- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4924,4925,4926

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - wienerbørn ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

wienerbørn

Viggo

område omkring Wien med miocæne og
pliocæne aflejringer, stammende fra en
havarm, der havde forbindelse i øst og
efterhånden fik brakt og ferskt vand.

wienerbørn, østr. børn, der under
nødstilstanden efter 1. Verdenskrig kom til
Danm. og fik mad og anden hjælp. Ca".
20 000 w i årene 1920-24; normalt 3
mdr.s ophold. Omsorgen fortsat til 1928
gnm. danskledet »Den Danske Klub for
Wienerbørn« i Wien. Nye hold w til
Danm. 1935-37, atter fra 1948.

Wienerfreden 30. 10. 1864 sluttede
krigen ml. Danm. og Preussen-Østrig. Danm.
afstod Sønderjyll., Holsten, Lauenborg
til Preussen og Østr., idet Danm. som
erstatning for da. enklaver i Sønderjyll.
fik Ærø, 8 sogne S f. Kolding (m.
Skam-lingsbanken) og en landstrimmel v. Ribe.
Sønderjyderne fik indtil 1870 ret til at
optere for Danm.

wienerkalk, brændt, magniumholdigkalk,
der anv. til polering af metaller, især
kobber og messing. Fås ved glødning af
dolomit. Med w betegnes ofte også
slem-met kalk, bl. a. til hvid vandfarve.

Wienerkongressen, konference ml. de
eur. magter i Wien sept. 1814-juni 1815,
fastlagde ordn. efter Napoleonskrigene.
Rusl. fik det meste af Polen; Østr.
genoprettede sin magt i Nordital. (Venezia,
Lombardiet); Preussen fik nordl. Sachsen,
Westfalen og Rhinlandet; Frankr.
trængtes tilbage til grænserne fra før 1789;
Belgien knyttedes til Holl.; Engl.
udvidede sit kolonirige (Kaplandet, Ceylon,
Malta). Den sv. konge hævdede det v.
Kielerfreden afståede Norge. Off. ville
man genoprette ordn. fra før 1789 m.
respekt f. fyrsternes legitime rettigheder
(legitimitetsprincip), reelt var
stormagts-interesserne afgørende.

Wienerkredsen, en af M. Schlick 1929
grl. filos. retning, kendetegnet ved
anti-metafys., positivistisk-videnskabelig
holdning, logisk-erkendelsesteoretisk analyse
v. hj. af logistiske metoder og bestræbelser
for dannelse af en enhedsvidenskab.
Ho-vedrepr. Schlick, Carnap, O. Neurath,
Ph. Frank.

Wiener-Neustadt [viinsr’noyjtat], østr.
by S f. Wien; 39 000 indb. (1946). Bet.
jern- og tekstilindustri, fremstilling af
flyvemaskiner m. v.

wienerschnitzel [’vi’nsrsnitsal] (ty:
wienerskive), panerede, stegte skiver af
skært kalvekød,pyntet m. citronskive o.a.

Wiener Sängerknaben [’vi:nar [-’zæijar-kna:ban]-] {+’zæijar-
kna:ban]+} (ty: sangerdrengene fra Wien),
østr. drengekor stiftet 1498 af Kejser
Maximilian 1., gik 1921 ind, men
genoprettedes 1924. Talr. koncertrejser, også til
Danm.

Wienerwald [’viinarvalt], lavt
bjerg-parti V f. Wien, dannende Alpernes
nordøstligste udløber. Højeste punkt: 893 m.

Wieniawski [viæ’njafski], Henryk
(1835-80), po. violinvirtuos. Komp. 2
violinkoncerter, Legende, Airs russes o. a.

Vienne [vjæn], 1) 370 km 1. biflod til Loire
(udspringer på Millevache-plateauet); 2)
fr. dept. omkr. nedre løb af 1); 7044 kms;
314 000 indb. (1946). Agerbrug, vinavl,
tekstilindustri m. v. Hovedstad:
Poi-tiers; 3) sydfr. by i dept. Isére ved Rhöne;
24 000 indb. (1946). Bet. uld- og
maskinindustri. Romerske ruiner. I V afholdtes
koncilium 1311-12 u. pave Clemens 5.,
der under fr. tryk gik ind på
tempelherreordenens opløsn.

vi er danske, vi vil forblive danske,
forkortet gengivelse af ord i henvendelse
fra H. A. Krüger og N. Ahlmann til de
øvr. medlemmer af nordtyske rigsdag
1867: de dansksindede vælgere ønskede
§ 5 opfyldt: »Vi føie os som Danske ....
vi ville forblive Danske, vi ville
behandles som Danske, og det efter Folkerettens
Forskrifter«.

Vieregg [’fi:ræk], Elisabeth Helene von
(1679-1704), preuss, adelsdame, datter af
preuss, gesandt i Danm., Fred. 4.s
elskerinde; 1703 ægtede Fr. 4. formentlig V til
venstre hånd; grevindetitel.

[-Wierlngermeerpoldert’vnransrmeir’psl-dar),-]

{+Wierlngermeerpoldert’vnransrmeir’psl-
dar),+} 200 km2 stort inddæmmet område i
nordvestl. del af Zuidersøen S f. øen
Wieringen. Udtørret 1927-30 som første

4924

led i tørlægningen af Zuidersøen. W blev
oversvømmet marts 1945, da tyskerne
sprængte digerne for at hindre
landsætning.^ faldskærmstropper. Atter tørlagt
(1946).

Vierkandt [’fi:rkant], Alfred {i. 1867), ty.
sociolog; forf. af Gesellschaftslehre (1923)
og udgiver af Handwörterbuch der
Sozio-logie (1931); mente, at sociologien i stor
udstrækning skulle opbygges på filos.,
snarere end på erfaringsmæssigt grundlag.

Vierlande [fi ir’lands], ty. marsklandskab
SØ f. Hamburg. Dyrkning af grøntsager,
som leveres til Hamburg.

Viersen [’fiirzsn], ty. by i
Nordrhein-Westfalen; 34 000 indb. (1939).
Tekstil-og maskinindustri, levnedsmiddelspro
duktion.

viertel [’fir-] (ty: fjerdedel), gl. da.
vinmål = 7,729 1.

Wiertz [vjærs], Antoine (1806-65), belg.
maler. Har i sine billeder, der ofte er af
stort format, ud fra et pessimistisk
livssyn skildret det vrange i samfundslivet
og kulturlivets kår, i rgl. meget
tendentiøst og på ukunstnerisk vis. Hans værker
er samlede iMusée W, Bruxelles.

Vierwaldstättersee [fi:r’valtftæt3r’ze:]
(ty: søen ved de 4 skovkantoner), sø i
Schw. på grænsen ml. de 4 skovkantoner.
434 m o. h.; 114 km2; største dybde:
214 m. V gennemstrømmes af Reuss.
Stort turistbesøg, særlig langs
Axen-strasse ved den sydøstl. side (Urner See).

Wierzyiiski [vjæ’3injski], Kazimierz (f.
1894), po. lyriker, vitalismens poet. Hans
cyklus Olympisk Laurbær (1927) blev
prisbelønnet ved Amsterdam-olympiaden
1928.

Wiesbaden i’viisbaidan, ’vis-], ty. by,
hovedstad i Hessen; 182 000 indb. (1946).
Berømt kursted med mineralske kilder;
bet. industri (kemikalier, maskiner,
møbler). Til 1866 hovedstad i Nassau, derpå
preuss. Ca. 20% ødelagt i 2. Verdenskrig.

Wiese [’vi:za], Leopold von (f. 1876), ty.
sociolog; prof. i Köln, forf. af Allgemeine
Soziologie (1924-29), præget af et
liberalistisk livssyn.

Wieselgren [’vi:-], Harald Ossian
(1835-1907), sv. forfatter og bibliotekar. Bidrog
m. betydelige arbejder til den
personal-hist. litt. (biografier, nekrologer m. m.).

Wieselman’n [’vi:-], lllona (f. 1913), da.
skuespillerinde. Wienerbarn, bosiddende i
Danm. siden 1920. Deb. 1933 hos Gerda
Christophersen, s. å. knyttet til Det Kgl.
Teater. Filmdebut 1935, bedste filmrolle
i »Afsporet« (1942).

Wieth [vit], Carlo (1885-1943), da.
skuespiller. Deb. 1905 på Det Kgl. Teater,
hvortil han siden var knyttet bortset fra
årene 1911-22 v. Folketeatret. Filmdebut
1911.

Wieth [vit], Mogens (f. 1919), da.
skuespiller, søn af C. W. Deb. 1939 på Det Kgl.
Teater, hvor han siden har virket i et
både mod. og klass. repertoire
(Grundtvig i »Egelykke«, prinsen i »Der Var
Engang«, Orfeus i »Eurydike«, »Per Gynt«,
»Othello« o. a.). Deb. på film i »Barnet«
(1940), senere bl. a. i »En Herre i Kjole
og Hvidt« (1942) o. a. (Portr. sp. 4923).

Wieth Knudsen [vit], Knud isbjørn (f.
1878), da. nationaløkonom. 1921-41 prof.
i økon. v. Norges Tekn. Højskole i
Trondheim; har udg. talr. værker, også
uden for økon., til dels fascistisk
påvirket. Har endv. komponeret sange,
kvartetter m. m.

Viet-minh [’vjætmin] (annamittisk viet
folk), franskfjendtl.
nationalistorganisation i Indokina.

Viet-Nam [’vjæt nam], den af Indokinas
annamittiske befolkn. 1945 proklamerede
uafh. ståt. Opr. skabt m. jap. støtte efter
marts 1945, omfattende Annam,
Tonking, Cochinkina; efter Japans
sammenbrud aug. 1945 fastholdt befolkn. især i
Annam modstanden mod Frankr. og
gennemførte massakrer mod den fr. befolkn.
Fik ikke tilslutn. i Cambodja, ligesom
Cochinkina tog afstand fra Annam. 6. 3.
1946 anerkendte Frankr. V (d. v. s.
Tonking og det nordl. Annam) som
selvstyrende republik inden for indokinesisk
forbund og del af fr. union, men detailleret
ordn. nåedes ikke. Efter kampe syntes

4925

Frankr. 1946-47 i stand til at fastholde
V-s tilknytn. t. den fr. union og fr.
militærmagt i Indokina, ligesom Viet-minhs
leder Ho Chi-minh svækkedes.
Vieux-Saxe [vjø’saks] (fr. vieux gammel
4- Saxe Sachsen), fr. betegn, for Meissner
porcelæn fra 18. årh.
vievand. Til rel. renselse er det alm. at
bruge vand, hvilket har holdt sig i den
kat. kirke som v.
vifte, skærm af fjer ei. tynde plader,
hvormed luften bevæges til afkøling. Kendt

Elfenbensvifte, som har tilhørt dronning
Caroline Amalie. (Dansk Folkemuseum).

siden oldtiden. Foldeviften var alm. i
Eur. fra 16. årh.s slutn. til 1790erne. I
1830rne og 40rne var v atter moderne,
viftebyg, form at toradet byg med meget
brede og korte aks og vifteformet,
udstående stakke,
viftekoraller, hornkoraller m.
vifteformet, netformet koloni,
viftepalmer, populær betegn, for de
palmer, hvis rundagtige bladplader er mere
ei. mindre opdelt i flige,
vig, geogr., mindre bugt.
Vig, da. stationsby (Holbæk-Nykøbing S);

716 indb. (1945).
Vig [vi:g], Ole (1824-57), no. forf. Virkede
som lærer og tidsskriftsred. f. den
grundtvigske vækkelse i No. Udg. fl.
folkeopdra-gende skrifter bl. a. Liv i Norge (1851).
Wigan f’wigan], by i NV-Engl. NØ f
Liverpool: 84 000 indb (1948). Stor
bom-uldsindustri, desuden metal- og kemisk
industri.

Vigée-Lebrun [vi3el’brö], Elisabeth
Louise (1755-1843), fr. malerinde. Efter
Revolutionen i Ital., St. Petersborg og i
Engl. Portrætter bl. a. Selvportræt med
Datteren (Louvre). Erindringer 1-3 (1835
-37).

Vigeland [’viigalan:], Emmanuel
(1875-1948), no. maler; broder til G. V. Fresker,
bl. a. i Kbh.s rådhus, glasmalerier m. m.
Vigeland [’vi:gslan:], Gustav (1869-1943),
no. billedhugger; broder til E. V.
Hovedværker: monument over N. H. Abel
(1902-08, Oslo), udsmykn. i
Frognerpar-ken (fra 1924, uafs\.), skulpturer til
Trondheims domkirke m.m. V-museum på
Frog-ner ved Oslo.
Vigen [’vi’van], Anders (f. 1879), da.
journalist. Husmandssøn, 1905-18 medarb.
v. »København«, 1918 og 1920-36
knyttet til Berl. Tidende, fra 1928 som polit,
redaktør, fra 1934 chefredaktør.
Arbejdede 1928-29 på forsvarsforlig m. Venstre,
fulgte siden Christmas Møllers linie,
vigepligt, pligt for trafik fra sideveje m. v.
til at holde tilbage for trafik på den vej ei.
gade, den skal krydse ei. køre ind på.
Vigerslev, bydel i Kbh. V f. Valby. Ved
V skete 1. 11. 1919 en jernbaneulykke,
der kostede 41 menneskeliv.
Wigforss [’vig-], Ernst {i. 1881), sv.
socialdemokrat. Filolog, dialektforsker.
1919-28 i 1. Kammer, fra 1929 i 2. Kammer
(Göteborg). Konsultativ min. 1924-25,
efterfulgte Thorsson som finansmin.
til 1926. Finansmin. 1932-36 og sept.
1936-1949, gennemførte store
skatteforhøjelser til imødegåelse af krisen og
forsvarsudgifterne, gik før valg 1944 ind for
gradvis socialisering af erhvervslivet.
Udtalte sig 1948 mod sv. deltagelse i
nogen stormagtsblok. (Portr. sp. 4923).
Vigfüsson [’vegfuså:n], Guöbrandur (1827
-89), isl. filolog. Prof. i eng. (Kbh:) 1871.
V-s hovedværk er Icelandic-English
Dic-tionary (1874), hvis red. han overtog 1864.
Viggo (f. 1893), da. prins, greve af
Rosenborg, søn af prins Valdemar. 1924 g. m.
Eleanor Margaret Green, opgav sin
arveret og fik titel greve af R.

4926

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1820.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free