- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4927,4928,4929

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - wienerbørn ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Wight

Wilde

Wight (Isle of W [all av ’wait]), ø ved
Engl.s S-kyst: 319 km2; 94 000 indb.
(1948). På S-kysten stejle kridtklinter,
mod V The Needles. W har fl. badesteder
(Cowes, Ryde, Saint Helens, Ventnor)
og er et yndet sommerudflugtssted. Meget
mildt klima.

vi’gilia (lat: vågen), i den kat. kirke
gudstjeneste opr. i vågenatten før, nu dagen
før en stor højtid; opr. også betegn, for
dødsmesse.

Vigne [vinj], Paul de (1843-1901), belg.
billedhugger. Hovedværker: Kunstens
Kroning (kunstmuseet, Bruxelles),
Mindesmærke for Breydelog de Coninck (torvel
i Brugge).

vignet [vin’jæt] (fr. vignette lille vingren,
fordi ill. opr. forestiller en sådan), i bøger

Alfred de Vigny.

Viktor Emanuel 2. Viktor Emanuél 3.

Oscar Wilde.

og tryksager mindre ill. anbragt af
dekorative grunde på titelblade, som
afslutning ei. begyndelse på afsnit,
vignettering [vinjæ’te’riTj], fot., d. s. s.
fortoning.

Vignobles [vi’njobl], landskab i Schw.

langs Neuchatel-søen,bet.korn- og vinavl.
Vignola [vi’njala], egl. Giacomo Barozzi
(1507-73), ital. arkitekt. Hovedværk:
kirken II Gesü i Rom (1568-76) samt den
berømte håndbog: Regola delle cinque
ordini d’ architettura (reglen om arkit.s
5 ordner) (1563).
vignolesskinne [vin’joulz-], den af den
arner. ing. Robert L. Stevens
(1787-1856) opfundne, af Ch. B.Vignoles
(1792-t875) i Engl. indførte, nu alm. brugte
form for jernbaneskinner, v har en bred,
flad fod, et sammentrængt hoved og en
tynd krop, som forbinder fod og hoved.
Vigny [vi’nji], Alfred de (1797-1863), fr.
romantisk digter, har skrevet digte
Poémes anciens et modernes (1826),
skuespil Chatterton (1835), hist. roman
Cinq-Mars (1826; da. 1848); romantikkens
største tænker, hans filosofi er bitter
pessimisme, men med en stolt og stoisk
indstilling over for tilværelsen. (Portræt).
Vigo [’/3igo], sp. havneby i stærk vækst 20
km N f. Portugals nordgrænse; 132 000
indb. (1948). Bet. fiskeri,
konservesindustri og skibsværfter,
vigognegarn [vi’gonja-] (fr. vigogne
vi-kunna), opr. garn af rødbrune, silkeagtige
vikunnahår; nu blanding af uld- og
bom-uldsgarn. Vigogneimi’ta’t, bomuld
spundet så det ligner uldent strøggarn;
svært, kortfibret med begrænset styrke,
vigo’roso (ital.), mus., kraftig, med styrke,
vigskår, åbning ml. middelald. bryst-

værnsmurs tinder.
Vigsø Bugt,* indskæring fra Skagerrak ml.

Hanstholm o’g Bulbjærg.
Wigtown [’wigten], grevskab i SV-Skotl.
ved Irske Hav; 1263 km2; 39 000 indb.
(1947).

wigwam [’wigwam], hos indianere i
N-Amer.s østl. skovland en kuplet hytte
bestående af træstager dækket med bark.
vigør [-’gö:r] (fr.), kraft, styrke.
Wiinblad [>vi:n-], Emil (1854-1936), da.
socialdemokrat. Typograf. 1881-1911
red. af »Social-Demokraten«, som W ved
skarp og energisk agitation drev op fra et
par tusind til 50 000 abonnenter.
Folke-tingsm. 1895-1928, landstingsm. 1928-35.
Wiinstedt [’vi:nstæt], Knud (i. 1878), da.
botaniker og forfatter. Hans
digtsamlinger er præget af fin natursans.
Fremragende kender af da. flora.
’Viipuri, fi. navn på Vyborg i Sovj.
Wijkbij Duurstede [væikba ’dy:rste:da],
holl. by ved Lek SØ f. Utrecht; ca. 3000
indb.; Gl. by, kendt fra romertiden. W
(dengang: Dorestad) var Rhindeltaets
vigtigste handelsby indtil den i 9. årh. blev
plyndret af vikinger.
Vik [vi:k], sv. slot, SV f. Uppsala, opf. i 13.

årh., ombygn. i 1860erne. Folkehøjskole.
Vik [vi:k], Ingebrigt (1867-1927), no.
billedhugger, bl. a. monument over Edv.
Grieg (1917, Bergen),
vi’ka ’r (lat. vicarius af vicis plads, stilling),
stedfortræder, person der midiert.
varetager en andens stilling ei. funktion.

4927

Vikarsystemet inden for den kat.
kirke bestod i, at en højere gejstlig kunne
nyde indtægter af mange embeder, som
han lod passe af lavtlønnede vikarer. Til
dels afskaffet af Tridentinerkonciliet.
Vikbolandet [’vi:-], sv. landskab i Öster-

götland, ml. Bråviken og Slätbaken.
’Vikelandsfossen [-Ians-], no. vandfald,
dannet af Otra N f. Kristiansand.
Kraftstation.

’Viken, i ældre middelalder det no.
kystland omkr. Oslofjorden og Skagerrak,
senere især det nordl. Bohuslän.
viking (oldeng. wicing, oldnord. vikingr;
måske af oldeng. wic leje ei. efter Viken),
deltager i normannertogene i 9.-11.
årh.

Viking [’vaikii;], en af de første eng.
trafikflyvemaskiner - et to-motoret, lavtvinget
monoplan til 24 passagerer -
fremkommet efter den 2. Verdenskrig.
V-maski-nerne benyttes bl. a. på eur. luftruter.
(111. se tavle Flyvemaskiner),
vikingeskib, sejlførende, klinkbygget
robåd fra 9.-10. årh., vikingetid. Kendes fra
de no. fund: Oseberg,Gokstad; fra Danm.
Ladby, v var udmærkede søgående både
med højtrejste, drageprydede stævne;
forudsætningen for vikingernes
magtposition.

vikke (’ Vicia), slægt af ærteblomstfam.
Een- ei. flerårige urter
med ligefinnede blade,
der ender med
klatre-tråde. De ni støvblades
tråde er sammenvokset.
Frugten en bælg. 120
arter, især på den nordl.
halvkugle. I Danm. 15
arter, alm. er muse-v
(V. cracca) på marker, i
klitter, og gærde-v (V.
sepium) med få blomster i klasen, ved
gærder og i krat. Foder-v er en gl.
kulturplante, der har været dyrket i Danm.
siden middelalderen, men har aldrig haft
nogen stor bet. Den anv. mest til
grønt-foderi blanding med korn og anden
bælgsæd, i mindre udstrækning til modenhed,
vikkel, den del af cigaren, der består af

indlæg og omblad.
viklebjørn (’Potos ’flavus), amer.
halvbjørn. Gulbrun, rundt hovede, snohale.
Lever i træer,
viklere (Tor’tricidae), fam. af små
sommerfugle. Brede, næsten firkantede
vinger. Larverne sammenspinder blade o. 1.
Hertil mange alvorlige skadedyr som
æble-v, blomme-v, knop-v. gran-v,
bark-v, ærte-v, timoté-v, m. fl.
viklers (af vikle med eng. endelse),
khaki-farvede uldbind, der vikles om
underbenet. Hører til den eng. mil.-uniform og har
været anv. til sport o. I.
viklingskobler, et til en transformator
knyttet apparat, ved hvilket man under
drift kan ændre transformatorens
omsætningsforhold.
Wiklund [’vi:klünd], Adolf (f. 1879), sv.
hofkapelmester og komponist til 2
klaverkoncerter, en symfoni, symfoniske
digtninge m. v.
Wiklund [’vi:klünd], Karl
Bernhard(1868-1934), sv. sprogforsker. 1905-33 prof. i
fi.-ugriske sprog i Uppsala.
Grundlæg-Rende værker om lappisk sprog og etnogr.
Vikramorvaçi [-’lij (sanskrit: Vikrama
og Urvaçi), drama af Kälidäsa over et ind.
sagnhist. motiv om kong Vikrama ei.
Purüravas kærlighed til nymfen Urvaçi.
Viksten [’vi:kste:n], Albert (f. 1889), sv.
forfatter og journalist. Har skrevet digte
og brede, sagkyndige romaner om Norr-

4928

lands natur og mennesker; Timmer (1929,
da. 1937).

Vikström [’vi:kstrø:m], Emil (S- 1864), fi.
billedhugger; hovedværker: Elias
Lönn-rots Monument (Helsinki).

Viksø-hjælmene, to hornede
bronze-hjælme, fundet 1942 ved tørvegravning i
Brøns Mose ved Viksø, N-Sjæll.
Enestående type. Hensat som offer i
bronzealder.

Viktor (Victor) (lat: sejrherre), mandsnavn.

Viktor E’ma’nuel, ital. Vit’torio
Emanu-’ele, konger af Sardinien og Italien.
Viktor Emanuel 1. (1759-1824), konge af
Sardinien 1802-21. Overtog først
fast-landsbesiddelserne efter Frankr.s
nederlag 1814; abdicerede v. revolution 1821.
-Viktor Emanuel 2. (1820-78), konge
af Sardinien fra 1849, af Ital. 1861-78.
Søn af Karl Albert. Hævdede trods øs.tr.
pres Sardiniens fri forfatn., tog 1852
Cavour til ledende min.; uden
fremragende politikerevner, men folkeyndet for
frisindet og national indstilling, opnåede
1859-70 at samle Ital. under huset
Savoyen. - Viktor Emanuel 3.
(1869-1947), konge af Ital. 1900-46. Søn af
Umberto 1., styrede konstitutionelt;
opgav okt. 1922 at bruge militærmagt mod
Mussolini, bøjede sig trods personlig
uvilje for den fase. politik. Fik 1936
titel kejser af Abessinien (Etiopia), 1939
konge af Albanien; afskedigede 25. 7.
1943 Mussolini, da Det Fase. Storråd
havde desavoueret ham, lod Badoglio ud
slette d. fase. parti, men mødtes med stor
uvilje fra de demokratiske partier som
medansvarlig for Mussolinis politik;
måtte 5. 6. 1944 fratræde som konge og
abdicerede endeligt 9. 5. 1946. Ægtede
1896 Elena af Montenegro (f. 1873). D. i
Alexandria. (Portrætter).

Vik’to’ria (Victoria), kvindenavn, svarer
til Viktor.

viktu’a’lier (lat. victus kost), fødevarer
(spec. kødvarer).

vi’kunna (’Lama vi’cugna), lamaart. Ret
lille. Andesbjergene. Mulig stamform til
alpaka.

Vilaine [vi’læn], 220 km 1. fr. flod i
Bretagne.

vila’je’t (tyrk.), provins (i Tyrkiet).

Wilamowitz-Moellendorff
[vilo’mo:-vits ’mölandorf], Ulrich von (1848-1931),
ty. klass. filolog. Sin tids betydeligste
kender af gr. poesi og frodigste forf.
inden for dette emne.

Vila Real [vilä ri’ol], portug. vinbyi prov.
Trås-os-Montes; 70 km ØNØ f. Porto;
8000 indb. (1940).

Wilberforce [’wilbafå:s], William
(1759-1833), brit. politiker, fra 1780erne leder
af agitationen for ophævelse af
slavehandelen (gennemført 1807).

Vilbjærg, da. stationsby
(Herning-Holstebro); 971 indb. (1945).

Wilcke [’v-], Julius Washington (f. 1875),
da. embedsmand og mønthistoriker. 1922
kontorchef, 1934-45 dept.chef i
Land-brugsmin. Behandlede i en række værker
da. mønthistorie fra Chr. 4. til 1914.

vildand, d. s. s. gråand. Bruges også som
betegn, for vildtlevende andearter i alm.

Vildanden, drama af H. Ibsen, udg. 1884.

Wilde [waild], Oscar (1856-1900), eng.
forfatter. Den mest fremtrædende inden for
90ernes »dekadente« smagsretning. Hans
produktion omfatter præraffaelitisk
prægede digte, eventyrene The Happy
Prince (1888), roman The Picture of Dorian
Gray (1891, da. Dorian Grays Billede
1905) o. fl., de 3 essays Intentions (1891)
om hans raffinerede æstetiske anskuelser

4929

Foder-vikke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1821.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free