.
Forfulgt af inkvisitionen, men beskyttet
af paven. Hans prædikener og
korrespondance giver et interessant billede af
samtiden.

Wieland [’vi:lant], Christoph Martin (1733
-1813), ty. forfatter. Schwaberen W kom
1772 til hoffet i Weimar. Let påvirkelig
svingede han fra rel. oversanselighed til
frivol sanselighed, fandt endelig gnm.
Shaftesbury åndelig ligevægt;
udviklingsromanen Agathon (1766-67, ændret 1794).
Som rokokodigter, Oberon (1780), vandt
W overklassen for ty. litt. (Portræt).

Wieland [’vi:lant], Heinrich (f.’ 1877), ty.
kemiker. Har undersøgt galdesyrer og
dermed beslægtede stoffer. Nobelpris
1927.

Viélé-Griffin [vjelegri’fæ], Francis
(1864-1937), fr. symbolistisk digter,
ho-vedrepr. for »det frie vers«; udmærker
sig både her og i regelrette vers ved stor
melodisk skønhed.

Wieliczka [vjæ’ljitjka], by i Polen 14 km
SØ f. Krakow med store saltgruber, hvor
tømte stoller delvis er formet som sale,
kapeller osv.

vielle [vjæl] (fr.), 1) strygeinstrument fra
troubadourtiden. Forform for violinen;
2) d. s. s. lire.

"vi’else, 1) helliggørelse, føre en ting op til
dens højeste og reneste instans og lægge
guddommelige kræfter i den,
forudsætning for anvendelse i kulten; 2)
embedshandling hvorved et ægteskab stiftes.
Borgerlig v står åben for enhver, der
opfylder ægteskabsbetingelserne.
Kirkelig v anerkendes kun, når den er
foretaget af en præst i folkekirken ei. et
anerkendt trossamfund.

4922

Mogens Wieth. Ernst Wigforss.

Wien [vi:n] (da. [vi’n]), Østrigs hovedstad;
1219 km2; 1 731 000 indb. (1948); på
højre bred af Donau, gennemskåret af en
kanal, Donaukanalen, der omslutter
bydelen Leo’poldstadt med parkanlægget
Prater. V f. Donaukanalen ligger W-s
ældste bydel Innere Stadt omgivet af
nyere kvarterer. På venstre Donaubred
bydelen Floridsdorf med
industrikvarterer og lufthavn. W er berømt for sit
kunst- og musikliv; talrige værdifulde
bygn., deriblandt den got. Stephansdom

Wien. Stephansdom.

(opført 1225-1556) og 140 andre kirker;
Hofburg, det gl. habsburgske
residensslot m. v. Univ. (grl. 1365). - Hovedsæde
for den østr. industri med stor maskin-,
modevare-, tekstil-, juveler- og
instrumentfabrikation. Donaus vigtigste
flodhavn og et af Eur.s vigtigste
jernbaneknudepunkter. Stor handel. - Historie.
Opr. rom. grænsefæstning (Vindobona); i

12. årh. Babenbergernes hovedstad, fra

13. årh. Habsburgernes, fra 15. årh. fast
kejserresidensstad. Afslog tyrk.
belejringer 1529 og 1683. Stærk opblomstring
efter 1700, musikcentrum, økon.
midtpunkt for Donauområdet. Rystet ved
revolutioner 1848, stærkt voksende i 19.
årh., hårdt ramt efter 1. Verdenskrig, da
Østrig blev dværgstat. Under soc.dem.
kommunestyre efter 1920; 1934 centrum
for soc.dem. modstand mod Dollfuss.
1938 besat af Hitler. Især fra juli 1944
udsat f. luftangreb; erobret af sovj.
styrker 7.-13.4. 1945, efter svære
øde-lægg., bl. a. af de retirerende tyskere (20%
af beboelse fuldstændig
ødelagt,Stephansdom, operaen m. m. delvis ødelagt).
Under fælles allieret administration.

Vien [vjæ], Joseph Marie Comte
(1716-1809), fr. maler. Davids lærer. Har malet
figurbilleder, ofte med mytol. motiver. 5
dørstykker på Amalienborg.

Wien [vi:n], Wilhelm (1864-1928), ty.
fysiker. Fandt W-s forskydningslov for
varmestråling. Nobelpris 1911.

Wiene [’vLna], Søren Peter (f. 1882), da.
boghandler, fra 1910 indehaver af Emil
Wienes Bog- og Papirhandel (grl. 1876).
1917-41 formand f. Kbh.s
Boghandlerforening.

Wienerbækkenet, geol., et skålformet

4923

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1819.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free